EU har milliarder klar til sociale investeringer

Sociale investeringer får øget opmærksomhed fra investorerne i Den Europæiske Investeringsbank, der administrerer den milliardstore investeringsplan, ’Junckerplanen’. Fra årsskiftet bliver planen udvidet fra 315 til 500 mia. euro.

Andreas Baumann

MM Special: Private investeringer - sociale gevinster

Fonde og pensionsselskaber står ved udgangen af 2017 klar til at skyde millioner af kroner ind i nye og innovative sociale indsatser, mens flere og flere virksomheder ønsker at påtage sig et socialt ansvar.

Fundamentet er skabt for nye partnerskaber mellem den offentlige, den private og den frivillige sektor for at styrke forebyggelse, inden regningen svulmer op.

Mandag Morgen beskriver i dette tema de nye muligheder og mulige barrierer, og vi ser nærmere på de internationale erfaringer. 

Kommunalt gennembrud for sociale investeringer

MM MENER: Private penge er en del af løsningen på sociale problemer

Private investorer står klar med millioner til sociale projekter

Sociale investeringer spreder sig globalt

Briterne har succes med sociale obligationer

Succesfulde sociale investeringer kræver fælles ordbog

EU har milliarder klar til sociale investeringer

Ny fond investerer over 200 mio. i sociale virksomheder

Hvad der er sparet, er tjent. Så hvis de ca. 3.000 udvalgte immigranter i Finland, der er i gang med et særligt aktiveringsforløb, rent faktisk ender med at komme i arbejde i højere grad end gennemsnitsimmigranten og dermed sparer de offentlige kasser for hundredtusindvis af euro, skal besparelsen komme investorerne bag aktiveringsforløbet til gode.

Det er modellen i et nyt socialt investeringsprojekt hos den offentlige finske innovationsfond Sitra og den private investeringsfond Epiqus.

Mere nøjagtigt er det halvdelen af det beløb, som de finske kommunekasser sparer ved at hente skatteindtægter fra immigranterne i stedet for at udbetale arbejdsløshedsbistand, der vil blive udbetalt til investorerne. Det offentlige beholder den anden halvdel af besparelsen, så det er både en gevinst for immigranter, investorer og samfundet.

Investeringsmodellen er af typen payment by result, hvilket betyder, at investorerne kun får penge tilbage, hvis indsatsen rent faktisk virker. Men efter det første år tyder de foreløbige resultater på, at indsatserne virker. Flere immigranter er kommet i arbejde.

Lige meget, hvordan det finske projekt ender, har det allerede åbnet dørene til nogle af de allerstørste investeringsfonde i Europa.

EU’s sociale investeringsmodeller

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) støtter socialt iværksætteri og udviklingen af det europæiske sociale økosystem gennem innovative mekanismer udviklet under det nye EFSI Equity Instrument. De inkluderer bl.a.:

  • Social Incubators / Accelerators Facility omfatter investeringer i (eller sammen med) finansielle formidlere, typisk sociale impact-fonde, der er knyttet til acceleratorer, der hjælper med at fremskynde væksten og succesen i de tidlige stadier af de sociale virksomheder.
  • Social Business Angels Co-Investment Facility omfatter investeringer sammen med business angels eller business angel-fonde, herunder privatpersoner eller ikke-institutionelle investorer, der investerer i sociale virksomheder, hvor kernen i deres forretningsmodel forfølger sociale formål.
  • Payment by Results støtter udviklingen af det sociale marked i Europa og udvidelsen af den private sektors sociale ydelser gennem innovative resultatbaserede finansieringsmekanismer, der supplerer den offentlige sektors levering af væsentlige sociale ydelser.

Kilde: EFSI Equity.

Det er nemlig det første sociale investeringsprojekt af sin art, der har modtaget en stor EU-investering fra den milliardstore investeringsplan kendt som ’Junckerplanen’, der siden 2015 har investeret massivt i strategisk udvalgte projekter for at tiltrække private investeringer til de samme projekter og dermed skabe vækst, jobs og fremgang i Europas slunkne økonomier.

Kapital i stor skala

Selv om de sociale investeringer hidtil kun har udgjort knap 30 konkrete projekter og omkring 4 pct. af investeringerne i Junckerplanen, der teknisk set hedder Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), så er der nu ved at ske et gennembrud, hvad angår adgangen til kapital i større skala.

Det er rigtig mange penge, det drejer sig om. Fra årsskiftet bliver EFSI forlænget og udvidet fra den hidtidige målsætning om at udløse investeringer for samlet set 315 mia. euro i perioden 2015-2018 til det nye investeringsmål i 2020 på hele 500 mia. euro inklusive de medfølgende private investeringer. Det er formentlig også fremover kun en mindre procentdel, der vil gå til det sociale område, men det er uden tvivl en stigende procentdel, lover EU-Kommissionens næstformand, Jyrki Katainen, i en kommentar til Mandag Morgen.

"EFSI er fuldt ud klar til sociale investeringer, især investeringer i innovative projekter, der kan tiltrække privat finansiering, samtidig med at de har en positiv social effekt. Jeg er meget stolt af de sociale projekter, vi har bidraget til at finansiere hidtil,” siger Jyrki Katainen og nævner selv Epiqus i Finland.

"Med den udvidede og forbedrede EFSI 2.0, der nu er vedtaget, sigter vi mod at gøre endnu mere gavn i den sociale sektor i de kommende år. Sociale tjenesteydelser er f.eks. blevet tilføjet til listen over støtteberettigede sektorer, og Kommissionen vil sammen med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) fortsat udvikle nye måder at støtte sociale virksomheder i Europa på," siger han.

Svært at måle og afregne

Det sidste er afgørende. For det store problem med sociale investeringer er kort sagt, at det er svært at lave projekter, der udover en social effekt også kan måles og afregnes i kroner og ører.

EIB investerer mere socialt

Figur 1 | Forstør   Luk

Den Europæiske Investeringsbank giver især flere og større lån til sociale investeringsprojekter indenfor boligområdet. F.eks. har banken udlånt 120 mio. euro til et byggeprojekt i den tyske delstat Brandenburg for at huse de mange nye flygtninge.

Kilde: Den Europæiske Investeringsbank.

Og dernæst er problemet at gøre projekterne store nok til, at det ikke er for omkostningsfuldt og besværligt for private investorer som f.eks. pensionskasser at overskue, hvad de sætter deres medlemmers pensionspenge i.

Derfor arbejder EIB hele tiden på at udvikle nye innovative investeringskoncepter, der kan pulje de sociale projekter og gøre principperne for resultatmål og afkast gennemskuelige. Der er allerede en del investeringsmodeller på listen.

Et af de større formål med den satsning er dermed også, at hele det sociale område skal gøres mere investeringsklart. Det begynder så småt at virke. Andelen af investeringer til sociale projekter i EIB-regi er vokset kraftigt de seneste år. Se figur 1.

Og koblingen af EIB med Junckerplanen er et gennembrud, siger Jyrki Katainen.

“EFSI er en game changer, fordi det hjælper EIB med at investere i områder, hvor banken ikke har været før. Og så er EFSI en game changer i den forstand, at det er en anden måde at bruge EU-budgettet på. Med investeringerne kan vi få meget mere ud af de eksisterende ressourcer end ved blot at give bevillinger,” siger Jyrki Katainen, der peger på, at EIB med sine årlige investeringer på i alt ca. 70-80 mia. euro er cirka dobbelt så stor som Verdensbanken.

“Vi europæere anerkender ikke altid, at vi har denne kronjuvel i vores hænder. Og nu skaber EFSI så muligheden for, at EIB kan finansiere en anden og mere risikofyldt type projekter i meget større omfang end nogensinde før,” siger han.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu