Løhdes rådgivere: Større frihed til offentlige ledere

Et panel af topledere er efter et års arbejde klar med en stribe vidtgående anbefalinger til innovationsminister Sophie Løhde. Panelet lægger op til et paradigmeskifte i den offentlige sektor. Fremtidens velfærd skal styres efter at skabe værdi og effekt for borgerne og mindre efter økonomi og aktivitet.

<div>
			<div>
				<div>
					"Både ledere
og medarbejdere skal have større frihed
til at løse opgaverne," siger&nbsp;Claus Juhl,&nbsp;formand for udfordringspanelerne og tidligere adm. direktør i Københavns Kommune.</div>
		
	
	
		
			</div>
		</div>
"Både ledere og medarbejdere skal have større frihed til at løse opgaverne," siger Claus Juhl, formand for udfordringspanelerne og tidligere adm. direktør i Københavns Kommune.
Foto: Erik Refner
Torben K. Andersen

Lad os bruge en skoleleder som eksempel.

En skoleleders fornemmeste opgave er at sørge for, at eleverne lærer at læse, skrive og regne. Derfor kan det virke paradoksalt, at en skoleleder i dag kan blive afskediget, hvis lederen ikke har styr på økonomien, mens det kun sjældent har konsekvenser for selvsamme skoleleder, hvis eleverne ikke lærer at læse, skrive og regne.

Det skal ændres. Fremover skal det offentlige primært styres efter at skabe værdi og effekt for borgerne. Resultater for borgerne skal gennemsyre alt, hvad det offentlige foretager sig, og samtidig skal ledere og medarbejdere have større frihed til at løse opgaverne.

Det er den røde tråd i en stribe anbefalinger til regeringen. Anbefalingerne kommer fra en lille gruppe af 13 topledere fra både det offentlige og private, som innovationsminister Sophie Løhde (V) har samlet for at blive udfordret i sine tanker og ideer om en mere sammenhængende offentlig sektor.

Udfordringspanelernes medlemmer

De tre udfordringspaneler blev nedsat for et år siden med Claus Juhl, direktør i konsulentvirksomheden Forskel, som formand for at komme med nye ideer og anbefalinger til en mere sammenhængende offentlig sektor.

Mere tid til kerneopgaven (afbureaukratisering): Ole P. Kristensen, bestyrelsesformand for Stibo Fonden og Riisfort Fonden; Karen Stæhr, sektorformand, FOA; Stine Johansen, kommunaldirektør, Helsingør Kommune, og Louise Gade, direktør, VIA Efter- og videreuddannelse.

Bedre velfærd på tværs af sektorer: Helene Bækmark, kommunaldirektør, Faaborg-Midtfyn Kommune; Kjeld Møller Pedersen, professor, Syddansk Universitet; Lilian Mogensen, tidl. koncerndirektør, ATP’s Administrationsforretning, og Svend Særkjær, regionsdirektør, Region Nordjylland.

En mere tidssvarende offentlig sektor: Per Christiansen, hospitalsdirektør, Rigshospitalet; Tonny Thierry Andersen, chef for Wealth Management, Danske Bank; Christian Bason, adm. direktør, Dansk Design Center, og Pernille Erenbjerg, adm. direktør, TDC A/S.

Kilde: Finansministeriet

Toplederne foreslår bl.a., at de enkelte børnehaver, skoler og plejehjem skal offentliggøre deres resultater, så folk bedre kan vælge. Et helt nyt regeringsudvalg med en håndfuld ministre skal sørge for at sikre mere sammenhæng på tværs af siloerne. Og så skal både ledere og medarbejdere klædes bedre på fagligt.

Formanden for Løhdes såkaldte udfordringspaneler, direktør Claus Juhl fra konsulentfirmaet Forskel, mener, at den offentlige sektor i alt for høj grad er indrettet på systemets præmisser i stedet for på borgernes.

”Det bør ændres. Det skal være sjovere for de ansatte at gå på arbejde. Både ledere og medarbejdere skal have større frihed til at løse opgaverne. Deres faglighed skal sættes mere fri end i dag. Til gengæld skal de måles på at skabe resultater for borgerne. De skal mere styre efter at skabe værdi og effekt for borgerne og mindre efter økonomi og aktivitet,” siger Claus Juhl, der tidligere har været adm. direktør i Københavns Kommune. 

Sammenhængen halter

Udfordringspanelerne blev nedsat for et år siden og er nu klar med et katalog på næsten 20 anbefalinger til Sophie Løhde. De lægger op til et paradigmeskifte i den offentlige sektor og et brud med over 100 års tradition i Folketinget. De efterlyser nye ledelsesformer, nye styringsmodeller og større eksekveringskraft, hvis det for alvor skal lykkes at sætte borgeren i centrum.

Ekspertpanelet mener, at den offentlige sektor generelt er velfungerende med mange dygtige og engagerede ledere og medarbejdere, der hver dag yder en stor indsats. Men noget mangler. Og det er sammenhængen.

For trods årtiers skåltaler og politiske initiativer halter det fortsat mange steder med at levere god velfærd, når opgaven går på tværs. Ikke bare mellem stat, regioner og kommuner, men også inden for den enkelte kommune og selv inden for den enkelte forvaltning kan det halte.

En enlig far med to børn, ledig og misbruger, kan f.eks. have behov for hjælp fra jobcenter, socialforvaltning og sygehus. Han kan have flere sagsbehandlere og handleplaner. Der er eksempler på folk med komplekse problemer, som har 17 forskellige sagsbehandlere, der tilsammen har lavet 8 forskellige handleplaner for dem. Alle gør deres ypperste, men ofte ved den ene sagsbehandler ikke, hvad den anden laver, og i de værste tilfælde modarbejder de ligefrem hinanden. Det er ikke bare spild af ressourcer. Det svækker også hjælpen til folk.

Det er den slags eksempler, som udfordringspanelet forsøger at bekæmpe med sine anbefalinger. Og det bedste sted at starte sådan en proces er i toppen. Hos regeringen og i staten, lyder deres dom.

Panelets anbefalinger

Det offentlige skal styre efter at skabe værdi og effekt for borgerne:

  • Regeringen nedsætter et nyt politisk resultatudvalg. Udvalget skal følge udviklingen mhp. at sikre, at reformer skaber værdi for borgerne, og at borgerne får en sammenhængende velfærd.
  • Udvalgte, tværgående opgaver kan flyttes fra de enkelte ministerområder til en fælles enhed med selvstændigt ansvarsområde og beslutningskompetence.
  • Offentlige velfærdsinstitutioner skal først og fremmest måles og styres efter, hvilken effekt og værdi de skaber for borgerne.
  • Borgere skal – på let og tilgængelig vis – sikres fuld gennemsigtighed, i henseende til hvordan de enkelte institutioner præsterer på en række udvalgte kerneopgaver på velfærdsområderne.

Medarbejdere og ledere skal være klædt på til at skabe sammenhæng og udvikle den offentlige sektor:

  • Kompetenceudvikling skal altid tilrettelægges med den fælles kerneopgave i fokus og også anvendes til at bygge bro mellem faggrupper, så understøttelse af borgernes behov er i centrum.
  • Uddannelserne (både fag- og efteruddannelse) skal gøre medarbejdere og ledere i stand til at arbejde med tværfaglig bevidsthed.
  • Lederuddannelserne skal være praksisnære, handlingsorienterede og styrke ikke kun den strategiske, men også den faglige ledelseskapacitet.
  • Den offentlige sektor skal i langt højere grad udvikle det store faglige potentiale i medarbejderne.
  • Offentlige organisationer skal arbejde forpligtende og systematisk med effekterne af kompetenceudvikling.
  • Der skal sættes fokus på, at forankring af medarbejdernes kompetenceudvikling i hverdagspraksis er en væsentlig og betydningsfuld ledelsesopgave for offentlige ledere.

Danskerne skal møde ét samlet, trygt og moderne digitalt Danmark:

  • Der skal være én digital indgang til det offentlige, ”Mit Overblik”, hvor borgerne kan få ét samlet overblik over deres data og mellemværender med det offentlige.
  • Der skal oprettes sammenhængende, digitale brugerrejser for borgernes centrale livssituationer, fx boligkøb, flytning, påbegyndelse af uddannelse, flytning til udlandet, ægteskab og pension.
  • Der skal opsættes ambitiøse mål for udviklingen af den offentlige sektor, der kan drive en fælles udvikling på tværs af sektorer.
  • Der skal etableres et stærkere samarbejde mellem den offentlige og private sektor om udvikling af nye digitale løsninger.

Reformér mødet med det offentlige, og giv borgere én plan:

  • Borgere skal have én samlet udredning og visitation til indsatser, som tager udgangspunkt i borgerens samlede behov.
  • Indsatser til borgere med komplekse behov skal sammensættes smidigt og helhedsorienteret på tværs af lovgivninger.
  • Der skal være et særskilt fokus på, at offentlige indsatser understøtter, at borgere så vidt muligt bliver mere selvhjulpne.
  • Det tværgående arbejde med og om borgeren skal it-understøttes langt bedre end i dag.

Kilde: Finansministeriet

Nyt regeringsudvalg

Alt for megen lovgivning bliver udtænkt inden for det enkelte ministeriums ressortområde. Intet politisk organ har ansvaret for at tænke på tværs ud fra, hvad der giver mest mening for borgerne. Denne mangel på sammenhæng i reform- og lovgivningsarbejdet er med til at skabe siloer i hele den offentlige sektor. Det forplanter sig ned gennem kommuner og regioner. Og det kan selv den bedste leder ikke forhindre.

Derfor forslår panelet, at der etableres et helt nyt politisk udvalg på regeringsniveau – et såkaldt resultatudvalg. Det vil i givet fald være et opgør med over 100 års praksis i Folketinget. Det kan rent organisatorisk minde om regeringens nuværende og særdeles magtfulde koordinationsudvalg og økonomiudvalg, hvor en lille håndfuld topministre har omfattende indflydelse på en stor del af lovgivningen.

Tanken er, at det nye resultatudvalg skal holde øje med, at reformer på tværs af ministerier føres ud i livet, sikrer sammenhæng på tværs af siloerne og får den ønskede effekt for borgerne.

”Vi har en lang og stolt tradition i Danmark for at følge den økonomiske udvikling på regeringsniveau. Men vi har ikke et udvalg, som følger lovgivningen og udviklingen på tværs af ministerier i den offentlige sektor. Det kan f.eks. være om, hvor hurtigt folk kommer tilbage til arbejdsmarkedet efter langvarig sygdom. Vi har i Danmark en meget fragmenteret offentlig sektor. Ikke når vi betaler skat. Men når den skal levere resultater,” siger Claus Juhl.

Staten skal gå forrest

Det handler også om at tænke i fleksible organisationsformer i både ministerier og styrelser. Hvis en regering f.eks. forbereder et nyt reformudspil om at få flere unge ind på erhvervsuddannelser, kan den lave en midlertidig organisering med en departementschef i spidsen, der får råderet over relevante kompetencer på tværs af ministerier og styrelser. Det skal sikre, at reformen ikke kun har et uddannelsesmæssigt perspektiv, men også et beskæftigelses- og erhvervsmæssigt perspektiv. Som et andet medlem af panelet, direktør for VIA Efter- og videreuddannelse og tidligere V-borgmester i Aarhus Louise Gade, udtrykker det:

”En af de største blokeringer for at udvikle den offentlige sektor er, at vi har en alt for rigid tænkning om, hvordan vi skal organisere os. Det fornemmeste for os er hele tiden at styre efter, hvilken effekt det har for borgeren. Og hvis det ikke starter på det statslige niveau, kan det heller ikke lykkes på det lokale og regionale niveau,” siger Louise Gade.

Panelet foreslår også, at der fremover bliver samarbejdet langt mere på tværs på udvalgte, tværgående opgaver. Denne type af samarbejder skal have én fælles ledelse. Og som eksempler peger panelet på en stribe forpligtende samarbejder inden for digitaliseringsområdet som NemID og Digital Post.

Det vil også betyde, at ministerier og offentlige myndigheder mister indflydelse og magt, i takt med at udvalgte opgaver flyttes fra de enkelte ministerområder til en fælles enhed med selvstændigt ansvarsområde og beslutningskompetence.

At den slags ikke lige lader sig gøre med et fingerknips, er panelet fuldt opmærksom på. Panelet peger selv på erfaringerne med at organisere Rejsekortet, der blev etableret helt tilbage i 2003 som en selvstændig organisation på tværs af statslige, regionale og kommunale trafikselskaber. Det har været en meget langstrakt proces med talrige forsinkelser og egen lovgivning, og rejsekortet var tæt på at blive skrottet, før det overhovedet kom i gang. Men i dag kan det nærmest føles oldnordisk at købe en busbillet på papir sammenlignet med det avancerede rejsekort.

Offentlige ledere må også indstille sig på at blive kigget mere efter i sømmene. For der skal være langt mere åbenhed om de enkelte daginstitutioners, plejehjems, skolers, jobcentres og sygehuses resultater. Hvilken værdi og effekt skaber de på hver deres kerneområder? Kommer den ledige i beskæftigelse? Bliver den ældre mere selvhjulpen efter operation eller genoptræning?

På denne måde kan borgerne selv se resultaterne for de enkelte velfærdsinstitutioner og vil dermed få lettere ved at til- eller fravælge dem. Og de institutioner, som bliver valgt fra, vil få et kraftigt vink med en vognstang og være under alvorligt pres for at forbedre sig.

Der findes allerede i dag gode erfaringer med at offentliggøre den slags tal på skoleområdet. Her kan forældre få indblik i f.eks. de enkelte skolers karaktergennemsnit, trivsel og elever pr. klasse. På denne måde har de lettere ved at vælge den skole, som deres barn skal gå på. Regeringen har på samme måde med sit udspil ’Stærke dagtilbud – Alle børn skal med i fællesskabet’ sat gang i arbejdet med en brugerportal for at skabe større åbenhed om forældrenes valg af daginstitution.

Panelet foreslår konkret, at man kan begynde med de nationale test i folkeskolen og de sprogvurderinger, som gennemføres for nogle elever i dagtilbud og de første år i folkeskolen, så forældre kan få et langt bedre indblik i, hvordan daginstitutionerne har arbejdet med børnenes indlæring.

Nyt kapitel i dansk velfærd

Historisk set har styringen af den offentlige sektor haft fokus på, at økonomien hang sammen, og budgetterne blev overholdt. Det har betydet, at der i dag er kommet langt bedre styr på økonomien. I de seneste årtier er der også kommet mere fokus på aktivitets- og proceskrav til den enkelte velfærdsinstitution, i takt med at new public management har sat sig tungt på det offentlige Danmark.

Nu mener Sophie Løhdes panel af topledere, at det er på tide at løfte styringen til et nyt niveau. Nu skal der fokus på, hvad der skaber effekt og værdi for borgerne frem, for udelukkende at se på økonomi, proces og aktivitet.

Som et tredje medlem af udfordringspanelet, kommunaldirektør i Helsingør Kommune Stine Johansen, forklarer det:

”Det menneskelige perspektiv og værdiskabelse er dét, den offentlige sektor er til for. Det er netop det formål og den meningsfuldhed, vi værdsætter og sætter en ære i. Den grundlæggende tilgang udgør et kæmpe potentiale og er en styrke, der kan udfoldes endnu mere. Vi kan få en endnu bedre offentlig sektor for borgerne og styrke motivation og trivsel på arbejdspladserne, hvis vi bliver målt på vores evne til at skabe sammenhæng, værdi og effekt for borgerne i lige så høj grad som evnen til at økonomistyre. Det giver ganske enkelt god mening,” siger Stine Johansen.

Sygehusene er et eksempel på, at udviklingen går i den retning. Her er man efter flere års tilløb ved at ændre styringen af sundhedsvæsenet og dermed opgaver for over 100 milliarder kr. årligt.

Fremover skal sundhedsvæsenet styres mere efter patienternes behov og den effekt, de får ud af behandlingen. Det lyder måske banalt. Men denne såkaldte værdibaserede styring er et paradigmeskifte i forhold til i dag, hvor sygehusene groft sagt får penge efter, hvor mange patienter der kommer på operationsbordet eller i ambulatoriet – og ikke efter hvor godt et resultat der opnås for den enkelte patient. Det er også et af de helt centrale punkter i den nye økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner.

Ledere og medarbejdere skal løftes

Hvis dette paradigmeskifte med fokus på værdi og effekt skal blive en succes i den offentlige sektor, er det nødvendigt at klæde de offentligt ansatte – både ledere og medarbejdere – bedre på fagligt, mener Stine Johansen.

”I sidste ende handler det om, at medarbejdere og ledere har de rette kompetencer. Vi skal turde satse på mennesker. Jeg har en stærk tro på, at der er endnu mere potentiale hos os, der arbejder i den offentlige sektor, og det potentiale ser jeg gerne frisat i højere grad. Vi er dygtige, og vi kan blive endnu dygtigere. Det vil vi, og det kan vi.

Fremover skal ledere ikke bare give efteruddannelse til offentligt ansatte, fordi ’det er deres tur’, eller som en slags belønning for en god indsats. Kompetenceudvikling skal anvendes langt mere strategisk end i dag. Lederne skal have mere fokus på, at deres egne og medarbejdernes nye kompetencer bliver omsat til hverdagen ude ved velfærdens frontlinje, mener Louise Gade.

”Der er meget stor variation i, hvordan man går til kompetenceudvikling i dag. Hvis man investerer rigtig i kompetenceudvikling, kan man få ekstremt meget ud af det. At bedrive dygtigt HR og strategisk kompetenceudvikling er lige så vigtigt som kompetent økonomistyring,” siger hun.  

Det er også vigtigt, at medarbejderne bliver bedre til at bygge bro mellem de forskellige fagområder. Gennem mange år er der opstået en tradition for, at de enkelte velfærdsmedarbejdere som socialrådgivere, socialpædagoger og sygeplejersker er specialiseret inden for hvert sit fagområde. Fremover vil der være et øget behov for, at medarbejdere og ledere får en større indsigt i de fagområder, som grænser op til deres eget.

De ansatte, der f.eks. arbejder med folk med komplekse problemer inden for social-, beskæftigelses-, sundheds- og psykiatriområdet, skal have større viden om og indsigt i hinandens områder. Ellers risikerer folk stadig om 5 år at have 17 sagsbehandlere og 8 forskellige handleplaner, som de selv må finde den røde tråd i.

Louise Gade erkender, at det ikke bliver en let opgave, men understreger, at det er en nødvendighed, hvis det offentlige skal styres på effekt og værdi:

”Det kræver enorme ledelseskompetencer at kunne lede på tværs frem for kun at lede op og ned i et hierarki. Og det kræver sindssygt meget, at man som leder hele tiden sørger for at arbejde med stærkt fokus på de effekter, man skal have ud af både kompetenceudviklingen af medarbejderne og indsatsen overfor borgerne. Men det er nødvendigt.”

Det digitale Danmark skal være nemt, hurtigt og trygt

Det skal være langt lettere for borgerne at navigere rundt i det digitale Danmark.

Fremover skal folk have mulighed for kun at bruge én digital indgang til den offentlige sektor. Al sagsbehandling skal – så vidt som muligt – afgøres med det samme. Samtidig skal der sættes ambitiøse mål for udviklingen af den digitale service i det offentlige.

Det anbefaler den lille gruppe af 13 topledere fra både det offentlige og private, som innovationsminister Sophie Løhde (V) har samlet for at blive udfordret i sine tanker og ideer om en mere sammenhængende offentlig sektor.

Formanden for det såkaldte udfordringspanel, direktør Claus Juhl fra konsulentfirmaet Forskel, forestiller sig et digitalt Danmark, der skal være mere trygt, hurtigere og nemmere at finde rundt i for folk.

”Når vi nu kan følge vores køb af gummisko fem gange rundt om jorden på Amazon.com, bør vi også kunne følge vores egen sygedagpengesag på tværs af den offentlige sektor. Vi lægger ikke op til en stor centraliseringsøvelse. Men vi foreslår, at borgerne kan få én digital indgang til den offentlige sektor, og så kan de blive guidet derfra, uanset om de skal vide mere om sundhed, deres børns skolegang, eller fordi de er langvarigt syge,” siger Claus Juhl.

En reform af den digitale service er netop en af de delreformer, som Sophie Løhde vil lancere efter sommerferien. Det sker som led i regeringens store reform af den offentlige sektor – sammenhængsreformen. 

’Mit overblik’

Panelet mener, at den offentlige digitale service i dag fortsat er alt for usammenhængende og præget af silotænkning. Det stiller store krav til borgerne om selv at finde den røde tråd.

Oplysninger om sundhed tilgår f.eks. sundhed.dk, forhold vedrørende skat findes på skat.dk, og mange andre forhold er samlet på borger.dk. Derudover har hver kommune sin egen hjemmeside, hvorfra folk kan få adgang til selvbetjeningsløsninger.

Panelet anbefaler, at folk fremover skal have mulighed for kun at bruge én digital indgang til den offentlige sektor. Den kan hedde ’Mit overblik’. Her skal borgerne kunne få et samlet overblik over deres data og mellemværende med det offentlige på en hjemmeside eller via en app og f.eks. blive guidet videre til de relevante ydelser. Og samtidig skal folk have mulighed for at rette data, som det offentlige har indsamlet om dem, så der er mest mulig transparens om det offentliges brug af data.

Der er altså ikke tale om, at nu skal alle andre offentlige hjemmesider lukkes ned og erstattes af en enkelt. Men tanken er, at det skal være muligt for borgerne kun at bruge én digital indgang og dermed få lettere ved at navigere rundt i en kompleks offentlig sektor.

Panelet anbefaler også, at folk på ’Mit overblik’ skal kunne håndtere særlige situationer i livet, der kræver kontakt med flere forskellige myndigheder, på en langt mere enkel måde end i dag. Det kan f.eks. være i forbindelse med dødsfald, hvor de efterladte har brug for komme i kontakt med flere offentlige myndigheder som skifteretten, SKAT, Udbetaling Danmark, kommunen og sygehuset.

Alt dette mener panelet kan håndteres på en nem, hurtig og tryg måde via ’Mit overblik’, hvor folk udover overblikket også kan blive guidet på en slags brugerrejser. Denne form for brugerrejser kan også omfatte andre livssituationer end dødsfald. Det kan f.eks. være ved flytning, boligkøb, uddannelse, ægteskab eller pension.

På lidt længere sigt kan ’Mit overblik’ udbygges til også at omfatte private aktører som bedemand, pensionskasse, bank og forsikringsselskab.

Ambitiøse mål

Panelet gør sig ingen illusioner om, at der findes hurtige og smarte snuptagsløsninger til at forbedre samspillet mellem store dele af den offentlige sektor på dette område. Det bliver et langt og sejt træk. Derfor skal der også skrues op for ambitionerne. Det handler ikke om at gøre det 10 pct. bedre, men om at gøre det 10 gange bedre, som panelet udtrykker det.

De ambitiøse målsætninger kan bl.a. handle om at give borgerne retten til at få leveret en serviceydelse digitalt i stedet for som ofte i dag ved fysisk fremmøde. Logikken skal vendes om, så det digitale er udgangspunktet i stedet for det fysiske fremmøde.

En anden målsætning kan være, at folk i videst muligt omfang får svar på deres henvendelse med det samme og ikke skal vente i ugevis. Selvfølgelig er der mange sager, som kræver fagligt skøn og kan tage lang tid at afgøre. Men der findes også sagsbehandling om f.eks. boligstøtte, som med fordel kan baseres på objektive registerbaserede kriterier, og hvor man ved hjælp af ny teknologi kan opnå en lang hurtigere sagsbehandling end i dag, mener panelet.

En tredje målsætning bør ifølge panelet handle om, at det skal være lettere at dele data på tværs af den offentlige og private sektor. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu