Kommunalt gennembrud for sociale investeringer

Efter flere års tilløb går flere kommuner nu helt nye veje og laver sociale investeringsfonde for at hjælpe folk på kanten af samfundet. Aarhus, Herning, Hedensted og Ringsted er nogle af frontløberne. Borgmestrene kan lære meget af svenskerne, der har sociale investeringsfonde for over 1,2 milliarder kr.

Torben K. AndersenJens Reiermann

MM Special: Private investeringer - sociale gevinster

Fonde og pensionsselskaber står ved udgangen af 2017 klar til at skyde millioner af kroner ind i nye og innovative sociale indsatser, mens flere og flere virksomheder ønsker at påtage sig et socialt ansvar.

Fundamentet er skabt for nye partnerskaber mellem den offentlige, den private og den frivillige sektor for at styrke forebyggelse, inden regningen svulmer op.

Mandag Morgen beskriver i dette tema de nye muligheder og mulige barrierer, og vi ser nærmere på de internationale erfaringer. 

Kommunalt gennembrud for sociale investeringer

MM MENER: Private penge er en del af løsningen på sociale problemer

Private investorer står klar med millioner til sociale projekter

Sociale investeringer spreder sig globalt

Briterne har succes med sociale obligationer

Succesfulde sociale investeringer kræver fælles ordbog

EU har milliarder klar til sociale investeringer

Ny fond investerer over 200 mio. i sociale virksomheder

En stribe af landets kommuner bryder nu årtiers vanetænkning og går helt nye veje for at forebygge, at folk ender på samfundets sidelinje.

De laver målrettede og dokumenterbare sociale investeringer i mennesker, der er i risiko for at ende udenfor arbejdsmarkedet som f.eks. langtidsledige, misbrugere eller kriminelle.

Som noget helt nyt skal løsningerne ikke bare finansieres af kommuner eller staten. Private investorer som pensionsselskaber og pengestærke fonde skal også bidrage til at løse udfordringerne på udvalgte sociale problemer.

Der er tale om et helt nyt syn på, hvordan sociale problemer kan løses. Frontløberne omfatter kommuner styret af både blå og røde borgmestre. Dermed er der tale om en hidtil uset og bred politisk forankring.

Det sker på baggrund af en stigende erkendelse af, at Danmark bruger ca. 45 milliarder kr. år efter år på at hjælpe udsatte og handicappede uden at kende den præcise effekt. Ofte famles der i blinde, og trods det astronomiske beløb lykkes det kun i forbløffende ringe grad af løse problemerne og for alvor løfte de borgere, der modtager hjælpen, til et bedre liv. Se figur 1.

Landets næststørste kommune, Aarhus, er en af frontløberne. Her vil man etablere en social investeringsfond sammen med private investorer som pensionsselskaber og fonde. Kommunen regner selv med at skyde op imod 40 millioner kr. ind i fonden, og dertil kommer de private investeringer.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) har store forventninger til det nye initiativ.

”En stribe af de ting, vi har gjort gennem tiden, har ikke haft tilstrækkelig effekt til at indfrie de ambitioner, vi har om at skabe positive forandringer i menneskers liv. Derfor skal der tænkes nyt. Vores ambition er at få flere kræfter til at løfte opgaven med at give sikker grund under fødderne for nogle af vores udsatte borgere ved at bringe private midler fra fonde og disses ekspertise i spil,” siger Jacob Bundsgaard, som er storfavorit til at overtage jobbet som formand for KL til næste år.

Den dyre regning

Figur 1 | Forstør   Luk

De samlede offentlige udgifter til sociale indsatser løb sidste år op i 45,4 mia. kr.

Kilde: Børne- og Socialministeriet.

Pengene skal bruges på både nye og eksisterende indsatser på tværs af kommunens forvaltninger, som har vist lovende resultater. Ved at hjælpe folk i gang med et job eller en uddannelse sparer kommunen penge på kontanthjælp, behandling og andre dyre sociale indsatser, mens de samtidig kan høste højere skatteindtægter.

En del af den forventede økonomiske gevinst ender i kommunens pengekasse og kan bruges på investeringer i nye forebyggende projekter. En anden del af gevinsten ender som økonomisk afkast til de private investorer.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke konkrete sociale indsatser som får del i pengene. Men ved at sætte tidligt ind, før skaden er sket, håber kommunen at kunne dæmpe presset på de sociale budgetter.

Private skal hjælpe unge til uddannelse

Aarhus er langt fra den eneste kommune, som nu vil lave en social investeringsfond. Andre steder har man tilsvarende planer.

Herning Kommune tilhører også frontløberne på området og forsøger at tackle et af de mest vedvarende sociale problemer i Danmark. For trods årtiers fokus på at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse halter det fortsat.

På landsplan befinder ca. 70.000 unge mellem 15 og 29 år – svarende til ca. 6 pct. af alle unge i aldersgruppen – sig i den såkaldte restgruppe, der hverken har en uddannelse eller er i gang med at tage en. Også Herning mærker problemet. Her har 1.040 af de 15-29-årige ingen uddannelse, og som på landsplan udgør de ca. 6 pct. af kommunens unge i den aldersgruppe.

Nu forsøger kommunen at indgå et partnerskab med en eller flere private investorer, der skal investere et mindre tocifret millionbeløb i et projekt for at få flere af de 1.040 unge i gang med en uddannelse. Det ambitiøse mål er, at antallet af unge uden uddannelse skal halveres.

Projektet i Herning trækker på en række udenlandske erfaringer med de såkaldte sociale obligationer – social impact bonds – der er kendetegnet ved, at private investorer kun får afkast af deres investering, hvis der leveres på de aftalte mål. Sker det ikke, mister investoren sine penge. Jette Søndergaard, chef for forretningsudvikling i Herning Kommune, siger:

"Vi er nødt til at nytænke velfærden i Danmark, og problemet med den store restgruppe af unge uden en ungdomsuddannelse er et eksempel på, at vi ikke er nået langt nok. Her ser vi en mulighed for at få løst nogle af vores uløste problemer ved at koble en privat investor på en velfærdsopgave, uden at vi løber en økonomisk risiko," siger Jette Søndergaard.

Hun håber, at kommunen kan indgå en aftale med en privat investor og sætte projektet i gang i 2018. 

Overhaler Folketinget indenom

Ringsted er et tredje eksempel på en kommune, som vil etablere disse nyskabende fonde og dermed tænke social forebyggelse på en helt ny måde. Byrådet har som led i budgetaftalen for næste år besluttet at oprette en social investeringsfond på fire millioner kr. Pengene skal investeres i nye tværgående og langsigtede løsninger inden for områder som børn og unge, ældre og socialt udsatte.

Formanden for kommunens Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, Britta Nielsen (SF), er en af hovedarkitekterne bag det nye initiativ, og hun har store forventninger.

”Vi får mulighed for at arbejde med løsninger, der virker, og som rent faktisk er en økonomisk gevinst for samfundet. Nu begynder vi i det små. Men tanken er, at pengene skal komme tilbage til fonden efter nogle år, så den genopbygger sig selv. Jeg forestiller mig, at vi måske kan komme op på 15 millioner kr. i fonden, og jeg kan også sagtens forestille mig, at der kan komme private midler ind i fonden,” siger Britta Nielsen.

Hedensted Kommune går samme vej. Her har byrådet også i sin budgetaftale besluttet at oprette en social investeringsfond. Der er endnu ikke taget stilling til, hvor mange penge der skal ind i fonden, og om der også skal private investorer på banen.

Borgmester i Hedensted Kommune, Kirsten Terkilsen (V), håber, at det nyskabende initiativ både kan sikre en bedre hjælp og samtidig tage toppen af udgifterne.

”Vi kan måske knække nogle kurver over udgifter, som stiger, og i bedste fald sænke dem. Jeg vil ikke udelukke, at der også kan komme andre investorer ind over. Det kommer an på, hvor højt vi vil løfte barren,” siger Kirsten Terkilsen.

Med de nye initiativer overhaler kommunerne nærmest Folketinget indenom. Alle partier med undtagelse af Enhedslisten har som led i den nye satspulje aftalt at oprette en social investeringsfond på 50 millioner kr. Planen er, at fonden skal tiltrække ekstra kapital fra pensionsselskaber, fonde og andre private investorer.

Pengene skal bl.a. bruges til at udbrede gode og veldokumenterede indsatser på de større velfærdsområder, så der kan sættes tidligt ind med hjælp, før skaderne vokser sig store, og børn f.eks. skal anbringes uden for eget hjem.

Sverige er rollemodel

Over hele verden bliver der i disse år eksperimenteret med nye former for sociale investeringer. De mest optimistiske eksperter forudser, at det kan ændre fundamentalt på vores måde at tænke velfærd på. Andre eksperter tvivler på potentialet.

Landets borgmestre kan også lære meget af deres svenske kolleger. For de svenske kommuner har gennem de seneste 6-7 år skruet voldsomt op for denne slags fonde og med gode erfaringer til følge.

Mere end hver femte svenske kommune har oprettet en social investeringsfond i et forsøg på at tænke langsigtet. Fondene har tilsammen over 1,6 milliard svenske kr. – svarende til godt 1,2 milliarder kr. – i kapital. Og mindst lige så mange kommuner har planer om at lave denne slags nyskabende initiativer for at finansiere socialpolitikken.

Det viser et stort studie foretaget af bl.a. professor i nationaløkonomi Lars Hultkrantz fra Handelshögskolan ved Örebro Universitet. Studiet er offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Administration. Langt de fleste fonde fokuserer på forebyggende sociale indsatser i skoler, socialvæsenet og på arbejdsmarkedet.

Det kan f.eks. være projekter rettet mod plejebørn eller unge med særlige handicap. Eller det kan være unge med højt fravær i skolen, misbrugsproblemer eller på vej med 180 kilometer i timen ud på en kriminel løbebane.

Politikerne i Stockholms Kommune etablerede i 2015 en social investeringsfond med 300 millioner svenske kr. – svarende til ca. 220 millioner kr. Göteborg oprettede en fond for tre år siden, der i dag er på 400 millioner svenske kr., eller ca. 300 millioner kr. De to kommuner skiller sig dog ud fra den store mængde, da langt de fleste svenske fonde er på højest 10 millioner kr.

Det svenske studie viser, at der er stort set lige så mange ’røde’ som ’blå’ kommuner, der har disse fonde på deres velfærdsmenu.

Investeringer giver afkast

Politikerne i socialudvalget i Aarhus Kommune har bl.a. været på studietur til Norrköping for at studere gode erfaringer med en social investeringsfond. Norrköping Kommune, der ligger ud til den svenske østkyst ca. 150 km syd for Stockholm, var en af de første kommuner, der kom på banen. Den oprettede for syv år siden sin fond og er derfor et af de projekter med flest erfaringer. Her har de foreløbige resultater været så gode, at de nu begynder at sende et økonomisk afkast tilbage til fonden, så den kan investere i endnu flere sociale projekter.

Fonden er på 40 millioner svenske kr., og pengene er blevet investeret i seks forskellige projekter. Et af dem hedder Skolfam og er en slags pakke af støtte til plejebørn i deres skolegang. Det har ført til, at børnene har forbedret deres resultater i læsning, skrivning og matematik markant, at færre oplever angst og depression, ligesom børnene har fået et væsentligt stærkere selvbillede. Projektet er nu blevet en fast del af kommunens faste drift på socialområdet.

Et andet projekt hedder Servicetrainee og skal skaffe indvandrere på kontanthjælp i fast arbejde. Det har også været en succes, og udgifterne er raslet ned. De investerede penge er allerede betalt tilbage til fonden, og dele af projektet er derfor også blevet en fast del af kommunens normale service.

Der er dog stor forskel på, hvordan modellerne er skruet sammen i de svenske kommuner. Hovedparten af dem har ikke et krav om, at de faktiske besparelser skal betales tilbage til fonden, som så kan investere i nye projekter. Det hænger bl.a. sammen med, at det kan være svært at beregne den præcise gevinst ved et socialt projekt.

Private investorer skal på banen

Herhjemme står Aarhus ligesom de svenske kommuner overfor store udfordringer.

På den ene side er der et stort udgiftspres og et meget højt niveau i velfærdsydelserne set i international sammenhæng. På den anden side kæmper kommunen trods de skyhøje velfærdsudgifter med store sociale udfordringer, som ikke håndteres godt nok, og som betyder, at en del borgere føler sig udenfor samfundet. Det er årsagen til, at de aarhusianske politikere nu går nye veje og vil etablere en social investeringsfond.

Borgmester Jacob Bundsgaard er ikke betænkelig ved at lade private investorer komme på banen og tænke økonomisk afkast ind i socialpolitikken.

”Det vigtigste er jo, at effekten er til stede. Er der et økonomisk afkast, er det selvfølgelig noget, som fondene kan nyde gavn af. Men det er jo først og fremmest et samfundsmæssigt afkast og et afkast for den enkelte borger, som får løst nogle af de problemer, som vedkommende slås med,” siger Jacob Bundsgaard.

Dermed adskiller Aarhus sig også fra de svenske kommuner. De svenske fonde er primært baseret på kommunens egne offentlige penge og betegnes derfor som social impact funds. Pengene holdes udenfor det daglige driftsbudget, og de må kun bruges på de aftalte sociale indsatser med dokumenteret effekt. Resulterer det i en økonomisk gevinst – f.eks. at flere udsatte kommer i job – kan fonden få sin investering tilbage. Bliver det ikke en succes, mister fonden sit indskud og må fyldes op af nye offentlige midler.

Projektet i Aarhus inddrager også private penge og betegnes derfor som social impact bonds – populært kaldet sociale obligationer. De private investorer påtager sig en risiko og kan omvendt få et økonomisk afkast af deres investering, hvis det lykkes at nå de opsatte mål – f.eks. at mindst 50 pct. af en bestemt målgruppe skal være i beskæftigelse inden for tre år. 

Hvor mange penge, de private investorer skal skyde ind i fonden i Aarhus og andre kommuners sociale investeringsfonde, og hvor stort et afkast, de kan få, bliver op til de konkrete forhandlinger fra projekt til projekt.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu