Da coronapandemien sendte verdensmarkederne til tælling i starten af 2020, øjnede Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, en gylden mulighed. Han pressede på for at få landets statsejede investeringsfond til at opkøbe massevis af globale aktier.

Bestyrelsen i den såkaldte Public Investment Fund (PIF) afviste forslaget, som de mente var for risikabelt. Men dén beslutning blev ifølge et interview med fondens øverste administrative chef, Yasir al-Rumayyan, i oktober omstødt af en endnu højere autoritet – nemlig prins Mohammeds egen far, Kong Salman.

Da statsfonden derefter ikke havde tilstrækkelige likvide midler til at efterkomme prinsens ønske om at rykke hurtigt, vendte PIF sig mod den saudiske centralbank for at få udbetalt flere milliarder dollar, selv om en række embedsmænd var bekymrede for, at dette ville svække den lokale valutas styrke over for dollaren, fortæller kilder tæt på situationen. Prins Mohammed, som selv er formand for bestyrelsen i PIF, udvalgte personligt mange af de aktier, som fonden købte, og pressede opkøbene igennem en kontrolkomité nedsat til formålet, så beslutningen gik uden om de normale kanaler, beretter kilderne til The Wall Street Journal.

De 35 milliarder dollar, som PIF investerede i det slunkne aktiemarked, blev hurtigt til 49 milliarder dollar, da priserne gik op, fortæller Yasir al-Rumayyan i interviewet.

Ifølge både nuværende og tidligere medarbejdere, konsulenter og andre, som er tæt på den saudiske oliefond, accelererede episoden dermed magtkampen om fremtiden for verdens syvende største nationale investeringsfond, der nu administrerer 620 milliarder dollar. Se figur 1.

På den ene side står den 37-årige kronprins, som har været bestyrelsesformand i fonden siden 2015. Prinsen har udvist en overfladisk interesse for aktiehandel, siden han var ung, og har nu fået PIF til at investere i videospil, luksusbiler og et engelsk fodboldhold. På den anden side står en stadig større gruppe af professionelle finansfolk, som forsøger at sætte klare grænser for, hvad olierigets penge skal bruges til.

Hvem der vinder magtkampen, bliver afgørende for den saudiske økonomi. Kongedømmet, der er svimlende rigt på grund af høje oliepriser, sigter efter, at PIF skal være en ubestridt fondsgigant med en formue på 2 billioner dollar i 2030.

En global kæmpefond

PIF har opbygget en reserve af kontanter og likvide midler, der kan bruges til at udnytte oplagte investeringsmuligheder, og har ansat flere juridiske og finansielle konsulenter – heriblandt en tidligere embedsmand fra Finansministeriet, som har været med til at gennemføre Saudi-Arabiens transformation til en af de nye økonomiers største udstedere af obligationer.

Kongedømmets professionelle finansfolk forsøger at holde fast i en vis finansiel disciplin, selv om oliehandlen boomer. Prisen for råolie lå tæt på 100 dollar per tønde det meste af året sidste år, og Den Internationale Valutafond (IMF) vurderer, at landets økonomiske vækst ligger på over 7,6 procent, hvad der gør oliestaten til en af de økonomier i verden, der kom allerstærkest ud af 2022.

For tre måneder siden sendte fonden et signal om, at den havde strammet op, da den for første gang gjorde sit regnskab offentligt tilgængeligt som del af et obligationssalg til en værdi af 3 milliarder dollar. PIF erklærede samtidig i en pressemeddelelse, at fonden havde ”en selskabsledelse i absolut verdensklasse”.

“Efterhånden som porteføljen vokser, er det uundgåeligt, at fonden skal gøres mere professionel,” siger Robert Mogielnicki, der er underviser ved tænketanken Arab Gulf States Institutes i Washington. Han tilføjer, at de grundlæggende principper for god ledelse og forretningsførelse i PIF ser ud til at være blevet styrket. Ikke desto mindre er der ifølge Mogielnicki ”meget få – hvis overhovedet nogen – institutionelle vagthunde, der endegyldigt kan forhindre”, at den øverste ledelse blander sig i de fastlagte investeringsprocedurer.

PIF afviser i et svar sendt via fondens advokater “enhver anklage om, at beslutninger eller forretningsførelsen i PIF’s bestyrelse bliver påvirket på ulovlig vis (eller på nogen måde bliver påvirket på en måde, der går imod principperne for god forretningsførelse) af kronprinsen.” Fonden afviser også, at “investeringer, der (fejlagtigt) er blevet udlagt som kronprinsens investeringsbeslutninger, er slået fejl.” Fonden svarer ikke på vores spørgsmål om specifikke investeringer.

Fond på vækstrejse

Ifølge PIF har fonden under prins Mohammed bin Salmans ledelse leveret 12 procent i årligt afkast fra september 2017, da den offentliggjorde en ny strategi, der skulle øge indtjeningen og støtte kongedømmets økonomiske diversificering frem til slutningen af 2021. Det er højere end de gennemsnitlige ni procent for nationale investeringsfonde, som datafirmaet Global SWF med base i New York har kortlagt, og langt højere end de tre procent i årligt afkast, som PIF rapporterede i årene fra 2014 til 2016.

Ifølge sine egne opgørelser har fonden skabt over 500.000 arbejdspladser og grundlagt 66 nye firmaer i processen med at opbygge nye industrier i en økonomi, der længe har været stærkt afhængig af olie.

PIF oplyser, at alle fondens investeringer ligger helt i tråd med de offentliggjorte strategier, herunder investeringer i 13 udvalgte sektorer i den saudiske økonomi. Alle indgåede aftaler bliver ifølge fondens prospekt gennemgået af såvel en investeringskomité i bestyrelsesregi, der tæller medarbejdere uden for topledelsen, og en investeringskomité i generelt ledelsesregi, og PIF’s bestyrelse har den endelige beslutningskraft, i forhold til de investeringer der foretages.

Han er lidenskabeligt optaget af den saudiske økonomi, og nogle gange diskuterer vi i timevis, også med Hans Kongelige Højhed.

Mohammed al-Jadaan
Finansminister i Saudi-Arabien

Biler og techinvesteringer

Konsulenter og personer, der arbejder sammen med PIF, siger, at fonden fungerer som enhver anden fond i verden, der domineres af en stor personlighed eller slagkraftig forhandler, og at en stor del af det, som prinsen eller Rumayyan anbefaler, er baseret på et bredt økonomisk rationale.

Et eksempel: Det er velkendt, at prins Mohammed er interesseret i elektriske biler. I 2018 begyndte PIF at investere penge i startuppen Lucid Group med en samlet investering på 3,8 milliarder dollar. Siden er værdien steget, og PIF’s ejerandel på 60 procent er nu omkring 7 milliarder dollar værd. I mellemtiden er den californiske bilproducent lykkedes med at opføre en fabrik i kongedømmet for at skabe arbejdspladser til saudierne. Det er en sejr for PIF’s todelte strategi om at investere for at tjene penge, samtidig med at der sker en udvikling af den hjemlige økonomi.

I andre tilfælde har kronprinsens interesser ført PIF ud i investeringer som i Noon.com – en e-handelshjemmeside, der havde planer om at udfordre Amazon.com. I løbet af de seneste to år har Noon dog tabt 520 millioner dollar ifølge PIF’s prospekt. Det har ikke været muligt at klarlægge, hvad PIF’s andel af firmaet er værd i dag, eller om PIF har foretaget yderligere investeringer. Noon har afvist at kommentere.

Da prins Mohammed, som selv er en ivrig gamer, i 2018 prøvede et VR-produkt fra en meget omtalt startup ved navn Magic Leap, investerede PIF 400 millioner dollar i selskabet. På det tidspunkt blev Magic Leap vurderet til at være over 6 milliarder dollar værd. Da PIF i 2021 overtog en majoritet af aktierne, var firmaet kommet i vanskeligheder, og værdien var faldet til 2 milliarder dollar.

Prinsens største satsning, en investering på 45 milliarder dollar i SoftBank Vision Fund, er sakket bagud i forhold til det samlede marked og har ikke affødt den bølge af investeringer i landet fra udenlandske techfirmaer, som PIF’s ledelse havde forestillet sig.

IMF på inspektionsbesøg

PIF foretager også mange hjemlige investeringer i nye selskaber og byggeprojekter såsom en 120 kilometer lang skyskraber i ørkenen samt internationale investeringer i privat kapital, aktier og sportsklubber som Newcastle Football Club og LIV Golf.

“Vores resultater taler for sig selv,” siger PIF. ”Vi er med til at drive transformationen af den saudiske økonomi og skabe stærke finansielle resultater og økonomiske muligheder for det saudiarabiske folk – vores vigtigste interessenter.”

Saudiske embedsmænd fortæller, at prins Mohammed lytter til sine rådgivere og nogle gange skændes med dem om, hvordan regeringens midler og PIF’s investeringer skal anvendes, men at det i begge tilfælde er ham, der bestemmer i sidste ende.

“Han er lidenskabeligt optaget af den saudiske økonomi, og nogle gange diskuterer vi i timevis, også med Hans Kongelige Højhed,” siger finansminister Mohammed al-Jadaan, som også er medlem af PIF’s bestyrelse og har støttet en række forslag til, hvordan PIF’s penge skal bruges.

I et interview fra 2020 kaldte al-Jadaan transaktionen fra centralbanken en helt usædvanlig engangsbegivenhed.

PIF blev mødt med krav om at indsætte kontrolmekanismer, efter at Prins Mohammed i 2017 opdaterede fondens strategi for at fremskynde fondens vækst. I starten af 2018 besøgte embedsmænd fra Den Internationale Valutafond (IMF) Saudi-Arabien for at undersøge landets forhold nøje, før de udsendte deres årsrapport med en vurdering af alle verdens landes finansielle situation.

Den Internationale Valutafond lagde pres på de saudiske embedsmænd og afkrævede ærlighed og transparens om landets investeringer og gæld i statsejede selskaber. Ifølge kilder ville Valutafonden sikre sig, at de kunne give det internationale samfund et klart billede af kongedømmets samlede økonomiske situation.

Ifølge samme kilder udviklede et møde mellem PIF og IMF sig ret voldsomt og blev til et skænderi, da PIF’s saudiske ledelse blev fornærmede over nogle af spørgsmålene fra IMF. Forholdet blev genoprettet, men PIF delte aldrig alle de oplysninger, som IMF havde bedt om.

IMF oplyser, at den har et godt forhold til de saudiske myndigheder, og at diskussionerne altid har været åbne og konstruktive.

“Der er sket meget store fremskridt i forhold til transparens,” udtaler kilder hos IMF.

Kæmpeinvesteringen i Tesla

I foråret 2018 bad prins Mohammed sin fondsdirektør al-Rumayyan om at købe sig ind i Tesla, og PIF købte for 2 milliarder dollar af de aktier, som var offentligt tilgængelige, beretter kilder tæt på situationen.

Senere samme år mødtes al-Rumayyan med Teslas CEO, Elon Musk, for at drøfte muligheden for yderligere investeringer. Mødet blev startskuddet for en række tweets fra Elon Musk, hvori han hævdede, at han var ved at privatisere selskabet og “havde sikret sig finansiering.” Det uafhængige amerikanske kontrolorgan The Securities and Exchange Commission sagsøgte senere Musk for at have viderebragt fejlagtige oplysninger. Musk indgik forlig i sagen og nægtede at have gjort noget forkert.

Postyret gjorde PIF’s øverste ledelse nervøs, beretter kilder. Da Tesla-aktien steg til over det niveau, PIF havde købt sig ind på, bad al-Jadaan ledelsen om at sælge aktierne igen.

Teslas aktier strøg dog senere i vejret, og PIF’s andel af selskabet ville i dag have været omkring 11 milliarder dollar værd, hvis PIF havde holdt fast i den oprindelige investering.

I interviewet fra oktober siger Rumayyan om PIF’s tidligere mangler: “Vi havde ikke tilstrækkelig teknisk viden. Vi havde ikke det rette antal medarbejdere. Vi havde ikke procedurer, og vi havde ikke systemer.”

På visse tidspunkter har fondens ansatte og bestyrelsen været i stand til at styre kronprinsens pludselige indskydelser. Selv om prins Mohammed har et tæt personligt forhold til SoftBanks CEO, Masayoshi Son, lykkedes det PIF’s finansielle eksperter at tale prinsen fra at investere i SoftBanks anden runde af Vision Fund, der blev lanceret i 2019. Eksperterne påpegede ifølge kilder, at Vision Fund havde truffet nogle tvivlsomme beslutninger ved sin første lancering på samme måde som det fallerede WeWork.

Mekka som pengemaskine

I august 2019 forsøgte Masayoshi Son også at sælge en idé til PIF, der drejede sig om noget så følsomt som Saudi-Arabiens rolle som vogter af islams helligste pilgrimssteder. Forslaget drejede sig om at tjene flere penge på de pilgrimsrejsende til den hellige by Mekka og havde et mål om at fordoble antallet af årlige besøgende, så det ville komme op på 20 millioner i 2030, viser præsentationsslides, som The Wall Street Journal har set.

Idéen krævede, at såvel SoftBank Vision Fund som Saudi-Arabiens oliefond investerede i planerne. Planen var at låne kapital fra det nu insolvente Greensill Capital og bruge 40 milliarder dollar på at modernisere Mekka med materialer fremstillet af den SoftBank-støttede bygge-startup Katerra, som i dag også er gået konkurs.

Prins Mohammed var dybt fascineret af Mekka-planerne, men ifølge kilder tæt på processen blev forslaget aldrig godkendt af PIF’s investeringskomitéer. En række saudiske embedsmænd protesterede imod, hvad de betragtede som en kommercialisering af og rovdrift på islams allerhelligste sted. SoftBank har ikke ønsket at kommentere.

Ifølge PIF har fonden “en stærk investeringsproces og et sundt ledelsesfundament, der stemmer overens med principperne i tilsvarende institutioner over hele verden.”

Ikke desto mindre er det stadigvæk noget af en gåde, hvilken rolle prinsen spiller.

Da Jared Kushner, som er svigersøn til USA’s tidligere præsident Donald Trump, i 2021 ansøgte om flere milliarder dollar fra PIF til oprettelse af en investeringsfond med fokus på Mellemøsten, stillede PIF’s investeringskomité sig i første omgang på bagbenene, selv om Jared Kushner er ven privat med Prins Mohammed.

Kushners fond hedder Affinity og arbejder for at koble penge fra Den Persiske Golf til israelske selskaber, især inden for teknologiområdet. Saudi-Arabien har ingen diplomatiske forbindelser til Israel, og PIF har allerede masser af investeringer i den globale techsektor.

En række medlemmer af PIF’s komité indvendte, at Jared Kushner kun havde begrænset erfaring med den type selskaber. Kushner, som ikke har ønsket at udtale sig til denne artikel, er kendt for sine ejendomsinvesteringer i New York og opland. I Affinitys salgstale til mulige fremtidige investorer i Saudi-Arabien blev Kushners engagement i en række af Trump-regeringens diplomatiske initiativer nævnt.

Men dét skænderi vandt kronprinsen. PIF endte med at indgå aftalen og investerede 2 milliarder dollar i Jared Kushners fond.

Oversættelse Nina Skyum-Nielsen