Vi danskere kan godt lide at fremstille os selv som tolerante mennesker. Vi hylder vores danske frisind og lighed.

Det præger også udlændingedebatten i medierne, hvor fortællingen om ’os og dem’ er udbredt. I medierne er indvandrere og efterkommere nærmest dagligt under anklage for ikke at besidde nok danske værdier. Senest har regeringens kamp mod parallelsamfund og integrationsminister Inger Støjbergs (V) opfordring til muslimer om at holde ferie under ramadanen plantet et indtryk af et dybt splittet Danmark.

Men en hidtil overset undersøgelse, ’Medborgerskabsundersøgelsen 2017’, fra Inger Støjbergs eget ministerium bryder fundamentalt med dette mønster. Den tegner på en række områder et diametralt modsat billede end det, som integrationsministeren selv tegner. Undersøgelsen viser bl.a., at gruppen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på flere områder er langt mere tolerante end danskerne i deres måde at leve og tænke på.

De er f.eks. langt mere åbne overfor at lade deres børn og unge være kærester med danske børn og unge, end danske forældre vil tillade deres børn. Over syv ud af ti indvandrere vil ifølge undersøgelsen altid tillade deres børn at omgås danske venner, mens kun knap fire ud af ti danske forældre altid vil tillade deres børn at omgås venner med indvandrerbaggrund. Se figur 1 længerede nede i artiklen.

Det samme mønster gælder, når det handler om ægteskab. Her vil fem ud af ti indvandrere og efterkommere til enhver tid ’tillade’ – som det formuleres i spørgsmålet – deres børn at blive gift med en dansker. Men kun knap tre ud af ti danskere vil altid tillade deres børn at blive gift med en person med en anden etnisk baggrund end dansk.

En af landets førende velfærdsforskere, professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, er bekymret over målingen. Han har via sin forskning fulgt integrationen af udlændinge tæt gennem flere årtier og var selv med til at udforme den første medborgerskabsundersøgelse for den daværende regering tilbage i 2011.

”Det er slemt nok, at nogle indvandrere synes, at det ikke er en god idé, at deres børn er sammen med danske børn. Men det er lidt skræmmende, at væsentlig flere danskere synes, at det er en dårlig idé, at deres børn er sammen med indvandrerbørn eller bliver gift med dem. Vi har været meget optaget af, at tolerance er en del af den danske kultur. Nu ser den ud til at være gået noget af fløjten. Det er lidt uhyggeligt. Politikerne skal passe på, at de ikke taler danske værdier ned blandt danskerne ud fra et kortsigtet taktisk hensyn til partikonkurrencen. Det har i hvert fald nogle sideomkostninger, som de skal være sig mere bevidst om,” siger Jørgen Goul Andersen.

Spørgeskemaundersøgelsen, der laves en gang om året, bygger på svar fra i alt 2.677 nydanskere og personer med dansk oprindelse over 18 år. Gruppen af nydanskere omfatter indvandrere og efterkommere med ikke-vestlige baggrund.

Danskerne spænder ben

Endnu mere overraskende er det måske, at opbakningen til ligestilling mellem kønnene på nogle områder er større blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt danskere. Flere indvandrere end danskere anser det for vigtigt, at deres børn bliver opdraget til at støtte ligestilling mellem mænd og kvinder. Opbakningen til lige rettigheder mellem mænd og kvinder bliver anset for ’meget vigtig’ af godt syv ud af ti indvandrere, men kun af godt seks ud af ti danskere.

Den høje prioritering af ligestilling kan hænge sammen med, at ligestilling ikke i samme grad har været taget for givet blandt indvandrere og efterkommere som i en typisk dansk familie.

Flere indvandrere end danskere opdrager også deres børn til at have respekt og tolerance over for andre. Og markant flere prioriterer, at deres børn får en universitetsuddannelse, end det er tilfældet hos danske forældre. Hvor det kun er vigtigt for to ud af ti danskere, er det vigtigt for hele otte ud af ti indvandrere. Flere indvandrere og efterkommere lægger også i større grad end danskere vægt på, at deres ægtefælle har et job.

Det kan skyldes, at det blandt indvandrere i højere grad end blandt danskere er forbundet med social prestige at have et arbejde, selv tjene sine penge og værre selvforsørgende, ligesom det at ens børn klarer sig godt og gerne uddanner sig til læge eller ingeniør er forbundet med prestige.

Også når det handler om lige rettigheder for alle uanset religion, er der størst opbakning blandt indvandrere og efterkommere. Hele 92 pct. af efterkommerne og 84 pct. af indvandrerne mener, at folk i Danmark skal have samme rettigheder, uanset hvilken religion de tilhører. Det synspunkt deles kun fuldt ud af 63 pct. af personer med dansk baggrund.

På samme måde går lidt flere indvandrere end danskere også ind for, at folk skal have samme rettigheder uanset deres politiske holdning, mens støtten til lige rettigheder uanset folks seksuelle orientering har stort set lige stor opbakning blandt indvandrere og danskere.

På en lang række andre områder er der heller ikke den store forskel mellem danskere og indvandrere. Alle lægger lige meget vægt på at opdrage børn til at være selvstændige, og der er også lige stor opbakning til at straffe folk hårdere end i dag, når de overtræder loven.

Den massive modstand mod at have mere end én ægtefælle, lyve over for myndighederne for at opnå sociale ydelser eller at forældre giver børn en lussing, er også stort set identisk på tværs af de tre grupper.

Alle er også generelt tilfredse med at bo i Danmark. Indvandrere og efterkommere har generelt fået større tillid til andre mennesker, føler sig i højere grad som danskere og oplever i højere grad at blive anerkendt for deres indsats i samfundet. 

(Artiklen fortsætter efter figuren)

Finder håret i suppen

Nu kan man ikke ligefrem hævde, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har haft travlt med at sprede det gode budskab om den udbredte tolerance og det udbredte frisind blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Nærmest tværtimod. Hun har mere brugt tiden på at finde håret i suppen.

Undersøgelsen ligger godt gemt af vejen på ministeriets hjemmeside og kan være svær at finde. Ministeriet har drypvis offentliggjort dele af undersøgelsen gennem de senere måneder, og som regel med en negativ overskrift, der sætter indvandrere og efterkommere i et kritisk lys.

”Mange nydanskere ser manden som familiens overhoved”, hedder det f.eks. i overskriften i en af pressemeddelelserne.

Det dækker bl.a. over, at næsten fire ud af ti indvandrere og efterkommere i undersøgelsen ser manden som familiens naturlige overhoved. Til sammenligning har kun én ud af ti danskere denne holdning.

Men som professor Jørgen Goul Andersen fremhæver, skal vi kun få årtier tilbage, før denne patriarkalske holdning også var udbredt i Danmark.

”Man taler om det, som om det er noget, der kommer fra en fremmed planet. Men det er altså ikke så lang tid siden, at samme holdning var udbredt i Danmark. Når man lavede helt almindelige Gallupundersøgelser frem til slutningen af 1970’erne, spurgte man som det mest naturlige også om husstandsoverhovedets stilling uden at blinke. Og det var altså mandens stilling, man mente. Nu har vi fået en ny politisk korrekthed, men det er altså ikke noget, som ligger dybt i den danske kulturarv,” siger Jørgen Goul Andersen.

Fjerner sig fra virkeligheden

En anden af Inger Støjbergs kritiske pressemeddelelser har rubrikken ’Udbredt social kontrol blandt nydanskere’. Denne ’udbredte kontrol’ dækker bl.a. over, at 16 pct. af efterkommerne i undersøgelsen har været udsat for, at familiemedlemmer har tjekket deres mobil, mail eller taske for at kontrollere dem. Til sammenligning har 8 pct. af danskerne oplevet det samme. Lidt færre end hver tiende efterkommer eller indvandrer har også oplevet, at familiemedlemmer har presset dem til at kontrollere søskende og andre familiemedlemmer.

En tredje pressemeddelelse havde overskriften ’Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandrere og danskeres’. Her fremhæver ministeriet, at efterkommere i højere grad end indvandrere og danskere mener, at alle mennesker i Danmark skal have mulighed for at udøve deres religion og bære religiøse symboler. Den holdning deles af ni ud af ti efterkommere og kun af hhv. seks ud af ti danskere og otte ud af ti indvandrere. 

Ministeriet fremhæver også, at efterkommere i mindre grad end indvandrere og danskere mener, at man bør melde kriminelle handlinger til politiet. 16 pct. af efterkommerne finder det i orden ikke at melde kriminelle handlinger til politiet, men at løse dem internt. Blandt danskere er det 11 pct.

”Der har været en tendens til at hive de negative vinkler frem,” siger Jørgen Goul Andersen og konkluderer: ”Uanset hvor man vender blikket hen, peger næsten alle kurver opad. Men det politiske system er gået i selvsving. Der er et stort element af partikonkurrence mellem specielt Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om dette emne. I den partikonkurrence har man efterhånden fjernet sig længere og længere fra virkeligheden. Ingen vil vide af succeshistorien, og derfor får du hele tiden den negative historie.”