Nationale skattemyndigheder er blevet kørt over af globaliseringen

Nationalstaterne har ingen reel suverænitet tilbage, når det gælder håndhævelse af national skattelovgivning. Multinationale virksomheder og rigmænd vælger reelt selv, hvilken skat de vil betale. Nu intensiveres den globale skattejagt, og et par danske EU-politikere går forrest.

Claus KraghAndreas Baumann

MM Special: Jagten på fair skat

Den politiske skattejagt har stået på siden finanskrisen, men flere af de politiske beslutninger i OECD og EU begynder først nu at træde i kraft.

I EU er to danske politikere trådt helt i front for at skabe mere internationalt samarbejde om de grænseoverskridende skatteproblemer. Den globale skattejagt accelererer - Mandag Morgen har undersøgt hvordan.

Nationale skattemyndigheder er blevet kørt over af globaliseringen

MM MENER: Danmarks vej til fair skat går via EU

Ngo’er: Der er sket dramatisk meget i kampen for fair skat

Nyt lys over skattely: 9.000 milliarder dollar er gemt af vejen

Linak-ejer: ”Jeg kunne ikke drømme om at flytte rundt med pengene”

Thorborg: "Jeg havde lyst til at sige 'fuck samfundet, jeg tager, hvad jeg kan'"

Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat

Globaliseringen af verdensøkonomien har disruptet de nationale skattemyndigheder.

Over hele Europa bløder statskasserne milliarder, mens multinationale virksomheder, velhavende enkeltpersoner, kriminelle bander og terrorister udnytter skatte- og momsfiduser og hele det globale finansielle system til aggressiv skatteplanlægning, lodret svindel og til finansiering af drab og terrorangreb. Kun en markant styrket europæisk koordinering af de nationale skattesystemer, håndhævelsen af dem og dybereliggende kulturændringer på skatteområdet kan give nationale politikere kontrollen over skatteindtægterne tilbage.

Så dramatisk lyder diagnosen fra to danske topfolk i Bruxelles, som er dybt involverede i de europæiske politiske bestræbelser for at komme den massive skatteunddragelse til livs.

Margrethe Vestager (R), EU’s konkurrencekommissær, er blevet en nøgleperson i kampen for at sikre fair beskatning inden for EU’s indre marked. Den tidligere danske vicestatsminister har så at sige nyfortolket opgaven som konkurrencekommissær ved at insistere på, at nationale myndigheders skattemæssige begunstigelse af udvalgte selskaber udgør ulovlig statsstøtte.

”Man kan ikke give noget til nogle, som man ikke giver til alle,” siger Vestager.

Det er denne tilgang, der har ført til hendes opsigtsvækkende afgørelse om, at den amerikanske Apple-koncern skal betale 13 mia. euro tilbage til det irske skattevæsen – en sag Vestager netop har taget videre til EU-Domstolen, fordi Irland og Apple efter et år endnu ikke har efterlevet kendelsen.

”Når der er truffet beslutninger i vores demokrati, så bør de overholdes,” siger hun.

Samtidig er Jeppe Kofod, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, et af de to ordførerende medlemmer af det særlige parlamentariske undersøgelsesudvalg, der blev nedsat efter lækket af de såkaldte Panama-papirer i maj 2016. Kofod og hans kolleger i det såkaldte PANA-udvalg offentliggjorde i forrige uge en rapport, der i helt utvetydige vendinger konstaterer, at en række EU-lande og førende internationale konsulentvirksomheder har medvirket til systematisk skatteunddragelse og kriminelle aktiviteter.

Kofod og PANA-udvalget

27 offentlige møder, ni akademiske studier og syv delegationsrejser til Storbritannien, Luxembourg, USA (Washington og Delaware), Malta, Portugal, Cypern og Schweiz.

Det er de undersøgelsesmetoder, Jeppe Kofod og hans kolleger i det såkaldte PANA-udvalg i Europa-Parlamentet har taget i brug, siden udvalget blev nedsat i sommeren 2016 som reaktionen på offentliggørelsen af de såkaldte Panama-papirer.

Denne massive datalæk afslørede, at dele af den globale elite med konger, præsidenter, multinationale selskaber, statsministre og fodboldstjerner i spidsen har misbrugt det globale finansielle system og dysfunktionelle nationale skattesystemer til helt eller delvist at undgå at betale skat.

Læs mere om udvalgets arbejde her

”Det, der sker, er en grundlæggende underminering af den intention, man har om en fair skattebetaling. Man bruger globaliseringen til at underminere den samfundskontrakt, vi har,” siger Jeppe Kofod og henviser til ”den industri af banker, advokater, revisorer og skatterådgivere”, der foranstalter skatteunddragelsen.

Ifølge Kofod har globaliseringen derfor disruptet de nationale skattesystemer.

”De skattesystemer man opbyggede for 100 år siden og frem, de fungerer ikke i dag. Der er så megen handel og så mange værdier, der flyder hen over grænserne, at det er meget svært at afgøre, hvor en værdi bliver skabt og hvor profitten bliver skabt i værdikæden, og hvor skatten så skal betales.”

”Den globale markedsøkonomi er blevet tumleplads for en global elite. En revisor sagde på et tidspunkt til mig, at første del af revisoruddannelsen handler om at lære reglerne at kende, mens anden del handler om, hvordan man omgår dem for at hjælpe kunderne med at betale mindre i skat. Det er destruktivt, at så mange mennesker bruger deres kompetencer og energi og viden på at arbejde for sådan et system,” siger den danske socialdemokrat, der konstaterer, at ”verden er blevet ét land, når det gælder selskaber, mens den består af 200 lande, når det gælder skat.”

Vejen til en fair skat går derfor ifølge Jeppe Kofod via styrket internationalt samarbejde, som efter hans opfattelse er den eneste vej til at give nationalstaterne deres skattemæssige suverænitet tilbage.

”Folketinget kan godt beslutte en given selskabsskatteprocent. Men Danmark har jo for længst mistet evnen til at implementere det for alle virksomheder, ikke mindst internationale selskaber. Så vi har en situation, hvor vi har en selskabsskatteprocent, men vi har ikke redskaberne til at håndhæve den,” siger han.

I 2015 betalte Novo, LEGO og Danske Bank eksempelvis selskabsskat i Danmark på den gode side af henholdsvis fem, tre og to milliarder kr., mens Apple, Google og Facebook tilsammen betalte ca. 15 mio. kr. Se figur 1.

Skæv selskabsskat

Figur 1 | Forstør   Luk

De største danske virksomheder betaler årligt milliarder af kroner i selskabsskat i Danmark. De globale it-giganter betaler nogle få millioner, hvis overhovedet noget.

Kilde: Skat.dk.

Jeppe Kofod drømmer om, at man via EU kan få skabt en ’revolution’, der giver nationalstaterne suveræniteten tilbage, sådan at man kan vedtage en selskabsskat på 22 pct. og så være sikker på, at den skattesats betales af alle selskaber – både nationale og multinationale.

Kamp for god skattekultur

Margrethe Vestager har lige fra første dag som konkurrencekommissær i 2014 taget del i kampen mod skatteunddragelse som en af de helt centrale aktører på verdensplan. I forbindelse med  EU-Kommissionens tiltrædelse offentliggjorde internationale medier det såkaldte LuxLeak, der afslørede, hvordan Luxembourg i årtier har lavet konkurrenceforvridende skatteaftaler med multinationale selskaber.

Afsløringerne lammede i skattepolitisk forstand EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der personligt havde været involveret i skabelsen af den nationale forretningsmodel som finansminister og premierminister i Luxembourg. Men Vestager kunne handle, og lige siden har hun på EU-Kommissionens og de europæiske skatteborgeres vegne lagt et monumentalt pres på Luxembourg og andre lande, der på samme vis har forkælet multinationale selskaber med særligt fordelagtige skattevilkår. Det gælder ikke mindst Irland men også Belgien, Holland, Cypern, Malta og Portugal.

Irland har hun netop indbragt for EU-Domstolen, fordi regeringen i Dublin endnu ikke er begyndt at opkræve de 13 mia. euro, som Apple efter Kommissionens opfattelse har fået i ulovlig statsstøtte. Og i samme kategori udstak den danske EU-kommissær i begyndelsen af oktober en kendelse, der pålægger amerikanske Amazon at betale godt 1,8 mia. kroner tilbage til Luxembourgs statskasse.

”Amazon har i Luxembourg ligget på en effektiv beskatning på 7 pct. Det er ikke så lavt som Apple i Irland. Men det er stadig kun en fjerdedel af de 28 pct., der er satsen for et nationalt selskab i Luxembourg. De nationale selskaber har ikke en chance, hvis det her fortsætter,” siger Vestager, der påpeger, at ”de her spørgsmål om, hvad der er ret og rimeligt, betyder stadigt mere for borgerne i Europa.”

Vestager har tilkendegivet, at hun ikke er færdig med at slå ned på unfair skattevilkår, før der sker dybereliggende kulturændring for skattebetalingen i de europæiske virksomheder. En stor del af den globale skattejagt handler godt nok om at indføre nye regler og håndhæve dem bedre. Men det skal også bundfælde sig som en kulturændring.

“Man kan ikke bare med regelændringer komme derhen, hvor verden gerne skulle være. Der er nødt til også at ske kulturelle forandringer. Hvis ikke der sker kulturelle forandringer, er der ingen, der vil bruge de nye regler,” siger hun.

Momssvindel for 50 mia. euro

Udover den hidsige jagt på ulovlig statsstøtte i form af lempelig skat er Vestager også involveret i EU-Kommissionens seneste initiativ på momsområdet. Her mister EU's medlemslande ifølge kommissæren hvert år tilsammen 50 mia. euro, godt 370 milliarder kroner, til svindlere, der benytter sig af, at de nationale momsadministratorer står magtesløse over for de såkaldte momskarruseller, hvor værdier flyttes mellem selskaber i forskellige lande. Disse svindelnumre, der har taget udgangspunkt i alt fra kyllingekød over potteplanter til CO2-kvoter, har også lænset den danske statskasse for store summer.

”Det her er helt klassisk organiseret kriminalitet, der står bag momssnyd. Samtidig er der meget stærke indicier for, at noget af det her momssnyd er med til at finansiere terrorisme af allerværste skuffe. Så ud over at statskassen går glip af meget store summer, så går pengene altså til ting, som vi forsøger at bekæmpe med næb og kløer. Det er rigtig gode grunde til at kikke på momsområdet,” siger Vestager.

EU-Kommissionens udspil handler dybest set om at gøre hele EU til et momsområde, hvor landene så kan have forskellige momssatser i den udstrækning, der er tilladt i henhold til gældende EU-regler.

”Dette vil være en massiv administrativ forenkling for både virksomhederne og for de nationale myndigheder,” siger Vestager.

Både hun og Kofod ser en udvikling for sig i EU, hvor man fra Kommissionens side hjælper medlemslandene med at sørge for, at deres skatte- og momsadministration styrkes så meget, at man er i stand til at imødegå den svindel og skatteunddragelse, der dræner statskasserne for meget store milliardbeløb.

”Det er helt klart, at temaet ’international skat’ er et område, hvor man faktisk kun kan gøre noget effektivt, hvis man gør det i fællesskab, og det er noget, borgerne ønsker sig,” siger Kofod, der lige ud konstaterer, at EU-landene ikke har spillet fairplay over for hinanden på skatteområdet.

”Landene lever ikke op til traktatens bestemmelser om fair samarbejde. Man har skabt en meget unfair konkurrence mellem landene i jagten på selv at tiltrække virksomheder og investeringer,” siger Kofod og fortsætter:

”Borgerne mener, at EU har svigtet. Og det har man sådan set også gjort, fordi EU-landene har hver deres egne systemer og interesser. Nu er der et momentum. Der er et ønske, og hér kan man se værdien af mere EU-samarbejde. Det er noget, der kan styrke den nationale suverænitet,” siger han.

Vestager: Konkurrence kræver fair skat

Både Vestager og Jeppe Kofod bakker stærkt op om det såkaldte BEPS-samarbejde om international skatteregulering, som finder sted i OECD. BEPS står for Base Erosion and Profit Shifting og beskriver det fænomen, at nationalstaternes skattegrundlag skrumper ind, fordi multinationale selskaber og velhavende individer flytter deres formuer og dermed skat til lande eller jurisdiktioner med lav eller slet ingen skat.

I denne måned begynder de første af over 100 lande som del af OECD’s Common Reporting Standard at udveksle oplysninger om, hvilke udlændinge, der ejer bankkonti i de forskellige lande, så f.eks. de danske skattemyndigheder kan finde ud af, hvor danske skatteborgere har bankkonti i udlandet. Se tidslinje under artiklen.

”Det vil gøre en kæmpe forskel,” siger den danske skatteminister Karsten Lauritzen (V) og fortsætter:

 ”Den internationale indsats har båret frugt. Nu ligger opgaven så i, at få de her ting, der allerede er aftalt, til rent faktisk at fungere. Vi skal tage de her data, vi får fra de her over 100 lande og så finde ud af, hvor der er nogen, der gemmer penge, om det er lovligt eller ulovligt, og hvis det ulovligt, så komme efter dem.”

Ifølge Margrethe Vestager er EU-Kommissionens strategi at bakke op om samarbejde i OECD og samtidig arbejde konkret på, at EU-landene dels vedtager skattelovgivning, der sikrer fair skattekonkurrence i EU, og dels sørger for at have den administrative og juridiske kapacitet til at håndhæve gældende skatte- og momsregler. Det er langt fra tilfældet i alle lande, og derfor hjælper flere af EU-Kommissionens generaldirektorater medlemslandene meget konkret med rådgivning om ny lovgivning, hvilket er sket i Luxembourg, og sågar i form af udsendelse af medarbejdere til eksempelvis skattemyndigheder i blandt andet Grækenland og Bulgarien.

”Hvis myndighederne er udygtige, så er det klart, at det er et problem. Jeg er meget optaget af, at når vi i enstemmighed vedtager at ændre regler – eksempelvis at man automatisk skal udveksle skatteoplysninger om en multinational virksomhed – så skal skattemyndighederne have kapacitet til at sikre, at man dybt og dygtigt modtager og udveksler oplysninger. En ting er at få vedtaget ny lovgivning, noget andet er, at det ofte kræver ti gange så meget at få det gjort til virkelighed. Derfor er det vigtigt, at det faktisk bliver til noget,” siger Vestager, der tilføjer:

”Det ville være et enormt fremskridt, hvis de virksomheder, som i dag ikke betaler selskabsskat, betalte den skat, som de andre betaler.”

I Danmark har Folketinget erkendt, at man har usædvanligt store problemer i SKAT. Udover at have tilført SKAT store ekstraressourcer har samtlige Folketingets partiet indgået en aftale om en styrket indsats mod international skatteunddragelse. I aftalen bekender Folketingets partier sig til, at ”stærkt internationalt samarbejde og robust lovgivning udgør rammerne for en effektiv indsats mod international skatteunddragelse”.

”Skatteunddragelse er en grænseoverskridende og global problemstilling, og derfor er løsningerne også globale og internationale. Og der skal Danmark gå foran i den internationale politiske diskussion for at finde nogle løsninger, der sikrer, at alle betaler den skat, de skal, der hvor de skal betale den,” siger Karsten Lauritzen.

Han ser dog hellere, at løsningerne findes i OECD fremfor alene i EU.

”Kampen må først og fremmest stå i OECD-regi, fordi OECD er en meget bredere paraply. Når 70-100 lande kan gå sammen om en international aftale, så har det større værdi, end hvis 28 EU-lande kan gøre det. Men vi støtter også indsatsen i EU,” siger den danske skatteminister.

Ifølge Jeppe Kofod står det dog klart, at det danske skattevæsen ikke hidtil har magtet sin del af opgaven. Han mener, at SKAT først meget sent har fået kompetente folk til at bekæmpe skattely. Han understreger samtidig, at det ikke kun er i Danmark, at nationale skattemyndigheder ikke har afsat kompetencer eller ressourcer til at bekæmpe skatteunddragelse.

”Det er et generelt problem i hele EU. Efter finanskrisen skar man i de offentlige budgetter, hvilket i høj grad gik ud over SKAT, hvilket bare gjorde det endnu nemmere at udnytte systemet,” siger han.

Men den kritik mener Karsten Lauritzen er forfejlet. Det er rigtigt, at man generelt har skåret ned på skattevæsenet i Danmark, men man opnormerede også på indsatsen overfor international skatteunddragelse, siger han.

”Det er en kritik af Kofods eget partis regeringstid. Men jeg synes egentlig, at det er en urimelig kritik. Man gjorde rigtigt meget og satte rigtigt mange penge af, og den indsats har vi både videreført og forøget både bevillingsmæssigt og ved at understøtte den med lovgivning. Og jeg tror det er svært at finde et land i Europa, hvor man gør mere,” siger Karsten Lauritzen.

Margrethe Vestager konstaterer, at der er et stort ønske om at sikre fair beskatning i EU, men også at skattepolitik fortsat er et område, hvor der stadigvæk kræves enstemmighed mellem EU-landene.

”Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi i europæisk sammenhæng tænker over, hvordan vi overhovedet håndterer skat. Digitaliseringen af hele vort samfund er svær at forstå, fordi den forandrer vores samfund, og fordi immaterielle værdier som data spiller en meget stor rolle. Derfor giver det rigtig god mening, at vi sammen diskuterer, hvordan vi skal forholde os,” siger Vestager.

Ti års kamp for fair skat

Figur | Forstør   Luk



Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu