Det virker paradoksalt.

Vi elsker at se danske sportskvinder have succes. Vi bliver stolte, når de kvindelige fodboldspillere når til tops i Europa, og Pernille Harder bliver udtaget til verdensholdet. Vi kårer Nadia Nadim som årets dansker og kan næsten ikke få nok af Caroline Wozniacki og hendes seje kamp for at komme tilbage som nummer et på verdensranglisten i tennis.

Det samme gælder de kvindelige svømmere, badmintonspillere, håndboldspillere, løbere, cykelryttere og andre verdensstjerner. De vælter sig i succes og bader i medaljer, og vi andre følger intenst med fra sidelinjen i drama efter drama.

Hvor sportens verden for få årtier tilbage traditionelt var mændenes legeplads, har kvinderne for længst gjort sit indtog og på flere måder givet mændene baghjul. I dag er der flere voksne kvinder end mænd, der er fysisk aktive.

På et område bevarer mændene dog fortsat deres totale dominans. Og det er i bestyrelseslokalerne. Der, hvor beslutningerne træffes, er det forsat mændene, som sidder tungt på magten.

Kun 7 ud af de 62 specialforbund under Danmarks Idrætsforbund har i dag en kvinde som formand – det svarer til ca. hvert 9. forbund. Det viser en kortlægning, som Mandag Morgen har foretaget på baggrund af oplysninger fra DIF. Se figur 1.

Morten Mølholm Hansen, adm. direktør i Danmarks Idrætsforbund, erkender, at det halter med at skaffe flere kvinder ind i idrætsbestyrelserne.

”Det er ærgerligt, at udviklingen er gået i stå de sidste par år. Vi har haft fremgang gennem årene, men vi må bare konstatere, at det går langsomt på området. Det skal vi have ændret. Al forskning viser, at man udvikler sig mere og præsterer bedre ved at have diversitet i ledelser og sammensætning af medarbejdere,” siger Morten Mølholm Hansen.

Han har sammen med resten af organisationen lagt sig i selen for at få flere kvinder ind på topposterne i idrættens verden. Målet er, at alle forbund skal have mindst 30 pct. kvindelige bestyrelsesmedlemmer i 2025. Hvor vidt det lykkes, er svært at spå om. Tidligere forsøg i idrættens verden på at rekruttere flere kvinder har ikke altid været den store succes.

Samtidig er udviklingen gået i stå. Kun godt 20 pct. af specialforbundenes bestyrelsesmedlemmer er i dag kvinder. Andelen har ligget rimelig stabilt de seneste tre år, og dermed ser den skæve kønsbalance ud til at have bidt sig fast. 

Historisk reform

Mænd sidder altså tungt på magten i flere af landets største forbund.

Landets suverænt største forbund Dansk Boldspil-Union, DBU, er med 335.000 medlemmer fortsat totalt styret af mænd med formand Jesper Møller og direktør Claus Bretton-Meyer i spidsen. Kun en enkelt kvinde er sluppet igennem nåleøjet. Det er Mette Bach Kjær, som må se sig omringet af 15 mandlige kolleger til bestyrelsesmøderne i unionen.

Men det skal nu være slut. DBU vil sætte gang i en stor historisk reform.

Fra marts næste år bliver DBU’s bestyrelse reduceret fra 16 til 7 medlemmer, og der indføres valgperioder, så medlemmer af bestyrelsen maksimalt kan have posten i 12 år. Og så skal en ny strategi sikre større diversitet i bestyrelsen og fagudvalg – både i forhold til køn og etnicitet – så forbundet kan leve op til målet om mindst 30 pct. kvinder i bestyrelsen.

Den historiske beslutning blev truffet enstemmigt på DBU’s repræsentantskabsmøde i Herning Messecenter for to uger siden. Formanden for DBU, Jesper Møller, betegner det som en af de største reformer i forbundet i de sidste 50-60 år.

“65.000 medlemmer er kvinder ud af 335.000 medlemmer. Det siger sig selv, at der er nogle naturlige barrierer. Derfor er vi nødt til at gøre noget aktivt. Vi ønsker flere kvinder, og derfor skal vores bestyrelse også afspejle det,” siger Jesper Møller. Se tekstboks.

Et andets eksempel er håndbold. Selv om kvinderne har fejret store triumfer på håndboldbanerne, og flertallet af de godt 100.000 medlemmer er kvinder, så sidder mænd også suverænt på magten i Dansk Håndbold Forbund. Her står Per Bertelsen i spidsen for en bestyrelse på 11 mænd og kun 1 kvinde. Det er Betina Lyng Bjerre. To mænd står også i spidsen for den daglige ledelse i forbundet, det er generalsekretær Morten Stig Christensen og direktør Henrik M. Jacobsen.

Et tredje eksempel er Badminton Danmark. Her har talrige kvindelige verdensklassespillere som Lene Køppen, Kirsten Larsen, Tine Baun, Camilla Martin og doublespecialisterne Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl hentet store triumfer hjem til Danmark de seneste årtier. Og de har tændt lys i mange unge pigers øjne med en drøm om at følge i deres fodspor. Kvinder udgør ca. en tredjedel af landets badmintonmedlemmer, alligevel er det mændene, som styrer forbundet. Formand René Toft står i spidsen for en bestyrelse med otte mænd og en kvinde. Det er Jeanette Lund.

De tre store forbund er i dag ikke i nærheden af at indfri DIF’s mål om mindst 30 pct. kvinder i bestyrelsen. Det er til gengæld andre traditionelt set mandsdominerede idrætsforbund som f.eks. vægtløfterne, bryderne og amerikansk fodbold.

Små forbund har brudt muren

Hvor store forbund som håndbold og badminton kæmper med dalende medlemstal i disse år, går det bedre i andre forbund.

Et af dem er Dansk Svømmeunion, hvor man har medvind på flere fronter. Svømmesporten tiltrækker fortsat flere medlemmer, da forældre i stigende grad sender deres børn til svømning. Forbundet er et af de tre største i Danmark. De kvindelige elitesvømmere hører til blandt verdens allerbedste, og så går svømmeunionen ikke mindst forrest i kampen om at rekruttere flere kvinder til magtens tinder.

For få år siden bestod bestyrelsen udelukkende af mænd, nu er to ud af otte i bestyrelsen kvinder. Og på den administrative front har Pia Holmen været svømmeunionens daglige leder gennem de seneste 17 år.

Men også flere mindre forbund har vist vejen til at skaffe flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne. Specielt de sportsgrene, som traditionelt appellerer mere til kvinder end mænd, har langt flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer end gennemsnittet.

Dansk Skøjte Union topper listen over forbund med den højeste andel af kvinder i bestyrelsen. Formand Ingelise Blangsted står således i spidsen for en bestyrelse, hvor hele fire ud af fem medlemmer er kvinder. Her er det sværere at finde mænd end kvinder til at stille op til bestyrelsen.

Da Ingelise Blangsted første gang blev formand for skøjteunionen tilbage i 1997, var hun ikke bare den første kvindelige skøjteformand nogensinde – hun var også den ene af bare tre kvindelige forbundsformænd i DIF’s mandsdominerede verden. På 20 år er antallet af kvindelige formænd nu kommet op på 7 ud af 62. 

Ridesporten har også langt flere kvindelige medlemmer end mænd. Det afspejler sig også i bestyrelsen, hvor kvinder udgør flertallet. Det samme gælder softball, roning og sportsdans. Dansk Softball Forbund har Henriette Gilhøj som formand og Danmarks Sportsdanserforbund har Karen Pedersen i spidsen. Men disse forbund hører til undtagelserne. I alle andre forbund udgør mændene flertallet i bestyrelsen.

Det skal rykke nu!

Danmarks Idrætsforbund har netop selv taget temperaturen på, hvordan det står til med diversiteten i landets specialforbund. Undersøgelsen dokumenterer, at der ikke er kommet større diversitet i forbundene i løbet af de senere år.

Kun godt 22-23 pct. af bestyrelsesmedlemmerne er kvinder. Det er stort set det samme som de sidste par år. Efter en svag stigning siden 2003 synes andelen at være stagneret. Og dermed er der fortsat langt op til DIF's ambition om at nå en 30/70 fordeling mellem kønnene i samtlige forbund inden udgangen af 2025. Et mål, som DIF's bestyrelse besluttede i efteråret 2016. Se figur 2.

Hvad nu, hvis et forbund ikke lever op til målsætningen om mindst 30 pct. kvinder i bestyrelsen? Hvad skal der så ske?

”Så kommer vi til at drøfte det ganske alvorligt. Vi kommer til at lave mellemregninger undervejs. Hvis der ikke i de næste år sker nogle ryk, så bliver vi nødt til at finde ud af, hvordan vi kan sætte yderligere fart på det,” siger adm. direktør i DIF, Morten Mølholm Hansen.

Kan det også være økonomisk straf i form af mindre støtte?

”Det kan være et af elementerne. Men det er en politisk beslutning, som jeg ikke vil tage stilling til i dag. Vi bliver nødt til at rydde ud i alle de dårlige undskyldninger – og dem er der mange af – for ikke at rekruttere flere kvinder til bestyrelserne. Nogle mener, at der ikke er nok kvinder at tage af. Min holdning er, at det er fordi, de nuværende ledere ikke leder godt nok,” siger han.