Macrons magiske touch og den store opgave der venter

Emmanuel Macron har taget politiske ledere verden over med storm i sit første år som fransk præsident. Men i et EU, hvor de nationale ledere skal balancere støtte til Macrons ambitiøse reformplaner med udpræget EU-skepsis på de politiske hjemmebaner, kan han ende med at stå alene.

Emmanuel Macron med Donald Trump under en statsmiddag i Det Hvide Hus i april.
Emmanuel Macron med Donald Trump under en statsmiddag i Det Hvide Hus i april.Foto: Susan Walsh / Ritzau Scanpix
Claus Kragh

Emmanuel Macron tager tilsyneladende fusen på alle, han møder.

I løbet af sit første år som fransk præsident har Macron formået at skabe tætte relationer til så forskellige internationale topledere som Angela Merkel, Donald Trump og Vladimir Putin.

De synes alle ramt af et magisk touch, der gør, at de respekterer deres samtalepartner og det Frankrig, han repræsenterer. Også selv om Macron ikke lægger skjul på de politiske uenigheder, han har med henholdsvis Tysklands, USA's og Ruslands leder.

Dette magiske touch har en ganske jordnær forklaring, hvis man spørger Sébastien Nadot, som i sommer blev valgt til den franske nationalforsamling for Macrons parti, LREM.

Den 46-årige Nadot er tidligere historie- og idrætslærer på forskellige ungdomsuddannelser, bl.a. i den belastede by Mantes-La-Jolie vest for Paris.

Umiddelbart efter valgene i maj og juni sidste sommer fik Nadot – der vel at mærke kun havde været medlem af partiet et par måneder – en opringning om, at han skulle stille til et møde med præsidenten i Élysées-paladset i Paris.

”Jeg anede ikke, hvad det handlede om. Så jeg var lidt nervøs. Mødet endte med at vare 50 minutter, og det var som at være til en svær eksamen. Macron stillede utrolig mange og meget detaljerede spørgsmål om mine erfaringer med de unge fra Mantes-La-Jolie. Han gennemgik alle sine reformplaner,” fortæller Nadot under et besøg i København.

”Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Han tænkte lynhurtigt og havde en helt ekstraordinær analysekapacitet.”

Sans for symboler

På samme måde har Macron ved topmøder i Bruxelles, Washington og ved andre lejligheder efterladt et indtryk af en politiker som i helt ekstraordinær grad synes at beherske selv de mindste detaljer i de politikområder, han beskæftiger sig med.

Ifølge Jens Rohde, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, er det dog mere og andet end blot dyb viden og hurtig tænkning, der udgør Macrons særlige touch.

”Jeg stod i gården ved Louvre i Paris den aften, han blev valgt. Og hvad skete der, da han stod ud af bilen? Det var ikke den franske nationalsang, Marseillaísen, der lød. Det var Europa-hymnen ’Ode til glæden’. Det var meget stort og meget symbolsk. Jeg elsker ham for hans sans for symboler, for filosofi og for politisk idéhistorie,” siger Rohde.

”Macron er, hvad europæisk politik skriger efter i dag. Han taler til det bedste i franskmænd, til det bedste i alle europæere. Der er for mange regeringschefer og for få statsmænd i EU. Det er for meget Lille-Lars fra Græsted – og det gælder også i Bratislava,” siger Jens Rohde.

Selv har Jens Rhode engageret sig i et samarbejde, hvor syv EU-parlamentarikere fra fem forskellige lande og fra tre forskellige partier – liberale, socialdemokrater og konservative – bakker op om Macrons reformplaner for EU.

Uanset hvad Jens Rohde måtte mene om statsministeren, er det et faktum, at statsminister Lars Løkke Rasmussen og andre topfolk i regeringspartiet Venstre rent faktisk har gjort ansatser til at anlægge en mere proeuropæisk linje, hvilket allerede har fået Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, til at afkræve Løkke svar på, om man lægger op til en ny europapolitik.

Jooo, men altså …

Eksemplet fra Danmark er ganske repræsentativt for den modtagelse, Macrons europæiske reformiver har fået i de øvrige EU-landes hovedstæder.

Blandt diplomater og toppolitikere er der på den ene side stor glæde over, at den franske præsident forsøger at puste nyt liv i den folkelige opbakning til det EU, som alle de nationale regeringschefer godt ved, at de er dybt afhængige af.

På den anden side er EU-skeptiske oppositionspartier stadig mere populære i de hjemlige politiske arenaer, hvilket begrænser de regerende politikeres mulighed for at følge Macron.

Den europæiske afdeling af den amerikanske tænketank Carnegie har spurgt en række europæiske politiske eksperter, om Europa er klar til at følge Macron.

En af dem, der er skeptiske over for, om der kan skabes momentum for Macrons reformplaner, er Daniel Gros, leder af tænketanken Centre for European Policy Studies.

”Alle eksperter er enige i Macrons argument om, at eurozonen har brug for reformer for at kunne klare den næste finansielle krise. Men den ubehagelige politiske sandhed er, at han er løbet for langt foran resten af Europa med sine ambitiøse planer,” siger Gros.

Den franske geopolitiske ekspert François Heisbourg er heller ikke optimist.

”Vi er tilbage i en situation, hvor der ikke kommer til at ske ret meget, medmindre Tyskland bliver rystet ud af sin selvtilfredse magelighed. Men det vil nok kræve et substantielt eksternt geopolitisk eller geoøkonomisk chok,” siger Heisbourg.

Jacob Kirkegaard, dansk ekspert i europæisk politik og økonomi ved tænketanken Peterson Institute i Washington, konstaterer, at Emmanuel Macron opfattes som en stor succes i USA’s politiske hovedstad.

”Hans strategi om at spille med på Trumps personlige forfængelighed og så dolke ham på politisk substans i Kongressen er gået rent ind. Samtidig mener jeg, at man må tage hatten af for Macrons hjemlige reformer. Han er allerede kommet væsentligt længere end nogen anden fransk præsident siden vel Pompidou (præsident 1969-74. red.),” siger Kirkegaard.

Han mener, at Macron har bedre muligheder på EU-niveau, end man umiddelbart skulle tro. Det forklarer han med, at der er udsigt til et stort opbrud i Europa-Parlamentet, hvor både konservative og socialdemokrater står til tilbagegang, mens Macron vil kunne skabe en europæisk alliance med ligesindede, midtsøgende liberale og grønne partier.

”Alt i alt kan man godt se for sig, at der bliver plads til en ny En Marche-liste med hans eget parti i Frankrig, Ciudanos i Spanien, muligvis MS5 i Italien og så enten FDP eller De grønne fra Tyskland. For en gambler som Macron vil det være svært at sige nej til sådan en mulighed,” siger Kirkegaard.

Frankrig som globalt powerhouse

Også det amerikanske tidsskrift The National Interest ser postivt på Macrons muligheder i en omfattende analyse offentliggjort før Macrons vellykkede besøg i USA. Under overskriften ’Macron-miraklet kan forvandle Frankrig til et globalt powerhouse’ beskriver forfatterne Macrons udenrigspolitik i globalt perspektiv.

Hans filosofi er, at Frankrig skal have et fleksibelt og autonomt forhold til USA, Kina, Rusland og Afrika, hvor man tillader sig at indgå opportunistiske ad hoc-alliancer, alt imens Macron arbejder på at trække resten af Europa med i bestræbelserne på at styrke multilateralt samarbejde. Forfatterne konstaterer, at Macron har vist, at han har formået at forvandle et pessimistisk og indadskuende Frankrig til at fremstå som en modig og løfterig politisk startup på den globale scene, men at der også venter store udfordringer forude.

”Alt taget i betragtning er Frankrigs største risiko på den korte bane at begå hybris, fordi dets lys skinner så meget desto kraftigere, efterhånden som Vestens nat falder på,” lyder det nærmest poetisk i analysen.

Set fra København og Bruxelles står det klart, at Frankrig med Emmanuel Macron i spidsen nu er tilbage i ledelsen af EU. Jens Rohde advarer mod allerede nu at erklære Macron for en døgnflue.

”På et tidspunkt, hvor Storbritannien forlader EU, vil der rejse sig en klar forventning om, at Tyskland påtager sig et ansvar på den globale scene. Det bryder man sig ikke om i Berlin, hvor man udmærket godt ved, hvilke reaktioner det vil fremkalde, når Tyskland gør det. Derfor har Merkel lige så meget brug for Macron, som han har brug for hende,” siger han.

Meget tyder på, at vi endnu har til gode at se den endelige test af Emmanuel Macrons magiske touch.

Macron går reformamok i Frankrig

Emmanuel Macron og hans regering har siden tiltrædelsen sidste sommer sat gang i et stort antal reformer, der både skal genoprette Frankrigs offentlige finanser og dynamikken i erhvervslivet. Statsgælden nåede således i 2017 over 98 pct. af BNP, mens ledigheden ligger på 9 pct.

Macrons parti, LREM, råder over 312 ud af 577 mandater og har derfor ikke problemer med at stemme reformerne igennem. Her er et udpluk af reformerne:

Arbejdsmarked:

Lærlingeuddannelser, nye dagpengeregler, øget kontrol af ledige, styrket efteruddannelse.

Retsvæsen:

Opgør med korte fængselsstraffe og ansættelse af 7.500 ekstra fængselsbetjente. Reform af procedurer i både det civile og det juridiske retssystem. Digitalisering, geografisk reorganisering.

Skat:

Lovforslag mod skatteunddragelse. Kildeskattebetaling indføres fra 2019.

Pensionsreform til afstemning i 2019:

42 forskellige pensionsregimer skal erstattes af et fælles regime. Hver tredje franskmand betaler i dag ind til mindst tre forskellige pensionsordninger – nogle helt op til 11.

Boliger:

Reform af finansieringsregler for sociale boliger.

Udlændinge:

Hurtigere sagsbehandling, hurtigere integration af flygtninge med asylstatus, hurtigere repatriering af afviste asylsøgere.

Den offentlige sektor:

Nedlæggelse af 120.000 job over fem år. Flere kontraktansatte. Individuel løn. Bedre efteruddannelse.

Reform af det statslige jernbaneselskab, SNCF:

Slut med tjenestemandsansættelser. Omdannelse til aktieselskab.

Uddannelse:

Skolepligt fra tre år, færre børn i klasserne i udsatte boligområder.

Reformer af de politiske institutioner:

30 pct. færre parlamentarikere. Indførelse af proportionalvalg for 15 pct. af mandaterne. Parlamentarikere kan maksimalt sidde tre perioder a fem år.

 

Hertil kommer en række mindre lovinitiativer om bl.a. relationer mellem landbrug og detailhandel; hjemløse; hjælp til fattige pensionister; seksuelt orienteret vold og falske nyheder.

Kilder: Le Figaro, Le Monde, Les Echos.

LÆS OGSÅ:

Løkke lægger sig tæt op ad Merkel og Macron

Frankrig og Tyskland viser tænder over for EU's fodslæbere

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu