Danskerne til Sophie Løhde: Spørg os, om den offentlige indsats hjælper

Selv om det offentlige dagligt skal levere service til borgere og virksomheder, spørger man kun alt for sjældent, om indsatsen har hjulpet. Sådan lyder budskabet fra 19 organisationer, der repræsenterer stort set samtlige danskere, forud for innovationsministerens topmøde om udviklingen af den offentlige sektor.

Torben K. AndersenJens Reiermann

MM Special: Gentænk velfærden
  • 19 organisationer udstikker kursen for den offentlige sektor de kommende år og sætter nye pejlemærker.
  • Innovationsminister Sophie Løhde (V) får ros for sit initiativ om partnerskab og fælles mål. Men det kan blive op ad bakke.
  • To af landets førende eksperter giver deres bud på de mest påtrængende forandringer og udviklingsmål for den offentlige sektor.
  • 35 års kamp mod regelrytteriet har slået fejl.

Danskerne til Sophie Løhde: Spørg os, om den offentlige indsats hjælper

Velfærdens frontpersonale: Hav nu tillid til os

5 forvaltningspolitiske mål for den offentlige sektor

MM MENER: Velfærd forfra, tak!

Hver eneste dag forsøger socialrådgivere, lærere, sygeplejersker og andre ansatte i det offentlige at hjælpe folk på bedste vis.

Men alt for sjældent bliver brugerne spurgt til, hvordan de oplever indsatsen. Fik patienten det nu bedre? Fik den ledige tilstrækkelig hjælp fra sin sagsbehandler til at komme i gang?

Sådan lyder den opsigtsvækkende og gennemgående kritik fra i alt 19 centrale organisationer, virksomheder og partnere. De har på opfordring fra Ugebrevet Mandag Morgen udpeget de fem største udfordringer for den offentlige sektor de kommende år og samtidig udpeget fem mål, som det offentlige bør styre efter for at løse udfordringerne. Se figur 1 under artiklen.

Svarene fra de mange organisationer tegner et billede af en offentlig sektor, som sætter økonomien i centrum frem for borgerne. De efterlyser større inddragelse af brugere og pårørende. Bureaukratiet er for stort. Der mangler fortsat sammenhæng på tværs af siloerne. Og på de indre linjer sukker de ansatte efter større tillid til deres faglighed.

De mange organisationer er sandsynlige deltagere i det partnerskab om udviklingen af den offentlige sektor, som innovationsminister Sophie Løhde (V) lægger op til om kort tid. Startskuddet bliver et topmøde, formentlig i slutningen af marts.

Ønskesedlen

10 eksempler på gennemgående ønsker blandt organisationerne:

  • Bedre sammenhæng på tværs af den offentlige sektor
  • Større inddragelse af borgere og brugere
  • Øget frihed til de enkelte institutioner
  • Bedre samarbejde med private virksomheder
  • Mere tid til kerneopgaven
  • Øget forebyggelse og sociale investeringer
  • Flerårige budgetter
  • Bedre udnyttelse af de digitale muligheder
  • Større tillid til medarbejdernes kompetencer
  • Styring efter værdi for borgerne frem for aktivitet

Her vil Sophie Løhde på samme måde som Mandag Morgen bede kommuner, regioner, fagforeninger og en stribe interesseorganisationer om at udpege de største udfordringer og om at opstille 5-7 mål for udviklingen af den offentlige sektor. Hun mener, at de nationale mål kan være et centralt værktøj til at forny og forbedre velfærden.

”Vi kan gøre meget hver især. Men vi kan gøre langt mere, hvis vi går sammen om at styrke vores velfærd og påtager os et fælles ansvar for at drive udviklingen i den offentlige sektor i den rigtige retning. Derfor er min ambition også, at vi kan optegne, hvilke hovedudfordringer vi står over for, og blive enige om, hvordan vi kan bruge nationale mål som løftestænger til at udvikle og løfte kvaliteten i den offentlige sektor til gavn for borgere og medarbejdere,” siger Sophie Løhde.

Det nye initiativ bliver en helt central del af hendes store sammenhængsreform, der tegner til at blive den største reform af den offentlige sektor i over 10 år.

Hatten af for Løhde

Sophie Løhdes arbejdsform er ny.

Ved alle hidtidige forsøg på at reformere den offentlige sektor har processen været styret hårdt fra ministerkontorerne på Slotsholmen. Eksperterne roser da også ministeren for hendes initiativ. Som professor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet, Jacob Torfing, udtrykker det:

”Jeg tager hatten af for, at Sophie Løhde forsøger at invitere meget bredt, så mange kan komme med deres bud. Det kan føre til, at alle parter føler ejerskab til de forandringer, der skal ske. Det er utrolig vigtigt, for ellers risikerer ministeren, at hun kommer til at gå fra konflikt til konflikt,” siger Jacob Torfing.

Læs også ”Forvaltningspolitiske målsætninger for den offentlige sektor”.

Svarene fra de mange organisationer viser dog også, at det kan blive op ad bakke for Sophie Løhde at få skabt fælles konkrete og målbare mål for den offentlige sektor. Hun må i gang med den helt store forventningsafstemning.

Alle parter har hver sine ønsker og særinteresser. Hovedparten af dem har lettere ved at pege på udfordringer end konkrete mål. Og jo mere konkrete og målbare de enkelte mål skal være på tværs af den offentlige sektor, desto sværere bliver det at få skabt fælles opbakning.

”Man kan håbe, at de har gemt noget af krudtet, til det rigtigt skal fyres af,” siger professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

Som ekspert i offentlig ledelse og økonomistyring har han selv et bud på, hvad der bør være de nye, fælles nationale mål:

”Jeg foreslår bedre livskvalitet, længere levetid, større velstand og øget deltagelse i samfundet. Fire mål, som alle dele af den offentlige sektor kan bidrage til, og som man på tværs af politiske partier og faglige organisationer generelt er enige om vil give et bedre samfund,” siger Per Nikolaj Bukh. 

Efterlysning: Tilbagemelding fra brugerne

De 19 organisationer repræsenterer danskerne lige fra vugge til grav. Tilsammen har de 4,7 millioner medlemmer, hvoraf en del dog er medlem i mere end én organisation, så det reelle antal er formodentlig en del lavere.

Selv om de repræsenterer vidt forskellige interesser, efterlyser et stort flertal af dem, at den offentlige sektor spørger brugerne, om hvordan en konkret indsats har virket. Det gælder f.eks. en organisation som Bedre Psykiatri og den store private koncern ISS.

For en privat virksomhed er det en selvfølge, at kunderne bliver spurgt, og at virksomheden derefter tilretter ydelsen på baggrund af kundernes evaluering. Tænk bare på muligheden for at evaluere et ophold på et hotel på TripAdvisor.

Helt den samme mekanisme findes stort set ikke i den offentlige sektor.

Generalsekretæren i Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard, understreger, at der er gode erfaringer med at inddrage pårørende i behandlingsforløb, også uden at udgifterne til behandlingen stiger. Nu vil han tage det næste skridt og fortløbende spørge til de pårørendes oplevelse. Ud fra deres selvrapporterede tilstand kan man så tilrettelægge den støtte, de måtte have brug for, så de oplever at belastningen mindskes.

”Det kan være meget belastende at være pårørende til en psykisk syg borger. Vi skal spørge de pårørende til, hvordan de oplever belastningen,” siger han.

Et andet eksempel er jobcentrene. De bliver mange steder målt på, om de overholder tidsfrister for samtaler med borgerne, men ikke på, om borgerne er tilfredse med indsatsen. Det fører ifølge socialrådgiverne til fremmedgørelse og frustration.

Et tredje eksempel er erhvervsstøtten, hvor virksomhederne oplever noget, der ligner en jungle af forskellige ukoordinerede ordninger. Her er der mindst tre offentlige aktører: Erhvervsstyrelsen, regionerne og kommunerne.

”Vi må vende op og ned på den måde, erhvervsstøtten er organiseret på. Det gælder særligt i forhold til organiseringen nationalt i regioner og kommuner. Målet må være at udvikle en enkelt efterspørgselsstyret struktur i erhvervsfremmesystemet,” siger Niels Milling, underdirektør i Dansk Erhverv.

Sundhed viser vejen

På sundhedsområdet er der eksempler, der måske kan inspirere til, hvordan man kan måle på effekten af en offentlig indsats.

Her bruger lægerne i stigende grad patienternes egne vurderinger af deres helbredstilstand og livskvalitet til at gøre behandlingen bedre og øge kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Ved en operation i ryggen kan patienten f.eks. fortælle om smerter ved gang, eller når hun ligger ned og skal sove. Patienten kan også fortælle, om smerterne forhindrer hende i at arbejde.

Ved at sammenligne svarene på den slags spørgsmål før og efter operationen kan lægerne se, om indsatsen har haft den ønskede effekt, eller, hvis ikke det er tilfældet, undersøge, om de kan gøre noget andet i samarbejde med patienten.

Danske Regioner arbejder lige nu på at omlægge styringen af sygehusene, så det bliver helt tydeligt, at sygehusene ikke bare står til regnskab for deres budgetter, men at de også sikrer, at behandling og pleje rent faktisk skaber værdi for patienten. Det vil formentlig betyde, at sygehuse i en nær fremtid helt fast vil spørge patienterne, om behandlingen har virket.

Men set på den offentlige sektor som en helhed er udviklingen i sundhedsvæsenet mere undtagelsen end reglen. Det siger professor i offentlig forvaltning Jacob Torfing fra Roskilde Universitet.

”Det er rigtigt, at vi kan finde gode eksempler på sundhedsområdet, men det er desværre undtagelsen. Den offentlige sektor vil gerne måle på effekt, men det kan være svært at definere, hvad effekten skal være. Og så forskyder man i stedet målene og begynder bl.a. at fokusere på aktiviteterne eller processerne, som man så måler på,” siger han.

Store organisationer som Hjerteforeningen og Danske Patienter opfordrer da også til at udbrede brugen af patientrapporterede oplysninger om behandlingers effekt til langt flere patientgrupper end i dag. 

Opgør med siloerne

En anden markant udfordring for det danske velfærdssamfund er den udbredte siloopdeling og mangel på sammenhæng.

Her er der virkelig et paradoks. For på en ene side efterspørger danskerne en faglig kompetent hjælp fra den offentlige sektor. Der er altså et indlysende behov for en specialisering. På den anden side kræver behovene ofte bidrag fra mere end en specialist.

”Arbejdsdeling og specialisering er godt og fremmer effektiviteten. Men når de enkelte forvaltningsenheder, siloerne, har hver deres budget, bliver det sværere at samarbejde om de opgaver, der går på tværs,” siger Jacob Torfing.

Inden for sundhedsvæsenet ender det alt for ofte med, at patienter bliver kastebolde mellem den praktiserende læge, sygehuset og den kommunale genoptræning. Derfor har mange organisationer da også sat ønsket om langt større sammenhæng højt op på sin dagsorden.

Danske Patienter med tilsammen 885.000 medlemmer i ryggen har et par konkrete forslag til regeringen. De opfordrer regeringen til at lave et fælles mål om at øge andelen af patienter, som oplever at have en sundhedsperson med ansvar for det samlede forløb. Samtidig skal kommuner og regioner gå sammen og lave fælles finansiering til en stribe forskellige initiativer for at bryde barrierer ned.

”Sundhedsvæsenet er i dag fragmenteret pga. kassetænkning og forskellige incitamenter. Men patienternes forløb går ofte på tværs af specialer og sektorer. Derfor er der behov for samarbejde, så patienterne ikke bliver tabt mellem to stole,” siger formand Camilla Hersom fra Danske Patienter.

Børn i klemme

Samme udfordringer går igen på det sociale område. Her kan udsatte borgere være tilknyttet 15 forskellige sagsbehandlere og have næsten lige så mange handleplaner, der direkte modarbejder hinanden.

”Borgere bliver kastebolde mellem myndigheder,” siger vicedirektør for Børns Vilkår, Helle Tilburg Johnsen, og tilføjer: ”Skilsmissebørn med både en socialsag og en familieretlig sag er et af de mest grelle eksempler på, hvordan et udsat barn kan have kontakt med op til 30 myndighedspersoner og sagsbehandlere uden at opnå hjælp.”

Helle Tilburg Johnsen efterlyser, at der indføres målinger på, om f.eks. udsatte børn oplever at få en sammenhængende hjælp.

Tilsvarende meldinger lyder fra mange andre organisationer. En af dem er Socialpædagogernes Landsforbunds forbundsformand, Benny Andersen. Han efterlyser, at borgerne får én indgang til systemet, og at kommunerne i deres organisation samler de forskellige socialfaglige kompetencer i særlige ressourcecentre for bedre at kunne lave skræddersyede tilbud til anbragte børn.

”Anbragte børn og voksne med handicap kan få en bedre hjælp, hvis vi fokuserer indsatserne omkring dem. Vi bliver også nødt til at se på f.eks. beskæftigelses- og serviceloven, der stiller forskellige krav til en indsats. Bare det kan gøre, at hele arbejdet ikke lykkes. Der er behov for at sammentænke lovgivningen,” siger Benny Andersen.

På det kommende topmøde vil en række organisationer understrege betydningen af en reform af de mange handleplaner. Men organisationerne sparker måske åbne døre ind. Sophie Løhde er opmærksom på udfordringen. En analyse foretaget af Deloitte for Finansministeriet viser, at sagsbehandlere i kommunerne hvert år laver op mod 950.000 handleplaner. Det svarer til 160 planer for hver 1.000 indbyggere. En stor del af dem lapper over hinanden.

”Det er frås af ressourcer. Men det er det mindste problem. Det værste er, at vi bruger for mange penge på noget, som ikke giver merværdi, og samtidig svigter vi dem, som det hele handler om, nemlig borgerne,” sagde Sophie Løhde for nylig i et interview med Mandag Morgen.

Om hendes plan er tilstrækkelig til at gøre de mange organisationer tilfredse, vil tiden vise, når hun senere på foråret præsenterer sit reformudspil.

Invester i forebyggelse

Ønsket om at give kommuner og regioner mulighed for at tænke mere langsigtet og lave flerårige budgetter står også højt på ønskesedlen hos mange af organisationerne.  Oplevelsen er, at de etårige budgetter forhindrer kommunerne i at tænke langsigtet og f.eks. investere i forebyggende indsatser.

”Etårige budgetter betyder, at vi tænker for kortsigtet. Der skal findes løsninger på, hvordan f.eks. kommuner og regioner kan operere med flerårige budgetter. Det sikrer en mere langsigtet planlægning med investeringer i velfærd over flere år, og at midlerne anvendes, når og hvor der er behov for det,” siger LO’s næstformand Nanna Højlund.

Landets borgmestre har længe ønsket at få løsnet op i budgetloven og de stramme sanktionsregler. Så de, hvis de sparede f.eks. to milliarder kr. det ene år, kunne gemme pengene til året efter. Men det tillader loven ikke.

Frygten for at blive ramt af en økonomisk hammer, hvis de bruger flere penge end budgetteret, får borgmestrene til at holde igen. Bare i 2016 brugte de knap tre milliarder kr. mindre til ældre, børn og skoler, end de havde budgetteret med.

Senest har en række topøkonomer, som Torben M. Andersen, Peter Birch Sørensen og Nina Smith, i dagbladet Børsen luftet tanken om at løsne den budgetlov, de selv anbefalede at indføre, da den holder kommunerne i et jerngreb og får dem til at styre for kortsigtet.

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet erkender, at der er store udfordringer med den nuværende budgetlov. Men da regeringen har lagt op til en proces, hvor der skal findes 5-7 nationale mål, som skal fungere som et slags fyrtårne til at udvikle den offentlige sektor de kommende år, efterlyser han større visioner.

”Hvis man får mulighed for at få opfyldt fem store ting i livet, bør man træde op på den store klinge og tænke i større visioner for samfundet end bare flerårige budgetter. Det kræver ikke en reform eller et stort udvalg. Det vil tage mig to dage at skrive lovteksten. Det er mega simpelt at ændre,” siger Per Nikolaj Bukh.

Ønsket om langsigtet økonomistyring slår for alvor igennem på socialområdet. Hvert år bruger det offentlige ca. 45 milliarder kr. på at hjælpe anbragte børn, misbrugere, sindslidende og andre udsatte.

På trods af det astronomiske beløb ved vi forbløffende lidt om, hvad der virker og ikke virker. Der er kommet større fokus på at bruge pengene på metoder med dokumenteret effekt og på at styrke forebyggelse. Men der er fortsat lang vej til mål.

Ønsket om at styre mere efter langsigtede mål og investere i sociale indsatser med dokumenteret effekt er gennemgående blandt flere af organisationerne. Direktør i Mødrehjælpen Ninna Thomsen siger:

”Vi skal blive bedre til at forebygge borgernes komplekse sociale og sundhedsmæssige udfordringer. F.eks. skal unge udsatte familier støttes i at udvikle deres forældreevne, danne bedre netværk og have hjælp til afklaring om uddannelse og beskæftigelse. Det kræver investering, innovation og mod på samarbejde på tværs,” siger Ninna Thomsen. 

Løhdes finest hour?

Selv om organisationerne har vidt forskellige interesser, og deres ideer til fælles mål ikke altid går på tværs af den offentlige sektor, er eksperterne ikke i tvivl: Der er hårdt brug for en reform af den type, som Sophie Løhde lægger op til.

”Der er for mange utilsigtede negative konsekvenser ved den nuværende styring af den offentlige sektor. Det er nødvendigt at udvikle nye typer af styring. Behovet er meget stort, og jeg tror, at resultatet kan blive meget omfattende for hele sektoren,” siger Jacob Torfing.

Ender de aktuelle offentlige overenskomstforhandlinger i konflikt, kan det spænde ben for hendes store politiske projekt. Viljen til at tage medejerskab blandt de faglige organisationer vil være meget lille.

Lykkes det hende omvendt at få etableret et partnerskab med de centrale aktører og få sammenhængsreformen ført ordentligt ud i livet, kan Sophie Løhde stå som den helt store politiske triumfator til sommer.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu