I realiteten lever langt de fleste af os stadig med en fuldtidsansættelse snarere end at hoppe fra tjans til tjans. Indtil videre er det måske i højere grad frygten for at falde ud af velfærdsstatens trygge favn, der præger debatten om, hvad de nye teknologier gør ved organiseringen af fremtidens arbejdsmarked.

Som Kristian Weise, direktør for tænketanken CEVEA, formulerer det:

”Vi kan ikke se et materielt prekariat i Danmark endnu. Men jeg tror, at vi begynder at kunne se en form for emotionelt eller psykologisk prekariat, forstået på den måde, at der er en stigende del af befolkningen, som godt nok stadig har fine arbejdsvilkår, men som føler sig mere usikre og utrygge, hvad angår fremtiden. De har taget en uddannelse og er klar på at arbejde, og alligevel kan de måske ikke få en fastansættelse, og hvis de mister deres arbejde, er de mere usikre på, om de overhovedet kan få dagpenge eller kontanthjælp,” siger Kristian Weise.

Vores ansættelsesforhold er en af de faktorer, som påvirker vores livskvalitet allermest. EU-kommissionen gennemfører med mellemrum en stor undersøgelse af europæernes livskvalitet, og i den seneste opgørelse fra 2013 var folks tilknytning til arbejdsmarkedet det punkt, som stærkest påvirkede deres generelle tilfredshed.

Folk, der er ansat på en kontrakt på under 12 måneder, eller arbejder som vikar, er markant mindre tilfredse med livet end dem, der har fast ansættelse eller længerevarende kontrakter. Undersøgelsen viser også, at den form for ansættelse, man har, påvirker tilfredsheden mere end f.eks. størrelsen på ens løncheck. 

Flere føler sig ramt af stress

Sidste år spurgte Sundhedsstyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten ’Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017’, der udkom i marts i år, 180.000 danskere om deres sundhed, og her viser det sig, at 19 pct. af alle, der er i beskæftigelse, føler sig stressede. Men også at tallet er langt højere for dem, der står uden job.

Næsten halvdelen, 47 pct., af de arbejdsløse føler sig stressede, og de føler sig mere stressede nu, end de gjorde i 2013, da undersøgelsen sidst blev lavet. Dengang følte 40 pct. af de arbejdsløse sig stressede.

Andre undersøgelser viser, at også det at føle sig i risikozonen for at miste sit job kan udløse stress. Det får Jens Bonke, seniorforsker i Rockwool Fondens Forskningsenhed, til lakonisk at konkludere, at mennesker ikke trives med uvished om jobbet.

Utryghed er stressende og nedsætter livskvaliteten, og Jens Bonke sammenligner det med patienter, der får det bedre, når de får stillet en diagnose. De kan bedre slappe af, når de har fået lægens ord for, at de reelt er syge.

På samme måde virker det også mindre stressende, når folk, der er i fare for at miste deres job, i det mindste får afgjort, at de står til at blive fyret.

Negative konsekvenser

Det store problem er ifølge Jens Bonke, at mange flere mennesker i dag ikke føler sig trygge i deres ansættelse.

”Der har altid været en vis cirkulation på arbejdsmarkedet. Håndværkere og fiskere er vant til, at arbejdet kan være uregelmæssigt, men den cirkulation berører i stigende grad grupper, der ikke tidligere blev berørt. Offentligt ansatte, der før var tjenestemænd, kan fyres, og akademikere bliver oftere projektansat. Det gør, at der er flere, der bliver stressede,” siger han.

Jens Bonke forudser, at et mere løst og omskifteligt arbejdsmarked vil påvirke vores sociale liv i negativ retning og f.eks. føre til flere skilsmisser:

”Det vil være svært at lave aftaler, hvis man arbejder for en platform, for man ved ikke, hvornår man kommer hjem – for man skal jo være omstillingsparat,” siger han.

Bonke mener også, at nogle grupper vil være mindre tilbøjelige til at forpligte sig langsigtet, f.eks. via boligkøb.

At livet som platformsarbejder vitterligt kan være belastende, bekræftes af en undersøgelse, som den danske arbejdsplatform Worksome lavede blandt 762 freelancere i december. Her svarede 58 pct., at de følte sig mere stresset som freelancer end som fastansat. 

Jens Bonke mener, at det giver grund til at sætte spørgsmålstegn ved den udbredte italesættelse af det at have et job som noget, der skal være fleksibelt, og hvor vi hele tiden skal være omstillingsparate og konstant udfordre os selv:

”Det er ikke et gode, at man ikke er tilfreds med sit liv. Hvis vi kan se, at velfærden falder som følge af bl.a. platformenes indtog på arbejdsmarkedet, må vi som samfund forholde os til, om det virkelig er en pris, vi er villige til at betale, eller om vi kan gøre noget andet, så vores velfærd ikke bliver reduceret, men forhåbentlig ovenikøbet forbedret,” siger Jens Bonke.