33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Torben K. Andersen

MM Special: 33.000 bestyrelser er rene herreklubber

Mange års kamp for at få kvinder ind i bestyrelserne er slået fejl.

Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – må kigge langt efter kvinder rundt om bordet, når de holder møder. De består kun af mænd.

Hver dag året rundt bliver der i snit besat 100 bestyrelsesposter i Danmark. Men stik imod de politiske intentioner og talrige skåltaler om større kønsdiversitet i landets bestyrelser, ser udviklingen ud til at gå i den forkerte retning. Meget overraskende ser andelen af kvinder ud til at falde i de danske bestyrelser, på trods af at der nu er lavet regler om måltal for kvinder i landets største virksomheder.

Det er blot nogle af de opsigtsvækkende konklusioner, som fremgår af den første kortlægning nogensinde af sin art af landets over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Opgørelsen er lavet af headhunter og senior partner Tau Steffensen fra det globale headhunter- og rådgivningsfirma AIMS International Denmark på baggrund af registerdata.

”Hvis vi skal have flere kvinder ind i bestyrelserne, skal vi have flyttet fokus fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen. Vi skal se meget mere målrettet på hele pipelinesituationen, og hvordan det beskedne antal kvindelige bestyrelseskandidater kan forøges markant. Ellers bliver problemet aldrig løst,” siger Tau Steffensen.

Der findes også rene kvindebestyrelser. Men det hører til undtagelserne. Kun 824 af alle bestyrelser – svarende til 1 pct. – er rene kvindebestyrelser. Heraf har over halvdelen af dem – hele 442 – kun et enkelt bestyrelsesmedlem.

Kvinder på hver 5. post

Den omfattende kortlægning bygger på data fra Erhvervsstyrelsens CVR-register.

Den giver for første gang det fulde billede af sammensætningen i alle landets over 60.000 danske virksomhedsbestyrelser med tilsammen godt 200.000 bestyrelsesposter, når man ser bort fra de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Se figur 1.

Kortlægningen omfatter både de lovbestemte bestyrelser i aktieselskaberne og de mange frivillige bestyrelser i anpartsselskaber, partnerselskaber, fonde mv. Dermed giver den ny viden og kan bidrage til at nuancere debatten om mangfoldigheden i de danske bestyrelser.

Tallene viser, at ud af de 98.000, som i dag er medlem af en virksomhedsbestyrelse i Danmark og har bopæl her i landet, er 25.000 af dem kvinder – svarende til 26 pct. 

Langt de fleste kvinder har kun én bestyrelsespost hver, mens mændene oftere sidder i flere bestyrelser. Så når man tæller op, hvor mange stole i bestyrelserne der er besat med kvinder, ryger kvindernes andel helt ned på 20 pct. af alle bestyrelsesposter.

Steen Hildebrandt, professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet, mener, det er beskæmmende, at andelen ikke er højere.

”Det er meget kritisabelt, at der ikke er flere kvinder i bestyrelserne. Nu har vi talt om det i så mange år. Det burde være en selvfølge, at de dygtigste og mest kompetente kvinder sad i bestyrelserne, som så nu i stedet ofte er repræsenteret ved nogle ringere mænd. Konsekvensen er, at bestyrelserne træffer ringere beslutninger og har vanskeligere ved at skabe værditilvækst,” siger Steen Hildebrandt.

Andelen af kvinder falder

Trods de mange gode intentioner om at få flere kvinder ind i bestyrelserne, så viser den nye kortlægning overraskende, at andelen af kvinder i landets bestyrelser ligefrem ser ud til at falde.

Headhunter Tau Steffensen er dykket ned i alle de 35.500 bestyrelsesposter, der blev besat på et tidspunkt i løbet af 2017. Hans gennemgang viser, at langt, langt de fleste blev besat af mænd.

I gennemsnit blev der besat næsten 100 nye bestyrelsesposter i Danmark hver eneste dag hele året. Kun 16 ud af de 100 nye bestyrelsesmedlemmer var kvinder. Det er ikke engang nok til at holde den nuværende kønsfordeling, hvor kvinderne trods alt udgør 20 pct. 

Stik imod de politiske intentioner og regler om måltal ser udviklingen altså nu ud til at gå i den forkerte retning. Hvis bestyrelsesformænd og direktioner også fremover vælger endnu færre kvinder til de nye poster, så vil de kommende års bestyrelser få en endnu større ubalance.

”Vi skal passe på med at drage forhastede konklusioner. Jeg har kun data for et år, og de kan bero på et tilfældigt udsving. Men hvis der er tale om en generel tendens med færre kvinder i bestyrelserne, kan det være, fordi man er ved at gøre op med tantebestyrelsesmedlemmerne. Og så har vi kun set toppen af isbjerget. Så vil vi over de næste fire-fem år se tusindvis af kvinder forsvinde, og der er ikke andre kvinder til at erstatte dem,” siger Tau Steffensen og henviser dermed til de tusindvis af danske bestyrelser, der i dag er besat med f.eks. ejerens hustru eller andre familiemedlemmer. Se artikel om tante- og onkelbestyrelser.

Ifølge Danmarks Statistiks nye officielle opgørelse over medlemmer af bestyrelser og direktioner i Danmark har virksomhederne i dag tilsammen 183.800 direktionsposter. Af dem sidder kvinderne kun på 26.900 – svarende til 15 pct. – mens mændene sidder på 155.100 poster. Opgørelsen sondrer dog ikke mellem direktionsposter og direktionsmedlemmer. Nogle mænd og kvinder har mange direktionsposter. Derfor er det samlede antal kvindelige direktionsmedlemmer også væsentligt lavere end de 26.900.

Fødekæden er nøglen

Topchefen i den amerikanske konsulentgigant Boston Consulting Group, danske Mai-Britt Poulsen, har gennem flere år været en markant stemme i debatten om kvinder i ledelsen. Hun opfordrer også til at fokusere mere på fødekæden af kvindelige talenter, hvis antallet af kvinder i landets bestyrelser skal op.

”Antallet af kvindelige ledere i erhvervslivet har ikke rykket sig de sidste 10 år. Derfor skal vi fokusere mere på fødekæden. Hvis vi ikke styrker pipelinen af kvalificerede kvindelige erhvervsledere, skal vi heller ikke gøre os håb om at forbedre antallet af kompetente kvinder i bestyrelsen. Vi kommer bare til at putte flere kvinder ind i bestyrelsen, som ikke er kvalificeret til det. Det har ingen gavn af. Det er en lose-lose-situation,” siger Mai-Britt Poulsen, der netop er blevet medlem af Boston Consulting Groups Executive Committee som global stabschef. Læs hele interviewet med hende her.

Et af de 33.000 selskaber uden en kvinde i bestyrelsen i dag er Altinget, som ejer Mandag Morgen. Men det bliver formentlig ændret i det nye år, oplyser ejer og bestyrelsesformand Rasmus Nielsen.

"Det er bedst, at begge køn er repræsenteret i en bestyrelse, selv om det kun er ét af flere kriterier, og derfor aldrig må være et absolut krav – hverken fra samfundets eller den enkelte ejers side. Vi forventer at udvide bestyrelsen i 2019, og på min bruttoliste over kandidater står der fire navne, der alle er erhvervskvinder. Så vi regner med at få orden i penalhuset, inden valgåret er gået. Og i øvrigt er tre ud af fire i vores redaktionsledelse kvinder, så alt i alt kan vi godt være med," siger Rasmus Nielsen.

Danmarks store dilemma

Debatten om kønsdiversitet har foreløbig ført til, at lande som Norge, Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien og Island har indført kvoter for kvinder i bestyrelsen. Kvoterne ligger typisk på 30-40 pct. Det er der ikke politisk flertal for i Danmark. Her har Folketinget nøjedes med at pålægge de 1.600 største danske virksomheder at opstille måltal for andelen af kvinder i bestyrelsen i forsøg på at få mindst 40 pct. kvinder ind i bestyrelsen.

Tau Steffensen mener, at Danmark står over for enorme udfordringer de kommende år for at indfri målet om flere kvinder i bestyrelsen, uanset hvilket paradigme vi vælger.

”Vi kan vælge den ene vej og ønske, at diversiteten skal være så stor som muligt uanset kvaliteten. Det betyder, at vi har en kultur og et rekrutteringssystem til bestyrelser i Danmark, der måske ikke er helt perfekt, men hvor trods alt 44 pct. af alle danske bestyrelser har et kvindeligt islæt, og hvor 26 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer er kvinder,” siger Tau Steffensen og definerer hurtigt den anden vej.

”Vi kan også vælge den anden vej drevet af en kompetenceagenda. Så står vi over for et meget større problem. Vi skal reelt acceptere, at mere end 20.000 kvindelige bestyrelsesmedlemmer bør udskiftes med mere kompetente personer. Da vi ikke bare tilnærmelsesvis har så mange kvindelige direktører med de krævede kompetencer, vil det betyde, at flertallet af disse poster vil gå til mænd, og at kvindeandelen i danske bestyrelser dermed vil falde dramatisk. Og derfor er det så vigtigt at få flyttet fokus fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen for at sikre flere egnede kandidater,” siger han.

Omtalte personer

Steen Hildebrandt

Foredragsholder, professor emeritus, Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, adj. professor i lederskab, CBS og Aalborg Universitet, medlem af 2030-panelet, forfatter
Cand.merc. (Handelshøjskolen i Århus 1968), ph.d. (1976)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu