Kina - fra piratkopist til førende inden for innovation

For få år siden betød ’Made in China’, at produktet var billigt, lavet under betænkelige forhold og i mange tilfælde en direkte kopi af et vestligt produkt. I dag fremstilles mange af verdens mest avancerede produkter i Kina, og fremover vil vi se, at de væsentligste nye produkter bliver udviklet af kinesiske virksomheder.

<div>
			<div>
				<div>
					<div>
						Ed Tse,&nbsp;en af de førende iagttagere og rådgivere i kinesisk erhvervsliv.</div>
				</div>
			</div>
		</div>
Ed Tse, en af de førende iagttagere og rådgivere i kinesisk erhvervsliv.
Peter Hesseldahl

 

MM Special: Produktionen vender hjem

  • Kina går fra at være verdens produktionshal til selv at udvikle førende løsninger. 
  • Stigende lønninger og billigere automatisering mindsker gevinsten ved at outsource til Fjernøsten.
  • Voksende krav om præcis og hurtigt tilpassede løsninger betyder, at det bedre kan betale sig at rykke produktionen tæt på markedet.
  • At vinde i den nye globale arbejdsdeling kræver investeringer i Industri 4.0, og store dele af dansk erhvervsliv halter bagefter på den front.

Den nye globale arbejdsdeling kan gavne Danmark

MM MENER: En ny verdensorden for industriproduktion

Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

Nye toner fra GN Hearing giver danske produktionsjob

Kina: Fra piratkopist til førende inden for innovation

Smv’er tøver med teknologiske tigerspring

Universitetssamarbejde kan skabe industriel vækst

”Førhen var Kina kendt som copycats, og meget af den kinesiske produktion er stadig ikke særlig original eller avanceret. Men inden for de næste 5-10 år vil Kina være den ledende nation for innovation i verden.”

Sådan lyder vurderingen fra Edward Tse, en af Kinas førende eksperter i innovation og ejer af konsulentvirksomheden Gao Feng, i et interview med Mandag Morgen.

Edward Tse påpeger, at den økonomiske udvikling i Kina i de seneste 20-30 år er gået ekstremt hurtigt, men at det set i et langt historisk perspektiv kun er begyndelsen på noget meget større.

”Kina går nu ind i en æra af innovation. Kina går i front med udviklingen af teknologi og forretning, og der vil blive skabt enorm værdi. Der er nogle, der mener, at Kina snart må sætte udviklingshastigheden ned, eller at Kina vil løbe ind i økonomiske problemer og crashe, men i mine øjne er det bullshit. Vi vil se et nyt Kina opstå, der er robust og modstandsdygtigt i lang tid fremover,” siger han.

Lige siden den økonomiske udvikling i landet for alvor satte i gang, har Edward Tse rådgivet store virksomheder fra både Vesten og Kina i at drive forretning i en økonomi, der forandrer sig hurtigere og i større skala end nogensinde. 

Undervejs har han skrevet en række bøger – den seneste er fra 2015 og har titlen ’China's Disruptors: How Alibaba, Xiaomi, Tencent, and Other Companies are Changing the Rules of Business’ – der er helt centrale, hvis man vil forstå de særlige forhold, der præger udviklingen i Riget i Midten.

Industri startede på bar bund

Da præsident Deng Xiaoping åbnede for den økonomiske udvikling sidst i 1980’erne, stod de kinesiske virksomheder og entreprenører på bar bund. De kopierede efter bedste evne de udenlandske løsninger, som så mest succesfulde ud.

 

I mange år var de kinesiske virksomheders tilbøjelighed til direkte at kopiere vestlige produkter et væsentligt træk ved Kinas unge entreprenører. Man brugte begrebet shanzhai om den type piratvirksomheder.

I starten var kvaliteten tvivlsom, men mange af shanzhai-producenterne begyndte efterhånden at videreudvikle og forbedre de produkter, de kopierede. De tilføjede funktioner, som passede bedre til de lokale forhold og de kinesiske kunders behov og smag.

 

Kina som high-tech-producent

Kina er tydeligvis ved at skifte position fra en arbejdsintensiv produktion af standardvarer til automatiseret produktion af højteknologi.

Robotter: I 2016 installerede Kina omkring en tredjedel af alle nye robotter i verden, hvilket er flere end noget andet land.

Sydkorea, Japan og Tyskland har stadig flere robotter pr. medarbejder, men den kinesiske præsident, Xi Jinping, har opfordret til en ’robotrevolution’, og både den seneste femårsplan og regeringens strategi for udvikling af Kinas produktion ’Made in China 2025’ har begge stærkt fokus på automatisering. 

El-biler: Halvdelen af alle elektriske køretøjer i verden produceres og sælges i Kina. Der sælges omkring én million elektriske køretøjer årligt i Kina, men tallet vokser hastigt. I 2017 steg efterspørgslen med 63 pct.

I Shenzhen, der med 12 mio. indbyggere er en af verdens største byer, er 14.500 bybusser nu elektriske.

Kunstig intelligens: Kina har en udtrykkelig hensigt om at blive førende indenfor kunstig intelligens i 2030. 3. januar annoncerede regeringen en plan om at investere over 13 mia. kr. i en ny videnspark for udvikling af kunstig intelligens i Beijing. Om 5 år skal parken huse 400 virksomheder.

Smarte produkter: Knap en tredjedel af alle smartphones blev i 2017 produceret i Kina, dvs. 464 millioner stk.

山寨 - Shanzhai

Shanzhai betyder egentlig ’banditternes rede’, og ordet bruges som betegnelse for piratkopier og de virksomheder, der laver kopivarer på kanten af loven.

Ydermere nyder virksomhederne i dag godt af deres stadig ret unge firmakultur, hvor shanzhai-indstillingen stadig lever.

Her er man ikke bange for at rykke hurtigt og køre til kanten af det tilladte. Man tør tage chancer, og man har ikke et møjsommeligt opbygget historisk renomme med et kostbart brand og en særlig designstil, som man skal leve op til.

I stedet kan virksomhederne hurtigt justere og udvikle nye løsninger, for deres produktion ligger lige ved siden af udviklingsafdelingen, og ofte er de en del af et stærkt lokalt økosystem af virksomheder, der både konkurrerer og samarbejder om at lave alle komponenter til den samme type produkter.

Piraterne er blevet etablerede

”Kinesere er gode til at observere, hvad der sker i Vesten. De henter inspiration, overfører det til Kina, og så laver de tilpasninger, der får produkterne til at fungere bedre i en kinesisk sammenhæng. Med tiden er mange af dem vokset så store og modne, at de ikke længere kopierer, men nu udvikler deres egne avancerede løsninger og teknologier, som ofte overgår de udenlandske virksomheder, de for ikke så længe siden havde travlt med at efterligne,” siger Edward Tse.

Det var også fremgangsmåden for de tre dominerende kinesiske internetselskaber: Alibaba startede med at imitere den måde, eBay fungerede. Baidu var reelt en kopi af Googles søgemaskine, mens Tencent startede med QQ, en messenger-app, der var en imitation of Microsofts messenger-funktion.

I dag har Tencents WeChat-app næsten en milliard daglige brugere, og appen tilbyder en lang række funktioner, som overgår de apps, der bruges af os i Vesten.

Tilsvarende mener Edward Tse, at kineserne vil blive førende inden for elektriske køretøjer. Det er muligt, at Tesla eller Nissan får mest opmærksomhed lige nu, men reelt ligger langt det største marked for elbiler i Kina, hvor der er en underskov af nye producenter, der udvikler og afprøver nye teknologier i intens konkurrence med hinanden.

 

Volvo, som har annonceret, at de i 2019 ikke længere vil lave biler med forbrændingsmotorer, er ejet af kinesiske Geely, som i øvrigt købte aktiemajoriteten i Saxo Bank i oktober sidste år. Den største kinesiske fabrikant af elbiler og -busser er BYD, der for 15 år siden startede som billigfabrikant af uoriginale batterier til computere og mobiltelefoner.

Regeringen har en plan

Den kinesiske regering har en klar strategi om hurtigt at løfte den kinesiske industri fra at fremstille billige standardprodukter til at være high end-producent af avancerede og kinesisk udviklede løsninger.

I 2016 præsenterede man planen ’Made in China 2025’, der angav 10 strategiske områder, hvor man ønsker, at Kina skal være førende. Det er bl.a. inden for elektriske køretøjer, højhastighedstog, kunstig intelligens, vedvarende energi, biopharma og robotter og automation.

Ed Tse

Ed Tse er en af de førende iagttagere og rådgivere af udviklingen i kinesisk erhvervsliv. Tse er oprindeligt fra Hong Kong, men flyttede til Shanghai i begyndelsen af 1990’erne, hvor han i mange år var leder af konsulenthuset Booz & Co.’s asiatiske aktiviteter. I 2014 startede han sin egen konsulentvirksomhed, GaoFeng.

Ed Tse har skrevet en lang række glimrende bøger om innovation i kinesiske virksomheder, og han er en kendt og hyppigt anvendt kommentator i kinesiske medier.

I den seneste femårsplan, som blev fremlagt på det kommunistiske partis generalforsamling sidste år, er ordet ’innovation’ nævnt hele 71 gange.

Edward Tse mener, at store statslige investeringer og et tungt politisk tryk ovenfra kombineret med en intens konkurrence mellem de kinesiske virksomheder om at kæmpe sig højere op i værdikæden vil betyde, at vi i de kommende år vil se fremkomsten af helt nye typer produkter, som vil blive brugt over hele verden, men som er udviklet fra starten i Kina.

I den forbindelse bliver det kinesiske hjemmemarked stadigt vigtigere. Den almindelige kineser har fået flere penge mellem hænderne, og forbruget går kun én vej, nemlig op.

Samtidig stiller de kinesiske forbrugere præcis som folk i Vesten flere og flere krav til både produkternes kvalitet, design og funktionalitet og måden, de leveres på 

Nye forretningsmodeller

Edward Tse fremhæver, at det ikke kun handler om teknologi, men at en af de styrker, der præger de bedste kinesiske selskaber er, at de kombinerer avanceret teknologi med helt nye forretningsmodeller.

Som eksempel nævner han ideen om new retail, hvor hele shopping-oplevelsen er under forandring. Internetvirksomheden Alibaba, der på mange måder minder om Amazon, investerer i øjeblikket kraftigt i at udvikle en sammenhængende oplevelse for forbrugerne, fra de specificerer den vare, de ønsker, over levering og service, og indtil kunden anmelder og anbefaler produktet til andre på de sociale medier.

Online og offline skal med andre ord kombineres og støtte hinanden, og derfor har Alibaba – ligesom ærkerivalen Tencent – opkøbt landsdækkende butikskæder af både små kiosker og supermarkeder, der kan fungere som steder, hvor kunderne både kan opleve og bestille og senere også få leveret produkterne.

Det hele er naturligvis baseret på intens brug af big data, for Alibaba og Tencent har en ekstrem grad af indsigt i deres kunders personlige data, fordi onlineshopping-platformene er fuldstændigt integrerede med sociale medier og elektronisk betaling. 

Kina er mange økonomier

Og hvad betyder det så her i Danmark? En stor del af de produkter, vi bruger i dag, er producerede i Kina, men de er fremstillet for vestlige virksomheder og bærer deres varemærker. Fremover vil vi i stigende grad se kinesiske varemærker gøre sig gældende, og vi ser allerede tendensen.

For Benjamin Cedric Larsen, der er ph.d.-studerende fra CBS med speciale i Kinas position på nye teknologier og Industri 4.0, er det symbolsk, at der i dag hænger en lysreklame for Huawei højt over Kongens Nytorv, og at mange af os bruger bærbare computere fra Lenovo, som vores væsentligste arbejdsredskab. Hvis man har en drone til hobby- eller professionel brug, er den sandsynligvis af mærket DJI, der er teknisk førende og står for langt over halvdelen af det globale dronesalg.

Benjamin Cedric Larsen har fulgt den kinesiske regerings ambitioner om at udvikle industrien til at fremstille mere avancerede og værdifulde produkter. Han mener imidlertid, at store dele af Kina fortsat vil være præget af billig produktion i mange år frem. 

”Man er nødt til at se mere nuanceret på Kina”, siger Benjamin Cedric Larsen og uddyber:

”Kina er reelt mange forskellige økonomier. Langs kysten har virksomhederne bevæget sig langt op i værdikæden, men der er stadig masser af billig arbejdskraft og traditionel industri inde i landet,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu