En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af fagbevægelsens topfolk.

Personer i fysisk krævende job skal kunne gå tidligere på pension end andre, lyder opfordringen fra topfolk i fagbevægelsen.
Personer i fysisk krævende job skal kunne gå tidligere på pension end andre, lyder opfordringen fra topfolk i fagbevægelsen.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Jens ReiermannTorben K. Andersen

Faglige organisationer med tilsammen en million lønmodtagere bag sig går nu til kamp for, at nedslidte kolleger skal kunne trække sig fra arbejdslivet tidligere end andre.

Det viser en rundringning til FOA, Dansk Metal, 3F, NNF, HK, Dansk El-forbund, Blik og Rør og hovedorganisationen FTF.

Det nuværende one size fits all-system skal afløses af en model, så folk med hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø kan trække sig tilbage fra jobbet tidligere end i dag, lyder opråbet fra en striben af topfolk fra fagbevægelsen.

FOA's forbundsformand Mona Striib ønsker en differentieret pensionsalder, hvor de grupper, der er startet tidligst på arbejdsmarkedet og har de hårdeste job, kan gå på pension tidligere end andre grupper, der er startet senere i mindre belastende job.

”Der er nogle faggrupper, der bare ikke er i stand til at blive så lang tid på arbejdsmarkedet. Når de nærmer sig pensionsalderen, hænger de kun fast i deres job med det yderste af neglene. Den problemstilling skal vi adressere nu,” siger Mona Striib til Mandag Morgen.

Landets største forbund, 3F, ligger på samme linje.

”Det er pilskævt bare at hæve pensionsalderen for alle, når en del af vores medlemmer allerede nu ikke kan holde til arbejdet frem til pensionsalderen. Pensionstidspunktet skal afhænge af, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet,” siger Tina Christensen, næstformand i 3F.

Formanden for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, med 450.000 pædagoger, sygeplejersker, politifolk og andre medlemmer i ryggen efterlyser også pensionsreformer.

”Alt, alt for mange ansatte bliver nødt til at tage smertestillende medicin for at klare hverdagen på jobbet, og det, kombineret med den høje pensionsalder, presser grupper af ansatte voldsomt. Vi må være åbne over for at se på forskellige løsninger,” siger Bente Sorgenfrey til Mandag Morgen. 

Folketinget skal i 2020 beslutte, om danskernes pensionsalder igen skal sættes op. Allerede til januar bliver pensionsalderen hævet fra 65 til 65,5 år. Fortsætter de politiske partier den linje, de har lagt nu med den store velfærdsreform fra 2006, skal nyfødte drenge og piger arbejde til de er 77 år.

Spørgsmålet om fleksibel pensionsalder tegner dermed til at blive et af valgkampens varmeste temaer. Lige nu forbereder Socialdemokratiet et stort udspil på området, hvilket kommer til at indgå i partiets valgkamps-strategi. De Radikale har også luftet tanken om en reform af pensionsregler, så der kommer klare forbedringer for nedslidte, og DF vil også forbedre vilkårene for nedslidte, der ikke kan klare den højere pensionsalder.

Dette er en forkortet version af historien. Har du abonnement på Mandag Morgen, kan du læse den fulde version med yderligere kommentarer, talmateriale og baggrund.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu