Borgerne skal nudges til at udskifte deres oliefyr

Høje afgifter på el og elvarme er en barriere for udskiftning af olie- og gasfyr til elbaseret opvarmning. Det giver ellers en stor reduktion af CO2-udledningen og mange job. 

Jens Reiermann

MM Special: Grøn krisehåndtering

Mandag Morgen går i dybden med tre grønne investeringsmuligheder, der kan kickstarte både jobmarkedet og den grønne omstilling i tiden efter corona.  

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Borgerne skal nudges til at udskifte deres oliefyr

Man siger ofte, at der ikke er et enkelt redskab, der alene kan føre til, at Danmark i 2030 udleder 70 procent mindre CO2. Løsningen består af mange små eller mindre tiltag.

Et af de større tiltag handler om opvarmning. I dag opvarmes omkring 100.000 boliger af oliefyr og andre 400.000 af gasfyr.

Den halve million olie- og gasfyr udleder tilsammen cirka 1,8 millioner ton CO2 om året, eller hvad der svarer til næsten fire procent af Danmarks årlige udslip på omkring 50 millioner ton. Se figur 1.

Det betyder altså virkelig noget i det samlede CO2-regnskab, hvis de mange olie- og gasfyr bliver udskiftet til alternativer såsom fjernvarme, varmepumper eller elvarme. I et notat fra januar vurderer AE-Rådet, at en udskiftning vil give arbejde til 9.900 personer i hvert af årene frem mod 2030.


Udskiftningen af olie- og gasfyrene viler både være et plus i det store CO2-regnestykke og for beskæftigelsen.  

Der er bare et enkelt ’men’, for det er ikke så nemt at få det til at ske. Folketinget kan træffe beslutninger om energirenoveringer i almennyttige boliger, ladestandere til elbiler og opførelsen af havvindmølleparker. Men borgerne må selv træffe beslutning om at udskifte oliefyret eller gasfyret. 

Energirenoveringerne af de almennyttige boliger, ladestanderne til elbiler, udbygningen af elnettet og havvindmøllerne har en ting tilfælles: Folketinget kan med en beslutning sætte gang i de processer, der fører til, at tingene bliver ført ud i livet. 

Når det handler om oliefyret eller gasfyret hjemme hos borgerne, er det borgerne selv, der skal tage den afgørende beslutning.

Det gode spørgsmål er altså, hvad Folketinget kan gøre for at nudge borgerne i retning af den beslutning., så borgerne rent faktisk beslutter sig for at udskifte deres olie- eller gasfyr. 

”Jeg tror, man skal bruge flere instrumenter for at få borgerne til at udskifte deres fyr. Det kunne være en høj CO2-afgift kombineret med en lettelse af afgiften på el eller elvarme, der kunne være en skrotpræmie for det gamle olie- eller gasfyr, og så kan man tilbyde borgerne rådgivning. Alt i alt skal der sættes gang i mange ting for at skubbe borgerne i den rigtige retning,” siger Peter Birch Sørensen. 

Han henviser til en aktuel analyse fra konsulentfirmaet EA Energianalyse, der viser, at rådgivning eller anden nudging af borgerne både skal suppleres med en skrotpræmie og sandsynligvis et påbud om energieffektivisering ved udskiftning af varmeløsning, hvis borgerne for alvor skal udskifte olie- og gasfyret. 

Det er altså noget lettere at pege på behovet for at udfase olie- og gasfyr end at finde de virkemidler, der kan få det til at ske. 

Afgifter kan nudge borgerne 

Som økonom har Michael Svarer et fast blik på afgifter, der fordyrer den grønne omstilling. Dem er der desværre nogle stykker af. Det er for eksempel sådan, at en forbruger skal betale en elvarmeafgift, hvis han eller hun udskifter oliefyret til en varmepumpe. 

En organisation som Dansk Energi foreslår i sit oplæg til genopretning af økonomien netop at aftrappe elvarmeafgiften fra de nuværende 21 øre per kilowatt-time til 5 øre per kilowatt-time.  

”Det må stå højt på ønskelisten at afskaffe eller aftrappe nogle af de afgifter, der fordyrer den grønne omstilling,” siger Michal Svarer. 

Ud over afgiften på elvarme kunne det også dreje sig om den generelle afgift på el og den særlige elafgift, den såkaldte PSO-afgift, som har bidraget til udbygningen af den vedvarende energi. Det er dog aftalt, at den særlige PSO-afgift endelig skal være udfaset ved årsskiftet 2021-2022.  Michael Svarer peger på, at udfasningen kunne ske hurtigere. Et forslag, der også indgår i Dansk Energis forslag til genopretningen af økonomien. 

I sin strakspakke foreslår også Dansk Energi, at PSO-afgiften udfases per 1. juli i år og ikke, som allerede aftalt, først ved nytårstid 2021-2022.

”Afskaffelse eller hurtigere aftrapning af afgifter vil gøre det billigere at elektrificere sit forbrug. Det vil også mere generelt give borgerne flere penge mellem hænderne og stimulere til øget forbrug,” siger Michael Svarer. 

Elvarmeafgiften og PSO’en er eksempler på afgifter, forbrugerne kan mærke. Det er dog ikke sikkert, at forbrugerne vil bruge de sparede penge til at udskifte deres olie- eller gasfyr med en elbaseret opvarmning. Se figur 2.

”Det er en reel problematik, og det kan være, at borgerne ikke rigtig mærker det. Men virksomhederne kan mærke det, og det kan være en hjælp til dem her i krisen,” siger Michael Svarer.  

Faktaboks: Varmepumpe

Hvordan?
Luft til vand-varmepumper og jordvarmepumper kan bruges til opvarmning af hus og brugsvand. Varmepumperne bruger el til at lave enten udeluften eller jordvarmen om til brugbar varme. Anlægget er på størrelse med et køleskab og kan fx installeres i en kælder eller et bryggers.

Hvor effektivt?
Udnyttelsen af energien er så effektiv, at en god varmepumpe typisk kan reducere varmeudgifterne med op til 50 procent. Efterhånden som elnettet bliver forsynet med mere grøn energi, vil varmepumperne blive en CO2-neutral varmekilde.

Hvor dyrt?
Luft til vand-varmepumper koster typisk mellem 75.000 kr. og 110.000 kr. i anskaffelsespris, mens en jord til vand varmepumpe koster 110.000- 140.000 kr. Et nyt naturgasfyr koster 30.000-50.000 kr. 
Kilde Bolius og OK. 

CO2-afgiften er elefanten i lokalet 

Spørgsmålet om, hvordan afgifter kan påvirke mulighederne for at genoprette økonomien og samtidig skabe grøn omstilling, fører uvægerligt til en diskussion, der for alvor skiller vandene, nemlig diskussionen om en høj CO2-afgift.  

”Hvis man skal nå ambitionen om at reducere udledningen af CO2 med så meget som 70 procent, er det smartest og enklest at lægge en betydelig afgift på CO2,” siger han. 

Klimarådet foreslår, at en afgift besluttes nu og optrappes i årene frem mod 2030, så den på det tidspunkt udgør 1.500 kroner per udledt ton CO2. En så høj afgift vil angive en klar og tydelig retning for de investeringer, der skal foretages.  

Hvis afgifterne på elvarme samtidig aftrappes, kunne det i kombination med en ny CO2-afgift give et meget klart økonomisk incitament til de forbrugere, som flytter deres opvarmning fra den afgiftsbelagte olie eller gas, til el, der produceres på vindmøller og derfor ikke belægges med en CO2-afgift. 

For industrien er den høje afgift dog opskriften på at flytte produktion fra Danmark til udlandet. I de 13 klimapartnerskabers mange forslag til, hvordan Danmark kan reducere udledningerne af CO2, indgår en afgift slet ikke. 

”Lige nu er der en særlig udfordring, fordi virksomhederne er så hårdt ramt af krisen. Politikerne vil nok ikke give dem en afgift lige nu, men det kunne være fornuftigt at være klar med afgiften, når virksomhedernes omsætning er vendt tilbage,” siger Michael Svarer. 

Et udvalg med Anders Eldrup som formand arbejder lige nu på forslag til, der kan fremme udbredelsen af elbiler. Her indgår en omlægning af afgifter som for eksempel elafgiften. Udvalget skal efter planen aflevere sine anbefalinger før sommer. 

 

Omtalte personer

Anders Eldrup

Formand, Innovationsfonden, bestyrelsesmedlem, CIP Fonden, bestyrelsesmedlem, Innargi, bestyrelsesmedlem, Norlys Energi
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1972)

Michael Svarer

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, fhv. formand/overvismand, De Økonomiske Råd
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1997), ph.d. i nationaløkonomi (Aarhus Uni. 2000)

Peter Birch Sørensen

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
lic.polit. (Københavns Uni. 1985), cand.polit. (Københavns Uni. 1980)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu