Derfor lægger Løkke sig tæt på Macron i Kina-politikken

Frankrigs præsident beskyldes for at være illoyal over for USA og for at svigte Taiwan. Alligevel har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen valgt at lægge Danmark tæt på Macrons linje i Kina-spørgsmålet. For Danmark er ved at genforhandle sit forhold til regimet i Beijing og har en boomende eksport til landet.

Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Claus Kragh

Samhandel med Kina og muligheden for at samarbejde med Kinas ledelse i den globale klimapolitik vejer tungere for Danmark end hensynet til øen Taiwan, der stærkt støttet af USA’s præsident, Joe Biden, kæmper for at undgå reel indlemmelse i Folkerepublikken Kina.  

Det synes at være Danmarks position, efter at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) reelt har lagt sig tæt op ad Frankrig i Kina-politikken, på et tidspunkt hvor præsident Emmanuel Macron ellers er landet i en global mediestorm efter udtalelser om Europas rolle i den højspændte Kina-USA-konflikt omkring Taiwan.

I Politiken bliver Macron beskrevet som "vildfaren", mens Süddeutsche Zeitung erklærer Macron "udenrigspolitisk fallit". I USA lød Donald Trumps analyse, at Macron var ovre og "kysse røv" i Kina, mens senator Marco Rubio spurgte, om Macron taler på hele Europas vegne.

Danmark og EU er ikke part i konflikten over Taiwanstrædet. Men vi kan blive alvorligt berørt, ikke mindst økonomisk, hvis den eskalerer

Lars Løkke Rasmussen (M)
Udenrigsminister

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu