Lad os tage tre tilfældige personer.

Preben er murer, Susanne er kontorsekretær, og Lone er sygeplejerske.

De er alle i midten af 50’erne. De har alle gjort sig tanker om, hvornår de regner med at forlade arbejdsmarkedet for at nyde deres otium. Og de kan måske alle lokkes til at udskyde pensionen nogle år og blive lidt længere tid i virksomheden.

Men så hører enigheden op.

For der er meget stor forskel på den ønskeseddel, som de hver især har, hvis de skal blive længere på arbejdsmarkedet.

Preben har arbejdet som murer i mange år, og hans ryg og knæ er slidte. Så hvis arbejdet var mindre fysisk hårdt, kunne han godt overtales til at tage et par år mere i jobbet. Det er hans største ønske.

Susanne har ofte nogle meget lange arbejdsdage som sekretær. Hun føler sig ikke fysisk slidt. Men hun savner tid sammen med sin ægtemand og børnebørnene. Derfor vil hun gerne blive lidt længere på arbejdsmarkedet, hvis hun kunne få flere seniordage, længere ferie eller en mere fleksibel arbejdstid.

Lone har et stort ansvar som sygeplejerske og lever hver dag med døden tæt inde på livet. Hun kan også lokkes til at blive lidt længere på sygehuset med flere seniordage, men også hvis hendes arbejde var mindre psykisk anstrengende.

Stort potentiale

Preben, Susanne og Lone er eksempler på tre typiske +50-årige og de tanker, de har gjort sig om overgangen fra arbejde til pension. Det fremgår af en stor undersøgelse blandt cirka 16.000 personer, og som indgår i bogen ’Seniorarbejdsliv’. 

Der er ifølge bogens redaktør, professor Per H. Jensen fra Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, mange fordele ved at få seniorer til at udskyde pensionen både for samfundsøkonomien og for de ældre selv, som gerne vil give den en skalle på arbejdsmarkedet i nogle ekstra år.

”Der er ingen tvivl om, at der er et stort potentiale. En kombination af gode arbejdsvilkår, god løn og gode relationer til ledelsen og medarbejderne kan få mange folk til at blive længere. Men der er meget stor forskel på brancher og folk. One-size-fits-all-modellen passer ikke til alle. I nogle brancher har folk et stort ønske om flere seniordage og mere ferie. Andre brancher har et stort ønske om at undgå tunge løft. Det er man nødt til at tage højde for, hvis man skal høste det store potentiale,” siger Per H. Jensen.

Inspiration til politikere og ledere

Den omfattende undersøgelse skal inspirere politikere, virksomhedsledere og andre beslutningstagere til at lave mere træfsikre og effektive løsninger for de folk, som blandt andet har et ønske om at udskyde folkepensionen og blive lidt længere tid i jobbet.

Om få måneder ventes et stort flertal i Folketinget at hæve pensionsalderen endnu engang i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger. Pensionsalderen vil formentlig blive sat op til 69 år med virkning fra 2035, og dermed fortsætter tendensen fra de senere års reformer, der skal få folk til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

For mange mennesker vil det ikke være det store problem at fortsætte nogle ekstra år på jobbet. Men sådan er det ikke for alle. For mange andre danskere vil det være forbundet med enorme udfordringer.

Undersøgelsen viser, at over halvdelen af de danske seniorer – 51 procent af de +50-årige – planlægger at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen. 30 procent forventer at forlade jobbet til tiden, mens de resterende 19 procent planlægger at blive længere end deres pensionsalder.

Topscorerne

Hvis politikerne gerne vil have folk til at arbejde mere, er det derfor vigtigt at finde de præcise årsager til, at folk kan overtales til at blive længere tid. Og her skiller nogle ting sig mere ud end andre. 

Topscorer på seniorernes ønskeseddel på tværs af de forskellige brancher er muligheden for flere seniordage efterfulgt af større fleksibilitet, så arbejdstiden bliver bedre tilrettelagt i forhold til behov. 

Også muligheden for længere ferier står højt på ønskesedlen sammen med ønsket om, at det økonomisk bedre kan betale sig.

Mens 34 ud af 100 ansatte inden for byggeri og anlæg, transport, industri og anden produktion med hårdt fysisk arbejde ville blive længere, hvis arbejdet ikke var så fysisk hårdt, så er det blot 3 ud af 100 ansatte inden for kontor, administration, it og anden form for mere stillesiddende arbejde.  

Savner anerkendelse

Mange arbejdsgivere kan også komme langt, hvis de bliver bedre til at anerkende seniorernes arbejde og rose dem for deres arbejde. Behovet for anerkendelse er størst blandt de folk med mere stillesiddende arbejde.

”Det er meget afgørende for, om folk bliver hængende,” siger Per H. Jensen og tilføjer:

”Jeg vil til min dødsdag hævde, at hvis en arbejdsgiver fortæller sin medarbejder, at nu har du forhåbentlig ikke tænkt sig at gå på pension eller efterløn, selv om det ifølge din dåbsattest snart er muligt, for det vil være en katastrofe for virksomheden, og at vi ikke kan undvære dit smittende humør og faglige overblik, så kan de næsten overtale enhver til at blive lidt længere. Det sker bare alt for sjældent,” siger Per H. Jensen.

Det bliver bekræftet i den store undersøgelse. Her har forskerne også stillet en stribe spørgsmål til arbejdsgiverne. De er blandt andet blevet spurgt om, hvor ofte de i løbet af de seneste to år har bedt en ældre medarbejder om at udsætte sin tilbagetrækning med et eller flere år, så vedkommende kunne fortsætte i jobbet.

Blot 3 procent af arbejdsgiverne på de arbejdspladser med seniorer ansat svarer ”ofte” til det spørgsmål, og 25 procent af dem svarer ”lejlighedsvist”. Mens hele 72 procent af arbejdsgiverne svarer ”aldrig” og dermed må formodes ikke på noget tidspunkt i løbet af denne periode på to år at have spurgt bare en enkelt af sine medarbejdere, om de vil udskyde tilbagetrækningen.

Det kan måske virke paradoksalt, at arbejdsgiverne ikke er mere offensive for at få flere medarbejdere til at blive. For samtidig værdsætter de en stribe af deres værdier. De mener, at +60-årige blandt andet er mere loyale overfor virksomheden, mere pålidelige og har mindre sygefravær end medarbejdere på 30-40 år.

Det er dog ikke på alle parametre, at seniorer giver deres yngre kolleger baghjul. På arbejdsgivernes rangliste over medarbejdernes karakteristika fremgår det, at de yngre kolleger er mere kreative, har større vilje til at lære nyt og behersker nye teknologier langt bedre end seniorerne.

Rokker ved udbredt opfattelse

Det er velkendt, at uddannelse er en vigtig faktor for hvornår, folk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Jo højere uddannelse, jo senere forlader folk jobbet.

Der har også i de senere år været en udbredt opfattelse af, at efteruddannelses kan fastholde flere seniorer på arbejdsmarkedet, og at livslang læring er vejen frem på fremtidens stadig mere teknologiske arbejdsmarked.

Men nu sætter undersøgelsen et stort spørgsmålstegn ved denne antagelse. Den konkluderer meget overraskende, at efteruddannelse ikke ser ud til at spille nogen afgørende rolle for, hvornår seniorer forventer at gå på pension.

”Det er nok dét, som har overrasket os allermest. Vores fund modsiger mange internationale undersøgelser. Vores konklusion er derfor, at der i et tilbagetrækningsperspektiv bør satses mindre på efteruddannelse og mere på, at vi alle får en højere grunduddannelse. Det er her, kimen til det senere tilbagetrækningsmønster bliver lagt,” siger Per H. Jensen.

Nu skal undersøgelsen tages med det forbehold, at dét, der undersøges, er planer og intentioner, der ikke nødvendigvis efterleves i praksis. Men alligevel synes konklusionen at gå imod den kurs, som regeringen har lagt med sin nye store opkvalificeringsreform. Den betyder, at tusindvis af ledige nu får ret til at tage en uddannelse på 110 pct. af dagpengesats, og hvor netop seniorer er en del af målgruppen.

Ringe kendskab til seniorordninger

Forskerne bag undersøgelsen har også gjort en anden overraskende opdagelse, som er kommet bag på dem. De er meget overraskede over, hvor relativt få virksomheder og seniorer der er opmærksomme på de mange muligheder, der findes på hylderne om seniorordninger.

Samlet set oplyser blot 60 procent af virksomhederne, at de har en seniorordning. Nogle af de mest hyppige seniorindsatser er mere fleksible arbejdstider, mulighed for flere fridage til ældre medarbejdere og færre eller mindre belastende arbejdsopgaver. De bliver ifølge virksomhederne selv typisk tilbudt på 30-40 procent af arbejdspladserne.

Medarbejdernes kendskab til seniorordninger er endnu lavere. Kun cirka 30-35 procent af medarbejdere over 50 år har kendskab til, at der findes en nedskreven seniorpolitik på deres arbejdsplads. Færrest inden for de mest fysisk anstrengende jobfunktioner som byggeri, industri og produktion.

Nogle af de seniorordninger, som flest medarbejdere kan nikke genkendende til på deres arbejdsplads er fleksible og nedsatte arbejdstider, ekstra fridag og ferie samt behandlingsordninger som fysioterapi.

Skærende kontrast til virkeligheden

Det lave kendskab står i skærende kontrast til, at seniorpolitikker er ganske udbredte på det danske arbejdsmarked i dag og en del af overenskomsterne.

På det offentlige arbejdsmarked har der siden midten af 00'erne eksisteret rammeaftaler i staten, regionerne og kommunerne. På det private arbejdsmarked er seniorordninger indeholdt i mange overenskomster, herunder store overenskomster som Industriens Overenskomst, Serviceoverenskomsten og Bygge- og Anlægsoverenskomsten.

Samarbejdsaftalen mellem DA og FH, som er en hovedaftale, sætter også rammerne for drøftelser om seniorer og seniorordninger ude på de enkelte arbejdspladser. Derudover kan seniorordninger også være udformet som lokalaftaler inden for overenskomsten eller være indgået på de enkelte virksomheder.

”Derfor er det meget bemærkelsesværdigt, at tallene er så forbavsende lave. Der er nogle seniorordninger, der gælder hele arbejdsmarkedet. Men arbejdsgiverne kender dem ikke. Og medarbejderne kender dem heller ikke. Det kunne tyde på, at der er et stort behov for at udbrede kendskabet til eksisterende seniorordninger på virksomhederne,” siger Per H. Jensen.

Han opfordrer derfor både arbejdsgiverne og fagbevægelsen til at gå i gang med et større oplysningsarbejde, så flere virksomheder og medarbejdere får kendskab til de seniorordninger, som ligger i overenskomsterne, og som kan få flere folk til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.