Regeringens mange stramninger af udlændingeloven har tilsyneladende haft effekt på antallet af flygtninge, som banker på porten til Danmark for at søge asyl.

Langt de fleste lande i Europa oplever i disse år et stort fald i antallet af asylsøgere, på trods af at der aldrig før har været så mange folk på flugt fra krig, vold og forfølgelse som i dag. Men Danmark hører til blandt de lande, der har haft det største fald.

Hver gang 1.000 mennesker søger asyl i Europa, søger kun fem af dem asyl i Danmark. Sådan har det været de seneste tre år. Og det er den laveste andel i over 20 år.

Det rekordlave antal asylansøgere står i skærende kontrast til tidligere år. Antallet har svinget lidt fra år til år. Men når der tidligere kom 1.000 asylsøgere til Europa, søgte typisk 15-20 af dem asyl i Danmark. Se figur 1.

Det fremgår af en opgørelse, som Mandag Morgen har foretaget på baggrund af data fra Eurostat om antallet af asylansøgere til Europa de seneste 20 år.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at regeringens stramninger er en væsentlig årsag til det lave antal asylansøgere.

"Vi har generelt strammet udlændingepolitikken på flere områder, og også på europæisk plan har vi indgået aftaler, der sikrer, at der er bedre styr på, hvem der kommer til Europa. Jeg mener derfor, at tallene her viser et tydeligt billede af, at regeringen netop er lykkedes med at gøre det langt mindre attraktivt at søge mod Danmark og nedbragt antallet af asylansøgere takket være en stram udlændingepolitik og fælles europæiske initiativer," siger Inger Støjberg i en skriftlig kommentar til Mandag Morgen.

Hun fremhæver bl.a., at regeringen har udskudt retten til familiesammenføring for nogle flygtninge, indført integrationsydelsen, skærpet reglerne for inddragelse af opholdstilladelse og med den seneste finanslov sat streg under, at et ophold i Danmark kun er midlertidigt, og at flygtninge derfor skal rejse hjem igen, så snart det er muligt.

Formanden for den humanitære forening Refugees Welcome, Michala Clante Bendixen, mener dog, at regeringens stramninger kun er en af flere årsager til det rekordlave antal asylsøgere i Danmark.

Hun fremhæver i stedet den svenske grænsekontrol som den væsentligste årsag til det store fald i asylsøgere. Den fik antallet af asylsøgere til at styrtdykke både i Danmark og Sverige. Se figur 2.

"Mængden af stramninger har haft en effekt og bidraget til, at Danmark har fået et mere negativt image for flygtninge. Men andre lande har jo også strammet op. Og den eneste gang, vi har set et pludseligt og meget drastisk fald i asylsøgninger, var da Sverige indførte grænsekontrol i 2015 og 2016. Det er et bevis for, at Danmark er et transitland for Sverige. Det dyk er aldrig rigtigt kommet op igen. For samtidig har Danmark indført kontrol på grænsen fra Tyskland, hvilket betyder, at der nu er for stor en risiko for at blive fanget i Danmark på vej til Sverige. Så vil folk hellere blive i Tyskland," siger Michala Clante Bendixen.

Mange faktorer spiller ind

Sidste år søgte 3.500 mennesker asyl i Danmark. Det er stort set det samme antal som i 2017 og er samtidig det laveste antal i mange år.

Det svarer til ca. 0,5 pct. af samtlige mennesker, der søgte asyl i Europa. Til sammenligning udgør den danske befolkning ca. 1,1 pct. af samtlige indbyggere i Europa.  

Da flygtningekrisen toppede i 2015, og folk på flugt gik rundt på de danske motorveje, søgte over 21.000 asyl i Danmark. Men stort set alle europæiske lande mærkede dengang presset fra den enorme folkevandring. Over 1,3 million søgte dengang asyl i Europa. Og Danmarks andel lå dengang på 1,6 pct.

Mens Danmark i 2015 stod med flere flygtninge og indvandrere, end vores størrelse berettigede, så er billedet altså helt omvendt i dag.

Asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer tøver dog med at pege på regeringens stramninger som den væsentligste årsag til Danmarks lave andel af asylsøgere i Europa.

"Det ærlige svar er, at vi ved det ikke. Det kan lyde, som om stramningerne har en betydning. Men der er så mange forskellige faktorer, der har betydning for, hvor man som flygtning ender henne. Vi ved, at mange af dem, som ender med at søge asyl i Danmark, oprindeligt var på vej mod Sverige eller Norge," siger Eva Singer.

Andelen af folk, der får asyl, svinger meget fra år til år, afhængig af profilen på ansøgerne. Den såkaldte anerkendelsesprocent har de senere år svinget fra 85 pct. i 2015 til bare 36 pct. i 2017.

Borgmestrene mærker også det dramatiske fald. Hvor de tilbage i 2015 havde voldsomme problemer med at skaffe tag over hovedet til de 10.500 flygtninge, som blev visiteret til kommunerne dengang, var opgaven meget lettere sidste år. Her blev der kun visiteret 844 nye flygtninge til kommunerne.

Nummer 75 på FN’s rangliste

Det rekordlave antal asylsøgere i Danmark skal sættes i forhold til, at der aldrig tidligere har været så mange mennesker på flugt fra eget hjem som i dag. FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, anslår, at 68,5 millioner mennesker i dag er på flugt fra krig, vold og forfølgelse.

Langt, langt de fleste flygtninge bliver dog hjulpet i deres nærområder.

EU's aftale med Tyrkiet fra 2016 har været med til af dæmpe presset på Europas grænser. Det har betydet, at Tyrkiet i dag er det land, der har flest flygtninge.

Outsourcingen af grænsebevogtningen til lande som Libyen og Marokko samt bygningen af fysiske barrierer i østeuropæiske lande for at stoppe den omfattende trafik af flygtninge på Balkanruten har også bidraget til, at færre generelt nu søger asyl i Europa.

Den årlige rangliste fra UNHCR gennemhuller da også myten om, at Danmark er en flygtningemagnet. Danmark er blot nummer 75 på den globale liste over lande, der modtager flest flygtninge i forhold til landenes økonomiske velstand. Vi er distanceret af lande som Tyskland, Sverige og Norge. Se figur 3.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg mener dog, at Danmark påtager sig et stort ansvar i dag.

"Det er regeringens klare ambition, at vi ikke skal tage imod så mange flygtninge, at det truer sammenhængskraften i vores eget land. Vi mener, at det er nødvendigt at sikre den helt rigtige balance, så vi kan bevare et godt og trygt samfund baseret på de danske friheds- og lighedsrettigheder," siger Inger Støjberg.

Danmark ligger lidt højere på listen, når det drejer sig om antallet af flygtninge i forhold til indbyggertal. Her kommer vi ind på en plads som nummer 29. Men stadig med stor afstand til vores nordiske nabolande og Tyskland.

Ulande modtager 9 ud af 10 flygtninge

Formanden for foreningen Refugees Welcome, Michala Clante Bendixen, undrer sig over, at et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti nu vil gennemføre et paradigmeskifte, så fokus fremover bliver flyttet fra integration til hjemsendelse, og folk skal vende tilbage til deres hjemlande, så snart forholdene egner sig til det.

"Byrden hos de fattige lande vokser støt, og der er ved at opstå en risiko for, at nogle af dem bryder sammen under presset, især i Libanon. Vi betaler transitlandene for at holde på flygtningene, uanset hvilke rædsomme forhold de skal leve under som i Tyrkiet, Libyen, Niger og de græske øer. Det er en uhørt kynisme og mangel på menneskelig solidaritet, som er ved at blive normalen. Men paradigmeskiftet er dog det værste jeg endnu har oplevet i den tid, jeg har beskæftiget mig med flygtningeområdet," siger Michala Clante Bendixen.

Næsten 9 ud af 10 flygtninge – 85 pct. – får i dag beskyttelse i udviklingslande, hvoraf en del hører til i gruppen af verdens allerfattigste lande. For 20 år siden var det "kun" 70 pct.