Her er en god ide til den nye regering.

Vi ved, at mange kvindelige indvandrere fra ikkevestlige lande som Libanon, Somalia, Irak, Tyrkiet og Pakistan står uden for arbejdsmarkedet.

Vi ved også, at antallet af danskere over 80 år bliver næsten fordoblet frem mod 2040, mens antallet af danskere i den erhvervsaktive alder falder med 300.000 i samme periode. Det sætter den kommunale ældrepleje under voldsomt pres.

Allerede i dag mangler tre ud af fire kommuner kvalificeret arbejdskraft inden for ældreplejen. KL anslår selv, at der kommer til at mangle omkring 15.000 medarbejdere på det kommunale ældre- og sundhedsområde allerede om fem år. Og den massive udfordring ser kun ud til at vokse de kommende år.

Derfor vil det være oplagt at investere i en omfattende uddannelsesindsats. En offensiv investering, der skal klæde mange af de kvindelige indvandrere fra ikkevestlige lande bedre på fagligt og løfte deres kompetencer, så de kan blive sluset ind på arbejdsmarkedet i den kommunale ældrepleje.

Idemanden bag forslaget er en af landets førende eksperter på området, Hans Lassen. Han har skrevet en ph.d.-afhandling i integration på arbejdsmarkedet og er til daglig leder af sit eget konsulentfirma Sisyfos.

”Vi ved af al erfaring, at den mest sikre måde at skabe den største beskæftigelsesmæssige effekt på er gennem uddannelse. Derfor vil det være oplagt at lave en strategisk investering i humankapital for denne gruppe, så de kan hjælpe til med at dække det enorme behov for arbejdskraft inden for ældreplejen. De har måske ikke de nødvendige kvalifikationer, har ikke kendskab til det danske arbejdsmarked eller har for dårlige danskkundskaber. Det er en kæmpe opgave. Men vi har ikke data, som peger på, at det ikke skulle kunne lade sig gøre,” siger Hans Lassen.

Mærkesag for regeringen

Indvandrere fra ikkevestlige lande er én af de tre grupper på arbejdsmarkedet med lav beskæftigelse – en slags beskæftigelsens Bermuda-trekant. De to andre grupper er ufaglærte samt unge uden uddannelse.

Selv om mange flere indvandrere er kommet i arbejde gennem de senere år, og det går væsentligt bedre med integrationen end sit rygte, er der fortsat store udfordringer. Specielt den store andel af kvindelige indvandrere fra ikkevestlige lande uden job er en af de allermest udfordrede grupper på arbejdsmarkedet.

Et nyt studie fra Rockwool Fonden viser, at den danske statskasse vil få en stor økonomisk gevinst ved at få flere indvandrere i job. Studiet konkluderer, at de offentlige finanser vil blive forbedret med 15 milliarder kroner, hvis ikkevestlige indvandrere arbejder på samme niveau som etniske danskere.

Regeringen er da også opmærksom på den store udfordring. Den har gjort det til en af sine mærkesager at få flere ikkevestlige indvandrere – og specielt kvinder – i arbejde for at finansiere fremtidens velfærdssamfund.

”Jeg så gerne flere af dem gå på arbejde hver dag,” som statsminister Mette Frederiksen (S) forklarede midt under regeringsforhandlingerne i juni.

Regeringen vil blandt andet indføre en pligt til at møde op til 37 timers arbejde om ugen for alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp.

Danmark oplever ny succesfase

Hans Lassen ser også optimistisk på mulighederne for at få flere indvandrere – og specielt kvinder – ind på arbejdsmarkedet.

”Vi oplever i disse år en stærk fremgang for beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere med en så betydelig nationaløkonomisk virkning, at vi i virkeligheden godt kan begynde at tale om en helt ny succesfase for integrationen i Danmark,” siger Hans Lassen.

Han deler den danske historie om udlændinges integration på arbejdsmarkedet op i fire forskellige faser. Se figur 1.

Fiaskofasen fra 1981 til 1996. I denne periode voksede forskellen mellem danskernes og de ikkevestliges beskæftigelsesfrekvens år efter år. Nedgangen kulminerede i 1996 med et beskæftigelsesgab på hele 41 procentpoint. Men så vendte bøtten.

Første succesfase fra 1996 til 2009. I denne periode kom flere indvandrere i arbejde år efter år. Beskæftigelsesgabet blev halveret til 21 procentpoint frem til krisens indtog i 2009. Og det på trods af at gruppen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere i denne periode nåede op på 245.000 – eller over seks gange så mange som i 1981.

Konsolideringsfasen fra 2009 til 2016. Den økonomiske krise satte en bremse for fremgangen fra succesårene uden dog at rulle beskæftigelsen helt tilbage. Krisen var sammen med den øgede konkurrence om jobbene fra østeuropæiske arbejdere ekstra hård for indvandrere med flygtningebaggrund.

Anden succesfase fra 2016. De senere år er markant flere ikkevestlige indvandrere og efterkommere kommet i job. Beskæftigelsesfrekvensen for denne gruppe er øget med hele 2,4 procentpoint på bare et år. Det er mere end den årlige fremgang i successårene fra 1996 til 2009 på 1,8 procentpoint. Samtidig bliver beskæftigelsesgabet reduceret mere nu end under den sidste succesperiode. Det er også bemærkelsesværdigt, at denne anden succesfase begyndte på et betydeligt højere beskæftigelsesniveau end den første succesfase fra 1996. Det sætter resultaterne yderligere i relief.

Spørgsmålet er nu, om denne nye succesfase siden 2016 blot er en lille kortvarig fremgang eller den kan blive begyndelsen på en længere periode med høj beskæftigelse blandt indvandrere?

Hans Lassen er ikke i tvivl. Han forventer, at det bliver en længerevarende periode af flere årsager.

”For det første stiger humankapitalen som aldrig før. De ikkevestlige indvandrere og efterkommere styrker deres uddannelsesmæssige niveau over en bred kam i forhold til danskerne og dermed også deres jobmæssige position på arbejdsmarkedet. For det andet sker der et fald af danskere i den erhvervsaktive alder på 300.000 frem mod 2040. For det tredje kommer der færre asylsøgere til Danmark. Alt det er med til at øge beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere. Derfor tror jeg på, at vi er i gang med en længerevarende succesperiode,” siger Hans Lassen.