De venter og venter.

Tusindvis af mennesker i almene boliger over hele landet må væbne sig med stor tålmodighed, hvis de skal have fjernet skimmelsvamp, repareret facaden eller have udbedret alvorlige skader.

Måned efter måned vokser bunken af ansøgninger fra de almene boligselskaber, som søger om penge til at foretage nødvendige renoveringer. Den seneste opgørelse fra Landsbyggefonden viser, at ansøgningsbunken omfatter sager for i alt 17 milliarder kroner og berører 60.000 boliger over hele landet.

Men de kommer til at kæmpe hårdt for pengene.

Den såkaldte ghettopakke – der omfatter 15 hårde ghettoområder som Mjølnerparken i København, Gellerupparken i Aarhus og Vollsmose i Odense – lægger beslag på så mange penge, at mange nødvendige renoveringer i de helt almindelige boligområder er i stor fare for at blive udskudt.

Det mener administrerende direktør Bent Madsen i BL – Danmarks Almene Boliger, som derfor sender en klar opfordring til de politiske partier i Folketinget, som snart skal i gang med at forhandle en ny boligaftale.

Han mener, at Landsbyggefondens ramme til renoveringer skal mere end fordobles fra de nuværende 2,3 milliarder kroner om året til mindst 5 milliarder kroner, så beboere ikke længere må vente i årevis på at få udbedret skader. Se figur 1.

”Vi har i tidligere analyser set, at der er et behov på 5 til 5,5 milliarder kroner om året. Så meget har der ikke været til rådighed i de senere år. Det er en væsentlig årsag til, at køen nu er vokset til sager for over 17 milliarder kroner. Det går ud over mange mennesker i helt almindelige boligområder spredt ud over hele landet. Mennesker, der allerede har ventet i adskillige år. Derfor er det vigtigt både at få afviklet den kø, som er opstået, og samtidig sørge for, at der ikke kommer en ny kø,” siger Bent Madsen.

Konsulentfirmaet Deloitte er ved at lægge sidste hånd på en analyse til Boligministeriet, hvori de har kigget nærmere på behovet for renoveringer i de almene boliger de kommende år. Først når den ligger klar om få dage, vil Bent Madsen give et mere præcist bud på, hvor meget den årlige renoveringsramme bør være. 

Milliarder skal bruges fornuftigt

De mange penge i Landsbyggefonden er opsparet af lejerne selv i de almene boliger over hele landet. De indbetaler cirka 3 milliarder kroner om året til fonden via deres husleje. Derfor er det reelt også lejernes egne penge. Men det er de politiske partier i Folketinget, der bestemmer, hvor mange penge der årligt skal øremærkes renoveringer.

Der er næsten 580.000 almene boliger i Danmark. Heraf tegner de 15 hårde ghettoområder sig kun for 3 procent af boligmassen.

Partierne bag ghettopakken har bestemt, at 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden skal øremærkes til de udsatte boligområder i perioden fra 2019 til 2026, altså over otte år. Der er derimod ikke afsat penge til de øvrige almene boligområder, når den nuværende ramme udløber ved udgangen af 2020.

Det er en af de ting, Folketingets partier skal se på, når de forhandler en ny boligaftale.

”Nu er der meget fokus på de hårde ghettoer og den særlige ramme på 10 milliarder. Men det er beboere i helt almindelige boliger over hele landet, som hvert år er med til at spare op via deres husleje. Derfor må det aldrig blive sådan, at de nu ikke kan få renoveret deres bolig på grund af ghettopakken,” siger Bent Madsen.

Boligminister Kaare Dybvad Bek er indstillet på at give boligselskaberne lov til at bruge flere penge på renoveringer end de 2,3 milliarder kroner om året. Men samtidig lægger han op til at stramme kriterierne for de renoveringsopgaver, som kan få støtte.

”Jeg betvivler ikke, at der er en kø af ansøgninger i Landsbyggefonden på 17 milliarder kroner. Men nu er der for eksempel brugt ret mange penge gennem årene på sammenlægning af etværelseslejligheder til større og dyrere boliger. Jeg synes, det er enormt vigtigt at fastholde etværelseslejligheder. Det er nogle af de lejligheder, som enlige på kontanthjælp kan bo i. De har ikke råd til at bo i boliger, som er meget dyrere end 3.500 kroner om måneden. Derfor er det ikke Landsbyggefondens opgave at lukke meget små lejligheder,” siger Kaare Dybvad Bek.

Dermed ligger han op til benhårde politiske boligforhandlinger efter nytår. Normalt får disse forhandlinger, der typisk foregår hvert fjerde år, ikke nogen særlig interesse fra medierne. Det kan vise sig at blive anderledes denne gang, da der er ekstra store milliardbeløb på spil.

Rubrikken er mandag ændret fra "Ghettopakken bremser byggeprojekter for milliarder" til "Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder".