Med ca. 195 millioner indbyggere er Nigeria allerede Afrikas folkerigeste land og kontinentets største økonomi. Samtidig er landet det syvendestørste i verden alene målt på befolkningstal. Men befolkningen vokser med over 5 millioner mennesker om året. Så allerede inden kalenderen hedder år 2050, er Nigeria det tredjefolkerigeste land i verden med 410 millioner mennesker – et tal, der forventes at stige til knap 800 millioner inden udgangen af dette århundrede.

Det er på det bagtæppe af en eksplosiv befolkningsvækst og en deraf stigende global betydning, Mandag Morgen møder Nigerias udenrigsminister Geoffrey Onyeama på hans lynvisit i København i starten af juni, da han er rejst til Danmark for at deltage i det årlige topmøde for afrikanske og nordiske landes udenrigsministre.

Geoffrey Onyeama er stor af statur, afdæmpet i sit toneleje – en dobbeltsidighed ved hans fysiske udstråling, der muligvis passer meget godt til Nigerias fremtidige rolle i verden.

Størrelsen først. For når landet bliver så stort, som projektionerne viser, vil Nigeria også gerne have en permanent plads i FN’s sikkerhedsråd.

”Vi vil gerne se Nigeria sidde med ved det øverste bord og virkelig spille en direkte rolle i at forme verdens udvikling – især hvad angår fred og sikkerhed på vores kontinent. Vi har en ægte interesse og en stor aktiepost i at sikre verdensfreden og i at promovere frihandel,” siger Geoffrey Onyeama.

“Vi mener, at der er behov for en reform af hele FN. Det er åbenlyst et resultat af Anden Verdenskrig, hvor næsten alle afrikanske lande var kolonier. Men verden har ændret sig meget siden 1945. Og vi har især brug for at ændre sammensætningen af sikkerhedsrådet, hvor også afrikanske lande skal have permanent plads og vetoret,” siger han og nævner, at Nigeria er oplagt kandidat sin størrelse taget i betragtning.

Delt ansvar

Geoffrey Onyeama fremsætter sine krav om en omkalfatring af hele verdens politiske orden nærmest uden at hæve stemmen. Han har en veltalenhed og en skråsikkerhed, der måske nok afspejler, at han er uddannet ved Cambridge University og London School of Economics, men også, at det store afrikanske land kan og vil tages seriøst.

Da Mandag Morgen derfor spørger til, om Nigeria ikke også skal tage et større ansvar for at sikre hjemsendelsen af de tusindvis af nigerianske migranter, der tager til Europa, er hans svar igen roligt, fattet og nuanceret:

”Der er både positive og negative sider ved migration. Vi tror på, at migration kan være godt for verden. Historisk har verden været drevet frem af migration. Og reguleret, lovlig migration har mange positive effekter for både afsender- og modtagerlandene,” siger han.

”Men når vi taler om tvungen migration – folk, der flygter på grund af konflikter eller af økonomiske årsager – så er det oftest negativt, fordi det tit afleder kriminalitet – menneskesmugling, slaveri og andre negative elementer, der er en global udfordring, men også en ægte udfordring for os,” siger Onyeama.

Ordene er en tydelig genklang af nogle af de centrale budskaber, han under det seneste topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union nærmest blev tvunget til at ytre, da CNN og andre medier rapporterede om bl.a. nigerianske migranters rolle i menneskehandel og tvungen prostitution blandt desperate flygtninge i Libyen. Den slags negative historier er ikke gode for et land, der aspirerer til at få plads ved ’det øverste bord’ i FN-systemet. Men samtidig er det også klart, at mange nigerianske familier – ja, hele Nigerias økonomi – har en stor gevinst i de pengeoverførsler, landets emigranter i Europa og andre steder sender hjem hvert år. Sidste år var det ifølge Verdensbanken omkring 22 mia. dollar. Det er bare ikke det, udenrigsministeren hæfter sig ved.

”Vi vil kun have, at vores borgere migrerer, hvis det virkelig er noget, de ønsker. Hvis de har midlerne til det, og hvis de har konkrete grunde til det. For ideelt set vil vi jo helst have, at vores borgere bliver hjemme og hjælper med at udvikle landet. Derfor har vi brug for stabilitet, sikkerhed, menneskerettigheder og job. Så ville folk blive,” siger han og understreger, at fred og sikkerhed, og først dernæst vækst og handel, er den nigerianske regerings hovedprioritet.

Men han kan også godt se, at de to ting hænger sammen, og at landets befolkningsudvikling set med europæiske briller ligner en tikkende bombe, der ved sin detonation ikke bare vil ødelægge fred, sikkerhed og økonomien lokalt men også sende nye flygtningebølger mod nord.

“Det er en ond cirkel. Hvis du har store økonomiske udfordringer, hvor store dele af befolkningen er uden arbejde, så vil du selvfølgelig have en større risiko for konflikt – ikke mindst når der er kamp om knappe ressourcer, hvilket vi ser allerede i dag. Og ja, Nigeria har en ungdommelig befolkning. Det kan være en dividende. Men det kan også være en tikkende bombe.”

”Udfaldet vil afhænge af regeringens politikker. Og vi prioriterer derfor også uddannelse, innovation og erhvervsfremmende politikker, der kan skabe job. Men vi bliver også nødt til at være proaktive, hvad angår familieplanlægning,” siger han og nævner, at regeringen særligt fokuserer på, at unge kvinder udsætter ægteskab og familiestiftelse til, efter de har taget en uddannelse. Vi tror på, at det vil spille en rolle i forsøget på at kontrollere befolkningseksplosionen,” siger han.

Den onde cirkel

Er det en realistisk mulighed, at Nigeria kan samarbejde med europæiske lande i en større skala om hjemsendelse og genbosættelse af afviste nigerianske migranter?

“Vi respekterer landes individuelle ret og love til selv at afgøre, hvem der har lov til at bosætte sig i et land. Og vi samarbejder allerede med mange europæiske lande om at hjemtage og genbosætte afviste, illegale migranter,” siger han og kommer så ind på, hvad Nigeria forventer af Europa i det samarbejde:

“De europæiske love skal være lige for alle i jeres territorier. Og derfor forventer vi, at alle lovlige muligheder for bosættelse er udtømt inden hjemsendelse. Hvis vi f.eks. taler om folk, der har boet i et land i meget lang tid og har slået rødder – giftet sig, stiftet familie og udviklet visse bånd til landet – hvad end det er, så skal de have mulighed for at udtømme alle lovlige muligheder for at blive i landet. Og først efter den proces, og hvis landets regering stadig insisterer på, at vedkommende ikke har ret til at blive i landet, samarbejder vi om hjemsendelse,” siger udenrigsministeren.

”De europæiske lande er selvfølgelig også klar over, at det kan udvikle sig til en ond cirkel, hvis de sender migranter hjem uden fremtidsperspektiver, fordi folk måske så rejser tilbage igen. Derfor samarbejder vi med europæiske lande om at uddanne hjemsendte migranter, så de, når de vender hjem, har bedre muligheder for at få arbejde,” siger han.

“Jeg er af den faste overbevisning, at hvis vi havde et miljø med flere muligheder, så ville langt størstedelen for nigerianernes vedkommende ikke ønske at migrere,” siger han.

Derfor kommer den økonomiske udvikling af landet til at spille en afgørende rolle.

”Vi er et udviklingsland. Men vi har brug for at flytte os til at blive et mellemindkomst-land. Og for at det kan ske, skal vi ikke kun være afhængige af naturressourcer. Indtil nu har vi været alt for afhængige af olie. Men vi har indset, at vi bliver nødt til at industrialisere landet, og det betyder, at vi virkelig har brug for at opbygge vores produktionsfaciliteter,” siger Geoffrey Onyeama.

”Til det har vi brug for udenlandske investeringer i mange forskellige sektorer – ikke mindst i landbruget,” siger han med en åben invitation til danske landbrugsvirksomheder.