Regeringen havde kørt de helt store kanoner i stilling. Med statsminister Lars Løkke Rasmusen (V) i spidsen var hele otte ministre mødt op i det almene boligbyggeri Mjølnerparken i København en kold formiddag i marts for at præsentere regeringens nye ghettoplan. Nu skulle der for alvor strammes op på de belastede boligområder med høj arbejdsløshed, udbredt kriminalitet og høj andel af indvandrere.

Mens de politiske forhandlinger om ghettoer og parallelsamfund nu kører på Christiansborg, kan regeringen samtidig notere, at det går fremad på fem ud af de i alt ni integrationsmål, der er omfattet af det såkaldte integrationsbarometer.

Det fremgår af en ny statusrapport fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Dette barometer bruges til at tage temperaturen på, hvordan det går med integrationen i Danmark. Se figur 1.

Her er der reelt tale om en succeshistorie, der overraskende nok også gælder for lige netop udviklingen i de ghettoer, statsministeren har fokus på. I dag er der 22 udsatte boligområder, mens der for bare 4 år siden var 31.

Flere får en uddannelse

Den udvikling får dog langt fra samme opmærksomhed, som de mange udlændingestramninger. Og på et helt afgørende område er der ifølge forskningschef Jan Rose Skaksen fra Rockwoolfonden virkelig noget at fejre.

Han hæfter sig især ved, at flere indvandrere og efterkommere med en ikke-vestlig oprindelse får en ungdomsuddannelse eller gennemfører en videregående uddannelse.

”Det er rigtig godt at se, at flere og flere får en uddannelse. Udviklingen skyldes ikke bare den nuværende eller tidligere regeringers forskellige tiltag. Der er tale om en anderledes langsigtet tendens i samfundet,” siger Jan Rose Skaksen og uddyber:

”En dansk uddannelse betyder ret meget for den enkeltes beskæftigelsesmuligheder senere i livet. Det gælder både for danskere og altså også for indvandrere og deres efterkommere. Derfor er udviklingen her vigtig,” siger han.

Også kultursociologen Eyvind Vesselbo, der i en årrække har beskæftiget sig med integration som både forsker og som medlem af Folketinget for Venstre, fremhæver betydningen af uddannelse.

”Det er utroligt vigtigt med en uddannelse. Jo flere der får en uddannelse, desto flere vil kræve den respekt og den anerkendelse, som en uddannelse tilsiger. De skal nok blive integreret i det danske samfund,” siger han.

Men, for der er stadig et men: Der er fortsat en stor gruppe, der ikke gennemfører hverken en videregående uddannelse eller, nok så vigtigt, en ungdomsuddannelse. Så selv om udviklingen går i den rigtige retning, mangler der stadig et stykke vej.

”Arbejdsmarkedet kræver i stigende grad, at danskerne i det mindste har en erhvervsuddannelse. Dem, der ikke får en uddannelse, får sværere ved at finde et arbejde. De bliver oftere marginaliseret. Det er ikke, fordi de er udlændinge, eller fordi deres forældre er udlændinge, men fordi kravene til uddannelse er stigende,” siger Eyvind Vesselbo.

Krise forværrede integration

Når en økonom som Jan Rose Skaksen skal vurdere, hvordan det går med integrationen, ser han først og fremmest på uddannelse og job. Og hvad angår uddannelse, er der altså ingen tvivl. Her er der en tydelig fremgang.

På det andet helt afgørende parameter, beskæftigelsen, er udviklingen noget mindre prangende. Indvandrere og efterkommere med en ikke-vestlig baggrund er i langt mindre grad beskæftiget end danskere. Forskellen, det såkaldte beskæftigelsesgab, er ikke blevet mindre i de fem år, som indgår i regeringens målinger. I 2017 er beskæftigelsesgabet det samme, som det var i 2012, der er det første år i integrationsbarometrets målinger.

Den meget korte tidshorisont viser imidlertid ikke, at beskæftigelsen blandt indvandrere og deres efterkommere reelt er faldet fra det hidtidige højdepunkt i 2008 og frem til 2012. Det skal i den forbindelse med, at VLAK-regeringen har overtaget både integrationsmål og basisår fra SRSF-regeringen, der indførte integrationsbarometret i netop 2012.

”Det gik rigtig godt med integrationen frem til 2008, hvor indvandrernes beskæftigelsesfrekvens steg rigtig meget. Den udvikling satte krisen en stopper for. Man kan sige, at krisen satte integrationen på hold,” siger Jan Rose Skaksen.

Selv om den til enhver tid siddende regering altid vil forsøge at tage æren for, hvor godt det går med f.eks. integrationen her og nu, har de økonomiske konjunkturer afgørende betydning for, hvordan det går med integrationen.

Op gennem 00’erne betød den årelange fremgang i økonomien, at også indvandrere uden erhvervsuddannelse i stigende grad kom i arbejde. Virksomhederne havde ganske enkelt brug for al den arbejdskraft, de kunne skaffe.

Når så krisen i særlig grad ramte indvandrerne, skyldes det bl.a., at mange af dem er ufaglærte.

”Opturen i 00’erne satte gang i integrationen på arbejdsmarkedet. Det giver håb om, at den nuværende optur får en tilsvarende effekt,” siger Jan Rose Skaksen.

Basisår afgørende for måling

Integrationsbarometret viser som fortalt ikke udviklingen i beskæftigelsen siden højdepunktet i 2008, men kun fra 2012, hvor krisen havde sendt et stort tal indvandrere i arbejdsløshed. På den baggrund er det alt andet lige lettere at vise en fremgang, når man først måler fra det meget lave niveau i 2012, end hvis regeringen havde anvendt et andet basisår som f.eks. 2008.

Dertil kommer, at det store fald mellem 2008 og 2012 først og fremmest fandt sted under skiftende VK-regeringer. Socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt overtog posten som statsminister i oktober 2011. Med et basisår i 2012 kan VLAK-regeringen derfor sammenligne udviklingen siden de socialdemokratiske ledede regeringer i perioden 2011-2015. Se figur 2.

”Når man etablerer et indeks, er man meget omhyggelig med at vælge det år, man gerne vil sammenlignes med. Det gælder ikke bare for integrationsbarometret, men for alle den slags indeks,” siger Eyvind Vesselbo.

Selv om konjunkturerne kan forklare, hvorfor indvandreres beskæftigelse er faldet fra 2008 og frem mod 2012, er det ikke hele forklaringen. OECD-tal viser ligefrem, at indvandreres beskæftigelsesfrekvens faldt mere i Danmark end i alle andre EU-lande. Ser vi på vores nabolande, er beskæftigelsesgabet i Danmark i dag større end i alle andre lande undtagen Belgien. Det er en udvikling, der er blevet noteret i OECD-hovedkvarteret i Paris.

”Beskæftigelsesgabet er meget højt i Danmark, og det ser ud til at have bidt sig fast på det høje niveau i højere grad end i Sverige,” sagde Stefano Scarpetta, direktør for beskæftigelse og sociale anliggender i OECD, i et oplæg på en Rockwool-konference tidligere i år. Se figur 3.

Selv om Danmark altså halter efter andre EU-lande på det område, fortæller integrationsbarometeret alligevel om fremgang på fem af de ni udvalgte områder.

Et andet af de ni områder handler om ghettoer eller det, der så prosaisk kaldes ’udsatte boligområder’. Her er målet, at skal der være færre af sådanne områder. Og det er i den grad lykkedes. I løbet af de 4 år 2014 til 2017 er antallet af udsatte boligområder faldet fra 31 til 22.

Alligevel tog statsminister Lars Løkke Rasmussen problemet med ghettoernes parallelsamfund op i sin nytårstale i år og satte senere gang i højt profilerede politiske forhandlinger om tiltag, der i sidste ende skal føre til, at ghettoerne er væk i 2030.

Det store fokus på at fremhæve problemerne i stedet for også at fokusere på de integrationsområder, hvor udviklingen går i den rigtige retning, betyder ifølge Eyvind Vesselbo, at diskussionen om ghettoerne bliver upræcis.

”Vi kan se, at udviklingen i de udsatte boligområder går i den rigtige retning, så jeg undrer mig lidt over, at man diskuterer boligområderne, når det formentlig kun er en lille minoritet på mellem 10 og 15 pct. af beboerne, der er problemet,” siger Eyvind Vesselbo.

Det er altså ikke altid, at integrationsbarometrets gode historier sætter sig spor i den aktuelle debat – eller politik.