Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix
Torben K. AndersenJens Reiermann

MM Special: Lavtuddannede fanget på bunden

Lavtuddannede borgere driver længere og længere væk fra arbejdsmarkedet, selv om der årligt bruges milliarder på netop den gruppe. Flere kommuner har gode erfaringer med at opgive det ensidige fokus på at få ledige i arbejde.

  • Gruppen af lavtuddannede borgere uden for arbejdsmarkedet er blevet mindre, men også markant svagere gennem de seneste 20 år.
  • En femtedel af den voksne befolkning lever et liv med sociale eller helbredsmæssige problemer.
  • Projektet ’Alle skal med’ har foreløbig hjulpet knap 5.000 langvarigt ledige i gang.
  • Den nye formand for regeringens ydelseskommission efterlyser en erkendelse af, at ikke alle kan komme i arbejde.

De lavtuddannede hænger på kanten

Beskæftigelsesministeren: Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De var dømt ude og mange gange opgivet af sagsbehandleren på jobcenteret. Nogle havde en fængselsdom. Andre led af angst og stress. Mange kæmpede med misbrug, fysiske lidelser eller andre omfattende skavanker.

Men det har ændret sig.

Nu er det lykkedes at rykke næsten 5.000 af de udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. De kan være i praktik hos en virksomhed, have et fleksjob eller være i ordinær beskæftigelse. Enkelte af dem er gået i gang med en uddannelse. 

De 5.000 er en del af projektet ’Flere skal med’, som begyndte i 2017. Målgruppen er folk, der har været på kontanthjælp i mindst fem år. Nu skal projektet udvides, så det omfatter endnu flere folk i kontanthjælpssystemet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) bruger de gode resultater fra ’Flere skal med’ som eksempel på, at folk med omfattende problemer og en tilværelse med mange år på kontanthjælp kan komme i gang igen med et job eller en uddannelse.

”Det er meget vigtigt for denne regering at fastholde, at alle kan bidrage med noget, og at alle skal have retten til at kunne bidrage med noget. Vi svigter mange mennesker, hvis vi på forhånd opgiver dem og ikke tror, at der også kan findes en plads til dem i fællesskabet. ’Flere skal med’ viser, at det rent faktisk kan lade sig gøre at få mange af de mennesker med, som ellers har været overset eller opgivet af systemet gennem rigtig mange år,” siger Peter Hummelgaard i et interview med Mandag Morgen.

Tid og tillid er nøgleord

Når projektet ’Flere skal med’ er blevet en succes, hænger det blandt andet sammen med, at de ledige har fået deres egen personlige jobformidler. En rådgiver, som har haft den nødvendige tid til at snakke med de ledige, opbygge en relation og skabe tillid. Det har været med til at give de ledige en tro på, at det kunne lade sig gøre.

Samtidig har der fra starten været stor fokus på virksomhedsrettede indsatser med lønnede timer, da erfaringerne viser, at det påvirker folks progression mod job.

Hovedparten af de knap 5.000, som nu er kommet i gang, er i virksomhedspraktik eller har løntimer ved siden af ydelsen. Ud af de 5.000 er 900 i selvforsørget beskæftigelse, 400 i fleksjob og 300 under uddannelse.  

Et flertal i Folketinget bevilgede 262,5 millioner kroner til projektet i forbindelse med forliget om satspuljen for 2017. For at øge kommunernes incitament til at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne i job bliver de sidste rater først udbetalt til kommunerne, når mindst 40 procent af kontanthjælpsmodtagerne i tre måneder i træk har været i gang med en virksomhedsrettet indsats.

Nu har Folketinget bevilget endnu flere millioner til næste etape, ’Flere skal med 2’, som gik i gang i december.

”Hvis det bliver lige så succesfuldt, som ’Flere skal med 1’, skal vi på en eller anden måde sørge for at få gjort denne tilgang mere permanent,” siger Peter Hummelgaard.

Gode erfaringer skal spredes

Ministeren erkender, at nogle borgere ikke kan gå den direkte vej fra kontanthjælp til et arbejde eller en uddannelse.  

For dem handler det måske bare om at komme ud af sengen om morgenen og for eksempel gå en tur med en medarbejder fra kommunen, sådan som to socialsygeplejersker fra Guldborgsund fortæller i Mandag Morgen. 

”Det kan jeg sagtens nikke genkendende til. Jeg var på besøg på et jobcenter i Gentofte, hvor de havde præcis samme tilgang. Når man starter et forløb, så handler det i virkeligheden om at snakke med borgeren om, hvor de gerne vil ende henne. Hvad er det, vi skal løse i fællesskab? Så udvikler man bagefter værktøjerne til at komme derhen. Det synes jeg, at man rundtomkring i landets kommuner og på Christiansborg skal lade sig inspirere af,” siger Peter Hummelgaard og tilføjer:

”Vi skal have et system, som naturligvis stiller krav til folk for at være på offentlig forsørgelse. Men vi skal være meget bedre til at hjælpe og løfte folk. Nogle gange kan jeg have nogle bange anelser om, at vi har fået skabt et system, hvor man kun kan få hjælp, hvis man er meget syg, og at folk derved ender med at blive mere syge. Så kan det blive vanskeligt at finde veje til at få hjælp, der kan løfte en.”

Hvad er din egen rolle her?

”Min rolle er at tilvejebringe de politiske rammer, så det kan lade sig gøre. Og jeg vil bruge min megafon som minister til at råbe kommuner og jobcentre op om det og sørge for, at love og regler ikke står i vejen for at kunne lave disse helhedsorienterede indsatser,” siger Peter Hummelgaard.

Kritisk gennemgang af reformer

Ud over at skrue op for megafonen vil Peter Hummelgaard i de kommende måneder også se på det, han kalder de politiske rammer for beskæftigelsesindsatsen på landets jobcentre.

”Vi skal lave en kritisk gennemgang af reformer som for eksempel fleksjob, førtidspension og sygedagpenge. Som et første skridt tager jeg rundt for at besøge jobcentre og snakke med borgere. Tanken er, at vi skal drøfte reformerne i forligskredsen i løbet af første halvår 2020,” siger Peter Hummelgaard.

Han fremhæver især de såkaldte ressourceforløb, som udsatte arbejdsløse bliver tvunget igennem for at se, om de fortsat kan arbejde i stedet for at få tilkendt førtidspension. Disse forløb kan tage op til fem år og er blevet kritiseret hårdt for at hive folk rundt i manegen, uden at de har en jordisk chance for at komme i job.

”Jeg synes grundlæggende, at ressourceforløbene er en god ting. Men jeg kan også konstatere, at mange borgere oplever, at de er meningsløse og trækker så langt ud, at der går længere tid, før de kan finde den rigtige hylde. Det er vi simpelthen nødt til at gøre bedre,” siger Peter Hummelgaard.

Han håber derudover, at den nye lov om en forenklet beskæftigelsesindsats fører til, at kommunerne skruer hjælpen til ledige sammen, så de i langt højere grad end i dag tager udgangspunkt i borgernes behov.

”Den nye lov gør op med alt for rigide regler. Men hvis kommunerne ikke benytter sig af de større frihedsgrader til at hjælpe borgerne i job eller uddannelse, men bare bruger dem til at slække på indsatsen, så vil jeg komme efter dem med hammeren.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu