Tap, tap, tap. Lyden fra en blindestok, der føler sig frem i gadebilledet, hjælper over hele landet blinde medborgere med at finde vej. I Kolding har lyden fra Inge-Mette Ohrt Rasmussens blindestok også hjulpet kommunen på vej.

”Jeg gik en tur sammen med en medarbejder fra kommunen, så jeg kunne vise, hvordan det er at være blind i Kolding. Der er f.eks. steder, hvor der mangler ledelinjer i fortovet,” siger hun. 

Gåturen fandt sted som en del af det seneste års arbejde med at udvikle en ny såkaldt ’tilgængelighedsstrategi’ for det offentlige rum i kommunen. Her har Inge-Mette Ohrt Rasmussen sammen med tre andre borgere med handicap deltaget i drøftelserne.

 ”Det har været et meget ønskværdigt forløb. Vi er blevet taget med på råd lige fra starten, og nu er den nye strategi i høring. Det er nyt, at vi har været med hele vejen,” siger hun. 

Arbejdet med tilgængelighed i byrummet og kommunale bygninger som f.eks. idrætshaller er et eksempel på, hvordan Kolding Kommune helt bevidst trækker borgere ind i beslutningsprocesser, der før var forbeholdt politikere og embedsmænd. Denne gang satte kommunen gang i udviklingen af den nye strategi på en temaaften med en åben dagsorden, og derefter fulgte workshop på workshop. Og så var der gåturene.

”Denne gang ville vi ikke fra starten definere, hvad der er god tilgængelighed. Det skulle borgerne hjælpe os med at gøre, så vi blev helt klar over, hvad vi skulle være særligt opmærksom på. Vi får et helt andet indtryk af problemer og behov, når vi selv konkret har set det,” siger kommunaldirektør Thomas Boe.

Fast forum for problemløsninger

Gåturene har vist Thomas Boe og hans medarbejdere, at de forskellige grupper af handicappede kan have behov, hvor løsningerne modarbejder hinanden.

”Hvis man er blind og går med blindestok, har man brug for forskelle i belægningen som for eksempel ledelinjer. Sidder man i stedet i en kørestol, har man brug en jævn belægning, ellers bumper det ubehageligt,” siger han.

Samarbejdet med de handicappede borgere har både ført til en færdig strategi, der nu er i høring, og til udviklingen af en app, hvor handicappede borgere med det samme kan anmelde et problem.

”Vi har udviklet en app i fællesskab, så borgerne kan anmelde problemer, når de støder på dem. Derudover er vi blevet enige om at mødes en gang om året og sammen prioritere, hvad vi skal forbedre i det kommende år,” siger han.

Appen er en videreudvikling af den ’Giv et praj’-app, som anvendes i mange kommuner, så borgerne kan anmelde f.eks. huller i asfalten. Fra 1. januar kan borgere i Kolding også anmelde problemer med tilgængeligheden for handicappede.

Forløbet med tilgængelighedsstrategien og appen har skabt nogle samarbejdsrelationer, som Thomas Boe gerne vil fortsætte. Tanken er, at borgernes anmeldelser på appen samles på en liste, som så kan danne udgangspunkt for diskussioner mellem kommunen og repræsentanter for handicappede borgere om, hvad der skal forbedres i næste budgetår.

”Vi har skabt et forum, hvor vi kan tale om, hvad vi skal prioritere først. Det samspil tror vi på giver mere handlingsorienterede diskussioner, hvor vi løser problemer i fællesskab og ikke ender med et ’os’ og et ’dem’,” siger Thomas Boe. 

Borgerens centrum

Kommunens arbejde med at inddrage borgerne gælder både, når et politikområde skal fornys eller udvikles, og når borgeren møder op på et jobcenter eller på anden vis kontakter kommunen med et behov.

”Vi snakker om, at alt er godt, bare borgerne bliver inddraget, men det er ikke godt nok. Vi er også nødt til at arbejde med, hvordan vi inddrager borgerne,” siger Thomas Boe.

Kommunens nye ledelsesstrategi, ’Ledelse i samspil – løsninger på tværs’, taler om borgerens centrum som udgangspunkt. For Thomas Boe er det lille ’s’ efter ’borgeren’ helt afgørende.

”Vi skal sætte os ind i, hvad der er borgerens behov, og forstå den sammenhæng, det indgår i. Vi skal altså udarbejde en vurdering ud fra borgerens perspektiv, og ikke efter hvad den økonomiske situation eller andre hensyn måtte indebære,” siger han.

Derfor skal der tidligt i alle processer være tid til samtaler og dialog med borgerne, også selv om dialog og inddragelse tager ekstra tid. Se figur 1.

”Hvis vi bruger mere tid i starten, får gang i dialogen og undgår konflikterne bagefter, så sparer vi tid, når beslutningerne først er truffet. Det er jeg helt overbevist om,” siger kommunaldirektøren og tilføjer:

”Og samtidig får vi en diskussion med borgeren om, hvordan vi kan løse et problem sammen. Dermed bliver det det muliges kunst og ikke en diskussion om, hvad borgeren kan have ret til.”