Droner og vægtere skal få bugt med det stigende antal tyverier og indbrud i Gentofte. Flere flygtninge er kommet hurtigt i job. Og snart må hverken unge eller ansatte i kommunen ryge i skole- og arbejdstiden.

Alle disse ting sker som en konsekvens af de særlige opgaveudvalg, som Gentofte har sat i verden, hvor helt almindelige borgere sammen med politikerne finder på nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer.

Siden 2015 har den konservative højborg oprettet 34 af disse særlige midlertidige opgaveudvalg, og flere nye udvalg er i støbeskeen. I udvalgene sidder typisk ti helt almindelige borgere sammen med fem lokalpolitikere for at finde frem til nye løsninger.

”Vores erfaringer er fantastisk positive,” siger borgmester Hans Toft (K).

Foreløbig har 324 borgere deltaget i disse udvalg, viser en opgørelse, som Gentofte Kommune har foretaget for Mandag Morgen. Dertil kommer yderligere 1.100 borgere, som har været med i arbejdsgrupper, workshops og lignende, samt 2.000 borgere, som har svaret på spørgeskemaer i forbindelse med disse opgaveudvalg.

På denne måde har kommunen inviteret en stor del af sine borgere helt ind i det politiske maskinrum. Politikerne har sluppet en del af kontrollen. Den politiske motor sidder ikke længere i de gamle faste udvalg, hvor syv politikere sidder rundt om et bord i fire år og vedtager et hav af sager, som embedsmændene har lagt foran dem.

Nu ligger en stor del af den politiske innovation i disse særlige udvalg.

”Vi skal huske på, at før i tiden blev indstillingerne fra forvaltningen fulgt i 98 procent af sagerne. Nu begynder vi helt fra scratch. Både borgere og politikere er med helt fra begyndelsen til at lave politik. Det sikrer langt større engagement og ejerskab til beslutningerne,” siger Hans Toft.

Gentofte går forrest

Gentofte er langtfra alene.

Otte ud af ti kommuner har oprettet et eller flere af disse midlertidige udvalg – i fagjargon kaldet paragraf 17 stk. 4-udvalg – hvor borgere og politikere i fællesskab skal finde på nye ideer og løsninger på store lokale udfordringer.

Det fremgår af den ny undersøgelse, som professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet har foretaget for Demokratikommissionen.

Men Gentofte er uden sammenligning den kommune i landet, som er gået længst og mest systematisk til værks på området.

Status her i januar 2020 er, at 27 ud af de foreløbig 34 opgaveudvalg har afsluttet deres arbejde og lagt en masse anbefalinger frem til politikerne. De har blandt andet haft fokus på mere sikker trafik i byen, anbringelser af børn, mere bæredygtig by, bedre forældresamarbejde for små børn og øget sundhedsforebyggelse. Se figur 1.

Det er for eksempel ideerne fra et af disse opgaveudvalg, der er årsag til, at kommunen nu griber til drastiske metoder for at nedbringe de mange indbrud i villaer og virksomheder i Gentofte. En leder er ansat til at stå i spidsen for at styrke nabohjælpen. Særlige Tryghedsambassadører skal øge trygheden i byen. Et vægterkorps skal rykke ud på fem minutter og stresse tyven med lys, udrykning og megafon. Droner og anden ny teknologi kan også komme i brug for at bekæmpe de kriminelle.

Et andet eksempel er Mads Kristensen. Som daværende varehuschef i Ikea i Gentofte og medlem af et særligt opgaveudvalg i kommunen om integration fik han en god ide. Han ville sluse nye flygtninge hurtigt ud i virksomhederne, så de ikke først skulle sidde på skolebænken måned efter måned for at lære dansk.

Han fik hurtigt en gruppe flygtninge i arbejdspraktik og kombinerede det med danskundervisning på arbejdspladsen. Det blev en succes. Flere kom i arbejde. Og de nye flygtninge fik skabt nye netværk, deltog i firmafester og løb med i DHL-stafetten. Siden har denne metode spredt sig til andre virksomheder i Gentofte kommune og høstet store nationale roser.

Går videre end loven

For øjeblikket er syv opgaveudvalg i arbejdstøjet, og fire nye skal starte op i år.

Et af de nuværende udvalg har fokus på unges trivsel og sundhed. Det skyldes, at alt for mange unge i Gentofte ryger og drikker for meget. Antallet af unge, der ryger hash eller tager andre euforiserende stoffer, er også stigende. Samtidig er antallet af unge, der mistrives, steget kraftigt siden 2015.

Det fremgår af en undersøgelse om unges trivsel og brug af rusmidler i Gentofte Kommune, som Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet står bag. Det problem skal udvalget nu finde løsninger på.

Arbejdet i dette udvalg har foreløbig ført til, at det er slut med tobakken i skoletiden fra august i år. I dag må de ikke ryge på matriklen, men kan ryge uden for skolens område. Det bliver der nu sat en stopper for. Røgfri skoletid går altså et stort skridt videre end lovgivningen på området.

Nu vil et flertal af politikerne i kommunalbestyrelsen i Gentofte udvide dette forbud til også at omfatte alle de øvrige ansatte i kommunen, der har 75.000 indbyggere. Lige fra de ansatte på rådhuset til sosu’er i hjemmeplejen og pædagoger i daginstitutioner. Fra årsskiftet 2021 må de ligesom de unge heller ikke ryge, når de er på arbejde.

”Forslaget om røgfri skoletid kunne da sagtens være født i et helt almindeligt politisk udvalg. Men den helt store forskel er, at vi nu har ti borgere sammen med fem politikere. Det sikrer større ejerskab og engagement til forslaget. I det gamle system ville der sidde syv politikere i et udvalg, som sammen med administrationen havde sendt forslaget til høring. Og så havde borgerne ikke på samme måde følt ejerskab til forslaget,” siger Hans Toft.

Et andet udvalg har fokus på FN’s 17 verdensmål. Her sidder blandt andet EU-politikeren Morten Løkkegaard (V) sammen med fire andre politikere og ti borgere. Knap 150 borgere dukkede op til det indledende møde for at komme med ideer til, hvad udvalget skulle arbejde med.

Nogle udvalg har haft en levetid på kun et halvt år. Andre har en levetid på to år. Det afhænger af den enkelte opgave og udfordringens størrelse.

Borgerne bliver blandt andet fundet ved annoncering i lokale medier, via Facebook eller netværk. Der er et kommissorium for hvert udvalg, som klart angiver, hvilke profiler der er brug for i udvalget. Det er kommunalbestyrelsen, som udpeger de endelige medlemmer.

Tryghedsudvalget er eksempelvis sammensat af 10 borgere, der har oplevet indbrud i deres hjem, butik eller virksomhed eller har erfaring med at bekæmpe indbrud. En enkelt borger er taget med på grund af sin erfaring med at skabe lokalt engagement.

Stor begejstring

En af styrkerne ved Gentofte-modellen er, at politikerne og borgerne er i meget tæt dialog lige fra starten om en konkret udfordring, og at begge parter føler et stort ejerskab til at få forslagene ført ud i livet.

Det fastslår professor i politik og offentlig forvaltning fra Roskilde Universitet Jacob Torfing, som har et indgående kendskab til Gentofte-modellen. 

”Rigtig mange politikere føler, at de blot er blevet nogle nikkedukker, som bare skal konfirmere indstillingerne fra embedsværket. De har mod på at lave mere politik. Samtidig ser vi, at borgerne er blevet langt mere kritiske og har større forventninger til direkte aktiv deltagelse. Det kan opgaveudvalgene være med til at løse. De kan bringe to interesserede parter sammen om at lave politiske løsninger, som ofte bliver bedre, mere velbegrundede og mere innovative, og som begge parter føler et stort ejerskab til at få gennemført,” siger Jacob Torfing.

Han har sammen med sin professor-kollega, Eva Sørensen, fra Roskilde Universitet evalueret modellen i den konservative højborg. Den viser, at både borgere, politikere og embedsmænd er meget begejstrede for den nye arbejdsform, hvor borgerne er helt inde i det politiske maskinrum.

Over halvdelen af politikerne i Gentofte – 53 procent – mener, at de har fået nye ideer til mulige løsninger. Næsten lige så mange – 48 procent – mener, at disse udvalg har bidraget til at udvikle gode og brugbare løsninger, som ikke ville have været udviklet i det gamle politiske system.

Også borgerne har været begejstrerede. 90 procent af deltagerne oplevede, at politikerne var meget lydhøre over for deres ideer. Og endnu flere – hele 92 procent – gav udtryk for, at det var spændende at deltage, og at de gerne ville deltage en anden gang.

Den store opbakning er en af årsagerne til, at forslagene fra opgaveudvalgene også bliver ført ud i livet i modsætning til for eksempel de såkaldte borgerforslag, som ofte strander på grund af manglende opbakning fra politikerne.

”Det er jo ikke små ting, vi taler om. Det er hele kerneområder. Det er ungepolitik. Det er ældrepolitik. Gentofte-modellen kan virkelig flytte noget,” siger Jacob Torfing. 

Modellen breder sig

Nu ser modellen ud til at brede sig.

Region Hovedstaden har for nylig oprettet fire opgaveudvalg, hvor politikere, borgere og patienter skal finde på gode og kreative løsninger for blandt andet unge med psykiske sygdomme og gravide. Hvert udvalg består af tre regionspolitikere, to kommunalpolitikere og ti borgere.

Jacob Torfing er også i dialog med Folketingets præsidium om modellen. Det kan betyde, at nogle af Folketingets faste udvalg – som Sundheds- og Ældreudvalget, Beskæftigelsesudvalget eller Social- og Indenrigsudvalget – skal til at eksperimentere med at samle en gruppe borgere til at lave konkret politik – på samme måde som det sker i Gentofte.

Flere norske kommuner har også taget modellen til sig, og med stort set lige så gode erfaringer som i Gentofte.

”Nogle mener, at Gentofte sagtens kan opnå så gode resultater, da det er en af landets rigeste kommuner, fuld af overskud og en høj grad af tillid. Men selv en fattig og lille norsk kommune som Svelvik, der i flere år var tæt på at blive sat under administration på grund af dårlig økonomi og var præget af politisk ustabilitet, har indført modellen, og det er gået stort set lige så godt som i Gentofte,” siger Jacob Torfing.

Og modellen kan brede sig videre ud i Europa, oplyser Jacob Torfing:

”Vi er for øjeblikket ved at lave en stor EU-ansøgning for at kunne eksperimentere med Gentofte-modellen i seks forskellige lande.”