Der var et, der var to, der var tre, der var fire …

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har skrottet langt det meste af arvegodset fra sin forgænger Helle Thorning-Schmidt. Kun få af de over 60 konkrete mål, hun i sin tid ved magten brugte som et slags kompas til at styre Danmark efter, har fået lov til at overleve.

Det viser en omfattende kortlægning foretaget af Mandag Morgen. Område for område har Løkkes ministerhold luget ud, og kun få af Thornings mål om bl.a. økonomi, integration og miljø har overlevet. Se oversigt under artiklen.

Det er dog ikke så overraskende, mener professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen.

”Det er ikke unaturligt, at en regering dropper den tidligere regerings mål og laver sine egne. Det er dog ikke, fordi der er så stor substantiel forskel på deres mål, selv om det virker, som om der er noget mere elastik i Løkkes mål end i Thornings,” siger Jørgen Goul Andersen.

Nyt kompas for udsatte borgere

Et eksempel er de sociale mål. Her investerede Thorning-regeringen masser af kræfter og prestige i at indføre en stribe konkrete mål frem mod 2020. De skulle bl.a. sikre, at mindst 25 pct. færre udsatte unge ender i en kriminel løbebane, at mindst 50 pct. af de udsatte unge får en ungdomsuddannelse, og at antallet af hjemløse falder med mindst 25 pct.

En af fordelene ved at have meget konkrete måltal, som skal nås inden for en bestemt årrække, er, at det er meget tydeligt, hvad man gerne vil opnå. Politikerne kan lægge tal sammen, sætte to streger på bundlinjen og konkludere, hvorvidt det går godt eller skidt?

Men der er også ulemper ved Thorning-regeringens måde at gøre det på. En af de største er, at der er stor forskel på de enkelte kommuners forudsætninger for at indfri målene. Det viste sig nemlig, at når f.eks. disse meget konkrete sociale måltal blev brudt ned på de enkelte kommuner, så havde mange kommuner allerede nået målet, mens andre var meget langt fra.

Derfor giver det ikke den store mening at bruge den slags meget konkrete måltal som styringsredskab. Så nu har regeringen droppet dem og erstattet dem med et nyt sæt sociale mål. I modsætning til Thornings mål er Løkkes ti nye mål for social mobilitet mere retningssættende, end de er konkrete.

På denne måde håber regeringen, at kommunerne vil føle større ejerskab til de nye mål og samtidig sikre, at den sociale indsats hvert år bevæger sig i den rigtige retning. De enkelte kommuner kan selv sætte deres egne konkrete måltal for området for at indfri det nationale mål.

Den seneste socialpolitiske redegørelse fra Børne- og Socialministeriet har kortlagt, hvordan det går med at indfri de ti sociale mål. Kortlægningen viser, at der er fremskridt at spore på seks ud af de ti mål, mens resten er uændrede, går tilbage eller endnu ikke kan måles. Værst ser det ud for andelen af udsatte unge, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Den andel er faldet og bevæger sig dermed i den forkerte retning.

Den næste samlede status for de ti sociale mål kommer først til november. Frem til da vil ministeriet løbende offentliggøre nye tal og dermed vise, hvordan det går med at indfri regeringens mål.

Flere fattige børn

Løkke har ikke bare skrottet Thornings ti sociale mål, han har også droppet fattigdomsgrænsen, der blev indført af Thorning-regeringen efter mange års debat. Fattigdomsgrænsen skulle bruges til at måle fattigdom for at bruge ressourcerne mest optimalt og styrke indsatsen over for udsatte grupper.

Med afskaffelsen måler Socialministeriet ikke længere udviklingen i antallet af fattige ud fra den tidligere officielle fattigdomsgrænse. Men det gør Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og deres seneste analyse viser, at udviklingen går i den forkerte retning.

På bare et år er antallet af børn, der bor i en familie, hvis indkomst ligger under fattigdomsgrænsen, steget dramatisk med 10.500. Den rekordagtige stigning betyder, at der i 2016 var 48.300 børn, som levede under fattigdomsgrænsen i ét år – svarende til en stigning på 28 pct. Det er flere end under finanskrisen i 2008 og 2009. Se figur 1.

Den store stigning skyldes bl.a. kontanthjælpsloftet. Det blev genindført i slutningen af 2016, men i en endnu hårdere version end tidligere. Derfor tyder alt på en fortsat voldsom stigning i børnefattigdommen de kommende år, når konsekvenserne af kontanthjælpsloftet for alvor slår igennem.

Definitionen på økonomisk fattige er personer, som gennem tre år har en indkomst, der er mindre end halvdelen af medianindkomsten, som ikke er studerende og ikke har en formue på over 100.000 kr.

Overlevede kun to år

Sundhed er et andet eksempel på forskellen mellem Thorning og Løkke. Her fik Thorning-regeringens nationale sundhedsmål kun lov til at flyve i godt to år, før de blev skudt ned af Løkke-regeringen.

Thorning-regeringen indførte ellers tilbage i 2014 syv nationale mål for danskernes sundhed frem mod 2025. De handlede bl.a. om at mindske uligheden i sundhed, at flere skulle kvitte tobakken, og at færre børn skulle være overvægtige.

De enkelte mål var også meget konkrete, hvad angår måltal. F.eks. skulle andelen af overvægtige børn falde med 10 pct., mens andelen af daglige rygere skulle reduceres med en tredjedel – svarende til 272.00 færre rygere. Samtidig skulle over 50 partnerskaber bestående af f.eks. private virksomheder, fagforeninger, boligselskaber, interesseorganisationer, kommuner og regioner hjælpe til med at nå målene.

Disse nationale sundhedsmål blev officielt lagt i graven i april 2016, da den daværende sundhedsminister, Sophie Løhde (V), indførte otte nye nationale sundhedsmål i tæt samarbejde med regioner og kommuner.

Også en håndfuld af Thorning-regeringens andre sundhedsmål har fået dødsstødet, f.eks. at mindst tre ud af fire kræftpatienter skal være i live fem år efter, at diagnosen er stillet – svarende til ca. 6.000 flere patienter om året – og at andelen af genindlæggelser blandt KOL- og diabetespatienter skal reduceres med 20 pct.

Ud med badevandet

På samme måde har regeringen droppet stort set alle andre af Thorning-regeringens mål.

De bærende målsætninger på uddannelsesområdet gennem flere år er droppet. Det såkaldte akademikermål om, at mindst 25 pct. af en årgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse, blev hurtigt afskaffet. Og senest har uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) skrottet det gamle mål om, at mindst 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, da det mål nu er indfriet. Han har erstattet det med et sæt nye og på mange måder mere ambitiøse mål.

Det økologiske areal skal heller ikke længere være mindst fordoblet i 2020, hvilket de tidligere S-ledede regeringer havde et mål om, som de havde arvet fra VK-regeringen. Regeringens filosofi er nu, at omlægningen til økologi skal være drevet af forbrugernes efterspørgsel frem for at være bundet op af en kvantitativ målsætning. Og den strategi ser ud til at bære frugt.

Med landbrugspakkens 1,1 mia. kr. til økologiske arealtilskud og en ekstra økonomisk indsprøjtning på næsten 400 mio. kr. i en ny aftale med DF ser det samlede økologiske areal ud til at runde 300.000 ha. i 2020, hvilket var den tidligere VK-regerings erklærede mål tilbage i 2009. Se figur 2.

Hovedparten af Thorning-regeringens økonomiske mål er også afskaffet. Ud er røget målet om at løfte væksten med 40 mia. kr. frem mod 2020 via to forskellige reformspor. Det er nu erstattet af et mere ambitiøst mål om at øge væksten med 80 mia. kr. i 2025.

Tidspunktet for, hvornår der skal være balance på den strukturelle offentlige saldo, er også blevet udskudt fra 2020 til 2025. Udviklingsbistanden skal heller ikke længere udgøre 1 pct. af BNI. For nu bare at nævne nogle af de mål, som er skyllet ud med badevandet.

Nogle økonomiske mål har dog overlevet Løkke-regeringens massakre. Men det skyldes kun, at de er bundet op af budgetloven og EU's finanspagt.