I Lungeforeningen, der er en forening for patienter med lungesygdomme, kombinerer adm. direktør Anne Brandt faglighed og professionalisme med empati.

Det er en kombination, der har opdateret Lungeforeningens image og været med til at tredoble medlemstallet på blot tre år. Tilbage i 2014 var der 5.800 medlemmer, i 2016 var tallet oppe på 17.000.

Den udvikling kan de færreste foreninger matche. Det er sket, mens Lone Christiansen har været formand og Anne Brandt direktør. To kvinder, der med stor tydelighed har sat deres aftryk på Lungeforeningens virke.

Men når man spørger Anne Brandt, der har været adm. direktør siden 2010, hvad der karakteriserer hende som både leder og kvinde, så tøver hun. For hun er først og fremmest professionel, en direktør med stort D.

Den flotte fremgang i medlemstallet er resultatet af det, hun selv kalder en ’benhård strategi, som er formuleret og eksekveret’. For Anne Brandt har det været afgørende, at Lungeforeningens tilbud kom ud til mange flere borgere med lungesygdommen KOL og andre tunge lungelidelser.

”Det skal ikke kun være en velgørende sag at hjælpe, men vi skal være til stede i politik og diskutere mulige løsninger. Og derudover skulle vi rejse en masse midler,” siger Anne Brandt, der oprindeligt er uddannet sygeplejerske, men siden har bygget på med bl.a. en kandidat fra CBS.

Ulighed som i Kasakhstan

Tallene på foreningens hjemmeside taler sit tydelige sprog. 320.000 danskere lider af KOL, og det er, desværre, en af de sygdomme, der for alvor vender den tunge sociale ende nedad. Her er der så meget ulighed i sundhed, som man ifølge Anne Brandt ellers skal til et land som Kasakhstan for at finde.

Det er bl.a. denne brændende platform, som Anne Brandt står på. Og det er for at finde løsninger på det problem, at hun med egne ord er direktør for Lungeforeningen.

Når hun taler om strategi og eksekvering, skinner hendes baggrund fra virksomheds- og konsulentverdenen igennem. Men nedenunder professionalismen ligger det, hun kalder sin vuggegave.

”Jeg har fået empati ind med modermælken. Jeg elsker resultater, men det handler også om at gøre en forskel for de mennesker, der lider af en lungesygdom. Vi skal kunne sætte os ind i deres situation og være med til at give dem et bedre liv,” siger hun.

Netop KOL-patienter har i en årrække ikke følt, at sundhedsvæsenets tilbud var anvendelige. Læger og sygeplejersker talte et andet sprog, end de forstod. Eller også var det omvendt.

”Vi er derfor til for at hjælpe lungepatienter, som ikke bliver hørt i sundhedsvæsenet. Som et supplement til de gange, hvor lungepatienter i stedet for omsorg møder et travlt sygehus. Vi har arbejdet sammen med antropologer for endnu bedre at forstå de lungesyge og deres pårørendes situation,” siger Anne Brandt.

Digital omsorg

Langsomt, men sikkert er hun og Lungeforeningen ved at vende billedet for lungepatienter i Danmark. I dag er patienter med KOL en af de patientgrupper, der bliver involveret i udbredelsen af telemedicin.

”Vores medlemmer oplever pludselig en digital omsorg, som de ikke før har oplevet. De kan også få styr på deres egne data som aldrig før. I stedet for indlæggelser kan de nu blive hjemme,” siger Anne Brandt.

Igen vender hun tilbage til, at der skal eksekveres, at det skal virke og have en effekt. Og så tilføjer hun, at det er en meget menneskelig proces at få noget til at virke. Det handler f.eks. om ledelse, organisationens kultur og om, hvordan man håndterer konflikter undervejs.

Og så handler det om det rigtige team. Det begynder i bestyrelsen, hvor man ifølge Anne Brandt har arbejdet for at samle et hold med meget forskellige kompetencer. Her er nøgleordet diversitet og det går igen, når Anne Brandt taler om sine medarbejdere. Men der er også et andet ord, der går igen, og det er ordet kompetence. I bestyrelsen er 5 ud af 11 medlemmer kvinder. I organisationen er 12 ud af 14 medarbejdere kvinder.

”I Danmark er der mange kompetente kvinder. Og jeg går efter kompetencerne,” siger Anne Brandt.