Landets kommuner har nærmest ubemærket opbygget deres egne små ‘minihospitaler’ – bare uden læger.

For mens sygehusene skærer ned på antallet af sengepladser, i takt med at patienter er indlagt i væsentligt kortere tid end tidligere, råder kommunerne nu over hele 3.800 midlertidige sengepladser til folk, som typisk er for friske til at være på hospitalet, men for svage til at være i eget hjem.

Variationen på tværs af kommunerne er så voldsom, at vi bliver nødt til at få skabt mere ensretning i de opgaver, som kommunerne skal kunne løse.

Esben Høgh
Seniorkonsulent i Implement

Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Implement.

De mange pladser kan for eksempel være til ældre medicinske patienter, som venter på en plejehjemsplads efter at være blevet udskrevet fra hospitalet. Andre patienter skal måske genoptrænes efter en hjerneblødning eller trafikulykke. Og nogle pladser kan være til demente, da ægtefællen måske har brug for at blive aflastet i en periode.

Undersøgelsen dokumenterer samtidig, at der er meget stor forskel på både antallet af pladser og selve bemandingen i de enkelte kommuner, så postnummeret er med til at afgøre kvaliteten af den hjælp, som folk får.

”Variationen på tværs af kommunerne er så voldsom, at vi bliver nødt til at få skabt mere ensretning i de opgaver, som kommunerne skal kunne løse,” siger seniorkonsulent i Implement Esben Høgh, der står bag undersøgelsen.

”Jo stærkere tilbud de enkelte kommuner kan stykke sammen til folk for at hjælpe dem i eget hjem, jo mindre behov har de for midlertidige pladser. Men det er samtidig helt åbenlyst, at med de variationer, vi ser, er der nogle væsentlige forskelle i, hvad kommunerne kan løfte. Der er behov for en modernisering af lovgivningen, som giver nogle andre rammer for både den hjemmebaserede indsats og indsatsen på de midlertidige pladser.”

De mange midlertidige pladser vil med stor sandsynlighed være et af de områder, som regeringens Sundhedsstrukturkommission har fokus på. Kommissionen er netop sat i verden for at sikre en bedre organisering af sundhedsvæsenet.

Sygehusenes forlængede arm

Undersøgelsen viser, at kommunerne med flest midlertidige pladser har cirka tre gange så mange pladser per ældre borger som kommunerne med færrest midlertidige pladser. 

På samme måde er der også meget stor forskel på de faggrupper og kompetencer, som de enkelte kommuner har tilknyttet til disse kommunale sengepladser.  

For eksempel udgør sygeplejersker over 30 procent af bemandingen i nogle kommuner, men under ti procent i andre.

Samtidig er der sket et fald i andelen af sygeplejersker på de midlertidige pladser på landsplan fra cirka 25 procent for fire år siden til nu 20 procent i gennemsnit.

”Mange af de midlertidige pladser er reelt blevet sygehusenes forlængede arm, men har nu fået ringere forudsætninger for at løse en stadigt mere kompleks opgave. Den store forskel i bemandingen gør det svært at lave strukturel udvikling af sundhedsvæsenet, fordi det bliver uklart, hvad de pågældende steder kan løfte af opgaver. Nogle steder har de tilknyttet sygeplejersker, diætister og neuropsykologer og arbejder virkelig intensivt med rehabilitering. Andre steder har de kun sosu-assistenter tilknyttet, og indsatsen har nærmest mest karakter af omsorgsfuld opbevaring,” siger Esben Høgh.

Han er overrasket over, at kun godt hver fjerde kommune har lavet en særlig aftale om lægedækning på de midlertidige pladser, som rækker udover borgernes egne praktiserende læger.

”De praktiserende læger har næppe forudsætningerne for at løse opgaven,” tilføjer Esben Høgh.

Små minihospitaler

Selv om kommunerne nu råder over flere sengepladser tilsammen end antallet af sygehussenge i de fleste af landets sygehusregioner, er stort set alle pladser reguleret efter lov om social service. Og altså ikke de langt mere sundhedsfaglige krav i sundhedsloven.

Vi har jo nærmest fået opbygget små minihospitaler bare uden læger og dermed også uden journaladgang for medarbejderne.

Sidsel Vinge
Konsulent og medlem af regeringens Sundhedsstrukturkommission

Langt de fleste af de 3.800 midlertidige sengepladser er rehabiliterings- eller aflastningspladser. Faktisk er kun omkring fem procent af de 3.800 pladser ifølge den nye undersøgelse akutpladser og dermed omfattet af sundhedslovgivningen.

Det har enorme konsekvenser for patienterne, mener medlem af regeringens Sundhedsstrukturkommission Sidsel Vinge, som opfordrer til gennemgribende ændringer på området.

”Vi har jo nærmest fået opbygget små minihospitaler bare uden læger og dermed også uden journaladgang for medarbejderne, uden medicinskabe for kommunerne må ikke opbevare medicin, og uden adgang til epikriser, som er det udskrivelsesbrev fra hospitalet, der fortæller medarbejderne, hvad en patient har været indlagt og behandlet for. Det er et kæmpe strukturelt problem,” siger Sidsel Vinge og tilføjer:

”Det har jo aldrig været meningen, at servicelovens bestemmelser om at tilbyde aflastning til ægtefæller eller nære pårørende, der passer en person i hjemmet med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som i en periode har et særligt behov for omsorg, skulle bruges som lovhjemmel på denne måde.”

En opgave for kommissionen

Hun fortæller, at de 3.800 pladser svarer til ca. 88 procent af det samlede antal medicinske senge på hospitalerne, efter at hospitalerne har reduceret deres sengekapacitet.

Det her kan vi ikke lukke øjnene for, når vi skal se på en hensigtsmæssig struktur for det samlede sundhedsvæsen.

Sidsel Vinge
Konsulent og medlem af regeringens Sundhedsstrukturkommission

”Strukturkommissionen bliver nødt til at se på det samlede billede: Hvordan bruger vi såvel skattekroner som de sundhedsfaglige medarbejdere bedst muligt? Vi kan ikke bare sige, at fordi stort set ingen af de her sengepladser ikke ligger under sundhedsloven i dag, så er det ikke sundhedsstrukturkommissionens gebet."

”Der ligger syge patienter i de senge. Der bruges en betydelig mængde sundhedsfagligt personale til at bemande dem. Det koster selvfølgelig skattekroner, og det forventes i øvrigt at de praktiserende læger så at sige går stuegang på de her sengepladser. Det her kan vi ikke lukke øjnene for, når vi skal se på en hensigtsmæssig struktur for det samlede sundhedsvæsen,” siger Sidsel Vinge.

Sundhedsstrukturkommissionen skal efter planen komme med sine anbefalinger til en bedre organisering af sundhedsvæsenet til foråret.