Før i tiden var der typisk tre kategorier i kommunale trafikplaner: bilister, cyklister og fodgængere.

Men i den nye mobilitetshandlingsplan, der lige nu er i høring i Aalborg Kommune, er det hele vendt på hovedet. I stedet tænkes der i, hvad der vil være den mest oplagte transportform for den enkelte borger i forskellige situationer. De gamle trafikkategorier er erstattet med udtrykket ’mobilister’.

Desuden tænkes byrummet ind. Planen lægger f.eks. op til, at en fremtid med færre biler – hvis det bliver tilfældet – kan betyde nedlæggelse af parkeringspladser, der i stedet kan bruges til f.eks. grønne arealer.

Ny lov for skæve køretøjer

Og der er gode grunde til, at en kommune som Aalborg tænker nyt på trafikområdet.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har med minister Ole Birk Olesen (LA) i spidsen fået bred opbakning til en bekendtgørelse, der lovliggør forsøg med el-scootere og Segway-lignende selvafbalancerende køretøjer på vejene fra nytår.

Og det bliver en stor ting, vurderer trafikforsker Niels Agerholm fra Aalborg Universitet.

”Den nye type mikromobilitet vil uden tvivl blive stor i urbane miljøer, og det vil være en gevinst i arbejdet med at løse trængselsudfordringerne,” vurderer han.

”Byplanlæggere bør forholde sig til udviklingen, fordi det giver nogle nye udfordringer til bl.a. mere cykelsti, hvor disse køretøjer med en hastighed på 15-20 km/t nok kommer til at færdes,” siger han.

Og det er også tanken i Aalborg, hvor man med den nye handlingsplan kan tage bestik af udviklingen løbende.

“Den nye handlingsplan skal favne fremtidens bæredygtige mobilitet. Vi kan ikke forudse, hvad der kommer af nye teknologier, og de kan komme hurtigt. Med den nye handlingsplan har vi ikke udelukket mulighederne for at inddrage dem på forhånd,” siger Maria Vestergaard, der er projektleder i Trafik og Veje i Aalborg Kommune.

Handlingsplanen er en udmøntning af en mobilitetsstrategi, der har ligget klar i flere år. Den nordjyske by er med andre ord forberedt på, at der fra 1. januar åbnes for helt nye typer af køretøjer i bybilledet.

Aalborg Kommune er ikke den eneste, der forbereder sig på, at bybilledet inden længe kan blive overstrømmet af nye typer af køretøjer. Også i landets øvrige fire største byer er det i større eller mindre omfang på agendaen i mobilitetsafdelingerne.

Racere på cykelstien

Forsøgsordningen har ikke mødt udelt begejstring. I høringssvarene går én bekymring igen: sikkerhedsaspektet. En hel stribe organisationer, bl.a. Cyklistforbundet, Dansk Fodgængerforbund og Rådet for Sikker Trafik udtrykker en generel bekymring for færdselssikkerheden ved indførelse af forsøgsordningerne. Det handler bl.a. om utryghed for alle andre end de mest hårdføre cyklister og fodgængere, en frygt for, at forsøgsordningerne vil få antallet af ulykker til at stige.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker er generelt bekymret for, at især de selvbalancerende køretøjer og motoriserede skateboards vil øge antallet af trafikulykker.

Frygt for delecykel-skrald

På det mere lokale niveau i kommunerne er der også en anden bekymring, som især giver hovedbrud i de store byer som Århus og København. Den handler om af få plads til alle de nye typer af køretøjer i et byrum, der i forvejen er under pres.

Det fortæller Casper Harboe, enhedschef for mobilitet fra Københavns Kommune.

”Ud over at vi er bekymrede for sikkerheden og trygheden på cykelstien, så er det også væsentligt for os, at de nye køretøjer ikke bliver opstillet til udlejning, så de er til gene for den generelle fremkommelighed i byrummet. Hvis man vil opstille eksempelvis el-løbehjul med henblik på udlejning på offentligt areal, kræver det en tilladelse fra kommunen,” siger han.

I Aarhus Kommune afventer mobilitetschef Susanne Krawack, hvad der præcist kommer til at ske, når de nye køretøjer får lovhjemmel til at være på cykelstierne.

“Hverken du eller jeg ved jo, hvor stort det bliver, og om vi er nødt til at lave noget regulering. Vi ved, at køretøjerne skal køre på cykelstierne. Men vi beslutter ikke bare uden videre at udvide cykelstiernes bredde, for det koster kassen. Derfor afventer vi i første omgang erfaringerne med køretøjerne,” siger hun.

Færre busstoppesteder

Der er også helt nye muligheder for trafikplanlægning, hvis de nye teknologier vinder frem. Det fortæller Rasmus Bach Mandø, kontorchef i Trafik og Mobilitet i Odense Kommune.

“Det er klart, at med de nye transportformer, så vil der blive mere trængsel på cykelstierne. Men det giver også nogle muligheder for at nytænke f.eks. den kollektive transport,” siger han.

“Hvis en borger fra sit hjem let kan komme frem til en central kollektiv linje, kan det måske bidrage til, at busserne ikke behøver af zigzagge rundt på småvejene, og at man til gengæld kan skrue op for antallet af busser på de store strækninger,” siger han om et af potentialerne.

Flere busser – uden chauffør

I det hele taget er det værd at tænke alle de nye mobilitetsteknologier ind i bybilledet. Det gør man bl.a. i Aalborg, hvor man formentlig snart vil kunne møde en selvkørende bus.

Lige nu afventer kommunen en godkendelse, før de første førerløse busser begynder at fragte passagerer rundt i Aalborg Øst. Det vil dermed blive det første forsøg med førerløse busser ude i den almindelige trafik.

“Det er et forsøg, som vi samarbejder med mange interessenter om. Sammen med Center for Mobilitet og Urbane Studier følger vi f.eks. op på, hvad det kan betyde for byens indretning, om det er noget, man kan bruge andre steder, og hvad vi i øvrigt kan bruge den nye teknologi til,” siger Maria Vestergaard fra Aalborg Kommune.