Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Laura Ellemann-Jensen

MM Special: Lovløst land for whistleblowere
  • Danmark skraber bunden i beskyttelsen af whistleblowere
  • Virksomhedernes 655 whistleblowerordninger fungerer uden nogen form for regulering
  • Ordningerne skaber parallelt og hemmeligt retssystem
  • En whistleblower fra Mærsk fortæller om konsekvenserne ved at gå til myndighederne

Danske whistleblowere er retsløse

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig, hvis man tier stille

Guide til den gode whistleblowerordning

Danmark dumper i europæisk whistleblowerundersøgelse

Omfattende hvidvask i Danske Bank var aldrig blevet afsløret uden whistlebloweren Wilkinsons hjælp. Organiseret bedrageri med udbytteskat for 12,7 milliarder kroner blev først standset, da en britisk whistleblower gik til myndighederne med sin viden. Og efter afsløringen af en kvindelig embedsmands formodede tyveri af 111 millioner kroner fra Socialstyrelsen er svaret fra et bredt flertal af Folketinget nu en ny whistleblowerordning målrettet mod frivillige organisationer på det sociale område.

Whistlebloweren er den nye helt, og umiddelbart virker det logisk, at kravet om obligatoriske whistleblowerordninger nu fremsættes med fornyet styrke af blandt andet FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.

Men en af landets eneste forskere på området, Rasmus Willig, advarer om, at der allerede findes en jungle af whistleblowerordninger – og at mange af dem er af så tvivlsom kvalitet, at de risikerer bare at understøtte den tavshedskultur, som de er et symptom på.

"Alle de ordninger er bare symptombehandling. Det er et signal om, at man ikke kan ytre sig uden frygt for sanktioner og repressalier. Man skulle i stedet se på at sikre den offentligt og privatansattes ytringsfrihed i langt højere grad end i dag. Det er det reelle problem i den her diskussion. De facto kan vi se, at der er mange, der ikke tør ytre sig om kritisable forhold, så friheden er mere formel end reel," mener Rasmus Willig, leder af Center for Offentlige og Private Ansattes Ytringsfrihed på RUC.

Mandag Morgens aktindsigt i ordninger registreret hos Datatilsynet viser ellers en udtalt begejstring for løsningen. Alene de seneste tre år er der oprettet 279 nye whistleblowerordninger. I alt er der siden 2007 oprettet 655 ordninger. Og det er bare på det private område.

Opblomstringen af alle disse safe-spaces for interne vagthunde burde i princippet være en lykkelig begivenhed. Men ifølge Rasmus Willig er der ingen faste procedurer for, hvordan man behandler whistleblowernes henvendelser – i nogle tilfælde behandles de måske ligefrem af den ledelse, der ’sladres’ om. Og det kan i værste fald føre til, at alvorlige – og måske ligefrem kriminelle – forhold aldrig kommer frem i lyset, advarer forskeren.

"Det er bekymrende, hvis vi har fået en infrastruktur for kritik, hvor de, der reelt har distributionsretten over, hvad der bliver anmeldt af særligt kritiske forhold, også er dem, der principielt har ansvaret for problemet. For så er der jo tale om et lukket kredsløb uden om offentligheden," siger han.

Lovløst område

Junglen af whistleblowerordninger er påfaldende lovløst land.

Datatilsynet holdt indtil maj i år styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata. I fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning, så det bliver formentlig sidste gang, vi kan sætte tal på whistleblowerjunglen.

På det offentlige område findes der ingen optegnelser, men flere regioner og kommuner har en ordning.

Indholdet af ordningerne er der aldrig nogen, der har kontrolleret – og der findes ingen regler for, hvordan whistlebloweren skal beskyttes. Eller den, der bliver angivet af whistlebloweren, for den sags skyld.

Der er heller ingen regler om, hvorvidt sager eksempelvis skal håndteres af uvildige parter. Eller hvordan whistlebloweren beskyttes mod fyring eller i det mindste sikres økonomisk kompensation.

Whistleblower-ordninger i Danmark

Hvad?

En whistleblowerordning er en særlig uafhængig og selvstændig kanal, hvor ansatte i en virksomhed enten anonymt eller ved angivelse af navn og kontaktoplysninger kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af gældende regler. 

Hvordan?

Ingen har et samlet overblik over, hvordan alle de nuværende whistleblowerordninger er skruet sammen. Men ud fra de kendte eksempler kan ordningerne groft inddeles i fire kategorier:

  • Rene interne ordninger (fx postkasse, telefon, mailadresse eller formular på intranettet)
  • Eksternt administrerede ordninger (fx anonymiseret it-system lagt ud til revisionsfirma)
  • Hybrider, hvor sagerne anmeldes eksternt men behandles internt
  • Ordninger, der er helt afkoblet fra arbejdspladsen (fx fagforeningsordning eller ombudsmandens ordning)

Hvor mange?

Fra 2007 til marts 2018 gav Datatilsynet tilladelse til flere end 655 virksomheder. Antallet af offentlige arbejdspladser med whistleblowerordning er ukendt.

Kigger man på de aktuelle sager, så er det værd at bemærke, at ingen af skandalerne er afsløret gennem en intern whistleblowerordning. Alle interne advarsler til Danske Bank blev ignoreret af ledelsen – som jo selv var en del af problemet. Og selv om Rigsrevisionen påpegede, at kontrollen med udbetalinger fra Socialstyrelsen ikke var god nok, kunne en betroet medarbejder fortsætte med at snyde med netop udbetalingerne, indtil det blev opdaget af en intern kontrol.

Spørgsmålet er, om det havde gjort nogen forskel, hvis der havde været en whistleblowerordning. Advarslerne manglede i hvert fald ikke. Ingen whistleblowerordning nytter jo noget, hvis ledelsen ikke reagerer på advarslerne.

Et rejsehold for whistleblowersager

Rasmus Willig mener, at den seneste tids sager, hvor en række ledelser ikke har reageret, når der er blevet råbt op, vidner om et behov for at få bedre styr på ordningerne. Han foreslår flere ting. Der kunne blive etableret et tilsyn, et slags rejsehold, hvor myndighederne står for at holde øje med, at whistleblowerordningerne bliver administreret og brugt korrekt.

"Det ville give et incitament til dem, der sidder med sagerne, om at overholde gældende lovgivning. På den måde ville den parallelle infrastruktur komme ud på den anden side. Og det har vi brug for, særligt mht. større sager," siger han.

Formanden for Ingeniørerne i Danmark, Thomas Damkjær Petersen, går endnu videre med, hvordan ordningerne kan etableres og bruges bedst muligt. Stod det til ham, skal de trækkes helt væk fra den offentlige eller private virksomhed og i stedet lægges over i en officiel instans, der kunne tage sig af både rådgivning af whistleblowere, håndteringen af sagerne og – skulle uheldet alligevel være ude – en dertilhørende fond til økonomisk sikring af uheldsramte whistleblowere. Og virksomhederne skal selv betale ind til den: 

"Det er jo i deres egen interesse, at det bliver afdækket, hvis der foregår noget, der ikke er lovligt. Jeg synes samtidig, at der er en samfundsinteresse i at beskytte whistleblowere og med en fond og et officielt sted, der kunne rådgive alle, er vi godt på vej," mener Thomas Damkjær Petersen og forklarer videre:

"Det ville være en uvildig institution, hvor man kunne føle sig tryg, og man også kunne få økonomisk hjælp. Det kunne også være, at man kunne få støtte til at komme videre, hvis man ikke er blevet fyret, men måske føler sig presset ud".

Bente Sorgenfrey, der ellers er fortaler for at få whistleblowerordningerne bredt ud til det ganske land, er ikke helt afvisende over for idéen:

"Man kunne oprette flere større ordninger, eller man kunne give ombudsmanden flere ressourcer og dermed noget mere power," som hun siger.

Hos Dansk Erhverv afviser man pure ordningen. Brancheorganisationen anser whistleblowerordningerne som virksomhedernes interne anliggende og ikke som noget, det offentlige skal blande sig i:

"Vi synes, at det må være op til virksomhederne selv, om de vil oprette en whistleblowerordning", siger chefkonsulent Martin Jørgensen.

Kritikken af det lukkede, interne system tager han ikke til sig. For det er jo netop meningen, siger han:

"Det er vel det, der langt hen ad vejen er meningen. Formålet er at finde ud af, om der er noget, der ikke foregår efter bogen i eget hus, jamen så er det jo en lukket proces. Det synes jeg egentlig ikke er så mærkeligt."

Ekstrem lukkethed om ordningerne

At virksomhederne opfatter deres whistleblowerordninger som særdeles følsomt stof, oplever både journalister og forskere, der forsøger at få indblik i ordningerne.

Mandag Morgen har spurgt 265 af de virksomheder, der de seneste tre år har oprettet en whistleblowerordning, hvordan den er stykket sammen. Kun 52 virksomheder har svaret, og samme lukkethed møder Rasmus Willig i sit forskningsarbejde. Det er vanskeligt at få indblik i.

"Det er jo et personfølsomt emne og ordningerne kommer jo i stand for at beskytte whistlebloweren. Men samtidig kan ordningen også beskytte en virksomhed, hvis der er tale om sager, der kan skade den offentlige eller private virksomheds renommé eller selve forretningen. Derfor kan man stille spørgsmål ved ordningernes legitimitet, hvis de eneste, der har adgangen til de oplysninger, der kommer ind, er arbejdsgiversiden. Hvis den særlige beskyttelse af whistlebloweren samtidig bliver en særlig beskyttelse af virksomheden, så har vi jo et problem," siger Rasmus Willig.

Mandag Morgens rundspørge er – på grund af den lave svarprocent – ikke repræsentativ, men svarene kan måske alligevel give et fingerpeg om, hvordan ordningerne administreres rundt om i landets virksomheder. Se figur 1.

Rundspørgen viser:

  • Kun 8 af de 52 ordninger i rundspørgen har fået henvendelser fra potentielle whistleblowere
  • I alt har de 52 ordninger modtaget 25 henvendelser, siden de blev oprettet
  • 42 foretager selv de videre undersøgelser, hvis der er en sag
  • 30 har en whistleblowerordning, der er helt eller delvist eksternt administreret
  • Ordningerne varierer i pris fra 0 kroner til 60.000 kr. om året

Tryg er en af de virksomheder, der siden 2015 har haft en whistleblowerordning, og en af de få, der har ønsket at udtale sig til citat om ordningen. Forsikringsselskabet har en ekstern IT-løsning, men når det gælder vurderingen og håndteringen af de indkomne sager, er det en intern opgave.

"Baggrunden for denne løsning fremfor en helt eksternt håndteret linje var, at vi vurderede, at en ekstern advokat alligevel ville skulle søge al information hos os. Vi sikrer uafhængigheden ved, at formanden for revisionsudvalget altid får sagen tilsendt direkte fra det eksterne whistleblowersystem. Hvis vi får en whistleblowersag ind, der vedrører direktionen eller bestyrelsen, vil vi formentligt også sende en sådan sag eksternt," forklarer direktør for HR, Jura & Facilities Miriam Igelsø Hvidt i en mail til Mandag Morgen.

Retsløse chefer

Et af de mere omtalte eksempler på, at en whistleblower kan få stor betydning og føre til fyringer i de øverste ledelseslag, er Anders Eldrups fyring fra sin stilling som øverste chef for Dong Energy.

Bestyrelsesformand Fritz Schur begrundede direkte fyringen med, at en whistleblower havde pippet om en række lukrative kontrakter, som Anders Eldrup havde indgået med de såkaldte ’guldfugle’, en flok højtlønnede direktører med store planer for Dongs omstilling til grøn energi.

Men her seks år efter er Eldrup stadig i tvivl om, hvorvidt der overhovedet var en whistleblower eller om Fritz Schur blot brugte whistleblowerens fløjt som en løftestang til at komme af med en direktør, der af andre årsager var faldet i hans unåde.

"Ledelsen sagde, at det var en whistleblower, men jeg er usikker på det. Det blev aldrig klarlagt, om der faktisk var en whistleblower, og det finder jeg heller ikke ud af," siger han og peger altså på, at en whistleblowerordning kan bruges strategisk af ledelsen.

"Men ledelsen kan til enhver tid skifte ud og har en god ret til at afskedige vedkommende. En whistleblower kan selvfølgelig levere en bedre argumentation for ledelsen – men det er så også det eneste."

Det var Anders Eldrup selv, der i sin tid fik etableret en whistleblowerordning i Dong for at skabe et sikkert sted at gå hen for de ansatte. Og trods hans egne tvivlsomme erfaringer, så går han stadig ind for ideen.

"Det var en vigtig ventil at have. Vi byggede den op, så den, der vil blæse i fløjten, kan gøre det sikkert. Det var med vilje et parallelt system, hvor en ekstern advokat på et givent tidspunkt tager kontakt til administrationen, som derefter håndterer sagen. Principielt synes jeg, at det er vigtigt at have sådan et system ved siden af systemet," siger han.

En opgave for fagforeningen

At sagerne ofte ryger tilbage og klares internt i virksomheden, var en af grundene til, at Ingeniørforeningen, IDA, i 2016 valgte at etablere en særlig whistleblowerrådgivning, hvor tre jurister er klar til at rådgive medlemmer, der står over for at skulle indberette en sag.

Og noget tyder på, at der er behov for en uvildig whistleblowerordning. Siden rådgivningen åbnede, er der gennemsnitligt to ingeniører om måneden, der har fundet frem til ordningen.

Ud over rådgivningen har IDA en whistleblowersikring, der hjælper økonomisk, hvis et medlem bliver fyret efter at have ageret som whistleblower. Og det er der en god grund til:

"Taberen i mange sager er desværre ofte whistlebloweren. Også selv om der er en whistleblowerordning," fortæller formand for IDA, Thomas Damkjær Petersen.

Whistlebloweren ender altså nogle gange med at blive fyret eller på forskellige måder presset ud på trods af en whistleblowerordning, der netop skulle sikre beskyttelse. Men alligevel mener IDA-formanden ikke, der er noget galt med det at have en ordning. Den slags er bare uhyre vanskelige at konstruere rigtigt.

"Man har nok ikke fundet den helt rigtige løsning alle steder. Nogle steder ser man helt lavpraktisk, at der er en kasse, de ansatte kan lægge en seddel i, andre steder er det en dyr ekstern løsning. Whistleblowerordninger er som udgangspunkt en rigtig god ting. Så overordnet betragtet er det godt samfundsmæssigt, fordi det skaber incitament hos virksomhederne til at overholde loven," siger Thomas Damkjær Petersen.

Ingen har styr på ordninger i det offentlige

I 2015 blev whistleblowerordninger for første gang nævnt som et muligt redskab til at styrke offentligt ansattes ytringsfrihed i betænkningen om samme emne. Her bliver whistleblowerordninger behandlet og analyseret, men viljen til at indføre nye regler om fx at beskytte whistlebloweren bedre var ikke til stede.

Dog blev der året efter produceret en 'Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed', og hos Moderniseringsstyrelsen oprettede man et e-læringskursus, der skal ruste ansatte og ledere i det offentlige til bedre at håndtere problemstillinger vedrørende ytringsfrihed.

Rasmus Willig mener, at tiden nu er moden til at gøre noget mere.

"Der har været så store sager siden betænkningen udkom, sager, hvor vi kan se, at det har store konsekvenser for dem, der råber op, så selvfølgelig skal de beskyttes bedre. Hvis der nu skulle ske en uberettiget fyring i forlængelse af at have ytret sig om kritisable forhold, så må der være en ordentlig økonomisk kompensation. For hvis det medvirker til selvcensur og en tavshedskultur, hvor forhold ikke bliver bragt frem, så er det i samfundets interesse at sørge for at skabe ordentlige forhold, så det i hvert fald ikke skal være økonomien, der holder folk tilbage."

Bente Sorgenfrey er enig: "Beskyttelsen er ikke god nok. Vi vil gerne have indskrevet lovgivningsmæssigt, at man ikke må sanktionere offentlige ytringer. Så det står meget eksplicit. Det har vi fremført, hver gang der har været udvalgsarbejde, men der er ikke blevet lyttet," siger hun.

Anders Eldrups erfaringer med whistleblowerordninger taler dog imod et 100 pct. eksternt system.

"Jeg ville være nervøs ved at gøre det hele eksternt, fordi man risikerer at gøre det mere indviklet end nødvendigt. Nogle af de henvendelser, vi fik dengang i Dong, var der åbenlyst ikke noget i. Og hvis man laver et eksternt system, bliver det en meget tung sagsgang i de tilfælde. Jeg tror, at hybriden er vejen frem," siger Anders Eldrup.

Trods fokus på friheden til at ytre sig er der meget, der tyder på et skred i den forkerte retning på det offentlige område, hvor ytringsfriheden ikke altid bliver betragtet som en egentlig frihed.

FTF, der er hovedorganisation for offentligt og privatansatte, udarbejder tilbagevendende undersøgelser af, hvordan ansatte har det med at udtale sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads. Hele 60 pct. sagde i 2016, hvor den seneste undersøgelse er fra, at de er bange for, at det kunne have negative konsekvenser at udtale sig om kritisable forhold på arbejdspladsen. I 2010 og 2012 var det kun 50 pct., der havde samme frygt. Se figur 2.

FTF-formand Bente Sorgenfrey oplever, at ytringsfriheden blev sat yderligere under pres under den økonomiske krise.

"Meget af utrygheden opstod i forbindelse med krisen, hvor man var bange for at miste sit job, og der kom en stramhed om, hvad man måtte sige og ikke sige. Der så vi, at nettet strammede sig lidt om ytringsfriheden," siger Sorgenfrey, der er en varm fortaler for whistleblowerordninger og ligefrem mener, at de bør være på alle arbejdspladser.

"Det er ikke sladdercentraler, det er alvorlige sager, hvor der for eksempel svindles for offentlige midler," siger hun.

Omtalte personer

Anders Eldrup

Formand, Innovationsfonden, bestyrelsesmedlem, CIP Fonden, bestyrelsesmedlem, Innargi, bestyrelsesmedlem, Norlys Energi
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1972)

Bente Sorgenfrey

fhv. næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), vicepræsident, i den europæiske fagbevægelse ETUC, næstformand, Europabevægelsen, næstformand Professionshøjskolen Absalon
pædagog (Frøbel Højskolen 1978)

Fritz H. Schur

Adm. direktør og formand, Fritz Schur Gruppen, kammerherre, generalkonsul, formand, Den Berlingske Fond
b.sc. (Handelshøjskolen i København 1973)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu