Det startede med Poul Nyrup og Mogens Lykketoft i midten af 1990’erne.

De to socialdemokratiske toppolitikere satte gang i salget af statens aktieposter i Girobank, Københavns Lufthavne, Datacentralen og ikke mindst Tele Danmark.

Salgene blev begrundet med, at markedssituationen og den teknologiske udvikling tilsagde en ny konstruktion, hvor selskaberne var bedst rustet i den øgede konkurrence uden statsligt engagement. Rationalet var, at den danske befolkning kunne få bedre og billigere telefoni, lufttrafik, it-løsninger og moderne bankbetalinger, hvis virksomhederne blev drevet af private aktører med kernekompetencer på de forskellige områder i stedet for af staten.

Den argumentation har overordnet set vist sig at være velbegrundet – forbrugerne har netop fået bedre og billigere telefoni, flyvninger, it-løsninger og på nogle områder også bankbetalinger.

At salgene så også skæppede godt i den dengang slunkne statskasse, var et andet argument. Alene salget af Tele Danmark til den amerikanske kapitalfond Ameritech indbragte staten 31,1 mia. kr.

Syv år senere blev Tele Danmark, der nu hed TDC, dog solgt videre til fem andre kapitalfonde for et beløb, der var tre gange højere end det, Mogens Lykketoft som finansminister havde fået for Tele Danmark i 1998, nemlig 97 mia. kr. Lykketoft modtog dengang en vis kritik for at have solgt for billigt, en kritik, som i et vist omfang gentog sig ved daværende finansminister Bjarne Corydons salg af 19 pct. af aktierne i Dong til Goldman Sachs i 2014, som den amerikanske investeringsfond efterfølgende også har tjent mange milliarder på. Da amerikanerne solgte deres sidste aktier i oktober 2017, var det med et provenu på 12,4 mia. kr., svarende til en forrentning på 150 pct.

Salg er gået i stå

Siden midten af 1990’erne er det gået slag i slag med helt eller delvist salg af aktieposter i forskellige danske statsselskaber. Se tekstboks. Men siden det omdiskuterede salg til Goldman Sachs har det været småt med salgsaktiviteterne i de danske statsselskaber. Og det på trods af, at den nuværende VLAK-regering ellers har indskrevet i regeringsgrundlaget, at staten som udgangspunkt skal afhænde sine aktier i selskaber, der er i direkte konkurrence med privatejede virksomheder, og at regeringen vil igangsætte en analyse af yderligere privatisering.

Det eneste salg i den nuværende regerings tid var i 2017, da staten solgte sin aktiepost på 81,5 pct. i Vestjysk Bank til et konsortium af private investorer. Udover en privatisering af TV2 og Dansk BiblioteksCenter har regeringen ifølge finansminister Kristian Jensen (V) ingen aktuelle planer om at afhænde statslige aktieposter.

Professor Carsten Greve fra Institut for Organisation på CBS, peger på flere grunde til, at man lige nu er stoppet op efter et par årtier med stor fokus på privatisering.

”For det første kan det have noget at gøre med terror, truslen fra Rusland og diskussionen om salget af noget af Dong til Goldman Sachs. Man vil ikke rigtig af med noget af det danske, når der er trusler udefra. Det sætter den politiske proces i stå,” siger Carsten Greve, der tidligere har udgivet bogen ’Statens virksomheder’.

”Samtidig har staten ikke akut brug for pengene. Det går godt, og så sætter man den lidt problematiske diskussion om salg af selskaber på hold, indtil det er mere nødvendigt. Politisk har man ikke en fast strategi for, hvordan liberaliseringen af de statslige selskaber skal foregå. Formuleringen i regeringsgrundlaget er mere ideologi end praktik, og man mangler en klar retning med ambitionerne,” siger Carsten Greve.

Potentiale i SAS og Posten

Staten ejer i dag aktier i selskaber, der i høj grad er i direkte konkurrence med private virksomheder. Det oplagte eksempel er TV 2, som staten er ved at forberede til salg, men hvor der er problemer med både EU-retssager og politisk modvilje især hos Dansk Folkeparti. En række eksperter og tænketanke peger endvidere på, at selskaber som SAS, PostNord og dele af Danske Spil kunne være oplagte salgsprojekter.

Professor Anders Drejer fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet mener, at tiden er inde til at se på både SAS og PostNord.

”Det er oplagt at sælge SAS, for her er der masser af private selskaber, der kan levere samme ydelse,” siger Anders Drejer og peger på, at SAS er blevet gjort salgsklart de seneste år, og at Danmark uden problemer kan sælge sin aktieandel på 14 pct.

”Der er masser af konkurrence på lufttransport. Vi har lige fået Ryan Air ind i Aalborg, så der er ikke problemer med at få dækket selv de små lufthavne,” siger han.

Professor Carsten Greve fra CBS mener dog, at det er svært at se et salg af SAS på den korte bane.

”Grundelementerne for et salg er der. Men det er et nationalt klenodie, som der måske ikke er stemning for at gøre noget ved i disse år. Og så handler det jo om et flernationalt selskab, hvor der er forskellige interesser. Så et salg ligger nok ikke ligefor,” siger han.

Professor Anders Drejer vil også gerne have staten til at sælge sin aktiepost i PostNord, der netop har fået et statstilskud på 1,4 mia. kr. til at finansiere en rationalisering af de mange danske tjenestemænd. Anders Drejer mener, at politikerne selv har valgt at liberalisere markedet på postområdet og dermed udhulet forretningsgrundlaget for PostNord.

”Når politikerne har sagt A, må de også sige B og slippe posten helt. Det koster dyrt for skatteyderne at holde posten flydende, og spørgsmålet er, om det er rimeligt at bruge alle disse penge på at sikre, at fru Nielsen i udkanten af Skive fortsat kan få breve leveret på hjemadressen. Der skal andre løsninger til,” siger han.

”Vi har ikke set problemer for forbrugerne ved privatiseringen af TDC eller Københavns Lufthavne. Der er heller ingen grund til at tro, at vi vil få problemer for forbrugerne ved at sælge aktierne i SAS eller PostNord. Det burde man gøre og i stedet bruge pengene til at udvide det attraktive økonomiske råderum, som politikerne jo elsker,” siger Anders Drejer.

Tænketanken Kraka er på samme linje. Vicedirektør Jens Hauch mener, at tiden er moden til, at staten skiller sig af med både SAS og PostNord.

”Det er lidt mærkeligt, at staten holder fast i SAS. Der er masser af konkurrence på flyvning, så her burde man give slip, som det også er holdningen i Norge og Sverige,” siger Jens Hauch.

En af begrundelserne for at holde fast i SAS er, at den danske stat derved kan sikre sig fortsat stor aktivitet i Københavns Lufthavne, hvilket igen skaber arbejdspladser og dynamik i Danmarks hovedstad.

”Men hensynet til Københavns Lufthavne kan ikke retfærdiggøre, at staten holder fast i SAS. Københavns Lufthavne konkurrerer på markedsvilkår og skal skabe vækst gennem egen udvikling og konkurrenceevne. At fastholde en ejerandel i SAS for at støtte lufthavnen hindrer den frie konkurrence, og kunderne bliver taberne,” siger Jens Hauch.

Han understreger, at begrundelsen for at skille sig af med et selskab ikke bør handle om, hvorvidt selskabet giver overskud, som SAS har gjort de seneste år, eller underskud.

”Kriteriet må være, om der kan skabes effektiv privat konkurrence på det pågældende område. Og det kan der på flytrafik, så derfor er tiden inde til at skille sig af med SAS,” siger Jens Hauch.

SAS vigtig for Danmark

I tænketanken Cevea mener man derimod, at staten gør klogt i at beholde sin aktieandel og dermed magten i SAS.

”Det her handler om at servicere det danske erhvervsliv med international mobilitet, og de virksomheder, vi tiltrækker fra udlandet, lægger sig alle sammen op ad lufthavnen i hovedstaden. Det er ikke det forretningsmæssige i selve SAS, der er den danske stats primære interesse. Aktieposten er småpenge værd i forhold til den værdi Københavns Lufthavne og SAS samlet giver til landet. Derfor tror jeg, at man skal blive ved at eje en stor del af SAS – for at holde selskabets hjerte i Kastrup,” siger Kasper Fogh Hansen, politisk chef i Cevea.

Han understreger, at SAS, efter hans mening, ikke er salgsmodent, selv om det er blevet til overskud de seneste år.

”Et par år med overskud løser ikke de problemer, der er skabt gennem mange år. Det er forkert at tro, at SAS lige nu står meget stærkt. Der vil fortsat være en kæmpe opgave med at nedbringe omkostningerne, udvide rutenettet og samtidig udfase gamle fly og få nye ind,” siger Kasper Fogh Hansen. 

Cevea tror heller ikke på, at det kan lykkes for staten at skille sig af med PostNord.

”Det er svært at forestille sig, at der er nogen, der vil købe den danske del af PostNord. Her skal man beslutte sig for, om det med at få breve og aviser er noget, alle i Danmark skal kunne. Jeg tror ikke, at folk får daglige omdelinger af papir med tryk nogen steder i Danmark om 25 år. Men mon ikke vi er nødt til at gøre det lidt endnu. Så længe det er en vigtig kommunikationsform, er man nødt til at tilvejebringe den i hele Danmark, og det må staten nødvendigvis stå for,” siger Kasper Fogh Hansen.

Kraka er derimod fortaler for, at staten skiller sig af med sine aktier i PostNord. Her er der både konkurrence og alternativer. Konkurrencen ses tydeligt på pakkeområdet, hvor der er en lang række private virksomheder, der bringer pakker ud. Og når det gælder brevposten, så er der jo det elektroniske alternativ til det gængse brevpapir.

”Man kan sikre brevposten i yderområderne ved at købe ydelsen hos private firmaer via udbudsrunder, som man f.eks. kender det inden for busdrift. Der er ingen rationelle grunde til at fastholde statens ejerskab af posten,” siger Jens Hauch.

”Spørgsmålet er også, om staten forsat skal bruge penge på at sikre brevpost i yderste klitrække. Man kunne jo godt forestille sig, at brevpost blev leveret til faste opsamlingssteder, og at folk så selv måtte hente deres post der. Staten må enten lukke posten eller sælge foretagendet, hvis der skulle være nogle købere. Der er ingen rationel begrundelse for fortsat at være en del af dette,” siger han.

TV 2-salg på tegnebrættet

Regeringen har længe haft planer om at privatisere TV 2, da der er mange andre private udbydere, der leverer samme ydelse. Men endnu er det ikke blevet til noget på grund af juridiske vanskeligheder og en politisk diskussion om den samfundsmæssige værdi i fortsat at have politisk kontrol med tv-stationen.

På dette område foreslår Cevea en tredje vej mellem en privatisering og et fortsat statsligt ejerskab.

”Man kan godt løfte TV 2 ud af et statsligt ejerskab og over i en fond, der har et public service-sigte. Så kan man bevare ambitionen om public service i selve ejerens interesse, og her kunne man så have private samarbejdspartnere inde, hvis man skønner det i fonden,” siger politisk chef Kasper Fogh Hansen og fortsætter:

”At sælge TV 2 vil være dumt, og måske slet ikke muligt juridisk. Det allerførste en kommerciel ejer vil gøre, er at fjerne børne-tv, som man ikke kan sælge reklamer til, og så journalistikken, der er dyr. Så kunne staten give et public service-tilskud, som man ser det i Norge, for at de her ting bliver lavet. Men så går man fra at eje en station, der hviler i sig selv, eller tjener en lillebitte smule penge, til at man skal betale for at få det, den laver. Det er ikke hensigtsmæssigt.”

Den liberale tænketank Cepos er derimod klar til et hurtigt salg, og endda at gå et skridt videre.

”Også DR burde afhændes. Hvis politikerne ønsker at støtte medieproduktion, bør det ske som på filmområdet gennem en pulje, alle kan søge i, og ikke ved at støtte ét bestemt medie,” siger analysechef Otto Brøns-Petersen.

Han er enig i regeringsgrundlagets princip om, at staten skal afhænde selskaber, som konkurrerer med private.

”Hvis staten først ejer et selskab, identificerer man sig med producentinteresse frem for de forbruger- og skatteyderinteresser, som burde være i fokus. Med skatteyderne i ryggen bliver det for let at se bort fra de kommercielle hensyn, som andre selskaber er underkastet, fordi deres investorer har et afkastkrav, og fordi de er underkastet konkurrence,” siger Otto Brøns-Petersen. 

”Men den triste historie er, at regeringen er alt for langmodig på dette område. Borgerlige ministre i Danmark har manglet tilstrækkelig beslutsomhed og evne. Når man først sidder på taburetten, bliver man en del af koncernen. Der er altid argumenter for at vente til i morgen,” siger analysechefen.

Mette Frederiksen får chancen 

Gennem de seneste 25 år har det da også været socialdemokratisk ledede regeringer, der har haft mest gang i salget af statslige aktieposter, i hvert fald hvis man regner det i provenu til staten. Alene Nyrups og Lykketofts salg i 1990’erne indbragte staten i omegnen af 37 mia. kr., mens salget i regeringsperioder med en borgerlig regering ifølge Børsen kun har indbragt omkring 12 mia. kr.

Bjarne Corydons salg af aktier i Dong i 2014 til Goldman Sachs, ATP og PFA indbragte omkring 11 mia. kr. Men pengene blev i virksomheden som kapital til at kunne gennemgå omstillingen med satsning på vind og bæredygtig energi frem for olie og gas. Og måske kommer der først gang i salgsprocessen igen, hvis regeringsmagten på Christiansborg skifter. Som Cevea udtrykker det:

”Jeg tror, at den borgerlige regering vil efterlade hovedpinen med både SAS og PostNord til Mette Frederiksen, hvis regering kommer til at skulle tage de svære eller dyre beslutninger her. Sådan plejer rollefordelingen jo at være imellem borgerlige og socialdemokratiske regeringer,” siger Kasper Fogh Hansen, politisk chef.