Milliarder af kroner til at hjælpe ældre, syge og ledige ligger gemt i talrige puljer under landets ministerier. Selv om skiftende regeringer i 30 år har talt om at rydde op i puljetyranniet, er omfanget af statslige puljer vokset gennem årene. Det viser en omfattende kortlægning af Pulje-Danmark, som Mandag Morgen har foretaget.

Alene sidste år var der over 130 statslige puljer med en samlet bevilling på knap 12 mia. kr., som kommunerne kunne få penge fra, hvis de f.eks. ønskede at hjælpe flere i job, styrke integrationen eller sikre bedre vilkår for ældre. Til sammenligning var der for 10 år siden ’kun’ 98 puljer med en samlet bevilling på 2,3 mia. kr. til rådighed for kommunerne.

Udover de mange velfærdspuljer, der primært er målrettet kommunerne, er der mindst lige så mange andre statslige puljer med milliarder af kroner målrettet foreninger, organisationer, virksomheder og privatpersoner.

Intet tyder på, at antallet af puljer falder i år. Bare den seneste finanslovsaftale og aftale om satspuljen for 2018 har født over 20 nye puljer med knap 1 mia. kr.

Professor i kommunaløkonomi, Kurt Houlberg fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – mener, at kommunerne er blevet mere og mere afhængige af puljerne, i takt med at antallet og bevillinger stiger.

”Puljer udgør en stadig væsentligere del af kommunernes samlede økonomi. De afspejler et stigende ønske i Folketinget om at sætte et politisk fingeraftryk på hvor og hvad, der skal bruges penge på ude i kommunerne. Men det betyder også, at kommunerne kommer til at bruge flere administrative ressourcer på at finde ud af, om de overhovedet vil søge de forskellige puljer, lave ansøgninger, evaluere ordningen og dokumentere, at pengene er brugt efter hensigten,” siger Kurt Houlberg.

Politisk flertal for at rydde op

Et stort politisk flertal i Folketinget er indstillet på at få ryddet op i puljetyranniet, så kommunerne ikke skal bruge oceaner af tid på at skrive ansøgninger, skaffe dokumentation og aflægge dyre revisorpåtegnede regnskaber.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) forbereder et opgør som led i den kommende store reform af den offentlige sektor – den såkaldte sammenhængsreform. Hun vil skære ned i antallet af puljer og har fokus på, hvor små de enkelte puljer reelt kan være, hvis man vil undgå, at pengene bliver ædt op i administration.

”Jeg ville være politisk naiv og meget utroværdig, hvis jeg forsøgte at tegne et billede af, at nu kommer der ikke puljer fremover. Det gør der, uanset hvilken regering der sidder. Men det må være muligt at samle partierne på tværs af politiske skel og enes om nogle initiativer for at dæmme op for det vanvid, som alle jo erkender findes ude i kommunerne. Vi spilder ressourcer på dygtige medarbejdere, som jagter de samme fem millioner kr. i en pulje,” siger Sophie Løhde.

Socialdemokratiet ligger på samme linje. Partiets ældreordfører, Astrid Krag, vil gøre det nemmere at søge og ikke mindst anvende puljerne.

”Der er brug for puljer, når vi ikke med det samme ønsker at lovgive for alle. Så er det en god idé at prøve noget nyt på udvalgte områder. Problemet er, at kommunerne har alt for store omkostninger med at søge om penge fra puljerne, indrapportere og revidere. Det må vi gøre op med,” siger hun.

En oprydning i puljejunglen bliver en test af, om regeringen kan samle opbakning til sin stort anlagte afbureaukratiseringsreform.

Millioner er spildt

Statslige puljer har aldrig været kommunernes livret. Formanden for KL, borgmester Martin Damm (V) fra Kalundborg, er derfor glad for regeringens opgør med puljetyranniet.

”Vi havde helst været helt foruden puljer. Men det er den rigtige retning at gå,” siger Martin Damm.

Et af formålene med de mange puljer er at sætte gang i nye initiativer for at få ny viden, men det lykkes ikke altid. Det er socialområdet, hvor der årligt bliver brugt 45 mia. kr. på sociale indsatser, et eksempel på. Senest har Statsrevisorerne kritiseret Børne- og Socialministeriet for ikke i tilstrækkelig grad at have sikret, at puljerne lever op til hensigten om at skabe viden om effekten af sociale indsatser.

Et andet eksempel er ældreområdet. Her har kommunerne haft mulighed for at søge om 425 mio. kr. til at etablere nye køkkener på plejehjem, så beboerne kan få et sundt og frisklavet måltid. Men sådan er det ikke altid gået.

F.eks. har Kolding fået penge fra puljen, som er brugt efter hensigten til at renovere køkkenerne på de kommunale plejecentre. Men kommunen har ikke råd til at ansætte ekstra personale til at lave frikadeller og flæskesteg i de nyrenoverede køkkener. Så de ældre får stadig leveret maden fra et fælles center. Og Kolding er langt fra den eneste kommune, der stadig får leveret mad fra et centralt køkken.