Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Foto: Morten Voigt
Laura Ellemann-Jensen

MM Special: De unge magthavere

I det meste af verden stiger alderen på de politiske magthavere, men i Europa er udviklingen gået den stik modsatte vej siden Murens fald.

Vigtige pointer

• De unge magthaver navigerer efter mærkesager og i mindre grad ideologi
• Sociale medier og hurtige nyheder belønner spontane politikere
• Yngre politiske ledere er mindre tilbøjelige til at eskalere militante tvister
• I Danmark er alderen på landspolitikere dalet, mens andelen af ældre i befolkningen vokser.

Europas magthavere er historisk unge

Alderen er dalet på Slotsholmen

Det har ligget i kortene altid: Et lands øverste politiske leder bliver du først den dag, du har adskillige årtier bag dig, og din erfaringsrygsæk bugner af visdom. Stod det til hedengangne Platon, sad du ikke på øverste taburet, før du var 50 år og havde gået så grueligt meget igennem.

Men den tradition ser nu ud til at være slut i Europa, hvor der de senere år er sat aldersrekorder i ungdom en masse.  

Der nævnes i flæng: Sanna Marin fra Finland, 34 år. Sebastian Kurz fra Østrig, valgt første gang som 31-årig og generobrede magten i januar som 33-årig. Frankrigs Emmanuel Macron, valgt som 39-årig. Leo Varadka fra Irland fik magten i en alder af 38, og herhjemme var Mette Frederiksen 41 år, da hun blev statsminister.

Alle er deres lands yngste magthaver i nyere tid.

Samtidig foregår der også noget med aldersrekorder i USA. Bare med omvendt fortegn. Den siddende præsident, Donald Trump, er 73 år, og da han blev valgt, var han den ældste nyvalgte præsident nogensinde. Hos Demokraterne er kandidaterne også godt oppe i årene: Elizabeth Warren er 70 år, Joe Biden er 77 år, Bernie Sanders er 78 år, og så er der det unge wildcard, der afviger tendensen: 38-årige Pete Buttigieg.

Om REIGN

• Rulers, Elections and Irregular Governance (REIGN) er et dataregister, der beskriver politiske forhold i hvert land hver måned.
• REIGN registrerer blandt andet verdensledere og deres karakteristika såsom fødselsår og køn samt landes typer af politiske institutioner og politiske regimer, kupforsøg og konflikter.
• Datasættet dækker mere end 200 lande, 2.471 ledere og mere end 130.000 observationer (for eksempel valg, lederskifte og kup) siden januar 1950. Lederne er udvalgt efter, hvem der har mest magt til at lede og forme regeringen i praksis.
• REIGN blev oprettet i 2016 af Dr. Curtis Bell og bliver fortsat opdateret hver måned.

Nu kunne alt dette være tilfældige udsving foranlediget af lokale kriser og personopgør. Men ifølge en opgørelse foretaget af det amerikanske dataregister Rulers, Elections and Irregular Governance (REIGN), der hver måned fører alverdens politiske bevægelser til protokols, ér der sket noget bemærkelsesværdigt med alderen på de øverste politiske ledere i Europa.

Siden 1980’erne er gennemsnitsalderen for Europas magthavere faldet med cirka fem år, og det er bemærkelsesværdigt, for det er ikke sket i nogen andre regioner. Tværtimod er den globale gennemsnitsalder for de øverste politiske ledere derimod steget med omtrent fem år siden 1950.

Noget har bestemt ændret sig i Europa, bemærker professor i statskundskab Peter Kurrild-Klitgaard fra Københavns Universitet.

”For 50 år siden kunne det at være ung blive opfattet som noget dårligt, fordi så manglede man erfaring. I dag ligger man måske mere vægt på en friskhed, eller hvad du vil kalde det.”

Det markante aldersdyk i ledelsen af de europæiske lande har flere årsager, og forklaringen bliver derfor lidt af et kludetæppe. Ideologierne er faldet, det samme er Sovjetunionen og i forne tider faldt partiledere gamle og udslidte om med arbejdsstøvlerne på. Samtidig er nye medier vokset frem sammen med en ny type politiker.

Muren falder

På britiske Oxford University arbejder Jacob Nyrup, der som ph.d.-studerende forsker i autokratier og politiske eliter, med et datasæt, der minder om REIGN-registeret. Men på Oxford University har man også registreret samtlige ministre siden 1966 i 174 lande, og de ved derfor, hvor mange års erfaring enkelte regeringer har haft.

Registeret er det mest omfattende af sin art og bygger på data fra blandt andet amerikanske CIA.

Lige præcis omkring slutningen af 1980’erne, hvor det unge lederskab tager fart i Europa, daler de siddende regeringers erfaringsår samlet set. Og det, mener Jacob Nyrup, indikerer store udskiftninger:

”Der skete nogle ting i slutningen af 1980’erne, som kan forklare, hvorfor den gennemsnitlige alder på regeringsledere i Europa er faldet. Sovjetunionen faldt, og det betød, at der skulle et nyt hold ind i de østeuropæiske lande, hvorimod de samme blev ved magten i mange andre lande, og de er så bare blevet ældre og ældre,” siger Jacob Nyrup.

Ideologiernes fald

Men, siger han, det kan ikke være hele forklaringen på tendensen, der breder sig langt ud over Østeuropa.  

Et andet element er, at politikertypen har ændret sig. Politikere var tidligere drevet af ideologi, og man gik ind i politik, fordi man havde ideologiske mål. Man var enten socialist eller liberal eller noget tredje, og politikken var drevet af principper, der ikke lige kunne fraviges. I dag ser man politikere, der er villige til at justere på politikken.

”Mette Frederiksen er det seneste eksempel herhjemme: Hun formåede faktisk at flytte Socialdemokratiet markant på udlændingespørgsmålet i den korte periode, hun var oppositionsleder. I dag er de yngre partiledere villige til at søge magten på bekostning af fasttømret politik. Politik er blevet mere dynamisk, og de, der kan det og har mod på det, synes også at være en yngre generation,” siger Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Samme tendens ser man i andre europæiske lande, hvor nye koalitioner bliver skabt på en måde, man ikke før havde forestillet sig. Seneste eksempel er østrigske Sebastian Kurz, der i sin første periode som kansler gik sammen med højreradikale FPÖ, mens han i januar, da han blev genvalgt efter en kort periode væk fra kanslerkontoret, i stedet søgte sammen med partiet De Grønne. Kurz’ Folkeparti er temmelig konservativt, og De Grønne ligger temmelig langt til venstre. Det er et hidtil uset ægteskab, hvor modsætningerne må siges at have fundet hinanden.

”Der er en fleksibilitet hos den yngre generation af partiledere, som vil magten så meget, at de er villige til at flytte sig på det ideologiske. Det er ikke for at sige noget negativt om dét. Det er bare for at forklare, at vi har fået en yngre generation af politikere, som vil og kan noget andet,” siger Kasper Møller Hansen.

Ser vi længere ud i verden, så har de politiske valgsystemer også meget at sige. I USA, hvor en aldrende kandidatgarde kæmper mod hinanden, betyder penge alt, når man entrer det toppolitiske system, hvorimod den politiske top i andre lande ikke på samme måde er en lukket fest. Dertil skal lægges, at selve det parlamentariske system også adskiller sig, forklarer Peter Kurrild-Klitgaard.

”Det amerikanske valgsystem handler om at vælge enkeltpersoner, mens der mange andre steder bliver stemt på partier, som selv på indirekte vis har valgt deres ledere. Selvfølgelig spiller det en rolle, hvem der er formand, men processen går gennem så mange led, at man skal være forsigtig med at overfortolke.”

Ubarmhjertige medier

Mens partiledere i 1960’erne og før det nærmest døde på posten, ser det anderledes ud i dag, hvor der sker en kontant afregning ved valgnederlag og andre kriser. Og den større udskiftning betyder nye kræfter med lavere anciennitet og lavere alder.

Årsagen skal ikke kun findes hos politikerne selv, mener Kasper Møller Hansen. Det er også medierne, der har ændret sig.

”Medierne er ubarmhjertige i dag. Det er jo ikke ret lang tid siden, at journalister holdt hånden over politikere. Det ville man ikke acceptere i dag, hvor man går efter personen frem for bolden,” siger han.

Medier og kommunikation er i det hele taget noget, flere forskere peger på som en vigtig faktor i den moderne politiske verden. For ud over at medierne er blevet tiltagende ubarmhjertige, er de sociale medier også kommet til. Det stiller nye krav til politikerne, som nu om dage skal være både kommunikative genier og dygtige til at brande sig selv for at brænde igennem og komme til tops senere.

I politisk kommunikation taler man om den permanente kampagne, som selvfølgelig bliver intensiveret op til et valg. Men når valget er slut, så fortsætter kampagnen.

Peter Aagaard, som er lektor, ph.d. og forsker i politisk kommunikation på RUC peger – måske ikke så overraskende – netop på den politiske kommunikation som en årsag til foryngelsen.

”Selve valget bliver der, hvor man faktisk møder vælgerne. Det er der, man går på gader og stræder, det er der, man debatterer med folk, det er der, man har mediernes opmærksomhed. Det er der, man kan hamre igennem, hvis man har et godt budskab. Men det fortsætter efter valget. Der er en tværmedialitet, som du skal forstå, med diverse platforme og med et anderledes flow i et hybridt system. I 90’erne og stadig i 00’erne var der et nyhedsflow, der startede om morgenen og sluttede sent om aftenen. Det er der stadig, men der sker også så meget andet,” siger han.

Det er nye nyhedsflow, og det er såkaldte centrifugalkræfter, hvor nyheden løbende forstærkes og ændres af nye udmeldinger, der nu lige så meget som politikken er politikernes virkelighed.

”Nogle gange kører det meget hurtigt, så man skal have en vis spontanitet og være hurtig på aftrækkeren og fornemme nogle stemninger. De, der kommer til, de er digitalt indfødte. De er vokset op med de medier, og de har en helt andet tilgang til det. Og der er en enorm hastighed i, hvornår de medier bliver udskiftet og nye kommer til. Så man skal hele tiden nemt tilrette sig og forstå tonen. Det er også en jargon og et spørgsmål, om man er hjemme i det, forstår den politiske diskurs i en tværmedialitet, der kører hastigt i ring,” siger Peter Aagaard.

Det er derfor, som det efterhånden også er blevet endevendt, at Trump vandt gehør. Trods sine mange år på bagen kunne han tale i korte bidder og i polariserende termer. Guf for modtagerne.

”Trump passer som type rigtig godt til et tværmedialt system, fordi han taler så polariserende og latterliggør folk. Så det er ikke, fordi gamle hvide mænd er diskvalificeret, men mange vil nok holde sig tilbage med den måde, for eksempel Trump kommunikerer på, fordi de ikke synes, at den måde at agere på er gavnlig. Og det er det heller ikke i et system som det danske, som ikke er så polariseret, og hvor vi samarbejder i højere grad på grund af vores flerpartisystem.”

Hvad betyder de unge ledere så?

Alder og ledelsesadfærd er noget, man ved ret lidt om. Der er sågar foretaget metastudier af, hvor lidt forskning der er på området. Alder og anciennitet er vanskelige at skille ad, og det kan derfor også være lidt af en øvelse at pege på, hvad alle disse unge politiske ledere gør anderledes i forhold til deres ældre forgængere.

Der findes dog forskning, man kan læne sig op ad. På Aarhus Universitet sidder professor Lotte Bøgh Andersen, og hun forsker i offentlig ledelse. Da hun for et år siden gennemførte en undersøgelse blandt kommunalpolitikere i Danmark, bemærkede hun nogle forskelle, der hang sammen med politikernes alder.

”Vi kan se, at de yngre siger, at de i høj grad prioriterer at sætte en retning for kommunerne; de går mere op i at være gode til at drive visionsledelse, i den forstand at de både tydeliggør, hvilken fremtid kommunen skal arbejde efter, og arbejder for, at den vision bliver delt af hele kommunen og alle, der arbejder der. Og det er jo en ledelsesadfærd, man kan sige er meget, meget relevant for regeringschefer,” fortæller Lotte Bøgh Andersen.

”Hvis det, at de yngre i højere grad udøver den her form for visionsledelse, er en tendens for alle politikere, så kan det jo forklare, hvorfor de har succes med at blive regeringschefer, når de er yngre.”

Lotte Bøgh Andersen fortæller, at visionsledelse – der også ofte bliver kaldt transformationsledelse – tidligere er blevet undersøgt blandt eksempelvis amerikanske præsidenter, og ledelsesformen viser sig at være effektiv, når det gælder om at gennemføre målsætninger og opnå resultater og også i forhold til at fremstå karismatisk over for vælgerne. Professoren fremhæver statsminister Mette Frederiksen som en politiker, der taler i klare vendinger og bedriver visionsledelse.

”Mette Frederiksen har netop tegnet sin vision om, hvordan hun ser fremtidens Danmark, tydeligt op,” siger hun.

Hvorfor de yngre politikere i højere grad end de ældre udtaler deres visioner, så det kan forstås af alle, blev ikke undersøgt i forbindelse med sidste års undersøgelse, men Lotte Bøgh Andersen forsøger sig alligevel med en forklaring.

”Hvis jeg skal komme med et bud, så er det, fordi de er vokset op i en kontekst, hvor den politiske dialog er, som den er med de sociale medier, og derfor er de i de formative år blevet næsten trænet til at være politikere. Og derfor har de, mens de har lært at blive politikere, oplevet, at det var en succes, når de gjorde det. Det kan være et bud på at forstå forandringen over tid.”

Yngre politiske ledere adskiller sig også fra ældre på et andet område, nemlig på deres krigstilbøjeligheder.

En tommelfingerregel fra psykologiens verden siger, at yngre personer har en tendens til at være risikovillige og (over)modige, mens ældre har tendens til at være eftertænksomme, omhyggelige og nærmest forsigtige. Med alderen kommer nuancerne, siger man.

Tilbage i 2005 satte et hold forskere sig for at undersøge den stereotype antagelse, og de kom frem til det stik modsatte. Efter at have undersøgt mere end 100.000 mellemstatslige interaktioner i årene 1875-2002 kunne forskerne konkludere, at når den politiske leders alder stiger, så bliver vedkommende mere tilbøjelig til at indlede og eskalere militante tvister.

Så med det unge politiske lederskab kommer også den visionære ledelse og freden. Sagt meget forenklet.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu