Europa missede det globale batteriræs

Gigantiske batterifabrikker er på vej flere steder i Europa, efter at EU-landene og de europæiske institutioner har erkendt sit manglende fokus på batterier til elbiler. EU inviterer industrien til at samle sig i europæiske konsortier inden for batteriteknologi.

Claus Kragh

MM Special: Nu kappes der om elbilerne

Verdens førende bilproducenter har nu indset, at udviklingen kun går én vej: i retning af flere elbiler, mange flere elbiler.

Udviklingen sender disruptive bølger gennem bilindustrien – især i Europa, hvor man har været væsentligt langsommere end Kina og USA til at indse uomgængeligheden.

Fra de store konsulenthuse lyder det, at omstillingen til elektrisk drevet mobilitet vil medføre langt dybere samfundsmæssige forandringer end blot overgangen fra forbrændingsmotoren til elmotoren.

2017 bliver vendepunktet: Nu kommer elbilerne

MM MENER: Varmepumpen er mere sexet end en Tesla

Bilfabrikanternes store elbilræs

Europa missede det globale batteriræs

Elbilen er den grønne omstillings hvide hval i Danmark

Omstillingen til elbusser ruller, men koster knaster

Elbus-eksperimenter har kostet København 100 millioner kroner

Europæere – ikke mindste danskere – har i årtier været som grønne besserwissere i den globale miljødebat.

Når det gælder elbiler og batteriteknologi, har den gamle verdensdel imidlertid misset en af de store innovationsudfordringer og forretningsmuligheder, den grønne omstilling byder på, og som europæiske politikere så ofte har besunget, når de har talt om grøn vækst.

Således råder EU med dets over 500 millioner indbyggere efter eget udsagn ikke over en hel værdikæde inden for moderne batteriteknologi. Og dét på et tidpunkt, hvor bilindustrien står over for en revolutionerende elektrificeringsproces, som EU med sine egne høje klimaambitioner selv har været med til at nødvendiggøre.

Resultatet er, at intet europæisk foretagende er at finde blandt verdens førende producenter af batteri til elbiler, og at det nu haster gevaldigt for europæerne med at komme med på det globale batteriræs, der er helt domineret af asiatiske producenter fra Kina, Japan og Sydkorea, der også leverer de fleste batterier til amerikanske elbiler fra Tesla og General Motors. Se figur 1.

Europa har med andre ord været langsomme til at forstå, at der finder et globalt våbenkampløb sted i batteriindustrien. Og derfor har man nu travlt med at forsøge at indhente det tabte terræn.

EU-Kommissionen har derfor lanceret et såkaldt batteriinitiativ, der allerede i begyndelsen af det nye år ventes at føre til etableringen af et eller flere europæiske batterikonsortier med deltagelse af virksomheder fra en række europæiske industrier.

Planen er – som Kommissionen formulerer det – at skabe et integreret europæisk økosystem for batteriteknologi, der kan bidrage til at skabe en cirkulær forretningsmodel for bilindustrien, når det gælder batterier. Virksomheder som VW, Daimler, Renault, BASF, Total, Umicore og Siemens deltog i oktober i et større møde om projektet i Bruxelles.

Batterierne bliver billigere og bedre

Figur 1 | Forstør   Luk

Der sker i disse år en voldsom modning af batteriteknologien til brug i elbiler. Prisen står til at falde til blot 1/20 i 2022 i forhold til 2008. I samme periode fordobles batteriernes energiintensitet.

Kilde: US Department of Energy, Economist.

”Manglen på en hjemlig europæisk produktion af battericeller stiller europæiske industrielle forbrugere i en svag position i forhold til forsyningssikkerhed, øgede transportomkostninger, forsinkelser, svagere kvalitetskontrol og designmæssige svagheder (…) Det er et imperativ, hvis vi mener det alvorligt med overgangen til elektrisk mobilitet,” sagde Kommissionens vicepræsident, Maros Sefcovic, ved den lejlighed, efter at han tidligere havde advaret mod et ’Kodak Moment’ i den europæiske bilindustri med henvisning til den amerikanske filmproducent, der undervurderede digitaliseringen og døde.

Egbert Lox fra det store belgiske selskab Umicore talte om, at man nu skal skabe et ’Airbus for batterier’ – altså et grænseoverskridende europæisk selskab, der kan producere battericeller, som kan konkurrere med de aktuelle leverancer fra Asien.

Allerede inden de store spillere får samlet sig i konsortier, er der fuld gang i etableringen af batterifabrikker i Europa. Disse fabrikker vil både producere battericeller og pakke dem, mens Teslas såkaldte Gigafactory i Nevada er et samarbejde med japanske Panasonic, der leverer cellerne, mens Tesla står for design af batteripakkerne og de såkaldte powerwalls.

Svensk startup til 35 mia. kr.

Det er netop to Tesla-veteraner, der står bag et ekstremt ambitiøst batteriprojekt i Sverige.

Peter Carlsson, der i perioden 2011-2015 var vicepræsident i Tesla med ansvar for selskabets supply chain, og hans Tesla-kollega Paolo Cerutti etablerede i november 2016 selskabet Northvolt, som allerede i marts i år kunne meddele, at man vil bygge en meget stor batterifabrik til en pris på i alt godt 35 mia. danske kroner over de kommende fem år, efter at man på få måneder har rejst godt 600 millioner kr.

I oktober blev det afgjort, at fabrikken skal ligge i Skellefteå næsten 800 km nord for Stockholm og kun 200 km syd for polarcirklen. Den første testproduktion ventes i 2019, mens man i 2020 efter planerne vil være klar til at gå i egentligt produktionsmode.

”Vores mål er at skabe verdens mest energieffektive og miljøvenlige batterifabrik og at gøre Sverige til centrum for Europas batteriindustri,” har Peter Carlsson sagt.

Hans ambition er i første omgang at halvere prisen på elbilbatterierne i forhold til de aktuelle priser, som i forvejen er faldet massivt over det seneste tiår. Se figur 2.

Batteriproduktion er et asiatisk game

Figur 2 | Forstør   Luk

Asiatiske producenter fører an som verdens største producenter af batterier til elbiler. Kommende batterifabrikker i USA og Europa bliver også i vidt omfang japanske eller sydkoreanske projekter. Trods kommende svenske og tyske batterifabrikker vil Europa være langt bagefter i en årrække.

Kilde: Roland Berger: E-mobility Index Q2/2017.

Og han slår på, at fabrikken i Skellefteå, der får op imod 2.500 medarbejdere, med sin geografiske placering har adgang til rigelige mængder af CO2-fri svensk vandkraft, ligesom der både i Sverige og nærliggende Finland er rigelige forekomster og effektiv udvinding af litium, kobolt og nikkel.

Således er Finland ved at udvikle sig til en førende producent af litium, som batteriproducenterne hidtil i stort omfang har udvundet i Afrika.

Ifølge Northvolt er der ingen strukturelle forklaringer på, at Asien i dag er den førende producent af batterier – ud over at de asiatiske lande i kraft af globaliseringen og lave lønninger blev førende inden for produktion af de voldsomme mængder af forbrugerelektronik, som over de seneste tre-fire årtier er blevet allemandseje verden over.

Samtidig er produktionen af batteripakkerne til elbilerne så automatiseret, at det er vigtigere at kunne hyre dygtige ingeniører og faglærte specialister end at have adgang til et stort antal lavtlønnede ufaglærte.

Erik Schaltz, der er specialist i batteriteknologi ved Aalborg Universitet, ser ikke produktionen af de rå mængder af elbilbatterier som et område, hvor danske industrivirksomheder kan forventes at engagere sig i nævneværdig grad.

”Men der er masser af forskning og udvikling at lave i forbindelse med batterierne, der både kan blive mere effektive, lettere og holde væsentlig længere, end det er tilfældet i dag,” siger Erik Schaltz, der understreger, at man også i Danmark kommer til at bruge de nye generationer af kraftfulde batterier på en række områder, efterhånden som forbrændingsmotorer udfases og erstattes af eldrevet materiel.

De to tidligere Tesla-folk i Sverige er ikke de eneste, der ønsker at benytte den viden, de har fået, mens de har arbejdet for stjerneiværksætteren bag den amerikanske elbil.

Således sagde Teslas batterichef, Jon Wagner, ifølge internationale medier for nylig op efter at have arbejdet for virksomheden siden 2013. Wagners plan er ifølge medierne at starte sin egen virksomhed.

Nyhedsbureauet Reuters bragte en historie om Jon Wagners opsigelse baseret på oplysning fra Wagners LinkedIn-profil, hvor han meddeler, at han arbejder på et startup inden for batteriteknologi til biler, og at han har ledige stillinger til kvalificerede ansøgere.

Oplysningen om batterichefen har ikke forbedret Teslas aktuelle situation, hvor man er under pres på børsen, fordi man har store problemer med at få produktionen af den nye Tesla Model 3 op i det gear, man har lovet sine investorer og de mange elbilentusiaster, der allerede har købt deres kommende bil på forventet efterbevilling.

Under alle omstændigheder går der endnu en rum tid, før Tesla og de asiatiske batteriproducenter for alvor får konkurrence fra Europa, hvor der ud over Sverige er store batterifabrikker på vej i blandt andet Polen, Ungarn og Tyskland.

 

EU: Borgerne har mistet tilliden til bilindustrien

EU’s borgere har mistet tilliden til bilindustrien, og kun en hurtig og helhjertet omstilling til bæredygtige produkter og forretningsmodeller kan genskabe tilliden. Så hård er kritikken af den europæiske bilindustri i den endelige rapport fra EU’s såkaldte High Level Group vedrørende konkurrenceevne og bæredygtig vækst i bilindustrien i Den Europæiske Union.

”Hvis EU skal kunne gribe muligheden i omstillingen til renere biler og transportformer og skabe nye og bæredygtige job for sine borgere, aktivitet i dets samfund og genoprette tilliden til EU’s bilproducenter, må Europas bilindustri anerkende nødvendigheden af at gennemføre en resolut omstilling til mere bæredygtige teknologier og forretningsmodeller sammen med et ambitiøst reguleringsmæssigt og politisk rammeværk,” lyder det i gruppens rapport GEAR 2030, der blev offentliggjort i sidste måned og tjener som grundlag for EU-Kommissionens store udspil The Clean Mobility Package, som blev fremlagt 8. november.

Pakken består af en række initiativer med nye CO2-standarder, et direktiv til promovering af ren mobilitet i offentlige udbud, en handlingsplan med investeringsløsninger vedrørende ladeinfrastruktur, et revideret transportdirektiv, et direktiv om bustransport og et såkaldt batteriinitiativ.

Ifølge rapporten GEAR 2030, der er skrevet af regeringsrepræsentanter, står Europas bilindustri frem mod 2030 over for fem store udfordringer:

Stort investeringsbehov: Nye teknologier og forretningsmodeller kræver massive investeringer både inden for industrien og i det omgivende samfund.

Skrappe miljøkrav: Klimamål og miljø- og sundhedsmæssige udfordringer gør det nødvendigt, at elbiler eller hybridbiler overtager en langt større del af markedet, og at teknologien i dem bliver bedre, end den er i dag.

Ændret livsstil: Forbrugernes adgang til, køb af og brug af biler og anden transport forandrer sig på baggrund af digitaliseringen og øget e-handel.

Global konkurrence: Europas industrier skal være konkurrencedygtige på globale markeder, hvor asiatiske og amerikanske konkurrenter er langt fremme.

Et nyt arbejdsmarked: De strukturelle forandringer i forbindelse med overgangen til lavemissionsbiler og stadig mere automatiseret kørsel vil have betydelige implikationer på arbejdsmarkedet i form af omstruktureringer og behov for nye kompetencer.

Kilde: GEAR 2030, afsluttende rapport fra EU’s High Level Group vedrørende konkurrenceevne og bæredygtig vækst i bilindustrien i Den Europæiske Union.

 

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu