Digital strateg: Platformsøkonomien kræver at du kan gøre en forskel

Platforme har to modsatrettede effekter for dem, der udbyder arbejdskraft. Mens specialisterne kan få flere kunder og højere honorarer, advarer en af verdens førende eksperter i platformsøkonomi om, at platforme også medfører en større risiko for dem, hvis arbejde let kan udføres af andre.

Peter Hesseldahl

MM Special: Den digitale danske model

  • Arbejdsmarkedet bliver løsere og mere fragmenteret, fordi vi står ved overgangen mellem den industrielle økonomi og platformsøkonomien. 
  • Forskellen på vindere og tabere på et mere løst arbejdsmarked er, om man som arbejdstager tilbyder en ’standardvare’ eller noget særligt.
  • Allerede nu fravælger freelancere kontorlivets pseudoarbejde for at få mere frihed, højere løn og mere mening i arbejdslivet.
  • En ny platformsoverenskomst mellem 3F og Hilfr er første trin på vejen mod en digital dansk model. DI og 3F står klar til at udbrede ordningen.

Farvel til den industrielle økonomi

Frihed, fleksibilitet og mindre pseudoarbejde

Digital strateg: Platformsøkonomien kræver at du kan gøre en forskel

Platformsoverenskomsten: På vej mod en digital dansk model

HK-formand: ”Vi er blevet forblændet af hypen om platforme”

Frygten for prekariatet er en stressfaktor i sig selv

Sangeet Paul Choudary indså før de fleste, at digitale platforme ville blive centrale for fremtidens økonomi.

Med base i Singapore har den indiske entreprenør og rådgiver bl.a. skrevet internationale bestsellere om strategier for platforme, og han er i stadig fart kloden rundt som konsulent og i tilknytning til MIT og INSEAD.

”Den værste position, man kan få i platformsøkonomien, er at være en commodity, dvs. en standardvare, der uden videre kan erstattes af konkurrenter, som er villige til at udføre arbejdet billigere eller på ringere vilkår,” siger Choudary.

Hvis man laver enkle opgaver som at gøre rent eller bringe varer ud, er det svært at gøre en personlig forskel. Men selv inden for mere komplekse job kan man godt være en standardvare, f.eks. som revisor, layouter eller researcher, hvor kunden i mange tilfælde ikke ønsker noget særligt.

”Jo mere dit arbejde eller det, du leverer, er en commodity, desto større er sandsynligheden for, at du bliver udnyttet af platformene, og at du bliver styret af strenge krav fra platformen, som fortæller dig præcist, hvad du skal gøre,” siger han.

Hvis man har særlige kompetencer eller sidder med en viden eller en vare, som er afgørende for andre, forholder det sig lige omvendt. Programmører, designere, ingeniører og andre specialister kan nyde godt af, at de kan blive synliggjort på en platform, hvor de kan opbygge et solidt ry og få gode ratings, så efterspørgslen på dem stiger.

Nøgleordet er differentiering; man skal skille sig ud, gøre en forskel og etablere en særlig position. Det er af afgørende forskel, om det, man producerer, er en standardvare eller et specialiseret nicheprodukt, som andre ikke kan tilbyde.

Platforme presser leverandører

Der er meget stærke monopoltendenser i platformsøkonomien. Den platform, der har flest brugere, tiltrækker de fleste leverandører, og dermed bliver den mere interessant og brugbar for kunderne. Det er selvforstærkende; jo mere omfattende en platform er, desto bedre kan den koordinere løsninger, der passer præcist til brugernes behov.

Det betyder imidlertid også, at nogle få platforme kommer til at dominere markedet.

”Når man taler om, at konkurrencemyndighederne burde regulere eller bryde platformene op, fordi de er så dominerende, strander diskussionen typisk på, at der umiddelbart ikke er nogen ulemper for forbrugerne. I mange tilfælde får kunderne større udvalg og bedre tjenester til lavere priser eller helt gratis, når én platform overtager et marked. Så set fra forbrugernes synspunkt er store platforme en fordel,” siger Choudary og uddyber: 

”I stedet er det udbyderne, der bliver presset: chauffører, freelancere og andre leverandører af komponenter og tjenester, som platformen formidler til forbrugerne. Når der kun er én platform at levere til, kan den platform presse sine leverandører, for de har ikke andre steder at tilbyde deres ydelser.”

Problemet med en dominerende platform er ikke, at den er et monopol, men et monopson, forklarer Choudary. I et monopol er der kun én udbyder, så forbrugerne kan ikke vælge at købe fra en anden leverandør. Det ødelægger bl.a. innovationen, for som monopol har man ingen tilskyndelse til at gøre sin ydelse bedre eller billigere.

I et monopson er situationen den omvendte: Her er der kun én kunde at sælge til, og derfor kan køberen presse leverandørerne på prisen. Ligesom med monopoler bremser monopsoner imidlertid innovationen på længere sigt, f.eks. hvis platformen presser og udnytter økosystemet af leverandører så hårdt, at de enten går fallit eller udelukkende tilpasser deres produktion til præcist det, som platformen specificerer.

Som et eksempel på, hvordan en stor platform kan udnytte sin dominans til at holde konkurrenter ude, nævner Choudary Amazons betingelser til de leverandører, som sælger varer gennem platformen. Amazon accepterer, at selskabets leverandører sælger gennem andre platforme, men de skal forpligte sig til ikke at sælge billigere til andre, end de gør til Amazon. Det betyder, at Amazon altid vil kunne give sine kunder den laveste pris, og dermed har kunderne ingen grund til at shoppe andre steder.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu