Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Torben K. AndersenJens Reiermann

MM Special: Lavtuddannede fanget på bunden

Lavtuddannede borgere driver længere og længere væk fra arbejdsmarkedet, selv om der årligt bruges milliarder på netop den gruppe. Flere kommuner har gode erfaringer med at opgive det ensidige fokus på at få ledige i arbejde.

  • Gruppen af lavtuddannede borgere uden for arbejdsmarkedet er blevet mindre, men også markant svagere gennem de seneste 20 år.
  • En femtedel af den voksne befolkning lever et liv med sociale eller helbredsmæssige problemer.
  • Projektet ’Alle skal med’ har foreløbig hjulpet knap 5.000 langvarigt ledige i gang.
  • Den nye formand for regeringens ydelseskommission efterlyser en erkendelse af, at ikke alle kan komme i arbejde.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Beskæftigelsesministeren: Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Her er en god og en dårlig nyhed.

Lad os tage den gode først. Beskæftigelsen bliver ved med at sætte nye rekorder og ser ud til at fortsætte opturen i 2020. Aldrig har så mange været i beskæftigelse som nu. Det øger danskernes velstand.

Den dårlige nyhed er, at store dele af befolkningen går glip af velstandsfesten og er i alvorlig fare for at bliver marginaliseret.

Især gruppen af lavtuddannede hænger på kanten. Der er blevet færre af dem. Men dem, som er tilbage, er blevet markant svagere gennem de seneste 20 år, målt på en stribe sociale dimensioner som kriminalitet, sygehusindlæggelser og forældrenes baggrund. De glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Der er heller ikke meget, der tyder på, at udfordringerne bliver mindre de kommende år. Tværtimod.

En af landets førende velfærdseksperter, forskningsdirektør Torben Tranæs fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, tegner et dystert billede af et velfærdssamfund, hvor store grupper af borgere ikke kommer i job trods gode konjunkturer og udgifter i milliardklassen, hvilket helt åbenbart ikke har kunnet hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet.

Hans diagnose trækker dels på analyser fra De Økonomiske Råd og dels fra en stribe forskningsrapporter fra Vive.

”Vi oplever for øjeblikket en stigende polarisering i Danmark. Lavtuddannede har svært ved at hænge på. Der er en øget grad af psykisk sårbarhed og mistrivsel blandt unge. Cirka halvdelen af dem, vi karakteriserer som marginaliserede, kommer fra hjem, hvor man ikke ville gætte på, at det ville ende sådan. Vi er heller aldrig nået helt i mål med at integrere udlændinge. Hvis vi ikke bliver bedre til at tackle problemerne, vil vi opleve, at færre kommer i beskæftigelse, og flere ender i velfærdsstatens sikkerhedsnet,” siger Torben Tranæs, som var økonomisk vismand, indtil han kort før jul blev formand for regeringens ydelseskommission.

Han henviser også til, at omkring en femtedel af den voksne befolkning – svarende til 900.000 danskere – lever et liv med større eller mindre grad af sociale eller helbredsmæssige problemer og derfor har en vis risiko for at ende som socialt udsatte.

Samtidig har knap 800.000 folk i den erhvervsaktive alder 18-67 år kun grundskolen som uddannelse i deres livsbagage på et tidspunkt, hvor der generelt stilles større og større krav til lønmodtagernes kompetencer og fleksibilitet.

Torben Tranæs får nu som formand for regeringens ydelseskommission en helt central rolle med at gentænke kontanthjælpssystemet, så der både tages hensyn til udsatte børnefamilier og samtidig er en klar økonomisk gevinst ved at arbejde. Han skal blandt andet opfinde en afløser for det omstridte kontanthjælpsloft og ikke mindst skrue nye ydelser sammen til flygtninge og indvandrere.

Øget psykisk mistrivsel blandt unge

Antallet af folk i velfærdsstatens sikkerhedsnet er ellers faldet dramatisk siden midten af 1990’erne.

Dengang var over 900.000 danskere i den erhvervsaktive alder på enten dagpenge, kontanthjælp, efterløn, førtidspension eller anden offentlig forsørgelse. Men sådan er det ikke længere. Nu er andelen bragt ned til godt 700.000. Talrige reformer og skiftende økonomiske konjunkturer har været med til at høvle antallet af folk på overførselsindkomst ned år efter år – kun afbrudt af en kort årrække under den økonomiske krise fra 2008. Se figur 1.

Samtidig er et rekordstort antal lønmodtagere – 2,8 millioner – i dag i beskæftigelse. Stigningen er især drevet af, at ældre arbejder markant mere i dag sammenlignet med tidligere, og i endnu større grad af udenlandske statsborgere med bopæl i Danmark, som nu er kommet i beskæftigelse. Samtidig bliver vi flere og flere. Det er også med til at øge beskæftigelsen.

Måler vi til gengæld på andelen af folk i beskæftigelse, altså beskæftigelsesfrekvensen, er den derfor ikke rekordhøj.

Fremgangen og den økonomiske vækst gælder dog ikke for alle.

Et stigende antal unge lever i dag med psykisk mistrivsel. Problemerne begynder for alvor at melde sig, når de unge – særligt piger – bliver teenagere. Det kan få store konsekvenser på sigt. For psykisk mistrivsel i ungdomsårene øger risikoen for at få en psykiatrisk diagnose senere i livet, havne på overførselsindkomst og for ikke at få en uddannelse, viser Vives egen undersøgelse.

”Jeg er ikke bekymret for den store midterbane af danskere. Men jeg er bekymret for den udvikling, vi ser, med de unges stigende psykiske sårbarhed. Det er et varsel om en udvikling med øget social marginalisering, som kan vælte læsset. Hvis for mange unge ender i den kategori, bliver det rigtig dyrt og er en meget kraftig udfordring for den universelle velfærdsmodel, vi har i dag,” siger Torben Tranæs.

Selv om flere får en uddannelse i dag, viser undersøgelsen fra Vive tegn på øget social polarisering gennem de senere år. Forskerne ser en stribe tegn på, at de børnefamilier, der har det svært og har få ressourcer, nu er blevet mere belastede end tidligere. Specielt mangel på uddannelse hos mor og far er med til at skabe større skel i samfundet.

Polariseringen viser sig for eksempel ved, at markant flere børnefamilier kan karakteriseres som fattige, hvis moren ikke har anden uddannelse end grundskolen. Den økonomiske fattigdom koncentreres også i højere grad i familier, der allerede er udsatte. Det påvirker de udsatte børns mulighed for blandt andet at deltage i fritidsaktiviteter.

Nåede ikke toget

Velstandsfesten har heller ikke smittet så meget af på lavtuddannede.

Andelen af ufaglærte med dansk baggrund på langvarig offentlig forsørgelse har været stigende siden årtusindeskiftet. Mens andre danskere kører afsted i velstandstoget, står de tilbage på perronen.

Den negative udvikling er primært drevet af de ufaglærte i alderen 30-49 år. Og det er ovenikøbet sket i en periode, hvor danskernes generelle uddannelsesniveau er steget, og hvor flere får en uddannelse.

Det kan hænge sammen med, at konkurrencen om de stadig færre antal ufaglærte job bliver hårdere og hårdere på grund af de mange arbejdere fra Østeuropa og det stigende antal flygtninge. Det kan også hænge sammen med, at en stadig større andel af unge uddanner sig, og at restgruppen, som ikke kommer med på toget og får en uddannelse, bliver mindre arbejdsmarkedsparate.

”De stærke af dem, som tidligere var ufaglærte, har nu fået en uddannelse og er i job. De svageste står tilbage. Men det er næppe hele forklaringen. Der er nemlig også tegn på, at den tilbageværende gruppe er blevet dårligere og deres levevilkår markant dårligere end i resten af befolkningen. Det er en udfordring på alle mulige måder,” siger Torben Tranæs.

Udviklingen får derfor forskningsdirektør Torben Tranæs til at sætte spørgsmålstegn ved, om uddannelse er vejen ud af offentlig forsørgelse for de ufaglærte. Han mener, at der er behov for en helt ny tilgang til at hjælpe folk tættere på beskæftigelse. Nogle skal fortsat opkvalificeres og uddannes som i dag. Men for andre handler det først og fremmest om at få et bedre og mere værdigt liv. 

Forskellen øges år efter år

På en stribe områder er forskellen mellem ufaglærte og uddannede danskere øget dramatisk gennem de seneste 20 år.

Det har Torben Tranæs og de øvrige økonomiske vismænd dokumenteret i en analyse om ufaglærtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Lad os tage nogle eksempler:

Tilbage i år 2000 var der ikke den helt store forskel på, hvor mange 35-årige med og uden en uddan­nelse, der fik anbragt deres børn. Men siden årtusindeskiftet er der sket en markant stigning i andelen af 35-årige ufaglærte med anbragte børn, mens der stort set ikke er sket en ændring blandt de 35-årige uddannede. Se figur 2.

På samme måde har et stigende antal ufaglærte også selv været anbragt som barn uden for eget hjem, mens andelen stort set er uændret gennem årene for de uddannede.

Flere og flere ufaglærte er gennem de seneste ti år vokset op med forældre, der har været på offentlig forsørgelse. Også på dette område er der sket en markant øget forskel mellem ufaglærte og uddannede danskere.

Den samme tendens går igen, når det handler om kriminalitet. En stigende andel af ufaglærte er vokset op med enten en mor eller en far, som har været idømt frihedsstraf. For få år siden havde 8 ud af 100 ufaglærte 35-årige dømte forældre. Det er siden vokset til 10 ud af 100.  

På samme måde er der også sket en øget forskel mellem ufaglærte og uddannede, der er dømt inden for de seneste fem år. For få år siden var det godt 6 ud af 100 ufaglærte 35-årige, der havde fået en dom. Nu er det steget til 7 ud af 100. Mens det fortsat er 1 ud af 100 uddannede 35-årige, som har fået en dom indenfor de seneste fem år.

Ufaglærte går også mere og mere til lægen og bliver oftere indlagt på hospitalet end tidligere. Til sammenligning har udviklingen været nogenlunde konstant gennem de seneste 20 år for uddannede danskere. Så også på dette område er der sket en øget forskel mellem de to grupper.

150.000 er særligt udsatte

Endnu værre er det måske, at mange danskere lever et liv med sociale eller helbredsmæssige problemer, og derfor har en større eller mindre risiko for at ende som socialt udsatte.

Vive har tidligere kortlagt danskernes livsvilkår og social eksklusion. Kortlægningen viser, at næsten 4 ud af 5 danskere lever et godt liv, trives i hverdagen og oplever sig selv som en del af det store fællesskab.

Men så er der en stor restgruppe.

Godt 1 ud af 5 danskere mellem 18 og 70 år – svarende til cirka 900.000 personer – er i større eller mindre grad ramt af udfordringer med helbredet, psyken, arbejdslivet eller de nære relationer.  Mange føler sig ensomme eller holdt uden for samfundet. Andelen af folk i arbejde er også markant lavere end blandt det store flertal. Se figur 3.

Ud af de 900.000 er der en særlig gruppe på cirka 150.000 personer, som kan betegnes som socialt udsatte. De er kendetegnet ved at have massive og komplekse problemer. Og under hver tiende af dem er i arbejde.

”Når så mange har en lav beskæftigelsesgrad, har vi en stor udfordring. Men dét, som virkelig har overrasket mig, og som, jeg synes, er et af de allerstørste problemer, er, at så mange føler sig ensomme. Jeg kan ikke se nogle nemme håndtag til at få løst det problem,” siger Torben Tranæs.

Få kvindelige flygtninge i job

Han er også bekymret over, at der stadig er så mange flygtninge og indvandrere, som ikke er kommet i job, da der har været stort fokus på opgaven, økonomien har længe været i top, og beskæftigelsen slår hele tiden nye rekorder.

På mange måder går det ganske vist bedre med at få flygtninge og indvandrere i job. Der har aldrig været så mange udlændinge i job som i dag. Det går bedre med at få nyankomne flygtninge i job. Beskæftigelsesgraden stiger også for både mænd og kvinder og er nu lidt bedre end før finanskrisen i 2008. Men den halter dog fortsat et stort stykke efter etniske danskeres beskæftigelsesgrad.

Efter tre års ophold er 6 ud af 10 mandlige flygtninge i job. Det er en fordobling på bare fire år. Og det er et pænt stykke over Løkke-regeringens målsætning om, at mindst 5 ud af 10 skal være i job efter tre år.

Det samme gælder dog ikke for kvindelige flygtninge. De halter langt efter mændene. Og forskellen øges år for år. Selv om det går lidt bedre, er det fortsat blot 2 ud af 10 kvindelige flygtninge, som er i job efter tre år. 

”Folk kommer nu meget hurtigere ud på virksomhederne. Noget af sprogundervisningen er flyttet med ud på virksomhederne. Der er lavet en ny IGU-uddannelse for udlændinge. Så jeg synes, der var et begrundet håb om, at beskæftigelsen var kommet højere op, end tilfældet er, når vi nu er så langt inde i en økonomisk højkonjunktur, og opsvinget måske har toppet,” siger Torben Tranæs og konkluderer:

”Det danske samfund er finansielt holdbart, når vi som nu har en beskæftigelsesgrad på næsten 75 procent. Hvis vi så har en befolkningsgruppe, hvis beskæftigelsesgrad i gennemsnit over konjunkturerne ikke kommer over 50 procent, har vi et problem. Derfor må vi håbe, at beskæftigelsesgraden kommer højere op. For vi gør det stadig ikke bedre end i nullerne. Og det var vi ikke tilfredse med.”

Mandag Morgen præciserer

Opgørelsen over, hvor mange børn af hhv. ufaglærte og uddannede, der anbringes, viser ikke udviklingen for alle aldersgrupper, men kun for en enkelt årgang, nemlig 35-årige ufaglærte og 35-årige uddannede med en dansk baggrund, og er alene beregnet på baggrund af personer med børn. Dette er præciseret flere steder i tekst og grafik. Kurverne om forældres forsørgelsesgrad, er taget ud af figur 2, da denne del af grafikken kunne give anledning til fejlfortolkning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu