Der er langt fra Nørrebro Station til Det Hvide Hus i Washington. Og der er langt mellem den blandede befolkning på Ydre Nørrebro og Donald Trumps håndtering af det amerikanske præsidentembede.

Men der er en forbindelse: Det amerikanske software-as-a-service-selskab NationBuilder har været det foretrukne organisatoriske værktøj i Donald Trumps 2016-valgkamp og for den kun to år gamle græsrodsaktivistiske Nørrebro-organisation Medborgerne.

På samme måde har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, brugt NationBuilder til at mobilisere og organisere deres tilhængere. Det samme gør FN, det britiske Labour Party, begge sider i den britiske Brexit-afstemning og masser af ngo’er verden over. En af dem er organisationen Medborgerne, der arbejder på at skabe folkelig og demokratisk udvikling på Nørrebro og i Københavns Nordvest-kvarter.

Tea Fromholt, der er sekretariatsleder hos Medborgerne på Bygmestervej i København NV, har ikke noget problem med at bruge den effektive amerikanske softwareservice.

”NationBuilder er ekstremt effektivt i forhold til at organisere de enkeltpersoner og organisationer, som vi gerne vil mobilisere til at lave lokal demokratisk udvikling på Nørrebro og i Nordvest. Og det gør sådan set bare alle de ting, som vi ellers ville gøre manuelt eller i flere forskellige it-systemer,” siger Fromholt.

Når Medborgerne bruger NationBuilder, skyldes det først og fremmest, at den kun to år gamle Nørrebro-alliance så at sige er en kopi af det britiske Citizen UK, der ligesom Medborgerne arbejder på at organisere lokale enkeltpersoner og foreninger – uden om partier – med det formål at gennemføre positive lokale forandringer.

Medborgerne har godt 2.600 enkeltpersoner og lidt flere end 450 foreninger i sit netværk. Organisationens hidtil største arrangement fandt sted i oktober 2017, hvor flere end 400 mennesker var mødt frem til dialog med de inviterede lokalpolitikere. Læs Altingets reportage her.

Medborgernes medlemmer har defineret tre mærkesager: Trygge gader, frirum for unge og et mangfoldigt børneliv. Den første mærkesag blev konkret udmøntet på den måde, at man begyndte at stille krav om bedre belysning omkring den delvist lukkede og meget nedslidte Nørrebro Station.

I første omgang sagde Banedanmark, at det ikke kunne lade sig gøre. Men da Medborgerne stillede med godt 1.200 lokale underskrifter, skete der noget, og i december sidste år fik man så en bedre belysning på og omkring stationen. Det kan lyde som en mindre sag, men det er ifølge Tea Fromholt en vigtig sejr i et lokalt miljø, hvor utrygheden – ikke mindst på grund af bandeuroligheder – er stor.

Det næste prioriterede projekt handler om at få skabt bedre idrætsfaciliteter på Ydre Nørrebro, og her bruger man igen NationBuilder til først at identificere de enkeltpersoner og foreninger i Medborgernes netværk, der har interesse i det. Efterfølgende laver man en aktivistuddannelse for de personer, der skal bære projektet igennem.

Tech sætter turbo på demokratiet – og undergraver det

NationBuilder er et af de nye software- og techselskaber, der har bidraget til den demokratiske disruption, der i disse år fejer gennem den vestlige verden. Nye partier og folkelige bevægelser skabes på rekordtid, mens gamle politiske partier og bevægelser, der ikke har fået indført digitale arbejdsredskaber i deres organisatoriske og politiske arbejde, taber terræn i samme tempo.

I Danmark er både Alternativet og Nye Borgerlige eksempler på, at det med nye sociale medier og digitale platforme er blevet væsentligt lettere at starte nye partier, end det var før i tiden.

Facebook, Twitter, MeetUp, PayPal og mange andre selskaber bidrager med hver deres services til den demokratiske disruption. Det geniale ved NationBuilder er, at det samler de forskellige værktøjer til målrettet kommunikation, massekommunikation, mobilisering, organisering, fundraising, aktivistuddannelse og meget mere i én digital platform.

En fare er imidlertid, at de nye informationsteknologier og sociale medier kan bruges både af folk, der vil styrke demokratiet og de demokratiske institutioner, og af folk, der vil det modsatte. Det er, hvad man har set i forbindelse med skandalen omkring Cambridge Analytica, der ved hjælp af data fra millioner af Facebook-brugere var i stand til at lave såkaldte psykografiske profiler af amerikanske vælgere, som efterfølgende blev udsat for sofistikeret og målrettet politisk marketing, hvilket formentlig spillede en afgørende rolle, da Donald Trump blev valgt som USA’s præsident.

Cambridge Analytica, der blev grundlagt i 2015 og lukket i 2018 efter Facebook-skandalen, var et datterselskab til den store SCL Group, der lever af at lave adfærdspsykologisk dataanalyse for regeringskunder verden over. Skandalen om Cambridge Analytica har medført voldsom offentlig kritik af både Facebook og Twitter.

Samtidig har sagen bidraget til at forstærke det aktuelle såkaldte ’techlash’, dvs. den udvikling, at både politikere og befolkninger verden over er blevet langt mere kritiske over for de amerikanske techgiganter, der har nydt godt af, at deres aktiviteter kun i beskeden forstand har været reguleret af lovgivning.

Danmarks Institut for Internationale Studier, DIIS, er blot en blandt mange tænketanke verden over, der advarer om, at den informationsteknologiske udvikling ikke kun styrker de demokratiske processer, men at den også i en række tilfælde truer selve demokratiet.

Disse teknologier og den hastige spredning af information og misinformation, de kan genere, betyder, at eksempelvis Rusland via statslige aktører såsom efterretningstjenester og statskontrollerede medier har udviklet metoder til at føre såkaldt Weaponized Information Warfare mod de demokratiske systemer i en række EU-lande og tilsyneladende også i USA i forbindelse med 2016-valget.

Bundlinjen er, at digitaliseringen og den informationsteknologiske revolution har gjort det muligt for nye partier og organisationer at mobilisere og organisere deres tilhængere væsentligt lettere end tidligere. Omvendt står det også klart, at det fortsat er en endog meget stor fordel at have betydelige finansielle ressourcer til rådighed, sådan at man kan købe sig til de målrettede og meget effektive politiske marketingskampagner via de sociale medier.

Fremtiden vil uden tvivl byde på strammere regulering af de sociale medieplatforme, sådan som man allerede har det i EU med den strenge persondataforordning, der trådte i kraft i maj 2018. Hvis denne lovgivning havde været gældende, da Facebook i 2015 og 2016 ulovligt gav annoncører adgang til mindst 87 millioner Facebook-brugeres data, ville selskabet have risikeret en bøde på 20 mio. euro – knap 150 mio. kr. Nu slap selskabet i stedet med en bøde på 500.000 pund – godt 4,2 mio. kr. – fra det britiske datatilsyn ICO i oktober i år.