I løbet af 30 år er det lykkedes FN at promovere et rød-grønt vækstparadigme baseret på bæredygtighed i en sådan grad, at det i dag påvirker verdens førende virksomheder inden for industri, energi, transport, fødevareproduktion og finans på helt afgørende vis.

Mens verdensorganisationen med hovedkvarter i New York City klandres for at være et ineffektivt bureaukrati og et kun lidet succesfuldt forum for skabelse af fred i verden, står det klart, at det er lykkedes FN-systemet at omsætte hensynet til klodens miljø og til dens 7,5 mia. indbyggere til så konkrete og håndterbare målsætninger, at regeringsledere, borgmestre og erhvervsledere i dag inkorporerer dem i deres strategiske målsætninger.

Det stod klart i forbindelse med FN’s generalforsamling i New York City i sidste uge. Det årlige topmøde blandt verdens regeringsledere har nemlig udviklet sig til også at være et mødested for verdens erhvervsøkonomiske elite, der i stigende grad ser FN’s udviklingsmål som centrale katalysatorer for udviklingen på stort set alle forretningsområder.

 Det var derfor, at statsminister Lars Løkke Rasmussen benyttede den såkaldte Global Goals Week i USA’s økonomiske hovedstad til at lancere det såkaldte P4G-samarbejde. Samarbejdet handler om, at en række amerikanske storbyer som New York, San Francisco, Chicago og LA sammen med Kina, Sydkorea, Mexico, Vietnam og Danmark i en ledende rolle vil arbejde for at opfylde FN’s verdensmål.

Det gælder både det altoverskyggende mål om at stoppe de globale klimaforandringer, men også om at stræbe efter de 17 verdensmål, der blev fastsat i 2015 som de konkrete målpunkter i det, som dybest set er FN’s køreplan for yderligere fremdrift for det vækstparadigme, som Norges socialdemokratiske statsminister udstak kursen for tilbage i 1987.

Statsministeren står ikke alene med synet på FN’s verdensmål som pejlemærker for Danmarks nationale vækst- og erhvervsstrategi. Topchefer fra Carlsberg, Novozymes, Novo Nordisk, Grundfos, Rockwool og Vestas var ligeledes i New York i sidste uge, fordi de opfatter FN-målene som afgørende for, hvilken strategisk retning de skal vælge.

Claus Stig Pedersen, direktør for bæredygtighed i Novozymes, forklarer det således:

”Vi har med verdensmålene fået et fælles sprog til at fortælle vores partnere om, hvordan vores teknologi og potentialer kan materialisere sig i løsninger, der er gode for verden. Verdensmålene giver medvind på rejsen. De giver os nye argumenter og venner derude, som kan hjælpe til med, at forandringerne kan ske hurtigt og i stor skala til gavn for verden og for vores aktionærer,” siger Claus Stig Pedersen.

Novozymes’ satsning på bæredygtighed og på FN’s verdensmål har intet med filantropi eller velgørenhed at gøre. Tværtimod handler det for virksomheden om så tidligt som muligt at identificere globale behov for at kunne udvikle de løsninger, som der opstår markeder for, når lande og byer begynder at implementere de bæredygtige løsninger.

Sælgeren og realisten

Mens skiftende danske regeringer over de seneste ti år har haft stor succes med at gøre FN’s klima- og bæredygtighedsmål til motor for en hel stribe eksportindustrier fra vindmøller til insulin og landbrugsenzymer, forholder det sig anderledes, når det handler om at omsætte FN’s verdensmål til virkelighed i Danmark.

Danmark har sine største nationale udfordringer på verdensmålene 12, 13, 14 og 15, der handler om ansvarligt forbrug og produktion, klimaindsatsen, livet i havet og livet på land. Det fremgår af en ny analyse fra Nordisk Ministerråd, der undersøger de nordiske landes primære udfordringer i forhold til at implementere verdensmålene.

Af rapporten Bumps on the Road to 2030 - An overview of the common challenges for the Nordic countries in achieving the Sustainable Development Goals fremgår det, at det er selve den høje materielle levestandard – herunder stort forbrug af flyrejser og transport – der gør, at de ellers avancerede nordiske lande ikke i tilstrækkeligt omfang lever op til verdensmålene.

For Danmarks vedkommende står det også klart, at det højintensive landbrug med stor eksport medfører et betydeligt pres på naturressourcerne både på land og i havene omkring Danmark.

Finansminister Kristian Jensen har været regeringens nøgleperson i udarbejdelsen af den nationale handlingsplan for, hvordan Danmark agter at forfølge verdensmålene frem mod 2030. Kristian Jensen var som udenrigs- og udviklingsminister fra sommeren 2015 til efteråret 2016 dybt involveret i forhandlingerne om verdensmålene på FN-plan, og han har siden som finansminister haft ansvaret for den konkrete prioritering af, hvilke mål man skal forfølge.

“Vi har jo valgt 37 nationale mål, og derfor kan man ikke sige, at vi bare har valgt få ud, hvor vi klarer os godt i forvejen. Handlingsplanen er rammen for vores indsats, men rammen skal udleves i daglige initiativer … Det er altid let for en opposition at sige, at man kunne have gjort mere. Men når jeg kigger på den modtagelse, som handlingsplanen har fået af internationale partnere, så kan vi godt fra dansk side ranke ryggen og være tilfredse med den plan, vi har leveret,” siger Kristian Jensen i et interview med Mandag Morgen.

Finansministeren understreger videre, at Danmarks bestræbelser på at få omstillet danskernes privatforbrug og virksomhedernes ressourcepres i en mere bæredygtig retning ligger i goder rammer i EU, der er blandt de mest ambitiøse globale aktører inden for den grønne omstilling. Ifølge finansministeren er det på den baggrund, at man skal se regeringens beslutning om at stoppe arbejdet med det såkaldte ’grønne nationalregnskab’ under Danmarks Statistik.

Små virksomheder er søgende

Mens Danmarks regeringer og landets største virksomheder har snart ti års erfaring med at forme eksport-, innovations- og investeringsstrategier med udgangspunkt i FN’s bæredygtighedsstrategi, kniber det mere for mindre etablerede virksomheder med at udnytte de muligheder, der ligger i verdensmålene.

Det er en af grundene til, at Industriens Fond i Danmark er gået i partnerskab med både Dansk Industri og FN’s udviklingsprogram UNDP om et såkaldt acceleratorprogram, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at finde nøglen til, hvordan de globale mål fra FN i New York kan omsættes til konkrete produkter og serviceydelser, der kan sikre virksomhederne fornyet vækst og dermed Danmark nye job.

En af de mindre danske virksomheder, der bruger verdensmålene, er den vestjyske produktionsvirksomheds Troldtekt. Her giver administrerende direktør Peer Leth følgende råd: ”Skriv din virksomheds nekrolog, så du bliver bevidst om, hvad virksomhedens eksistensberettigelse er.”

Mens den vestjyske erhvervsleder anbefaler at bruge en fiktiv nekrolog som et ledelsesmæssigt strategiredskab, står det klart, at det vækstparadigme, som FN har udviklet over de seneste 30 år, rent faktisk betyder både liv og død for reelle virksomheder verden over.

I 1987 var de multinationale fossile energimastodonter som Exxon, Shell og BP verdens mest magtfulde virksomheder. Siden har verdenssamfundets jagt på CO₂-reduktioner betydet, at vedvarende energiteknologier har vundet frem i massivt omfang.

Denne udvikling vil kunne accelerere i de kommende år, hvor verden står foran en omfattende elektrificering af energiforbruget. Ikke mindst på transportområdet står det klart, at elbilerne nu for alvor vil bryde igennem, hvilket vil føre til omfattende forandringer for bilproducenter og olieindustrien.

Det vil igen føre til massive forandringer i værdifastsættelsen af de virksomheder, der er aktive inden for disse industrier. De virksomheder, som bedst forstår at omstille sig til det nye fossilfattige og elektrificerede transportparadigme, vil være morgendagens vindere. Omvendt vil de, der for længe holder fast i forbrændingsmotorer og distribution af fossilt brændstof til fremtidens bilister, blive taberne.

FN’s verdensmål er altså – uanset hvor ’bløde’ de tager sig ud, når velgørende ngo’er præsenterer dem – blevet omdrejningspunktet for et verdensomspændende erhvervsøkonomisk udskilningsløb og samtidig drivkraften for både udryddelse af fattigdom, øget social lighed og en ansvarlig omgang med verdens naturressourcer.