Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Torben K. Andersen

MM Special: 33.000 bestyrelser er rene herreklubber

Tusindvis af danske virksomheder har såkaldte tante- og onkelbestyrelser besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. De kan have mere end svært ved at leve op til kravene til en professionel bestyrelse om at agere kritisk vagthund, udstikke kursen og hjælpe virksomheden til at skabe vækst.

Langt hovedparten af de nuværende 25.000 kvindelige bestyrelsesmedlemmer sidder kun i bestyrelsen i kraft af deres familiebånd og ikke på grund af deres kompetencer og indsigt i virksomhedens drift.

Det konkluderer headhunter og seniorpartner Tau Steffensen fra det globale headhunter- og rådgivningsfirma AIMS International Denmark. Han har kortlagt sammensætningen i samtlige landets over 60.000 virksomhedsbestyrelser med tilsammen 200.000 bestyrelsesposter.

”Der er så mange familiemedlemmer i danske bestyrelser, at det overskygger alle andre kriterier med flere længder. Det vil tage år at få løst det problem,” siger Tau Steffensen.

Problemet omfatter ikke kun kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Mange af de nuværende over 70.000 mandlige bestyrelsesmedlemmer har heller ikke direktørerfaring eller andre af de klassiske ledelsesmæssige kompetencer, som man normalt forbinder med at skulle have for at sidde i toppen af en virksomhed. De er også kun valgt ind i bestyrelsen pga. deres familierelationer.  

Meget tyder dog på, at omfanget af onkelbestyrelser er væsentlig mindre end omfanget af tantebestyrelser. Det viser de foreløbige resultater fra en gruppe forskere på Copenhagen Business School, som for øjeblikket er ved at skrive en bog om danske bestyrelser. Som en af landets førende ledelseseksperter, Thomas Poulsen, lektor i virksomhedsledelse ved Institut for International Økonomi og Ledelse på CBS, udtrykker det:

”Vores forskning viser, at kvinder er overrepræsenterede blandt familierelaterede bestyrelsesmedlemmer. Vores foreløbige resultater tyder på, at omkring 80 pct. af de kvindelige bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber har en familierelation til et andet bestyrelsesmedlem. Det tilsvarende tal for mandlige bestyrelsesmedlemmer er omkring 40 pct.”

Hvem er de 24.000 kvinder?

Tau Steffensen har i mange år analyseret og beskæftiget sig med bestyrelsesdiversitet. Hans nye kortlægning omfatter ikke kun landets godt 35.000 aktieselskaber, men også de mange frivillige bestyrelser i anpartsselskaber, partnerselskaber mv. 

Han har gennem årene opbygget en stor database med alle de potentielle kvindelige bestyrelseskandidater, han har kunnet støve op i det danske landskab ved at gennemtrawle registre, sociale medier og andre centrale kilder.

Han har foreløbig identificeret 2.400 kvindelige danske bestyrelseskandidater, som har de kvalifikationer, headhuntere og andre kigger efter, når de er på jagt efter folk til ledige bestyrelsesposter.

En stor del af dem kan skrive adm. direktør på sit cv eller en tilsvarende CEO-titel som f.eks. countrymanager eller selvstændig. Men det er langt fra alle. Nogle er partner i et advokatfirma, revisionsfirma eller konsulentbureau. Andre er underdirektør, økonomidirektør, salgsdirektør, it-direktør, produktionsdirektør eller marketingsdirektør. Nogle er vice president. Og så er der en del kvindelige fuldtidsprofessionelle bestyrelsesmedlemmer, som dog sjældent optræder i medierne. Se figur 1.

Ud af disse 2.400 kvinder er kun ca. hver tredje i dag aktive i en bestyrelse, viser hans kortlægning baseret på data fra Erhvervsstyrelsens CVR-register.

”Vi ved, at der er ca. 25.000 kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Det store 1 million kr.-spørgsmål er derfor: Hvilken baggrund har de andre 24.000 kvindelige bestyrelsesmedlemmer, når de hverken er direktører eller har en direktørbaggrund? Og hvad har været deres bevæggrunde og motivation for at indtræde i en bestyrelse? Vi ved det ikke. Men jeg kan kun se, at det med stor sandsynlighed er deres familiære relationer til virksomhedens ejere, og de må derfor enten være mødre, hustruer, søstre eller døtre til de forskellige virksomhedsejere,” siger Tau Steffensen.

Han understreger, at der selvfølgelig er kvindelige bestyrelseskandidater, som han ikke har opfanget i sin kortlægning, men at det næppe kommer meget over 3.000 kvinder.

Lille fødekæde

Billedet af familiebestyrelsen understøttes af, at en stor del af kvinderne – 21 ud af 100 – har siddet meget længe i en bestyrelse. I snit har de været medlem af en bestyrelse i mere end 30 år.

Det står i skærende kontrast til den del af de kvindelige bestyrelsesmedlemmer, som enten er direktør eller har en tilsvarende baggrund som f.eks. CFO, partner eller vice president. Det er den gruppe, som er bedst klædt på kompetencemæssigt til at sidde i en bestyrelse. Men de sidder typisk ikke nær så længe i en  bestyrelse. Kun 1 ud af 100 fra denne gruppe af direktører kan således prale med at have over 30 års anciennitet i en bestyrelse. Se figur 2.

Tau Steffensens kortlægning viser også, at hans kvindelige bestyrelseskandidater i snit sidder på 2,5 direktionsposter. Nogle har blot en direktionspost. Men der er også eksempler på kvinder, der har over 10 direktionsposter.

Til sammenligning viser Danmarks Statistiks nye opgørelse over medlemmer af bestyrelser og direktioner, at kvinder blot sidder på 15 pct. af samtlige direktionsposter i Danmark – svarende til 26.900 – og som dækker over både CEO, CFO og andre direktionsposter. Heraf er langt, langt de fleste poster i virksomheder med under 10 ansatte.

Opgørelsen fra Danmarks Statistik skelner dog ikke mellem direktionsposter og direktionsmedlemmer. Nogle kvinder sidder ligesom mænd på mange poster. Derfor er det reelle antal kvindelige direktionsmedlemmer lavere. Og præcis hvor mange af dem, der lever op til kriterierne for at sidde i en bestyrelse, er svært at svare på.

Alvorligt problem

Tau Steffensens kortlægning giver ikke svar på, hvor stort omfanget af onkelbestyrelser er. Men han anslår, at der findes langt over 150.000 mænd med direktørerfaring eller lignende kompetencer til at kunne sidde i en bestyrelse. Derfor tyder alt på, at denne udfordring er væsentlig mindre.

Lektor Thomas Poulsen bekræfter den tendens, at mange danske virksomheder har onkel- og tantebestyrelser.

”Vi kan se, at en stor andel af danske virksomheder har bestyrelser, hvor ægtefæller og andre familiemedlemmer dominerer,” siger Thomas Poulsen og tilføjer:

”Fordi man har en høj andel af familiemedlemmer i sin bestyrelse, kan den jo godt lave et rigtig godt seriøst arbejde. Men vi kan i hvert fald bare konstatere, at når vi ser på ejerledede selskaber, er der et meget, meget stor antal bestyrelser, hvori der er en meget stor andel af den samme familie, der dominerer bestyrelsen som ægtefæller, børn, forældre og søskende,” siger han.

Hvad er konsekvensen?

”Konsekvensen er, at bestyrelsen ikke kan levere et kvalificeret modspil til den daglige ledelse. Det er bestyrelsens fornemmeste rolle at udstikke retningslinjerne for virksomhedens daglige drift. Hvis bestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad er uafhængig af den daglige drift eller er tilstrækkelig kvalificeret, er den reelt bare et gummistempel. Det er et meget alvorligt problem,” siger Thomas Poulsen.

De nye tal får en anden af landets førende ledelseseksperter, Steen Hildebrandt, professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet, til at efterlyse større fokus:

”Der er mange flere kvinder, der er kompetente bestyrelsesmedlemmer og kompetente CEO’er, end de 3.000. Men de er hverken det ene eller det andet i dag. De er højkompetente sammenlignet med mange nuværende mandlige bestyrelsesmedlemmer og CEO’er.  Men de sidder i stedet i foreninger, organisationer og virksomheder og har svært ved at nå helt til tops. Derfor er det vigtig at få meget mere fokus på talentmassen og dermed fødekæden til bestyrelserne,” siger Steen Hildebrandt.

Risikerer økonomisk ruin

Spørgsmålet om bestyrelsesmedlemmernes kompetencer handler heller ikke bare om at kunne give direktionen et kritisk, konstruktivt og kvalificeret modspil. Det handler også om de enkelte bestyrelsesmedlemmers personlige ansvar. Og det kan blive en dybt alvorlig sag, i takt med at reglerne er blevet skærpet de senere år.

Hvor det for 20 år siden var yderst vanskeligt at få dømt en bestyrelse, har det ændret sig markant med årene. Specielt efter den økonomiske krise.

Hvis en virksomhed f.eks. går konkurs, risikerer de enkelte bestyrelsesmedlemmer nu oftere at blive holdt erstatningsansvarlige. De kan blive tvunget fra hus og hjem, hvis det kan dokumenteres, at de har misligholdt deres opgave som bestyrelsesmedlem og bare har fungeret som gummistempel for direktionens beslutninger.

Det har også betydet, at salget af bestyrelsesansvarsforsikringer er steget. Men hvor ofte og hvor store erstatningskrav kreditorerne og deres advokater kan hive ud af de ansvarlige bestyrelsesmedlemmer, findes der ikke noget overblik over. Den slags oplysninger vogter forsikringsselskaberne over, som var det statshemmeligheder.

Omtalte personer

Steen Hildebrandt

Foredragsholder, professor emeritus, Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, adj. professor i lederskab, CBS og Aalborg Universitet, medlem af 2030-panelet, forfatter
Cand.merc. (Handelshøjskolen i Århus 1968), ph.d. (1976)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu