Danske forskningsmidler halter efter internationale frontløbere

Høj velstand i et samfund bygger på forskning og udvikling, mener nogle af verdens rigeste og mest udviklede regioner. I den velstående tyske delstat Baden-Württemberg er forskningens andel af BNP markant højere end i Danmark. DI opfordrer til ny ambitiøs målsætning for dansk forskning.

Jens Reiermann

MM Special: Universiteterne bliver rigere
  • Universiteternes samlede indtægter stiger trods krav om årlige besparelser på 2 pct.
  • Indtægter fra det offentlige stagnerer, mens bidrag fra private og fra EU-fonde er tæt på fordobling
  • De 2 pct. besparelser rammer universiteterne meget forskelligt
  • Danmark ligger højt, når det gælder offentlig støtte til forskning – men er langt fra den globale elite

Private penge udgør en stadig større del af universiteternes indtægter

Universiteter har fyret flere end 400 forskere og undervisere

Danske forskningsmidler halter efter internationale frontløbere

Regeringen kan aktuelt bryste sig af, at Danmark er et ud af blot en håndfuld EU-lande, der lever op til den fælles EU-målsætning om at bruge 3 pct. af bruttonationalproduktet, BNP, på forskning og udvikling. Men den flotte placering er bl.a. opnået i konkurrence med fattige medlemslande i Øst- og Centraleuropa. Zoomer man i stedet ind på de lande, og specielt de delstater og regioner, der fra samme velstandsniveau som det danske for alvor prioriterer forskning og udvikling, ja så halter Danmark bagefter.

I EU gælder det eksempelvis den tyske delstat Baden-Württemberg, hvor ca. 5 pct. af BNP går til forskning og udvikling. Se figur 1.

Da EU-landene helt tilbage i 1992 vedtog den fælles målsætning om at bruge 3 pct. af BNP på forskning og udvikling, skete det med det erklærede mål at bidrage til kontinentets vækst. Beslutningen blev fulgt af beregninger, der viste, at hvis landene nåede 3 pct.-målsætningen, så ville det øge det enkelte medlemslands BNP med 0,5 pct.

Siden er Danmark flere gange nået op på målsætningen. Det skete første gang under den første Lars Løkke Rasmussen-regering i 2011. Kort efter dannelsen af den anden Løkke Rasmussen-regering i 2015 blev bevillingerne til den offentlige forskning beskåret med ca. 1,4 mia. kr. Efter det dyk i investeringerne er Danmark nu igen nået op på de 3 pct.

Lever af veluddannede borgere

Hvor støtten til forskningen i Danmark med al tydelighed løbende er til politisk diskussion, er situationen noget anderledes i den europæiske frontløberregion, Baden-Württemberg. Den velhavende tyske delstat med ca. 11 mio. indbyggere er lige som Danmark ikke begunstiget med naturlige ressourcer af betydning.

Delstaten råder hverken over kul eller jern, ressourcer, der ellers har udgjort fundamentet for store dele af Tysklands industrielle og økonomiske udvikling.

”Vi har stort set ingen naturlige ressourcer, men lever af vores veluddannede borgere. Hvis ikke vi investerer i viden og forskning, så begår vi en stor fejl. På kort sigt vil det selvfølgelig være en besparelse, men på lang sigt vil besparelser på forskning og udvikling true vores velfærd og den samfundsmodel, vi er stolte af,” siger Ulrich Steinbach, departementschef for Baden-Württembergs Ministerium for Videnskab, Forskning og Kunst.

Trods Baden-Württembergs allerede høje investeringsniveau i forskning stiger den offentlige støtte til delstatens universiteter. Ifølge en politisk aftale, der gælder for perioden fra 2015 til 2020, er stigningen i de offentlige forskningsbudgetter fastlagt til 3 pct. om året.

Der er med andre ord ganske langt til den danske virkelighed, hvor universiteterne siden 2015 har været pålagt en besparelse på 2 pct. om året i form af det såkaldte omprioriteringsbidrag.

De 28 EU-lande har gennem årene igen og igen bekræftet 3 pct.-målsætningen fra 1992. Det skete bl.a. på et topmøde i 2010, hvor den svenske regering samtidig fremlagde sine mål om, at Sverige ville øge andelen til 4 pct. i 2020. Et niveau også Finland stiler efter.

I den fælles strategi lægger EU-landene op til, at det offentlige i de forskellige EU-lande skal støtte forskningen med 1 pct., mens det private erhvervsliv skal investere, hvad der svarer til 2 pct. af BNP.

Husleje ryger retur til staten

Da regeringen i december med den daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) fremlagde sit bud på Danmarks nye forskningsstrategi, ’Danmark – klar til fremtiden’, (gen)bekræftede den sit eget ønske om, at den offentlige støtte til forskning og udvikling skulle ligge på 1 pct. af BNP.

I praksis peger pilen dog i den modsatte retning. Mandag Morgen har tidligere påvist, at den offentlige støtte til forskning vil falde fra 1,02 pct. af BNP til 0,97 pct. af BNP i 2021. Samlet set er der underbudgetteret med 1,4 mia. kr. frem mod 2021.

Samtidig må universiteterne bruge en del af støtten til at betale husleje for deres bygninger. Det er penge, der går til bygningsejeren, og det er for seks af universiteternes vedkommende staten. På den måde betaler de seks universiteter et sted mellem 400 og 500 mio. kr. tilbage til staten hvert eneste år. Regeringen har tidligere afvist at lade de seks universiteter overtage bygningerne, så de lige som CBS og DTU selv kunne råde over deres bygningsmasse.

I Dansk Industri opfordrer man med inspiration fra Sverige og selvfølgelig fra frontløberregioner som Baden-Württemberg regeringen til at tage et stort skridt i den helt anden retning.

”3 pct.-målsætningen har været god, fordi den har givet forskningen et løft, men nu må vi give forskningen endnu et løft, så vi kommer tættere på de lande og regioner, der i dag investerer langt mere i forskning end Danmark,” siger Mette Fjord Sørensen, chef for forskning og videregående uddannelser i DI.

Sammen med CO-industri, som repræsenterer lønmodtagersiden, anbefaler DI derfor, at Danmark øger den offentlige støtte til forskning fra den ene pct. til 1,5 pct. af BNP. Det Økonomiske Råd har tidligere fremlagt analyser, der peger på, at Danmark med sine mange små og mellemstore virksomheder bør øge støtten til den offentligt betalte forskning på universiteterne. Forklaringen er her, at de mange smv’er ikke selv kan løfte opgaven.

Samtidig anbefaler DI, at de ekstra forskningsmidler skal gå til de såkaldte STEM-fag, dvs. forskning inden for Science, Technology, Engineering og Mathematics, altså de naturvidenskabelige fag.

”Vi skal ikke drysse de ekstra penge ud over det hele men prioritere de områder, hvor Danmark har styrkepositioner, eller hvor vi kan se, at styrkepositionerne er på vej. Det skal være inden for det teknisk-naturvidenskabelige område og skal kunne styrke forskning inden for områder som energi og life science,” siger Mette Fjord Sørensen.

Vælgerne støtter forskning

Hvor forskningen bestemt ikke står øverst på regeringens liste over prioriteringer, er situationen en helt anden i Baden-Württemberg. Erhvervslivet i delstaten tæller en række endda meget store globale virksomheder som f.eks. Mercedes Benz, Audi, Porsche og Bosch. Der er derudover en lang række små og mellemstore virksomheder, der lige som de store virksomheder opererer på det globale marked.

”Vores virksomheder konkurrerer på det globale marked, og derfor er det vigtigt, at vi hele tiden ligger i front med forskning og ny viden. I den konkurrencesituation kan vi ikke tillade os at tabe,” siger Ulrich Steinbach.

Departementschefen for Ministerium for Videnskab, Forskning og Kunst siger, at virksomhederne udgør en afgørende del af delstatens økonomi, og at den opfattelse deles af et flertal af delstatens borgere. Det er, siger han, almindeligt accepteret, at forskning og udvikling skal støttes, også med offentlige midler.

Baden-Württemberg er den europæiske region, der prioriterer flest midler til forskning og udvikling. På globalt plan overgås delstaten ifølge den amerikanske National Science Foundation kun af et par amerikanske delstater, Massachusetts og Washington, hvor 6 pct. af BNP går til forskning og udvikling. Massachusetts er kendt for sine eliteuniversiteter, Harvard og Massachusetts Institute of Technology, MIT, mens Washington bl.a. huser Microsofts globale hovedkvarter.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu