Kun en enkelt lokaljournalist var nomineret til de prestigefulde priser, da Foreningen for Undersøgende Journalistik i oktober hædrede den kritiske graverjournalistik.

Morten Svith fra Århus Stiftstidende vandt dog ikke graverprisen for sin årelange oprulning af sagen om den såkaldte ’skandalechef’ i Natur og Vej Service i Aarhus Kommune i en sag om magtmisbrug og vennetjenester.

Men hans journalistiske afsløringer har siden ført til en politianmeldelse af den nu bortviste chef for anklager om bestikkelse, underslæb og tjenesteforsømmelse.

Morten Sviths nominering til prisen, der siden er blevet fulgt op af en indstilling til den endnu mere prestigefulde Cavlingpris, vidner under alle omstændigheder om, at der måske nok er langt mellem de store undersøgende lokaljournalistiske afsløringer i Danmark, men at de trods alt ikke er helt forsvundet.

Af både sine egne chefer, Journalistforbundet, kolleger i lokalpressen og tilmed af Aarhus Kommune selv bliver Morten Svith fremhævet som et eksempel på, at lokaljournalistik også kommer i den allerfineste kvalitet.

Hovedpersonen selv er dog mere afmålt. For historien om skandalechefen var stærkt forsinket og var nær ikke blevet til noget. Morten Svith siger ligeud, at det er blevet ekstremt svært at få tid til det dybdeborende gravearbejde på den evigt skrumpende redaktion på Århus Stiftstidende, hvor han er tillidsmand og har arbejdet i 26 år.

”Betingelserne for at lave større undersøgende ting er ekstremt dårlige, når man ikke er flere medarbejdere, end man lige præcis kan følge med og udgive en avis hver dag,” siger han.

Der gik således et helt år fra det første tip om skandalerne i Aarhus Kommune, til den første artikel i sagen blev skrevet i slutningen af oktober 2016. 

”Jeg fik ret tidligt sendt nogle aktindsigter af sted og opbygget et lille kildenetværk. Men jeg kunne godt se, at jeg virkelig skulle kunne dokumentere historien godt, og at det ville tage lang tid. Og da jeg så sagde til min redaktionschef, at jeg mente, jeg skulle bruge tre uger på at researche den, kiggede han målløst på mig og spurgte, om det er ikke var muligt at lave noget af det her i weekenden. Og så var jeg godt klar over, at det var op ad bakke,” fortæller Morten Svith.

17 fyringsrunder på 26 år

Nogen egentlig graverredaktion er der nemlig ikke længere på avisen. Den slags er langsomt blevet udvandet i løbet af de i alt 17 fyringsrunder, som Morten Svith har talt sig frem til er blevet gennemført i løbet af hans tid på avisen.

”Vi laver meget dag-til-dag-journalistik. Det er ikke med det lange lys på. Derfor tænkte jeg, ’Nej, enten bliver du stresset, eller også kommer du til at lave noget, der ikke er godt nok’, og så lagde jeg det hele væk i seks måneder. Og da jeg så tog det op igen, var det jo stadigvæk sådan, at jeg skulle præstere til den daglige avis, og derfor kom det til at tage meget lang tid,” siger han om forløbet.

Oveni de pressede arbejdsvilkår viste den kommunale pressetjeneste sig også mere at være mere en hindring for hans arbejde end en ’tjeneste’.

”Den er jo en del af et bolværk, kan du sige. Og jeg blev meget tidligt opmærksom på, at mine henvendelser i den her sag landede på øverste etage, fordi kommunikationschefen har været meget inde over. Han har jo hjulpet med at svare mig, så jeg har fået de mest undvigende svar.”

Samtidig med at Århus Stiftstidende ligesom mange andre lokale dagblade år efter år har mistet redaktionelle medarbejdere, har kommunerne på den anden side ansat flere og flere journalister og kommunikationsfolk. Den nyeste opgørelse viser, at der i dag er 42 journalister ansat i Aarhus Kommune og kun 26 journalister på det lokale dagblad.

”Det siger mig da, at magtforholdet mellem magthavere og journalister er blevet voldsomt forrykket. Og her på avisen bliver vi kun færre,” siger Morten Svith.

Kvalitet kræver ressourcer

Hvorfor er antallet af journalister på jeres redaktion vigtigt?

”Hvis man skal lave et indhold med kvalitet, som folk gider at læse, er man nødt til at have de ressourcer, der skal til. Du kan ikke lave kvalitet hver dag, hvis man er fire mand. Antallet er hamrende vigtigt, især hvis man en gang imellem skal kunne sætte en journalist af til noget undersøgende. Artiklerne skriver ikke sig selv.”

Er du bekymret for lokaljournalistikkens fremtid?

”Folk gider jo godt at læse, hvad vi skriver. Men problemet er at få dem til at betale for det. Så på den måde er jeg bekymret over, at man ikke har fundet den smarte forretningsmodel, der kan sikre dansk dagspresse.”

Tror du, at der er flere af den slags lokale skandalehistorier, som aldrig bliver til noget, fordi der ikke er journalistiske ressourcer til det?

”Ja, jeg tror, at der er en del af den slags historier. Der popper jo lidt op en gang imellem. Der har været noget om Vejle Havn og nogle andre historier, men jeg tror helt sikkert, at der er meget, der går under radaren, fordi lokalredaktionerne mange steder er blevet så små. Men måske også fordi kommunens kommunikationsafdeling er større end det lokale dagblad.”

LÆS OGSÅ:

I Aarhus er der flere journalister i kommunen end på det lokale dagblad

Stadsdirektør: ”Morten var en enmandshær, og vi modarbejdede ham”