Af Søren Boutrup Sørensen, executive director, Innovation Centre Denmark, Shanghai

Da jeg i januar 2018 ringede til min gode ven klokken 01 om natten for at diskutere udsvingene i kurserne på Ethereum, Ripple og kinesiske NEO, var vi begge sikre på, vi ville blive rige – og det kunne ikke gå hurtigt nok med at overføre tusindvis af euro til de to handelsplatforme Coinbase og Binance.

Men kort tid efter fik drømmene en brat ende, og i dag ligger vores samlede investeringer på omkring 10 procent af værdien på det tidspunkt, vi gik ind i markedet for halvandet år siden.

Det gav mig en lærestreg og et velfortjent slag over næsen. Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Interessen for kryptovaluta fik mig nemlig til at læse en hel del teoretisk litteratur om blockchain.

I samme periode ville skæbnen, at jeg blev tilbudt job som direktør for Innovation Centre Denmark i Shanghai. Det havde bestemt aldrig været en del af mine planer at kigge så langt mod øst, men i august 2018 flyttede jeg til Kina.

I Shanghai blev jeg gennem vores Fintech Innovation Officer hurtigt bekræftet i, at et målrettet fokus på blockchain-teknologien var det rigtige valg for at være på forkant med udviklingen. 

Kina besidder halvdelen af verdens blockchain-patenter

Den populære Bitcoin er blot én af de mange typer virtuel valuta, der er bygget op om blockchain. Personligt er jeg mere interesseret i valutaen Ethereum, som er beregnet til at fungere med smart contracts, der gør det muligt at programmere penge og kontrakter.

Man kan eksempelvis forestille sig et testamente på blockchain, der automatisk udbetaler din arv til dine efterladte uden brug af advokat. Eller man kan forestille sig ulandsbistand, der udbetales i forudprogrammeret valuta, så pengene kun kan bruges til noget helt bestemt.

NEO er den kinesiske pendant til Ethereum, og det var derfor netop de to, der fangede min interesse i begyndelsen af 2018.

Med den teknologiske udvikling i Kina har blockchain her alle muligheder for at udvikle sig eksplosivt. 

I Kina er penge for længst blevet digitale, og omkring halvdelen af bankerne bruger allerede blockchain-teknologien. Til sammenligning anvender under 20 procent af de amerikanske banker blockchain.

Kina besidder endvidere mere end halvdelen af verdens blockchain-patenter, og både Alibaba og Ant Financial fra Hangzhou satser benhårdt på blockchain.

Gennem Alibaba kan man på blockchain spore en diamant gennem hele dens historie, og Alibaba er med 90 af slagsen nu den virksomhed i verden med flest blockchain-patenter – efterfulgt af IBM med sine 89.

Twin incubators i Shanghai og København

For at vende tilbage til min historie har det danske innovationscenter i Shanghai gennem det seneste år haft stort fokus på fintech og blockchain, blandt andet arrangerede vi sidste år Danish-Chinese Blockchain Dialogue i forbindelse med Money2020-konferencen i Hangzhou.

Da vi blev opmærksomme på Industriens Fonds temaindkaldelse med netop blockchain som omdrejningspunkt, blev vi derfor særdeles nysgerrige, og vi samlede et konsortium bestående af Dansk Industri, Danish-Chinese Business Forum og IT-Universitetets European Blockchain Center for i fællesskab at udarbejde en ansøgning.

Det gik heldigvis langt bedre end mine private investeringerne i kryptovaluta, og vi er netop blevet tildelt 3,5 millioner kroner til projektet Blockchain Business Bridge.

Med Blockchain Business Bridge skal vi styrke Danmarks internationale position inden for blockchain-innovation og bringe to af verdens fintech- og blockchain-byer endnu tættere på hinanden.

I Københavns økosystem er vi i dialog med Copenhagen Fintech Lab, og i Shanghai er det lykkedes at samle nogle af de stærkeste miljøer, som støtter op om projektet – herunder Tongji Universitets Blockchain Research Institute.

Projektet er rettet mod startups i både Kina og Danmark og skal bidrage med gensidig inspiration og læring mellem de to lande, så der bygges bro mellem de to entreprenante økosystemer.

En af projektets første aktiviteter bliver at kortlægge Shanghais blockchain-miljø og Shanghais økosystem og derved identificere overlap til Danmark, som kan bruges i brobygningsarbejdet.

Anden del af projektet bliver en studietur i 2020, der kickstarter et acceleratorprogram for danske og kinesiske blockchain-virksomheder.

Endvidere etableres i efteråret 2020 en todelt Twin Incubator med afdelinger i både København og Shanghai, som i fremtiden skal støtte og udvikle nystartede blockchain-virksomheder i de to byer.

I Innovation Centre Denmark tror vi på, at ægte innovation skabes i samarbejdet mellem store virksomheder, ministerier, universiteter og iværksættere – og i krydsfeltet mellem forskellige kulturer. Om innovation også skabes af startups med fokus på blockchain i Danmark og Kina, får vi nu snart at se.