I Horsens kan 75 ældre se frem til at bo i plejeboliger, der ligger på en af byens bedste adresser, midt i byen og med udsigt over den å, der deler midtbyen i to. De i alt 75 plejeboliger finansieres af en pensionskasse, AP Pension, og de skal drives af Danske Diakonhjem, Danmarks største private operatør af plejeboliger til ældre.

Plejeboligerne i Horsens er et af de seneste eksempler på, hvordan privat finansierede og privat drevne plejeboliger skyder op rundtomkring i Danmarks kommuner. Mandag Morgens gennemgang af udviklingen siden 2009 viser, at hver 7. nye plejebolig i Danmark er finansieret af private og drives af private virksomheder.

De nye plejeboliger falder på et tørt sted. I det store flertal af kommunerne stiger antallet af plejekrævende ældre i de kommende år så meget, at det langt overstiger kapaciteten på de nuværende plejecentre.

Alene i Horsens vil antallet af 80+-årige borgere i 2025, altså om mindre end ti år, være steget med cirka 35 procent. Det svarer til ekstra 1.277 ældre i denne særligt plejekrævende aldersgruppe.

"Hen over de næste ti år skulle vi have bygget små 200 ekstra plejeboliger til ældre. Når Danske Diakonhjem åbner 75 plejeboliger, skal vi ikke selv bygge helt så mange nye plejeboliger. De er velkomne," siger Peter Sørensen, borgmester i Horsens og valgt for Socialdemokratiet.

Friplejeboligerne kan altså være en håndsrækning i en situation, hvor kommunerne oplever et stort pres på deres budgetter.

Dertil kommer, at kommunerne hvert år skal holde investeringerne i byggeri som for eksempel nye plejecentre inden for en samlet, årlig anlægsramme. Bygges plejeboligerne i stedet for som friplejeboliger, står de private aktører for investeringerne, der altså ikke påvirker kommunernes anlægsbudgetter.

Den stille udvikling

Plejeboligerne bygges efter lov om friplejeboliger, der siden 2007 har givet private investorer og operatører mulighed for at bygge friplejeboliger i lige præcis de kommuner, hvor de kunne se et potentielt marked.

Friplejebolig for friplejebolig vokser der et privat marked for plejeboliger frem i Danmark. Dermed ligner udviklingen for plejeboligerne udviklingen på skoleområdet, hvor friskoler netop etablerer sig "frit" ved siden af de kommunalt drevne folkeskoler.

Den hurtige udvikling af private tilbud til velfærden for de ældste borgere er indtil nu sket i stilhed. I den ofte ganske ophedede diskussion om offentlig versus privat velfærd har fokus hidtil været på de ømtålelige udliciteringer af velfærdsinstitutioner som for eksempel plejeboliger til ældre.

Og meget tyder på, at kommunerne har sat udliciteringerne af plejeboliger på pause. Det er for eksempel sket i en kommune som Syddjurs, der ikke som forventet forlængede kontrakten med et privat drevet plejecenter. Og i Helsingør, hvor kommunen helt har opgivet udlicitering af et plejecenter, blandt andet på grund af modstand fra Dansk Folkeparti

Privatiseringer uden udliciteringer

Ved slutningen af 2018 var der bygget i alt 993 friplejeboliger i Danmark. Umiddelbart er det ikke meget i sammenligning med de i alt 41.118 plejeboliger i Danmark.

Men udviklingen går hurtigt.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet noterer i en opgørelse, at der allerede nu er givet tilsagn om byggeri af lige så mange friplejeboliger, som der er bygget. Siden 2009 er der givet tilsagn om at bygge i alt 1.936 friplejeboliger i mere end hver tredje kommune. Se figur 1.

Med den udvikling adskiller markedet for fripleje- og plejeboliger i Danmark sig radikalt fra markedet i Sverige.

Her har kommuner fra syd til nord i stort omfang udliciteret driften af plejeboliger. Store omsorgskoncerner med Ambea og Attendo i spidsen driver hver mere end 100 plejecentre. Også danske Forenede Care har en bid af det svenske marked med driften af mere end 30 plejecentre.

I Danmark er de tre store virksomheders markedsandel mere beskeden. Ambeas danske datterselskab Altiden driver 6 plejecentre, Attendo driver 3, og Forenede Care driver også 3 plejecentre.

Til sammenligning driver de Danske Diakonhjem, der blandt andet står bag de 75 kommende friplejeboliger i Horsens, 50 plejecentre. Det antal gør Danske Diakonhjem til den største private operatør af plejeboliger til ældre.

Efter danske forhold er der tale om en relativt stor virksomhed. Danske Diakonhjem beskæftiger mere end 2.600 medarbejderne og skabte i 2018 en omsætning på mere end 1,2 milliarder kroner.

Men i modsætning til de store operatører på det svenske marked er Danske Diakonhjem en selvejende institution. På hjemmesiden fremhæver Danske Diakonhjem derudover, at de er en nonprofitorganisation.

"Når vi opretter et friplejehjem i Horsens, skal vi ikke tjene penge til nogen bag ved os. Vi er en selvejende organisation, og det betyder rigtig meget, når vi møder repræsentanter for kommunerne," siger Emil Tang, direktør i Danske Diakonhjem.

Og så er der selvfølgelig en ting til.

Danske Diakonhjem kan ikke bare tilbyde drift af boliger til ældre, sådan som de for eksempel gør med friplejeboligerne i Horsens, de leverer også i samarbejde med AP Pension en samlet pakke. Først og fremmest er investeringen på plads, og derudover står de to partnere for byggeri og senere for drift af plejeboligerne på både den tekniske, bygningsmæssige side og på plejesiden.

"Kommunerne skal kun betale, hvad det koster at få borgeren passet, og den udgift skulle de alligevel have," siger Emil Tang.

Kommunen ville have udgiften alligevel, fordi Danske Diakonhjem og andre operatører af friplejeboliger kun stiller pladser til rådighed for borgere, som en kommune har visiteret til en plads i en plejebolig.

Samtidig ligger prisen for at bo i en friplejebolig på, hvad det i gennemsnit koster at bo i en kommunalt drevet plejebolig.

Der er lige nu en ret stor efterspørgsel efter plejeboliger, men langt de fleste, dvs. 91 ud af 98 kommuner overholder ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse plejeboliggarantien og tilbyder borgerne en plejebolig mindre end 60 dage efter visiteringen. Nogle borgere vælger dog i stedet at søge om ophold på et friplejehjem, hvor ventetiderne kan være længere.

"Friplejehjem som Danske Diakonhjem fremhæver deres værdigrundlag over for borgerne. Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor friplejehjemmene er så efterspurgte. Dertil kommer, at vores undersøgelser at fremtidens ældre stiller højere krav til individuel velfærd. Friplejehjemmene forsøger hele tiden at skræddersy deres tilbud efter behovene," siger Dansk Erhvervs velfærdspolitiske chef Rasmus Larsen Lindblom.

Flere ældre – flere kunder

Danske Diakonhjem er ikke bare den største private operatør af plejeboliger, de er også som virksomhed gået forrest i brugen af den lov om friplejeboliger, som den daværende VK-regering vedtog sammen med Dansk Folkeparti tilbage i 2007. Se faktaboks.

Loven var en del af VK-regeringen og statsminister Anders Fogh Rasmussens ønske om altid at kunne tilbyde borgerne et frit valg mellem en offentlig og en privat leverandør.

For Emil Tang og Danske Diakonhjem åbnede det muligheder for at drive plejeboliger på en ny måde. Indtil da havde organisationen drevet en række plejecentre med en driftsoverenskomst med en kommune. Med friplejeloven fra 2007 kunne Danske Diakonhjem i langt højere grad selv definere deres tilbud.

"Når du har et friplejehjem eller driver nogle friplejeboliger, er du din egen herre og er ikke afhængig af, hvad en kommune giver os lov til," siger Emil Tang.

Det betyder først og fremmest, at en kommune ikke kan anvise borgere til en plads i en friplejebolig, borgeren skal selv søge.

Derudover kan friplejehjem helt som andre privat drevne plejehjem tilbyde borgerne de såkaldte tilkøbsydelser. Det kan for eksempel være en ekstra ugentlig rengøring af boligen, eller lige så ofte kan beboerne "købe" sig til en medhjælper, når han eller hun skal på besøg hos familien eller måske til lægen.

Bare det stigende antal af ældre i de særligt plejekrævende aldersgrupper over 80 betyder, at Emil Tang og Danske Diakonhjem efter alt at dømme har et godt kundegrundlag for deres virksomhed i de kommende rigtig mange år.

Men det handler også om at skabe de rigtige rammer for den daglige drift.

"Vi gør meget ud af, at vores ledere føler, at det er ’deres’ plejecenter. Den indstilling skal de gerne give videre til medarbejderne, så de også føler et ejerskab," siger Emil Tang.

Ældreboliger – en sikker investering

I Danmark er AP Pension det pensionsselskab, der har engageret sig mest i byggeriet af friplejeboliger. De 75 friplejeboliger i Horsens er en del af en samlet pakke på 200 friplejeboliger i tre jyske kommuner. Ud over Horsens er det Haderslev og Rebild. Samlet set investerer AP Pension cirka 280 millioner kroner i friplejeboligerne i de tre kommuner. I alle tre tilfælde sker det i et samarbejde mellem AP Pension og Danske Diakonhjem.

Hvor kommunerne lægger vægt på, at Danske Diakonhjem er en nonprofitorganisation, ser AP Pension i stedet mere på virksomhedens track record.

"For os er det afgørende, at vi samarbejder med en god og erfaren operatør. Det er bestemt ikke tilfældigt, at vi samarbejder med Danske Diakonhjem, fordi de har gennem mange år drevet plejeboliger," siger Peter Olsson, direktør for AP Ejendomme.

Han siger, at investeringer i friplejeboliger er et nyt, men også lovende forretningsområde.

"Vi vil gerne finansiere friplejeboliger, fordi vi opfatter det som en sikker investering. Vi kan se, at der bliver flere ældre, og tror, markedet er kommet for at blive. Det er en rimelig værdifast investering for os, og vi forventer et helt fornuftigt afkast af vores investering," siger han.

Det er samtidig en investering, hvor Peter Olsson og AP Pension har taget de lange briller på. AP Pension og Danske Diakonhjem har indgået en kontrakt om driften af de nye plejeboliger i 30 år.

Friplejeboliger lukker kommunalt plejecenter

Borgmester Peter Sørensen har i Horsens hilst AP Pensions investering velkommen. Sådan ser det også ud i Rebild Kommune, hvor AP Pension og Danske Diakonhjem vil bygge friplejeboliger i Nørager, en noget mindre by med kun lidt mere end 1.100 indbyggere. Til sammenligning har byen Horsens næsten 60.000 indbyggere.

I Nørager er historien helt anderledes end i Horsens.

Der ligger i forvejen et ældre kommunalt plejecenter i Nørager. Problemet er her, at byrådet flere gange har diskuteret, om centeret skulle lukkes.

Det er der ifølge borgmester Leon Sebbelin, Danmarks eneste radikale borgmester, to grunde til.  For det første har kommunen haft svært ved at anvise beboere nok til ledige plejeboliger i Nørager. For det andet er det et ældre plejecenter, hvor udgifterne til vedligeholdelse efterhånden er blevet meget store.

Som reaktion på den årelange diskussion om plejecenterets eksistens har en borgergruppe i Nørager samarbejdet med Danske Diakonhjem om udviklingen af det nye friplejehjem.

For borgergruppen giver et plejecenter både gode arbejdspladser og liv til et bysamfund, der ellers kunne være truet. For Rebild Kommune har AP Pension og Danske Diakonhjems beslutning betydet, at kommunen lukker det eksisterende plejecenter i Nørager.

"Nu har vi fået mulighed for at lukke et plejecenter med tomme boliger, og så kan Danske Diakonhjem forhåbentligt tiltrække borgere fra andre kommuner," siger han.