Oliegiganternes æra er afløst af datakongernes verdensdominans

På listen over verdens ti mest værdifulde selskaber optræder syv techselskaber. For ti år siden var der kun ét, mens fem globale olieselskaber lå i top. Ændringerne er næppe tegn på en ny it-boble, men et signal om, at verdensøkonomien er i gang med et fundamentalt digitalt skifte, siger eksperter.

Andreas BaumannPeter Hesseldahl

MM Special: Alle mod techgiganterne

• De globale techgiganter kommer under voldsomt politisk pres i de kommende år.

• Deres dominans signalerer et fundamentalt skifte i verdensøkonomien.

Alle går til angreb på techgiganternes dominans

Dataprofessor: Techgiganterne er en trussel mod markedsøkonomien

Oliegiganternes æra er afløst af datakongernes verdensdominans

ANALYSE: Det ikoniske æble

Det virker næsten, som om de er overalt, de amerikanske techselskaber.

I lommen, på vores skærme, i indbakken, ja i hele vores digitale liv. Apple, Amazon, Google, Microsoft og Facebook fylder også markant i den offentlige debat, på den politiske dagsorden og ikke mindst i investorernes aktieporteføljer.

Og netop disse fem store amerikanske techselskaber er i dag også verdens mest værdifulde virksomheder. Apple ligger klart i spidsen med sidste uges milepæl, hvor selskabet oversteg en billion dollar i markedsværdi – altså én million millioner, eller 1.000 milliarder dollar, afhængigt af, hvordan man foretrækker at fordøje det store beløb.

Virksomheden, der gav os iPod’en, iPhonen og iPad’en og tydeligvis stadig lever fedt på det, er dog skarpt forfulgt af Amazon, Google og Microsoft, der alle er mere end 800 mia. dollar værd.

Lidt længere nede på listen følger skandaleramte Facebook, der for nyligt tabte næsten 20 pct. af sin markedsværdi på en enkelt dag og nu ’kun’ er ca. 520 mia. dollar værd. Et stykke efter følger de to store kinesiske techselskaber, Alibaba og Tencent, der ofte overses i debatten om techgiganternes størrelse og indflydelse.

De to firmaers børsværdi overgås ellers kun akkurat af den amerikanske storinvestor Warren Buffets holdingselskab Berkshire Hathaway, der er det ene af blot tre selskaber udenfor techbranchen, som har fundet vej til verdens top10-liste. Se figur 1.

At hele syv ud af ti af verdens mest værdifulde virksomheder er techselskaber, er i sig selv bemærkelsesværdigt. Men det er også værd at notere sig, hvem der ikke længere er på listen: De store olie- og gasgiganter. Det har de ellers været stort set uden undtagelse i henved 50 år og i hvert fald lige så længe, som Financial Times har opgjort toptilisterne.

For blot 10 år siden var der f.eks. hele fem olie- og gasselskaber på toptilisten anført af amerikanske ExxonMobil, der i årevis har været verdens mest værdifulde selskab. Men sådan er det ikke længere. I dag er de alle gledet ned ad listen. Oliegiganternes æra er afløst af techgiganternes verdensdominans.

”Aktiemarkedet værdsætter de nye ressourcer, ikke olie- og naturressourcer, men data og it,” siger Alexander Brem, professor og leder af center for teknologiledelse på handels- og økonomiuniversitetet i Nürnberg.

Oliegiganternes fald

Skiftet fra olie til tech har hovedsageligt to forklaringer. Den ene er den grønne omstilling kombineret med et dyk i olieprisen, der har presset olieselskabernes værdi. Den anden handler om techgiganternes eksplosive raketrejse ind i alle mulige etablerede brancher og industrier – altså digitaliseringens disruption, og hvad dertil hører af konkurrencefordele som følge af techselskabernes digitale forretningsmodeller med let skalerbarhed, lave marginalomkostninger og hang til monopoldannelse.

”Internetgiganterne er født digitale og globale og befinder sig i en winner takes most-situation, fordi de ikke har store marginalomkostninger ved at servicere flere kunder. Når først Google har lavet sin algoritme, er der ikke mange ekstraudgifter ved at gå fra én kunde til en million kunder. Det betyder, at de skalerer utroligt godt og har ekstreme stordriftsfordele,” siger Jan Damsgaard, professor og leder af institut for digitalisering på CBS.

Apple overhalede allerede ExxonMobil som det mest værdifulde selskab i 2011, det år Steve Jobs døde. Se figur 2. I dag er Apple næsten tre gange så meget værd. Op gennem 00’erne og i første halvdel af 2010’erne lå Exxon ellers sjældent længere nede end en tredjeplads og ofte helt i top på listen over de mest værdifulde selskaber. I dag er selskabet gledet ud af toptilisten.

”At selskaberne i toppen ændrer sig, er ikke så underligt. Sådan har det altid været. En tommelfingerregel siger, at ni ud af ti selskaber i en ny industri dør inden for 10 år. Sådan var det med it-selskaber og dot-coms i 1990'erne, og sådan har det været med alle tidligere 'opfindelser'. For 100 år siden var der næsten 5.000 forskellige bilmærker i USA – i dag er der under 10 tilbage,” påpeger Tom Engsted, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

De forskellige branchers dominans på forskellige tider i historien har investeringsbanken Goldman Sachs for nyligt lavet en oversigt over i et notat omtalt af Bloomberg. Oversigten viser, at finans- og ejendomsbranchen totalt dominerede det amerikanske aktiemarked fra år 1800 indtil ca. 1850, hvorefter transportbranchen fyldte mest frem til cirka 1915.

Derpå overtog olie-, energi- og råstofsektoren op gennem 1970’erne. Men topbrancherne er gennemgående blevet mindre dominerende, i takt med at aktiemarkedet er blevet mere diversificeret. Men det vender nu med techgiganternes nye dominans. Se figur 3. 

Er det den næste it-boble?

Techaktiernes himmelfart har ikke så overraskende fået alarmklokkerne om en ny it-boble til at bimle. Den seneste it-boble sprængte i år 2000 på grund af uholdbar spekulation og overdrevne forventninger til alverdens små it-selskaber. Mange af dem havde ingen indtjening eller nævneværdige bagvedliggende værdier, men deres aktiekurser var blæst op af spekulation og hype. Det er næppe det samme, vi er vidner til nu med techgiganternes verdensdominans, vurderer Goldman Sachs i sin analyse:

”I modsætning til tech-manien i 1990'erne kan det meste af deres nuværende succes forklares med stærke fundamentale indtægter og indtjening frem for spekulationer om fremtiden,” skriver analytikerne Peter Oppenheimer og Guillaume Jaisson.

"Og meget ofte udgør og sidder de nye platforme på stort set hele markedet," skriver de og bakkes op af både Tom Engsted, Jan Damsgaard og Alexander Brem.

”Denne gang er jeg sikker på, at det ikke er en stor boble. I ’den nye økonomi’ i år 2000 var det hype uden færdigudviklet teknologi bag. Så denne gang er det anderledes,” siger Alexander Brem.

Jan Damsgaard mener, at techgiganternes dominans er tegn på den stigende betydning, som de datadrevne og digitale forretningsmodeller vil få i vores økonomi, men også at de ikke er usårlige.

”Det er gået hurtigt opad, men det kan også gå hurtigt ned igen. De ser så ufejlbarlige og kapitalstærke ud, men de er langt mere sårbare end de gamle industri- og oliegiganter. Hvor de store industrigiganters monopoler var forbundet med ejerskab af infrastruktur, produktionsapparat eller et distributionsnet, der ikke lige kunne rykkes ved, så er de ting ikke så afgørende i dag, fordi internettet er åbent for alle,” siger Jan Damsgaard.

”Og hvis man ser historisk på det, så kommer nogle af techgiganterne til at lave skæbnesvangre fejl, og det kommer til at koste dem. Tag f.eks. Apple, som lavede iPod’en, der i sig selv disruptede musikindustrien, men det betød også, at Apple for at beskytte sig selv begik den fejl, at man ikke gik ind i streaming tidligt nok. Og nu sidder Spotify jo på det meste af det marked.”

Nationalstater blæser til kamp

Dertil kommer, at techgiganterne er sårbare i forhold til politisk regulering af deres monopoler, påpeger økonom og fremtidsforsker Lene Rachel Andersen fra konsulentvirksomheden Next Scandinavia. Hun mener, at spændingerne også fremover vil stige mellem techgiganterne på den ene side og politikere, myndigheder og borgere på den anden.

”Det ulmende techlash, vi kan se begyndelsen til, er resultatet af en kamp mellem nationalstater og de digitale markedsmonopoler. Nationalstaterne skal beskytte sine borgere, så de konkurrerer med virksomhederne om magt, skattebetaling og om grænserne for indvirkning på borgernes liv. Og den modstand er kun lige begyndt,” siger hun, men mener dog ikke, at techgiganterne vil forgå lige foreløbigt.

”Det her er ikke en boble. Det er fundamentale forandringer i grundstrukturerne af vores globale økonomi. Nedenunder vil der selvfølgelig være hypes og lokale bobler omkring enkelte selskaber, som opstår og forsvinder hurtigt igen, men den digitale forretningsmodel som sådan forsvinder ikke. Det er et mere grundlæggende skifte, vi ser,” siger hun.

Hvor Jan Damsgaard tror, at listerne over de mest værdifulde selskaber vil ændre sig lige så meget i de næste 10 år, som de foregående 10 år alt afhængigt af, hvilke nye teknologier der rykker rundt på de gamle forretningsmodeler, så er fremtidsforskeren mere forbeholden. Hun peger på, at Apple faktisk har ligget i toppen i mange år allerede, og at i hvert fald nogle af it-giganterne stadig vil dominere.

”Om 10 år vil alt det, der ligger i top, stadig være store digitale techselskaber i en eller anden forstand. Men så vil der også være et par helt nye spillere, vi slet ikke kender endnu, som har fundet på noget fuldstændigt nyt og genialt,” siger Lene Rachel Andersen.

Men hvem af techgiganterne, der bevarer sin dominans, hvem der glider helt ud af listen og måske helt forsvinder, og hvilke nye techselskaber, der dukker op i stedet, er op til aktiespekulanterne at gætte på.

Nokia: Giganten der faldt med et brag

I 2007 solgte Nokia lige over halvdelen af alle mobiltelefoner i verden. Samme år lancerede Steve Jobs det produkt, der i løbet af blot 3-4 år skulle slå luften fuldstændigt ud af Nokia: Apples iPhone.

Google, Facebook, Amazon eller Apple kan virke uovervindelige i deres dominans indenfor it, men historien om Nokia er skoleeksemplet på, hvor hurtigt forholdene kan skifte, selv for de allerstærkeste. Det afhænger af, om virksomheden har held til at satse på den rette teknologi til tiden.

Nokias historie indeholder adskillige større kolbøtter. Det startede med en mølle til at lave papir af træ fra de store finske skove, og udviklede sig derfra til et kludetæppe af vidt forskellige produkter. Så sent som i starten af 1990’erne producerede Nokia bl.a. gummistøvler og fjernsyn. 

Første gang den finske gigant var ude i en overlevelseskamp, var da Sovjetunionen kollapsede. En stor del af Nokias produktion gik til naboerne i Rusland, men nu forsvandt markedet pludseligt. Til alt held havde Nokia også engageret sig i udviklingen af mobiltelefoner, og netop på det tidspunkt var teknologien ved at være moden til massemarkedet.

Ydermere nød Nokia godt af at være en del af udviklingen af først den nordiske NMT-standard og senere den europæiske GSM-standard. Dermed kunne Nokia sælge til store dele af verden, modsat konkurrenterne fra USA og Japan, der måtte slås med mange forskellige lokale standarder. 

Nokia satsede hele butikken på mobiltelefonerne, og det lykkedes over al forventning. Nokia blev dominerende, da mobilen blev hvermandseje over hele verden.

Da teknologien tog det næste spring, nåede Nokia imidlertid ikke med. Nokia missede i første omgang smartphonebølgen, og selskabet nåede aldrig at komme igen. På få år gik det i en hvirvelstrøm nedad med faldende salg, fyringer og fejlslagne forsøg på at generobre markedet. Mobiltelefonenheden blev solgt til Microsoft – og så forsvandt Nokia helt ud af syne.

Men måske selskabet nu kan være på vej op igen. De senere år har Nokia udvidet kraftigt. Sidste år solgte de 8,5 millioner af deres nye billige Android mobiltelefoner, men det store håb for fremtiden er det kommende teknologispring til 5G, en ultrahurtig standard for trådløst internet. 

Kampen om markedsandele for 5G-teknologi er allerede i fuld gang. Nokia har opkøbt Alcatel-Lucent, som udvikler og producerer udstyr til tele-infrastruktur, og som bl.a. omfatter det legendariske Bell Labs udviklingscenter i USA.

Konkurrencen er hård, med bl.a. kinesiske Huawei som et bud på en af de næste dominerende spillere, men med den rette satsning på det rette tidspunkt kan Nokia kan meget vel få en ny tur i rutsjebanen.

1865: En fabrik til fremstilling af træmasse til papir etableres i Tampere i det sydlige Finland. 6 år senere får fabrikken navnet Nokia.

Over de næste hundrede år udvider Nokia gradvis forretningen til også at fremstille blandt andet dæk, gummistøvler, kabler, elektriske komponenter samt gasmasker og andet militært udstyr.

1967: Den første elektronikafdeling etableres, og tre år senere lanceres et system til digital omstilling af telefoner.

1979: Nokia går sammen med den finske tv-producent Salora om et selskab, der udvikler mobiltelefoner under navnet ”Mobira”. Senere overtager Nokia kontrollen med selskabet.

1987: Nokia lancerer Mobira Cityman, den første håndholdte mobiltelefon. Vægt 800 gram, pris knap 30.000 kr. 

1990: Nokia kæmper for livet. Industriproduktionen er i alvorlig krise, fordi en stor del af salget gik til Sovjetunionen, som i disse år kollapser. Et forsøg på at sælge virksomheden til den svenske konkurrent Ericsson mislykkes.

1992: Nokia lancerer den første GSM-telefon. Man beslutter at fokusere udelukkende på mobil telekommunikation, og begynder at sælge alle andre former for produktion fra.

1994: Nokia lancerer første telefon med den nu klassiske Nokia ringetone.

1998: Nokia er verdens førende producent af mobiltelefoner.

I perioden fra 1996 til 2001 femdobles Nokias omsætning fra 48 mia. euro til 231 mia. euro.

2001: Nokia lancerer første telefon med indbygget kamera

Nokia tegner sig for 4 % af det finske bruttonationalprodukt og 21 % af den finske eksport.

En kort opbremsning i markedet, efterfulgt af en fyringsrunde fører til et større dyk i aktieprisen.

2002: Første Nokia-telefon med video lanceres.

2004: Første 3G-telefon – nu kan mobilen bruges til at browse internettet, checke mail og downloade musik.

2005: Nokia sælger telefon nummer 1 milliard – en Nokia 1100, som bliver solgt i Nigeria.

2006: Nokia sælger 46 % af alle mobiltelefoner i verden.

2007: Apple lancerer iPhone. I tredje kvartal er Nokias globale markedsandel på sit højeste: 50,8 %.

2008: Fortjenesten i tredje kvartal falder med 30 %. Salget af iPhones vokser eksplosivt. For Nokia topper antallet af solgte telefoner globalt ved 468 millioner stk.

2010: Nokias salg falder, og iPhone og Android smartphones løber med den teknologiske udvikling. Ny Nokia CEO: Stephen Elop, der kommer fra Microsoft.

2011: Nokia indgår et strategisk samarbejde med Microsoft.

4000 mand fyres. Nokia lancerer deres bud på en smartphone.

2012: Yderligere massive fyringer, produktionen lukker i Finland. Udviklingsafdelingen i Københavns Sydhavn lukker.

Aktiekursen styrtdykker og regnskabet ender i røde tal.

2013: Microsoft overtager Nokias division for mobiltelefoner for 34 milliarder danske kroner. Året efter dropper Microsoft helt navnet Nokia.

2014: Nokia er reduceret til at udvikle og producere udstyr til infrastruktur.  Allerede i november 2014 lanceres imidlertid en Android-baseret tablet.

2016: Nokia overtager den fransk-amerikanske teleudstyrsfabrikant Alcatel-Lucent. Dermed overtager Nokia også det legendariske Bell Labs udviklingscenter i New Jersey.

2017: Nokia lancerer en serie billige Android smartphones fremstillet af kinesiske Foxconn – og sælger i alt 8,5 millioner styks.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu