Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Foto: Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix

Af Tripp Mickle and Yoko Kubota
Wall Street Journal

Længe før coronavirussen brød ud, begyndte Apples driftsteam at lufte bekymringer over teknologigigantens afhængighed af Kina.

Nogle driftschefer foreslog allerede i 2015, at virksomheden skulle flytte produktionen af mindst ét produkt til Vietnam. Det ville give Apple mulighed for at gå i gang med den lange proces med at oplære medarbejdere og samle en ny klynge af underleverandører uden for verdens mest folkerige nation, siger kilder tæt på diskussionerne.

Men ideen blev afvist oppefra. Det var for stor en mundfuld at trække sig ud af Kina, Apples andenstørste forbrugermarked, og det sted i verden, hvor de fleste af Apples produkter produceres. 

Apples afhængighed af Kina har længe frustreret medarbejderne – og på det seneste er også investorerne begyndt at blive nervøse. Coronavirussen er Apples tredje store tilbageslag i Kina på tre år, inklusive handelskrigen med USA og dens toldafgifter og et sløvt kinesisk salg af iPhones.

Nu er produktionen er lammet, fordi Kina har lukket ned for aktiviteter og forsøger at inddæmme coronaudbruddet, og Apple har varslet sine investorer, at salget ikke kommer til at leve op til forventningerne for det nuværende kvartal.

Siden den advarsel er Apples markedsværdi faldet med mere end 100 milliarder dollar.

”Ingen chef vil indrømme det offentligt: Vi skulle have tænkt over sårbarheden i forhold til Kina,” siger Burak Kazaz, der er professor i forsyningskæder på Syracuse University og tidligere forsker ved International Business Machines Corp.

”Men fra nu af er der ingen undskyldninger.”     

Kina kan levere på den store skala

Kina har været en uundværlig brik i Apples støt stigende markedsværdi. Fordelene har været til at få øje på: en stabil, effektiv, billig produktionsbase med et omfattende netværk af underleverandører, hvilket har været med til at cementere Apples overskud. Og Apples administrerende direktør, Tim Cook, nedtoner stadig i dag behovet for at foretage ændringer i Apples forsyningskæde:

Under et interview for nylig med Fox Business Network sagde han, at uforudsete begivenheder er en del af moderne forretningsdrift, og understregede desuden, at Apples driftsteam før har navigeret gennem jordskælv, tsunamier og andre udfordringer.

“Spørgsmålet for os er: Var robustheden der eller ej? Og er vi nødt til at foretage ændringer?” siger Tim Cook. “Mit perspektiv herfra, hvor jeg sidder i dag, er, at hvis der skal ske ændringer, så drejer det sig om at skrue på et par håndtag, ikke en slags storstilet grundlæggende ændring.”

Apple er for nylig begyndt at forsøge sig med mindre udflytning af produktioner fra Kina. Disse forsøg, inklusive planer om at samle trådløse hovedtelefoner i Vietnam og producere iPhones i Indien og Mac-computere i USA, har afsløret et antal vanskeligheder.

Et fuldstændigt brud med Kina synes umuligt. Apple er afhængig de mere tre millioner ansatte, der arbejder hos techgigantens kinesiske underleverandører.

Apples topproducent, Taiwans Foxconn Technology Group, ansætter i Kina hundredtusinder af sæsonarbejdere , der for eksempel arbejder med at montere små skruer eller tynde printplader i iPhones, siger kilder, der er bekendt med processen. Det er ikke muligt at finde erstatning for så stort et antal faglærte og ufaglærte arbejdere på en gang, siger Dan Panzica, der er forhenværende direktør for Foxconn.

Indbyggertallet i Kina har gjort det muligt for leverandører at bygge fabrikker med plads til over 250.000 arbejdere. Kinas høje antal af migrantarbejdere, der står for meget af Apples produktion, overstiger Vietnams samlede befolkning med 100 millioner. Indien er det nærmest sammenlignelige produktionssted, men Indiens veje, havne og infrastruktur halter langt efter Kinas.

“Det er ikke muligt at få megafabrikker andre steder,” siger Dan Pazica, “Du er nødt til at bryde dem op.”

Afhængig af Kinas goodwill

En eventuel udflytning kunne også gå ud over Apples salgstal i Kina, der står for en femtedel af Apples samlede omsætning. Ansættelsen af så mange lokale arbejdere var medvirkende til, at virksomheden fik adgang til det kinesiske marked, og hvis der skæres på produktionen i Kina, kan det svække Apples forhold til regeringen, hvilket har enorm indflydelse på, hvordan globale brands bliver opfattet, mener Neil Mawston, der er teknologiresearcher hos firmaet Strategy Analytics.

Selv om Apples brand stadig er stærkt i Kina, er Apples andel af smartphonemarkedet ifølge markedsresearchfirmaet Canalys faldet til 7,5 procent fra et højdepunkt på 12,5 procent i 2015 på grund af pres fra hjemmemarkedets rivaler som Huawei.

Tim Cook, der kom til virksomheden i 1998, er arkitekten bag Apples Kina-forretning. Som chef for driften fik han ansvaret for en virksomhed, der var tynget af overflødig lagerplads og afhængig af sine egne amerikanske produktionsenheder. I tråd med virksomheder som Dell, Compaq og andre computerfirmaer begyndte han at outsource til kontraktproducenter i Asien.

I 2000 mødte han Foxconns grundlægger, Terry Gou, der blev den dominerende kontraktproducent i Asien. Foxconn indgik aftale om at være en af de få producenter af iPods, der kom på markedet i 2001, og en tidlig skaber af iPhonen, der blev lanceret i 2007. Styret i Beijing støttede techproduktionen, fordi det ønskede, at Kinas fabrikker skulle opgradere produktionen til mere sofistikerede produkter end plastiklegetøj og tøj.

I 2001 gik Apple officielt ind i Kina med et handelskompagni med base i Shanghai.

Mens salget af iPhone eksploderede, kæmpede Apple og Foxconn med at imødekomme efterspørgslen, og her havde Apple stor fordel af sit gode forhold til myndighederne. I 2010 overtog den kinesiske stat således store landarealer i Zhengzou, og inden for et par måneder blev der opført et Foxconn-fabrikskompleks til 250.000 arbejdere. Dem kinesiske regering har også hjulpet med at rekruttere arbejdere til Foxconn ved at annoncere online.

Problematiske arbejdsforhold

Forholdene i Kina har til gengæld udfordret Apple.

Selvmord på Foxconns fabrikker og beretninger om arbejdere, der har arbejdsuger på over 60 timer, har ført til kritik af virksomheden, der hvert år udgiver en leverandøransvarlighedsrapport, der evaluerer arbejdsforholdene. Selv siger Apple, at virksomhedens leverandører skal følge de mest strikse standarder i branchen.

Med tiden har Apple, Foxconn og Kina dannet en trekant af afhængighed. Apple blev med tiden afhængig af Foxcoon til at lave sine produkter og kinesiske forbrugere til at købe dem. Foxconn byggede sin forretning op på at kunne trække på Kinas massive arbejdsstyrke og på retten til byggegrunde til at opføre sine fabrikker. Og Kina blev sat i taknemlighedsgæld til Foxconn som landets største private arbejdsgiver og til Apple som oplæringssted for kinesiske leverandører af ny teknologi.

Sammensmeltningen gjorde flere af Apples chefer nervøse, og de opfordrede ledelsen til at se på muligheder for at producere uden for Kina for at minimere risikoen ved den stærke afhængighed i tilfælde af strejker eller uroligheder blandt de ansatte eller for ændringer i Beijings holdning til Apple.

Præsident Trumps politik rystede forholdet.

Efter at han vandt valget, sagde Trump i Time Magazine, at han havde sagt til Tim Cook, at han ville have Apple “til at bygge en stor fabrik (i USA), din største og bedste, selv hvis den kun er en smule større end et sted i Kina”.

Trumps regering begyndte senere at pålægge told på import af varer fremstillet i Kina.

Coronavirus stresstester forsyningskæden

Coronavirus og handelskrig tester de globale forsyningskæders stabilitet, og det har fået nogle forretninger til at overveje at løsne deres bånd til Kina.

Tim Cook undgik told på Apples bedst sælgende produkt, iPhonen, ved at fortælle præsident Trump, at det ville skævvride konkurrencen i forhold til Apples største rival, sydkoreanske Samsung. Men Apple slap ikke for told på hovedtelefoner og andre enheder.

Samsung er ikke underlagt told, fordi virksomheden har flyttet sin smartphoneproduktion ud af Kina i løbet af de senere år. Nu producerer Samsung sine signaturtelefoner i Vietnam, Indien og Sydkorea.

Udflytningen fra Kina skete, efter at Samsungs andel af Kinas marked for smartphones var kollapset. Samsung gik fra at sælge en ud af fem telefoner i 2014 til at sidde på mindre end én procents andel af smartphonemarkedet. Hjemmemarkedets rivaler udmanøvrerede Samsung, og planen om at etablere et amerikansk misselforsvarssystem i Sydkorea fik samtidig Beijing til at rase og de kinesiske forbrugere til at trække sig.

Produktionen af Samsung Galaxy i Vietnam er nemmere, fordi Samsung bruger større og flere komponenter, der er samlet på forhånd, for eksempel displays, siger en tidligere driftschef. Virksomheden limer telefonerne sammen, en proces, der er lettere at automatisere end at indsætte de små skruer i en iPhone, siger Kyle Wiens, der er stifter af iFixit, et firma, der analyserer smartphones.

Apples designteam har længe sværget til filosofien fra forhenværende chefdesigner Jony Ive, der mente, at et godt produkt kræver lige så meget præcision og opmærksomhed i det indre design som i det ydre look-and-feel.

“Det er ekstremt indviklet og kompliceret,” siger Dan Panzica, forhenværende chef for Foxconn.

Vietnam har også sine udfordringer  

Afgifterne på hovedtelefonerne blev en drivkraft for Apple mod at udflytte produktionen af de trådløse hovedtelefoner Airpods Pro fra Kina til Vietnam, siger Jeff Luo, der er forsyningskædeanalytiker hos Isaiah Research. Han siger, at de kinesiske kontraktproducenter Luxshare Precision Industry og GoerTek sidste år blev bedt om at være klar i marts med produktion på fabrikker, der skulle være i stand til at lave 4 millioner Airpods om måneden. Luxshare vil ikke kommentere specifikke klienter eller produkter. GoerTek er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Airpods er lettere at flytte fra Kina, fordi de har en tredjedel færre komponenter end en iPhone, der har omkring 1.000. De bliver også limet i stedet for skruet sammen, siger Jeff Luo.

Som et kommunistisk land tilbyder Vietnam nogle af de samme fordele som Kina. Arbejdskraften er billig, og myndighederne fremskynder udviklingen af industriområder med lavere beskatning.

Det har også sine svagheder. Ikke mange taler engelsk, og produktionslinjerne bliver typisk styret af folk fra Kina, og det skaber kommunikationsbrist. Produktionsprocedurerne er knap så effektive, og fabrikkerne er stadig ved at lære processer såsom produktionsordrer, siger driftschefer, der har besøgt Vietnam.  

I Indien har Apple etableret iPhone-produktion, blandt andet for at undgå landets 20 procents skat på import og for at leve op til en lov om, at udenlandske forhandlere af eksklusive mærkevarer køber mindst 30 procent af deres produktionsmidler i Indien. I 2017, efter flere års planlægning, gennemførte Apple sin første test af iPhone SE med kontraktproducenten Wistron Corp. Siden er de begyndt at lave iPhones på en Foxtronn-fabrik i nærheden af Chennai i Indien.

Apple har været forsigtig, mens de indiske arbejdere samler erfaring. Sidste år kastede de sig ud i planen om at lave iPhone 11 i Indien; et stort skridt efter mange år med kinesisk produktion af de nyeste modeller.

Men teknologigiganten måtte afbryde forsøget, før de havde fået etableret en eneste produktionslinje til de nye mobiler. Indien var ikke klar til at stille med den rette arbejdskraft eller robust infrastruktur, og Apple endte alligevel med også at producere den nye iPhone 11 i Kina i stedet.

Derfor er det heller ikke sandsynligt, at Apple kommer til at udflytte sin produktion af de dyreste iPhones til Indien senere i år, siger en kilde, der er er bekendt med Foxconns drift. Forsyningskæde er ikke på plads endnu, og arbejdstagerne i Indien er ikke parat til at producere de eksklusive lysdiodemodeller, siger kilden.

Foxconn har ikke ønsket at kommentere på oplysningerne.

Anstrengelserne for at genstarte Apples produktion i USA er også løbet ind i problemer.

Den fabrik, der har lavet nicheprodukter som Mac Pro-computere i Austin i Texas siden 2013, eksporterer stadig kun til Nord- og Sydamerika. Den model, der sælges i resten af verden, er fremstillet i Kina.

Og når det kommer til at vælge, hvor i verden den nye model af iPhonen, som analytikere forventer, at Apple præsenterer i de kommende uger, skal laves, er valget igen faldet på Kina.

Bragt i Wall Street Journal 3. marts 2020. Newley Purnell og Yang Jie har bidraget til artiklen. Oversat til dansk af Maria Bierbaum Oehlenschläger.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu