Færre paragraffer, helt nye arbejdsmetoder og flere timer til at være sammen med udsatte familier for socialrådgiverne. 

Sådan lyder opskriften på en reform, der kan øge trivslen blandt både udsatte børn og unge samt de relevante fagpersoner. Det viser i al fald erfaringerne fra Gladsaxe Kommune, der sammen med kommunerne Guldborgssund og Ikast-Brande har deltaget i et frikommuneforsøg med titlen ’Børn som vores vigtigste ressource’.

”Både familierne og vores socialrådgivere er ret glade for den nye måde at arbejde på. Vi har et helt andet og mere tillidsfuldt samarbejde med familierne,” siger Tine Vesterby Sørensen, familie- og rådgivningschef i Gladsaxe og styregruppeformand for frikommunenetværket.

Gladsaxe er fritaget for en række krav til dokumentation i serviceloven, så socialrådgiverne ikke skal bruge en stor del af deres arbejdstid på at hakke af på et skema, men har meget bedre tid til at få skabt en god kontakt med barnet, den unge og familien. Især undtagelsen for kravet om en såkaldt børnefaglig undersøgelse i lovens paragraf 50 har givet socialrådgiverne mere tid.

”Før forsøget var socialrådgiverne i bund og grund sagsbehandlere, som skulle sidde og krydse af i nogle felter og sende sager videre til andre. Det var et tungt administrativt arbejde, hvor man bliver målt på, om man overholder alle proceskravene og ikke begår fejl,” siger Tine Vesterby Sørensen.

Sætter tidligere ind

Med frikommuneforsøget er bøtten blevet vendt, og socialrådgiverne tager udgangspunkt i familiernes behov og i mindre grad i lovgivningens proceskrav. Det har ikke bare skabt mere tilfredse brugere. Et meget stort flertal af socialrådgiverne i frikommuneforsøgets tre kommuner angiver i VIVE’s midtvejsevaluering, at de nye metoder gør en positiv forskel for børnene og de unge. Se figur 1.

”Vores socialrådgivere kan være til rådighed for familierne i et helt andet omfang end tidligere. Vi har også forkortet sagsbehandlingstiden. Nu arbejder vi fra uge til uge. Tidligere kunne der gå op til fire måneder, før vi kunne reagere på et behov hos en familie,” siger Tine Vesterby Sørensen.

Samtidig har de tre kommuner bevidst arbejdet med at nyskabe socialrådgivernes rolle, så fritagelsen for proceskravene ikke har stået alene.

”Vi ved af erfaring, at det ikke er nok at give socialrådgiverne færre sager – man skal også arbejde anderledes med de sager, man har. Nu har vi fokus er på at skabe løsninger i samarbejde med familierne. På den måde forsøger vi at give familierne større medejerskab til de indsatser, vi når frem til,” siger Tine Vesterby Sørensen.

Som en ekstra bonus formår Gladsaxe også at holde fast i sine sagsbehandlere, hvorimod andre kommuner ofte kæmper med et stort gennemtræk, da arbejdet med anbringelser af udsatte børn og unge kan slide voldsomt både fysisk og psykisk på sagsbehandlerne.

”Et af vores største problemer har været, at mange af vores socialrådgivere sagde op. Nu bliver lang de fleste socialrådgivere hos os. Sygefraværet er også faldet markant,” siger Tine Vesterby Sørensen.

Vigtig inspiration

Den slags positive eksempler kan nu danne skole andre steder i landet i forbindelse med regeringens kommende udspil om barnets lov. Det kan være med til at sikre en bedre kvalitet i sagsbehandlingen og større inddragelse af de udsatte og deres familier.

Erfaringerne har blandt andet vist, at reglerne om afholdelse af en børnesamtale forud for afgørelsen i en sag kun er overholdt i godt halvdelen af sagerne, og at hver femte af de unge ikke kender navnet på deres egen sagsbehandler i kommunen.

De positive resultater har da også allerede givet genlyd på Slotsholmen. Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) besøgte i begyndelsen af november Gladsaxe Kommune for at høre om erfaringerne med forsøget. På de indre linjer følger embedsmænd fra Finansministeriet, Social- og Indenrigsministeriet samt KL frikommuneforsøget tæt. 

Meget tyder derfor på, at sagsbehandlere og andre fagmedarbejdere fremover får mulighed for at arbejde med de udsatte unge langt mere socialfagligt frem for partout at skulle hakke af på et skema, om de nu har gjort de ting, som de skal for at overholde tidsfrister og andre proceskrav.