Man fristes til at sige endelig. Endelig er klimadebatten vokset ind i en ny fase, hvor valgkampen og skåltalerne er lagt på hylden, og hvor de store løfter begynder at skulle udmønte sig i noget konkret. En klimalov efterfulgt af klimahandlingsplaner.

Forhandlingerne om en ny klimalov er i gang. Nu står debatten om, hvor bindende eller ikke bindende lovens målsætninger skal være. Rent ud sagt om nogle mål, hvortil mange af løsningerne endnu ikke er opfundet. Sådan er jo det ærlige svar.

Efter Dansk Industris positive melding om at støtte op om regeringens klimamålsætning om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 kommer startskuddet til etableringen af 13 klimapartnerskaber mellem regeringen og erhvervslivets forskellige sektorer 13. november. Meningen med partnerskaberne er, at erhvervslivet skal komme med forslag til, hvordan man sektor for sektor kan reducere klimaaftrykket, mens regeringen så til gengæld lover at medvirke til at fjerne barrierer for, at det kan lykkes for virksomhederne.

Rent faktisk er det en kæmpe sejr for statsminister Mette Frederiksen, at det på den måde ser ud til at lykkes hende at opnå en gevaldig klimakrammer fra erhvervslivet og et positivt medspil uden garanterede, velbeskrevne modydelser.

DI’s ledelse har med tilslutningen til regeringens mål taget både en strategisk chance og et stort samfundsansvar, hvis det lykkes. Ligesom fagbevægelsen i kriseår har været med til at bære økonomiske løsninger igennem med samfundsansvar. Den danske model lige efter bogen.

Mette Frederiksen vil aldrig kunne komme i mål med sine ambitiøse planer uden samspil med alle dele af det danske samfund. Inklusive erhvervslivet. Her kan man vel at mærke ikke leve af, at statsministeren rejser kloden rundt og fremhæver, at Danmark skal gå forrest i klimakampen. Derfor skal der findes nogle afbalancerede sektorløsninger i de nye klimapartnerskaber.

Det interessante ved det, der er ved at ske, er, at den klimagrønne farve har fået flere politiske nuancer. Fra de mørkegrønne klimafanatikere og dommedagsprofeter over et bredt midterfelt af klimagrønne praktikere og realister til de halvlunkne, lysegrønne skeptikere, som ikke ser den store idé i Danmarks ambitiøse mål, så længe verden omkring os ikke lover samme skarpe klimaindsats, men blot fortsætter adfærden som hidtil.

Et sted på klimadebattens midterstribe synes fremtrædende erhvervsfolk som Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand, Lars Rebien, og statsministeren at kunne mødes i en fælles holdning om, at klimamål og klimaindsats ikke skal ændre på den danske samfundsmodel på en måde, som udløser mere ulighed, social uro og reaktioner som De Gule Veste i Frankrig. Hverken Frederiksen eller Rebien tror på, at markante adfærdsændringer hos danskerne alene bliver det, der skal redde klimaet, men at forskning og ny teknologi kommer til at spille en kæmpe rolle for, om målene kan nås.

”Vi kan ikke nå i mål med de 70 procent med ændringer af adfærd. Jeg tror simpelthen ikke på det. Så vi skal have teknologien til at hjælpe os,” sagde statsministeren forleden i et interview til Berlingske.

Lars Rebien sagde forud for statsministerens ærlige udmelding, at regeringens målsætning risikerer at føre til enten en eksport af Danmarks forurening eller til radikale indgreb i danskernes adfærd, der kan ”ødelægge den sociale infrastruktur” i Danmark.

Også her mødes Rebien og Frederiksen på midterstriben: ”Jeg er da grundlæggende enig i analysen om, at hvis man bare går op i klima og ikke balancerer det i forhold til både ulighed og afledte sociale problemer og i forhold til vækst, beskæftigelse og vores konkurrenceevne, kan man godt redde noget af klimaet, men så taber du vores samfundsmodel,” svarede Mette Frederiksen i Berlingske.

Det er vigtig signalgivning fra statsministeren. Klimaloven bør være rundet af en bred politisk aftale. At bruge den danske model fra arbejdsmarkedet og kalde på et fælles ansvar og en bred klimaalliance med alle sektorer af samfundet – ikke kun erhvervslivet, men også civilsamfundet og den offentlige sektor – det er det, der bør være ambitionen de kommende måneder.