Mandag 2. marts, bare fire dage før statsminister Mette Frederiksens første pressemøde om coronakrisen, gjorde Bjørn Salling status over 15 måneders målrettet indsats med at få psykisk sårbare kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Bjørn Salling, der er direktør for Fokus Folkeoplysning, en socialøkonomisk virksomhed i Aalborg, kunne ikke lade være med at smile.

På det tidspunkt var 36 procent af de psykisk sårbare borgere, han arbejder med, kommet i arbejde. Og ikke bare det; de holdt også fast i deres job.

I dag, efter otte ugers coronakrise, er han mere sammenbidt. Af de 36 procent har to tredjedele mistet deres nyfundne job, og selv om virksomhederne er klar til at beskæftige en del af dem, når krisen vender, er Bjørn Salling slået tilbage.

”Det bliver sværere, meget sværere for os at lykkes. Sådan ser det i hvert fald ud i den nærmeste fremtid,” siger han.

Indsatsen med at få de psykisk sårbare borgere i arbejde sker i samarbejde med Jobcenteret i Aalborg og er som en nyskabelse i Danmark finansieret med privat kapital fra to fonde, Den Sociale Kapitalfond og Den Obelske Familiefond. 

Som noget helt særligt tilbagebetaler Aalborg Kommune finansieringen fra fondene i forhold til, hvor mange borgere der kommer i job, der er i gang med en uddannelse eller på anden vis er selvforsørgende. Og så er der en vigtig tilføjelse. Der skal være tale om varig beskæftigelse i en periode på op til tre år.

Projektet gik i gang i september 2018 og er det største af de i alt fire sociale effektinvesteringer, der lige nu afprøves i Danmark. Alle fire projekter er kendetegnet ved, at det ikke er kommuner, men private investorer i form af fonde, der betaler for indsatserne. 

Det særlige ved de sociale effektinvesteringer er, at investorer først får betaling, hvis indsatserne fører til en på forhånd aftalt effekt. Det kan som i Aalborg være, at 50 procent af målgruppens borgere kommer i arbejde. I det tilfælde sparer kommunen på udgifter til overførselsindkomster og får til gengæld ekstra skatteindtægter, når borgerne får et arbejde. 

Populært sagt deler kommunen den økonomiske gevinst ved den opnåede besparelse med investorerne. 

Omvendt er det også sådan, at fondene taber deres penge, hvis indsatserne ikke fører til de aftalte effekter.

Alle fire projekter handler om at finde job til udsatte borgere og udgør de første danske forsøg med de såkaldte social impact bonds, SIB, sociale obligationer eller sociale effektinvesteringer. 
De fire danske projekter er ganske små og omfatter indtil nu kun lidt under 200 borgere. I det store billede af det sociale Danmark er der tale om meget små spirer. Den ene vokser frem i Aalborg, den anden i Ballerup, og så blev der sat to projekter i gang i henholdsvis Frederiksberg og Lejre i ugerne op til coronakrisens udbrud.

Bæredygtig beskæftigelse

I Aalborg har Bjørn Salling og Fokus Folkeoplysning i 15 måneder haft fokus på at finde almindelige job til 120 psykisk udsatte borgere. En gruppe, som jobcentre over hele landet har mere end svært ved at hjælpe i beskæftigelse.

”Normalt slutter indsatsen, når en borger kommer i arbejde. Men det er ikke altid en bæredygtig løsning. Lige netop denne gruppe borgere er så usikre på, hvad arbejdslivet indebærer, at mange af dem ikke kan holde fast i et job og må starte forfra i systemet. Vi er klar til at samle dem op og hjælpe dem til at holde fast, når de er kommet i arbejde,” siger Bjørn Salling og fortsætter:

”Lige præcis det med at investere i at skabe en langsigtet effekt for borgerne er nok den største læring fra vores arbejde.”

Derudover lægger han vægt på, at Aalborg Kommune ikke stiller krav til, hvordan Fokus Folkeoplysning skal arbejde med borgerne. 

”Vi har større frihed til at gøre det, der giver god mening for den enkelte. Hvis det for eksempel handler om et kørekort, kan vi sætte det i gang på lige netop det tidspunkt, hvor borgeren er motiveret. Vi skal ikke først have en særskilt bevilling til kørekortet,” siger Bjørn Salling.

Den forkerte målgruppe

Erfaringerne fra Aalborg viser, at jobcenteret ikke bare kan sende borgere i målgruppen over til et projekt som det, Bjørn Salling og Fokus Folkeoplysning står bag. De deltagende borgere skal virkelig ville projektet og ikke mindst tro på, at de kan lykkes med at få et arbejde.

Derfor begynder et forløb altid med en rekrutteringssamtale, hvor en medarbejder fra jobcenteret, borgeren og en medarbejder fra Fokus Folkeoplysning deltager. Hvis borgeren og Fokus Folkeoplysning derefter er enige om, at det er værd at gå i gang med et forløb, så går det i gang.

Også Ballerup Kommune har erfaret, hvor vigtigt det er at finde frem til de helt rigtige borgere. Investeringen omfattede indsatser for 10 autister, der skulle i arbejde med hjælp fra den landskendte organisation Specialisterne. Indsatsen er ligesom i Aalborg finansieret med midler fra Den Sociale Kapitalfond. Også her er der kun gevinst til kapitalfonden, hvis autisterne kommer i arbejde.

Det er så ikke sket.

”Specialisterne er kendt for at arbejde med autister, der har interesse og evne for at håndtere de mere krævende it-opgaver i en virksomhed. Det viste sig bare, at dem havde vi ikke nogen af i Ballerup,” siger Mette Vaaben Mortensen, direktør for Arbejdsmarked og Sundhed i Ballerup Kommune. 
Det lykkedes altså ikke for kommunen og Specialisterne at identificere den relevante målgruppe for projektet. 
”I samtalerne med borgerne kan der være en risiko for, at vi som kommune ikke har nok fokus på virkelig at lytte til, hvad borgeren siger om sine kompetencer og ønsker. I stedet kan der være en tendens til, at vi, om man så kan sige, har forberedt forskellige forslag til, hvilke tilbud der skal gives til borgeren. Når borgerne ved, at der gerne skal sættes gang i noget, vil borgeren ofte gå med på forslagene og sige, ja, så lad mig da prøve,” siger hun.

Mette Vaaben Mortensen siger, at en kommune som for eksempel Ballerup og en operatør som Specialisterne skal bruge mere tid på at afstemme forventningerne til, hvem der kan indgå i målgruppen, og hvordan de to parter skal arbejde sammen om netop de borgere.

Når nu I ikke lykkedes denne gang, kunne I så forestille jer endnu en gang at gå i gang med en social effektinvestering?

”Ja, det kunne vi godt. Det er sundt for os som kommune at samarbejde med aktører fra andre sektorer. Det kan være de private eller med civilsamfundets organisationer. Det er godt at få andres øjne til at se på, hvordan vi løser udfordringen med borgere, der bare ikke passer ind i normalen,” siger Mette Vaaben Mortensen.

Job til indvandrerkvinder

I begyndelsen af februar kunne Thit Aaris-Høeg som direktør for Fonden for Sociale Investeringer krone to års forarbejde med en investering, der skal hjælpe indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet.

Der deltager 20 indvandrerkvinder fra hver af de to kommuner, Frederiksberg og Lejre, der indgår i projektet, men Thit Aaris Høeg håber, andre kommuner vil følge efter. Målgruppen er indvandrerkvinder, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.

”Vi får typisk visiteret de kvinder, kommunerne ikke selv har ressourcer til at løfte,” siger Thit Aaris-Høeg.

De to års forarbejder er blandt andet brugt på at teste, om og hvordan indvandrerkvinderne kan komme i arbejde. Derudover er der udarbejdet en businessmodel, som er en forudsætning for enhver social effektinvestering.

”Man kunne forestille sig, at kommunerne uden at blinke ville sige ja, fordi de først skal betale, hvis der er en effekt, og indvandrerkvinderne kommer i arbejde. Det sparer kommunerne mange penge at flytte mennesker fra overførselsindkomster og ud på arbejdsmarkedet, og det er den besparelse, som de skal dele med os,” siger hun.

Fonden for Sociale Investeringer er en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål, hvor blandt andet  Bikubenfonden og Tuborgfondet har indskudt stiftelseskapital. 

Kvinder i Job nåede at fungere i tre uger, før coronakrisen lukkede kommunernes jobcentre. Thit Aaris-Høeg regner med at gå i gang igen, når jobcentre og virksomheder efterhånden åbner igen.