Færøsk politiker: “Hvornår rammer den spanske definition af folkeretten os?”

Magni Arge er medlem af Folketinget for det færøske parti Republikanerne, der går ind for færøsk selvstændighed. Her forklarer han, hvorfor han i sidste uge var vært for den catalanske separatistleder Carles Puigdemonts besøg i Folketinget.

Claus Kragh

Essensen

  • Færinger stod bag catalansk separatistbesøg i København.
  • Færøerne arbejder på en handelsaftale med Rusland.
  • I 2018 skal færingerne stemme om mere selvstændighed.

LÆS OGSÅ: 

Færøsk selvstændighedstrang udløser diplomatisk krise 

Magni Arge, er der en diplomatisk krise mellem Færøerne og Danmark?

“Nej, det synes jeg ikke, man kan sige. Jeg forsøger ikke at skabe en catalansk tilstand mellem Færøerne og Danmark. Men princippet om selvbestemmelse går jeg meget op i. Det er helligt i min politiske overbevisning,” siger Magni Arge.

Bliver det ikke fulgt af Danmark?

”Hvis den danske regering først stiller sig bag den spanske definition af folkeretten og den spanske definition af grundlæggende demokratiske rettigheder, og det på et eller andet tidspunkt spreder sig i Europa, hvad kan det så ikke lede til? Hvornår kommer det til at ramme os? Det er årsagen til, at jeg har været så optaget af det catalanske spørgsmål – fordi jeg kan relatere til den historiske situation i 1946, da Færøerne stemte for selvstændighed. Ikke fordi det er en situation, som lige nu er tilspidset imellem Danmark og Færøerne.”

Men kunne du forestille dig, at der opstod en lignende situation mellem Danmark og Færøerne?

“Jamen i sidste uge debatterede vi jo i Folketinget et forslag fra DF, som egentlig handler om, at de vil suspendere det grønlandske selvstyre. Så den slags tanker har allerede sneget sig ind over de danske grænser.”

Tror du, det kan blive et problem?

“Det håber jeg ikke, og jeg har ingen grund til at tro, at det sker. Jeg siger bare, at vi må være på vagt, når tingene begynder at glide et sted, og gøre opmærksom på det for at sikre, at tingene ikke udvikler sig i den retning. Og det nytter ikke at vende det blinde øje til. Der er også en anden dimension i det catalanske spørgsmål: Når man ignorerer et folks vilje på den måde, som spanierne gør, og nægter at indgå i en dialog, så løser man ingen konflikter. Det kan man kun gøre ved at lytte og forstå.”

Lytter den danske regering ikke?

“Den vil eksempelvis ikke lytte til Puigdemont, for de stiller sig bag Rajoy (Spaniens premierminister, red.) i den sammenhæng. Når det kommer til det færøske spørgsmål, synes jeg, at det ofte er svært at få forståelse for, at vi har brug for en meget mere fleksibel adgang til udenrigspolitisk handlingskraft. Man siger i Danmark, at man til enhver tid vil følge en flertalsbeslutning på Færøerne, hvis den går på, at man vil være uafhængig af Danmark, og det vælger jeg at tro på. Jeg savner måske at se, at en sådan kontrakt om den interne og eksterne selvbestemmelsesret ikke kun afsiges mundtligt, men afleveres skriftligt og registreres hos FN. Det har Danmark ikke gjort. Man hænger det op på, at det er noget, statsministeren har udtalt.”

Danmark boykottede sig selv

Ifølge Magni Arge har Færøerne i mange år forsøgt at lave sin egen frihandelsaftale med Rusland uden om Danmark. Øgruppens eksport til Rusland er vokset dramatisk over de seneste år og udgør nu knap en fjerdedel af Færøernes samlede eksport.

Kan det ikke være en provokation over for den danske regering og resten af Folketinget? Vesten har jo sanktioner over for Rusland?

“Jeg vil sige om Rusland og årsagen til, at vi ikke har deltaget i en boykot, at den er klokkeklar. Det hænger sammen med vores konflikt med EU tilbage i 2013 angående fiskebestand og rettigheder. Det mundede ud i, at EU traf en beslutning om at indføre sanktioner over for import af færøsk fisk. Den embargo varede i mere end et år, og det førte til, at alle Europas skibs- og lufthavne blev lukket for færøsk eksport. Inklusiv de danske. Det er første gang i historien, at et kongerige har boykottet sig selv,” siger Magni Arge og fortsætter:  

”Vores velfærd er betalt af vores evne til at omsætte vores fangst og skabe indtægter. Når vi mister adgangen til det europæiske marked, bliver vi nødt til at finde andre markeder, og et af de markeder, der åbnede sig, var Rusland. Et andet var Nigeria, et tredje var Kina, et fjerde var USA. Det russiske marked betød en hel del for os i den periode. Der sker så det, at EU’s embargo bliver ophævet, og et par måneder senere går Danmark så ind i en handelskrig med Rusland. Men vi kan jo ikke bare lukke det marked ned, der har været med til at holde os i live, mens der har været en konflikt med EU. Så står vi igen fuldstændig nøgne, hvis der kommer en ny embargo fra EU.”

”Men der er også en anden årsag, man skal have med. Russerne boykotter forskellige landes mulighed for at eksportere til Rusland. Det er ikke sådan, at nordmændene ikke vil sælge til Rusland, det vil de meget gerne. Men russerne ønsker ikke at købe af dem. Men vi er ikke boykottet af Rusland,” siger Magni Arge.

Vi forstår os bedst på Færøernes handelsinteresser

Men kan du forstå, at nogle kan opfatte det som en provokation at lave en stor handelsaftale med Rusland?

“Jeg ved ikke, om der er en stor handelsaftale på vej. Det vil jeg ikke kommentere på. Men jo, selvfølgelig kan jeg se, at der er interessemodsætninger. Så er der nogle, der ønsker at politisere det sikkerhedspolitisk, men det handler ikke om sikkerhedspolitik, det handler om handelspolitik. Der er slet ingen tvivl om, at hele det sikkerhedspolitiske kompleks er et dansk anliggende, ikke et færøsk. Men vores handelspolitik ligger i Færøernes hænder, og Danmarks handelspolitik ligger i EU’s hænder. Men vi er ikke medlemmer af EU. Hver gang Danmark indgår en ny aftale med andre lande, skal det igennem Bruxelles. Men vi er ikke med, så vi må selv forhandle egne aftaler. Færøerne har brug for nogle statslige remedier for at varetage sine interesser, både når det angår forhandling af fiskerirettigheder, og når det angår handelsmæssig adgang til forskellige lande. Derfor har vi et problem med den udenrigspolitiske lov i forhold til Danmark, der hæmmer vores bevægelsesfrihed.”

Så I vil have mere selvstyre?

“Ja, vi lever i en globaliseret verden, hvor tingene går hurtigere og hurtigere, hvor man handler hele kloden rundt. Vi kan ikke sidde og forholde os til, hvad embedsfolk mener nede på Asiatisk Plads, når vi har behov for at bevæge os hurtigt.“

Det lyder, som om du synes, det ville være nemmere, hvis Færøerne var selvstændigt?

“Jamen det er jo det, som er grundlaget for vores parti. Vi mener, at selvstændighed er den bedste måde at varetage vores egne interesser på, og vi er de eneste, der plejer de færøske interesser som vores førsteprioritet. Danmark kommer aldrig til at have færøske interesser som førsteprioritet. Det vil altid være danske interesser først, og så EU som nummer to, og så går jeg ud fra, at Grønland vejer tungt, fordi det har stor betydning for Danmarks globale vækst. Og så kan vi komme i sidste ende.”

”Men det betyder ikke, at jeg har noget imod det danske folk, og jeg har ikke noget imod at samarbejde med Danmark. Overhovedet ikke. Men det at være i en situation, hvor Danmark til hver en tid har overherredømmet, og vi skal følge Danmark i alle sammenhænge, det er en vanskelig sag. Det giver os ikke den plads, vi mener, vi har brug for,” siger Magni Arge.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu