Bente Sorgenfrey har en drøm. Som formand for hovedorganisationen FTF med tilsammen 450.000 sygeplejersker, lærere, pædagoger, politifolk, socialrådgivere og andre fra især den offentlige sektor i ryggen drømmer hun om, at medarbejderne i fremtiden bliver inddraget langt mere i at udvikle den offentlige sektor.

”Større inddragelse af medarbejderne er helt centralt for at udvikle den offentlige sektor. Vi skal have etableret lokale partnerskaber, hvor politikere, ledere og medarbejdere arbejder sammen om at udvikle den måde, der styres og arbejdes med kerneopgaven på,” siger Bente Sorgenfrey i et interview med Mandag Morgen.

Hendes bøn kommer her få dage før, regeringen går i gang med første etape af den såkaldte sammenhængsreform. Den tegner til at blive den største reform af den offentlige sektor i over 10 år og får dermed store konsekvenser for Bente Sorgenfreys medlemmer.

Hun mener, at når medarbejderne bliver inddraget mere og er med til at sætte kursen, uanset om det er i staten, regionerne eller landets 98 kommuner, får de også en langt stærkere oplevelse af, at de mange mål og krav giver mening og støtter dem i at udføre deres kerneopgave. Bente Sorgenfrey er godt rustet til de kommende forhandlinger. FTF har brugt mange ressourcer på at lave en omfattende ønskeseddel til regeringen i håb om at få størst mulig indflydelse.

Øverst står ønsket om nye partnerskaber både lokalt og nationalt. Men ønskesedlen er lang og omfatter også mange andre ønsker lige fra en ny økonomisk styringsmodel til en stor ledelsesreform. Se tekstboks.

Nye partnerskaber

Et af målene med regeringens sammenhængsreform er at give medarbejdere og ledere større frihed til at løse opgaverne ude i velfærdens frontlinje. Det er også en tanke, som længe har stået højt på FTF’s dagsorden.

Bente Sorgenfrey mener, at den offentlige sektor i dag er overstyret. Siden 1980’erne har sektoren oplevet talrige moderniseringsprogrammer og planer, så både politikere, ledere og medarbejdere i dag er ved at kløjes i visionerne.

Men hun understreger også, at der ikke findes et quick fix til at løse problemerne, ligesom der heller ikke findes en one size fits all-løsning. Et problem i Skanderborg eller Skive behøver ikke at være et problem i Slagelse eller Sorø. En af løsningerne i hendes optik er derfor stærke partnerskaber mellem politikere, ledere og medarbejdere – både lokalt og nationalt. Hun er bl.a. inspireret af Silkeborg Kommune, som har gode erfaringerne med at indgå partnerskaber. Se tekstboks.

FTF-formanden mener, at lokale partnerskaber kan skabe mere innovation, sikre bedre styring og ledelse samt sætte større fælles fokus på kerneopgaven for borgeren. Hun forestiller sig, at disse lokale partnerskaber skal forankres i SU/MED-systemet. Ledelseskommissionen kritiserede ellers MED-systemet i kommuner og regioner for at være tungt og bureaukratisk. Men den køber Bente Sorgenfrey ikke.

”MED-systemet er et oplagt værktøj til at styrke inddragelsen og kickstarte et samarbejde om at udvikle kerneopgaven for borgerne,” siger hun og foreslår i den forbindelse, at der på nationalt plan etableres et partnerskab mellem regeringen/Folketinget, KL, Danske Regioner samt de tre store hovedorganisationer LO, AC og FTF.

Dette partnerskab skal sætte de overordnede rammer for, hvordan den offentlige sektor skal udvikles og styres fremadrettet.

”Det handler om at få signaleret, hvor man fra central side – altså regeringen – vil hen med den offentlige sektor, og at man gør det i fællesskab. Det er noget af det sværeste for politikerne at forpligte sig på. Vi så, hvordan Margrethe Vestagers (tidligere økonomi- og indenrigsminister, red.) tillidsreform, som ellers havde rigtig mange gode intentioner, ikke nåede rundt i alle de forskellige ministerier. Mange ministre kendte slet ikke reformen. Derfor er et nationalt partnerskab også vigtigt,” siger hun.

Flerårige budgetter

Højt på FTF’s ønskeseddel til den kommende sammenhængsreform står også forslaget om en ny overordnet økonomisk styringsmodel. Det er også et tema, som regeringen har fokus på, og på visse områder flugter FTF’s ønsker med regeringens tanker. De er begge indstillet på at rydde op i puljetyranniet og de mange økonomiske cigarkasser, som skiftende ministre har til rådighed til alskens gode formål. De er også enige om, at den økonomiske styring af sundhedsvæsenet i større grad skal bygge på, hvad der giver de bedste resultater for patienterne.

Men på andre områder er der større afstand. Et eksempel er omprioriteringsbidraget på statens område, der betyder, at der skal spares 2 pct. hvert år på de enkelte ministerområder som f.eks. uddannelsesområdet. FTF foreslår, at dette omprioriteringsbidrag bliver afskaffet, og at taxameterstyringen bliver justeret.

Står det til FTF, skal offentlige institutioner også kunne overføre penge fra et budgetår til flere budgetår. Det kan de ikke i dag, og det betyder, at man mange steder har svært ved at planlægge langsigtet og investere i forebyggende tiltag, mener Bente Sorgenfrey.

”Det er jo ikke ligefrem sådan, at vi brænder benzin af i december for at få brugt pengene, som man engang gjorde det i Forsvaret, da man ikke kunne overføre pengene til næste år. Ved at have flerårige budgetter kan man både som leder og medarbejder planlægge bedre, mere langsigtet og investere i tiltag, der på længere sigt fører til både besparelser og bedre kvalitet,” siger Sorgenfrey.

Hun appellerer derfor til Folketinget om at løsne de stramme økonomiske tøjler om stat, regioner og kommuner, når budgetloven skal revideres senere i år. Hun mener, at Folketinget stiller unødvendigt strenge krav for den offentlige sektor i forhold til EU's finanspagt. Som et eksempel peger hun på, at et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP er det maksimale, som Folketinget styrer efter i budgetloven. Og det på trods af, at EU-Kommissionen siden 2011 har lempet kravet for det maksimale underskud til 1 pct. af BNP.

”Det har jeg længe argumenteret for på både De Økonomiske Råds møder og overfor regeringen. Men de opfatter mig som økonomisk uansvarlig. Jeg synes nu godt, at vi kunne være lidt mere risikovillige, uden at vi sætter økonomien over styr,” siger Bente Sorgenfrey.

Ledere med for mange ansatte

En af de helt tunge klumper i den kommende sammenhængsreform er en stor ledelsesreform. Her kommer regeringens udspil til at bygge på de mange anbefalinger fra Ledelseskommissionen med Allan Søgaard Larsen som formand.

Bedre ledelse i det offentlige er også et tema, som FTF prioriterer højt. Bente Sorgenfrey har især fokus på, at lederuddannelserne skal matche fremtidens ledelsesopgaver. Nye og kommende fagprofessionelle ledere skal have ret til løbende lederuddannelse og efteruddannelse udover diplomuddannelser i ledelse. Lederne skal blive bedre til at lede sammen med andre, og det skal også være et selvstændigt og gennemgående tema på lederuddannelserne. Og så skal det være slut med, at nogle ledere har direkte ansvar for så mange ansatte, at de knap nok kan huske navnene på dem alle sammen.

Nogle offentlige ledere har i dag direkte ansvar for over 100 medarbejdere. I forbindelse med dets arbejde kortlagde Ledelseskommissionen området, og her viste det sig, at en ud af fire ledere – svarende til over 10.000 offentlige ledere – er direkte leder for mere end 27 medarbejdere. Det er generelt alt for mange, mener Bente Sorgenfrey.

”Det er vigtigt, at lederne er klædt godt på til at styre udover bare at styre via kontrol og dokumentation. Lederne skal også være i stand til at løse opgaverne sammen med medarbejderne. Det er der da også heldigvis rigtig mange, der er, men vi må også konstatere, at ledelsesspændet er blevet for stort i den offentlige sektor. Nogle ledere skal spænde over 100 medarbejdere. Det kan være ledelsen i en daginstitution, på en folkeskole eller på en hospitalsafdeling. Det betyder, at den meget direkte personaleledelse har trange kår,” siger hun.

Regeringen forventes at lancere sit udspil til en ledelsesreform til september eller oktober.

LÆS OGSÅ: FTF: Offentligt ansatte styres med for hård hånd