Regeringen står over for en udfordring med at overbevise danskerne om, at de har den helt rigtige kur til at fremtidssikre sundhedsvæsenet.

Halvdelen af danskerne mener, at det er uklart, hvilke sundhedstilbud deres egen kommune allerede har i dag, som f.eks. sygepleje, genoptræning og forebyggelse. Da kommunerne vil få en nøglerolle og ansvaret for endnu flere sundhedsopgaver med regeringens nye sundhedsreform, bliver denne udfordring ikke mindre fremover.

Omkring halvdelen af danskerne mener også, at der er for store forskelle i kvaliteten på de kommunale sundhedstilbud i dag. Denne udfordring bliver heller ikke mindre fremover. For kommunerne har vidt forskellige forudsætninger for at løse de ekstra sundhedsopgaver pga. de meget store forskelle på tværs i alderssammensætning, sundhedsprofil og udgiftspres.

Det er blot nogle af konklusionerne i en stor undersøgelse om danskernes syn på sammenhængen sundhedsvæsenet, som Tænketanken Mandag Morgen har lavet for Danske Regioner. Se figur 1. Undersøgelsen er baseret på svar fra godt 3.000 personer og kan læses som en slags ønskeseddel fra danskerne til regeringen om indholdet i den nye sundhedsreform. Se tekstboks længere nede på siden.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener dog, at den nye undersøgelse netop bekræfter behovet for at lave en stor sundhedsreform, så alle kommuner fremover som minimum skal leve op til en stribe fælles standarder.

"Der er for stor variation i dag. Tallene understreger bare, at vi har behov for nationale kvalitetsstandarder for, hvad kommunerne tilbyder, og at der ikke er nok koordinering og sammenhæng i dag mellem sygehuse og kommuner og mellem almen praksis og kommuner," siger Ellen Trane Nørby.

Alle skal bidrage

Regeringens nye sundhedsreform skal sikre langt bedre overgange for patienterne mellem de praktiserende læger, sygehuse og de kommunale sundhedstilbud. Det er sundhedsvæsenets akilleshæl i dag.

Alle i sundhedsvæsenet er enige om, at patienter alt for ofte bliver tabt mellem to stole. Det kan f.eks. være den ældre medicinske patient, som bliver udskrevet fra det regionale hospital, uden at det er koordineret med den kommunale hjemmepleje. Eller det kan være mennesker med psykiske lidelser, som ender som kastebolde mellem den regionale psykiatri, den kommunale misbrugsbehandling og deres egen praktiserende læge.

Denne rejse i sundhedsvæsenets Bermudatrekant kan betyde forværring af folks sygdomme, føre til patientskader og skabe stor utryghed.

Den nye undersøgelse dokumenterer et klart ønske blandt danskerne om at sikre større sammenhæng i sundhedsvæsenet og dele viden på tværs. De ønsker bl.a. en fast kontaktperson, og overblik over deres samlede behandlingsplan.

Godt hver tredje dansker mener, at det ofte er uklart, hvem der har ansvaret for det videre behandlingsforløb, når en patient bliver henvist af sin praktiserende læge til en behandling på et sygehus. Og 42 pct. mener, at det ofte er uklart, hvem der har ansvaret for det videre forløb, når en patient er færdig med sin behandling på hospitalet og har behov for genoptræning eller pleje fra sin kommune. Se figur 2.

Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), erkender, at der er problemer med at bygge bro i dag i sundhedsvæsenet. Hun har derfor foreslået, at særlige sygeplejersker skal være en slags anker for patienterne.

"Der er problemer med at skabe den nødvendige sammenhæng for nogle patienter som ældre medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme. Men det kræver ikke en stor omkalfatring – inklusive at lave de folkevalgte regionsråd om til statslige bestyrelser – at løse disse problemer. Det kan vi sagtens arbejde med i den struktur, vi har i dag," siger Stephanie Lose.

Reform indfrier stort ønske

Undersøgelsen viser, at der er behov for at binde sygehuse, kommuner og almen praksis meget bedre sammen end i dag, på trods af at debatten om mangel på sammenhæng i sundhedsvæsenet nu har stået på i årtier.

Den dokumenterer også, at patienterne ikke bare efterlyser bedre sammenhæng mellem sygehuse, læger og kommuner. De efterlyser også bedre samarbejde internt på sygehusene mellem de enkelte afdelinger – at lægerne og sygeplejerskerne skal blive bedre til at snakke sammen og dele viden med hinanden.

Godt en ud af fire danskere er enig i, at de forskellige afdelinger på sygehusene sjældent udveksler den nødvendige information om patienten, når patientens flyttes fra én afdeling til en anden på samme hospital.

Mange danskere oplever også lang ventetid hos de omkring 900 privatpraktiserende speciallæger i Danmark i dag, f.eks. hudlæger, øjenlæger og psykiatere. To ud af tre danskere oplever, at det ofte er svært at få en tid hos en speciallæge, selv om patienten allerede har en henvisning fra sin praktiserende læge.

Regeringen er tilsyneladende meget opmærksom på dette store ønske fra danskerne. Ifølge det nye udspil til sundhedsreformen, ’Patienten først’, vil regeringen løse udfordringen på speciallægeområdet ved at indføre tilsvarende patientrettigheder om udredning og behandling, som der allerede eksisterer i sygehusvæsenet på typisk 30 dage. Tanken er, at der skal nedsættes et udvalg, som skal kigge nærmere på, hvordan sådanne rettigheder på sigt kan udformes og på hvilke specialer.

"Det er en fin tanke med rettigheder på det her område," siger regionernes formand, Stephanie Lose og tilføjer: "Men man skal bare være villig til at kaste ressourcer efter det både økonomisk og personalemæssigt. Når vi i regionerne ikke har tilgængelige praktiserende speciallæger med kort varsel over det hele, er det også et udtryk for, at det koster penge at opruste den kapacitet."

Hård dom over kommunerne

Den nye sundhedsreform betyder, at færre patienter fremover skal behandles på sygehuset. F.eks. kan det i stedet ske i lokale sundhedshuse eller i eget hjem via telemedicinske løsninger.

Regeringens mål er, at reformen skal aflaste sygehusene for 500.000 ambulante behandlinger og forebygge 40.000 indlæggelser i 2025.

Samtidig skal reformen sikre en mere ensartet behandling på tværs af landet, så postnummeret ikke længere afgør kvaliteten af behandlingen. Regeringen har især fokuseret meget på forskellene mellem de enkelte regioner og brugt dem som argument for at fyre de 205 regionspolitikere.

Men ifølge undersøgelsen mener 56 pct. af danskerne, at de kommunale forskelle på sundhedsområdet er for store. Det kommer ikke bag på regionernes formand, Stephanie Lose.

"I min egen region er der f.eks. nogle kommuner, som har døgndækkende akutteams, som nærmest kan alt, og så er der andre, der kan lidt mindre og måske kun har åben mandag til fredag mellem 07.00 og 15.00," siger Stephanie Lose.

Regeringen erkender, at der er stor forskel i kommunernes sundhedstilbud. Derfor vil den lave en ny national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen. Den vil betyde, at alle kommuner som minimum skal leve op til en stribe faglige standarder fastsat af Sundhedsstyrelsen.

Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, tvivler dog på, at sådanne standarder vil få bugt med den enorme forskel mellem kommunernes sundhedstilbud.

"Kvalitetstandarderne bliver bindende, men de skal også implementeres i hvert enkelt sundhedsfællesskab. Det er ikke givet, at det sker lige med det samme eller helt på den samme måde i samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Og hvis regeringen gennemtrumfer standarderne, skal der også penge med, så de for alvor kan løfte bunden, altså der, hvor behovene og udfordringerne er størst," siger Jakob Kjellberg.

Fast læge skal give tryghed

Hidtil har debatten om sundhedsreformen handlet meget om strukturelle ændringer. Er det en god ide at fyre de 205 regionspolitikere? Og vil reformen føre til mere central styring af sundhedsvæsenet?

Men det er helt andre ting, som står øverst på danskernes ønskeseddel. De ønsker tryghed, overblik og viden om deres egen behandling.

Når danskerne skal udpege de forhold, som de mener har størst betydning for, at de får et sammenhængende behandlingsforløb, står ønsket om at kende planen for sit eget behandlingsforløb øverst. Se figur 3.

Også ønsket om at have én fast kontaktperson, som man kan læne sig op ad gennem hele forløbet og evt. kontakte for at få information om sin egen behandling, bliver prioriteret højt blandt danskerne.

Det er bemærkelsesværdigt, at mange danskere også prioriterer personalets adgang til data meget højt på deres ønskeseddel. Den slags tilhører mere kategorien for "systemforslag" og bliver normalt ikke prioriteret så højt på danskernes hitliste sammenlignet med konkrete "behandlingsforslag" som f.eks. en fast kontaktperson.

Klart signal til politikerne

Undersøgelsen har også mere generelt spurgt om, hvilke konkrete tiltag danskerne tror kan øge sammenhængen i sundhedsvæsenet. Også her kommer ønsket om en fast læge og et fast team af fagpersoner, der står til rådighed for spørgsmål og inddrager patienten i behandlingen, højt på danskernes ønskeseddel.

Løkkeregeringen skrottede for et par år siden en udskældt ordning om kontaktpersoner på sygehusene, som VK-regeringen selv indførte for 10 år siden. Den blev erstattet af en helt ny national model for patientansvarlige læger. Målet er, at patienterne i det danske sundhedsvæsen skal opleve, at de har én læge, som tager ansvar for deres behandling.

"Nu er vi startet på nogle områder, og regionerne har forpligtet sig på, at den patientansvarlige læge senere skal være rullet fuldt ud på relevante områder," siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

I første omgang skal ordningen bredes ud til hele kræftområdet, så mindst 90 pct. af alle kræftpatienter i år 2020 oplever, at de har en patientansvarlig læge. Og de foreløbige erfaringer er gode.

En undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse i 2017 viste, at de patienter, der havde oplevet et klart lægeligt ansvar i deres behandlingsforløb, havde oplevet færre fejl, bedre involvering og højere grad af tryghed.

På sigt er det meningen, at denne ordning skal foldes mere ud, så alle patientgrupper i sygehusvæsenet, hvor det er fagligt relevant, skal opleve at have en patientansvarlig læge, som kan guide dem gennem en svær periode af deres liv.

Om det kommer til at gå sådan, er ikke til at spå om. Men med sine klare ønsker har danskerne i hvert fald sendt et klart signal til politikerne om, at det bør få en høj prioritet i den nye sundhedsreform.